Under samme himmel Kristendom og andre religioner
Rebekka BĂŚrnholdt Mette Hansen Catharine Linke Anne Rosenskjold Nordvig
4
Alinea
Tro og tanker – Hvad er sandt? Hvem har ret? Det er en kost.
Det er en mur.
Hvem har forstĂĽet sandheden om elefanten? Hvordan kan du vide, hvad der er sandheden om elefanten? Hvordan kan du vide, hvad der er sandheden om virkeligheden?
4
Tro og tanker
Det er et tårn.
Det er en støvsuger.
Kan du være sikker på, at andre forstår, hvad du siger? Kan du være sikker på, at andre ser det samme som dig? Kan man forstå verden?
Tro og tanker
5
Hvad er sandt? Er det måske ikke sandt? Hvor går menneskerne hen? Det kan du da se med dine egne øjne.
Er det sandt?
Jorden er rund.
6
Tro og tanker
Jorden er flad. Det kan du da se med sine egne øjne. Hvordan vil du bevise, at Jorden er rund?
Er det sandt?
Det er et bord. Det er jeg fuldstændig sikker på.
Hvis jeg sætter ild til bordet, er det ikke længere et bord, men en bunke aske.
Er det måske ikke sandt?
2 + 2 er fire. Det er jeg helt sikker på. Og det gælder både i dag og i al fremtid. I al evighed er 2+2 =4
Hvor er du klog.
Tro og tanker
7
Filosoffer og sandhed – Platon og Aristoteles En filosof er et menneske, der søger viden og sandhed om verden, om livet og om mennesker. Er du filosof?
Platon og Aristoteles Platon og Aristoteles var filosoffer, der levede i Grækenland for ca. 2500 år siden. Platon Platon mente, at man ikke kan stole på sine sanser. Man kan altid diskutere, hvad man ser og hører. Og alt det, man kan se og høre og røre ved, forandrer sig hele tiden. Du kan bare se dig i et spejl og tænke over, hvad du ser. Ser du det samme nu, som du så for et år siden? Og er det det samme, du vil se om et år? Men hvad skal man så gøre for at finde sandhed og sikker viden? Man skal tænke sig om og bruge sin fornuft, mente Platon. Han mente, at menneskers fornuft var medfødt. Med fornuften kan man finde sikker viden, og i fornuften findes evige sandheder. Hvis du spørger din klasse, hvilke farver der er i regnbuen, så er der mange rigtige svar; men hvis du spørger, hvad 2 + 2 er, så er der kun ét sandt svar.
8
Tro og tanker
Sandheden er i vores forstand.
Aristoteles Aristoteles mente ikke, at mennesker havde en medfødt fornuft. Han sagde, at der ikke er noget i menneskers fornuft, som ikke er kommet ind gennem sanserne. Sandheden er svær at finde frem til. Videnskabsmænd, filosoffer, forældre, lærere og alle andre mennesker undrer sig og prøver at finde frem til sandheden om det, de er optaget af.
Hvem har ret? Er det Platon eller Aristoteles?
Religionerne prøver også at forstå sandheden om det, der er vigtigt for menneskelivet: Filosofiske spørgsmål • Hvor kommer vi fra? • Hvordan skal man leve et godt liv? • Hvad sker der, når livet er slut? • Er sandhed noget, man finder? • Er sandhed noget, man vælger? • Kan du finde fem ting, som du er sikker på? • Tror du, at I kan blive enige i klassen om fem sandheder? – Tør I prøve? • Hvor kom sandhederne fra? • Hvad kan jeres fornuft bruges til? • Brugte I jeres fornuft til at finde sandheden? • Hvad kan jeres sanser bruges til? • Brugte I jeres sanser til at finde sandheden? • Kan du være sikker på, at de andre tænker på samme måde som dig? • Kan du være sikker på, at de andre ser det samme som dig?
Sandheden er i vores sanser.
Billedet er malet i 1510 af Rafael. Hvad tror du, at Platon og Aristoteles (i midten) siger til hinanden?
Husk! Husk, at når det gælder filosofiske spørgsmål, så er alle mennesker lige kloge. Husk, at man stiller filosofiske spørgsmål, fordi man undrer sig. Når man er færdig med filosofiske spørgsmål, så undrer man sig stadig. Der er ingen facit.
Evaluer emnet Se side 61
Tro og tanker
9
Myter Du har netop læst, at religioner prøver at finde svar på, hvor vi kommer fra, hvordan man skal leve, og hvad der sker, når livet er slut.
I dette kapitel skal du høre om, hvordan mennesker gennem alle tider har fortalt fortællinger, der kommer med svar på netop disse spørgsmål. Disse særlige fortællinger kaldes også for myter.
Hvad er en myte? En myte er en fortælling, der handler om, hvordan vi fik den orden, som vi har i verden i dag. En myte fortæller ikke om en historisk begivenhed, som fandt sted engang, men den forsøger at forklare en sandhed. For eksempel forklarer myten om Adam og Eva, hvorfor det gør ondt at føde børn, hvorfor manden skal arbejde hårdt for føden, og hvorfor mennesker skal dø.
Myterne blev fortalt, før de blev skrevet ned Der er altid blevet fortalt myter. Før man kunne skrive, fortalte man myterne igen og igen, og de blev husket gennem generationer. Hver person har sikkert fortalt myterne på sin måde og givet dem sit eget personlige præg. På den måde har myterne måske ændret sig i tidens løb. Når en myte bliver skrevet ned, får den en fast form, og den ændrer sig ikke længere så meget. Myten om Adam og Eva i Paradisets Have har ikke ændret sig meget, siden den blev skrevet ned for flere tusind år siden.
10
Myter
Tal med en makker om, hvad der ville ske, hvis alle fik evigt liv. Hvorfor tror du, at man har fortalt en myte om evigt liv?
Moderne myter
Skabelsesmyter
Myten om Den hellige Gral En myte som findes i mange forskellige udgaver, er myten om den hellige gral. Den hellige gral siges at være det bæger, Jesus drak af ved den sidste nadver. Gralen blev også brugt til at opsamle Jesu blod, da han hang på korset. Den siges at kunne give evigt liv til den, der drikker af den. Mange af myterne handler om, hvordan gralen først bliver gemt, og hvordan forskellige helte prøver at finde den.
Der findes en særlig type myte, som alle religioner og folkeslag har fortalt for hinanden gennem alle tider. Det er myten om, hvordan verden blev til. Den kaldes for en skabelsesmyte.
I 1989 lavede Steven Spielberg en film, der hed ”Indiana Jones og det sidste korstog”. I denne film bliver Indiana Jones far kidnappet, fordi han er tæt på at finde gralen. Indiana Jones skal nu sørge for at finde sin far og forhindre nazisterne i at få fat i gralen. Det lykkes ham at finde den, men det lykkes ham ikke at beholde den.
Skabelsesmyten handler altid om kosmos og kaos – orden og uorden. Når der er kaos, er der ingen orden. Når kosmos bliver skabt, kommer der styr på alting, og man kan genkende den verden, der fortælles om. På de næste sider kan du læse tre skabelsesmyter: en myte, der er fælles for jødedom og kristendom, en myte fra islam og en fra mayafolket. Myterne er fortalt og nedskrevet på helt forskellige tidspunkter og helt forskellige steder i verden. Alligevel har de meget til fælles.
Hvad er en myte? Hvilke religiøse myter kender du? Hvorfor kan mennesker ikke lide, at verden ikke har haft en begyndelse?
På billedet ses Indiana Jones, Kasim og Indianas far. Faren er blevet såret og er ved at dø. At drikke fra den hellige gral kan redde ham. Indiana skal vælge det rigtige bæger mellem mange forskellige flotte bægere. Han vælger det mest simple bæger, og hans far bliver reddet.
Tal med en makker om, hvilke fem ting, som I vil tage med i en skabelsesmyte, hvis I skulle skrive en.
Myter
11
Skabelsen i Biblen – de kristnes hellige bog I Det gamle Testamente i Biblen kan du læse to fortællinger eller myter om, da Gud skabte verden. Den ene myte handler mest om skabelsen af verden, og den anden handler mest om skabelsen af mennesket.
Den første er nedskrevet i år 621-612 f. Kr. og handler om, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede den syvende dag. Den anden er skrevet ned omkring år 920 f.Kr., og den kan du læse her.
Maleriet hedder ”Skabelsen af Adam”. Det er malet af Michelangelo ca. år 1511, og det kan ses i loftet i Det Sixtiske Kapel. Maleriet er meget stort (480 x 230 cm), og det er et af de mest kendte billeder i verden.
12
Myter
Gud skaber mennesket For længe, længe siden, før alting fandtes, skabte Gud Jorden og himlen. Han stak sine hænder dybt ned i jorden og formede et menneske ud af det. Så pustede han luft ind igennem næseborene, og det lille menneske af jord blev vækket til live. Herefter skabte Gud en smuk have, som han kaldte for Paradis. Han satte mennesket i haven, for at det skulle passe godt på den. Så sagde Gud: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men Kundskabens Træ må du ikke spise af. Den dag du spiser af det, skal du dø!” Efter lidt tid ønskede Gud at skabe en hjælper til mennesket, så det ikke skulle blive ensomt, og han formede da en masse forskellige dyr ud af jorden. Da det var gjort, sendte han dem alle sammen hen til mennesket, for at han kunne give dem et navn. Mennesket selv kom til at hedde Adam. På denne måde kom alle dyrene til at hedde noget, men Adam fandt ikke en hjælper. Det var han selvfølgelig ked af, så Gud lod ham falde i en dyb søvn. Mens han sov, tog Gud et af hans ribben og byggede en kvinde ud af det. Da Adam vågnede og så, hvad Gud havde gjort, sagde han:
”Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget.” Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød. Genfortalt frit fra Biblen af Anne Rosenskjold Nordvig
Hvad menes der med den sidste sætning? Hvad giver myten svar på? Har det nogen betydning, at manden blev skabt før kvinden? Hvad skete der med Adam og Eva?
Maleriet hedder ”Skabelsen af Eva”. Det er også malet af Michelangelo, og det hører sammen med billedet på side 12.
Myter
13
Skabelsen i Koranen – muslimernes hellige bog Ifølge islam blev Koranen åbenbaret for profeten Muhammed af ærkeenglen Gabriel omkring år 610. I år 644-656 blev Koranen samlet. Den er skrevet på arabisk.
Hvordan Allah skabte universet For længe, længe siden var der ingen Jord, ingen Himmel og hverken sol eller måne. Der var mørke overalt. Så besluttede Allah at skabe en smuk Verden. „Vær!“, sagde Allah, og bare ved at sige ordet, blev hele universet skabt. Allah skabte hele Verden, fyldt med galakser, planeter, Solen, Månen og stjerner, der bevæger sig i skøn harmoni. Alt sammen lovpriser Allah.
14
Myter
Den muslimske myte om skabelsen er kortere end den i Biblen, men der er en del lighedspunkter, fx lovprisningen af Gud.
Allah sagde bare ordene, og så kom Jorden og Himlen. Dér var den klare Sol, den lysende Måne og blinkende stjerner. Så kom det tørre land og oceanerne. Bare ved at sige ordene skabte Allah alt sammen. Allah skabte de store oceaner og de store have, som dækker Jorden med vand og bliver til dybe søer og lange floder. Allah skabte søuhyrer og alle fiskene, både de store og de små. Allah skabte de smukke blomster. Han skabte alting, både stort og småt. Allah skabte saftige frugter – mangoer, appelsiner og kirsebær, sprøde æbler, søde druer og bløde bananer. Hvor kom frugterne fra? Allah skabte dem.
Allah skabte dyrene. Nogle lever i skoven og andre lever i byerne. Nogle er store og andre er små. Smukke fugle flyver rundt i luften, spreder deres vinger og samler dem igen.
Hvor kom alt sammen fra? Allah skabte det hele. Allah gav os regn og solskin, kold blæst og skyer, der driver forbi på Himlen. Vi takker dig, Allah for at lave sådan en skøn verden. Oversat af Mette Hansen fra ”Goodnight Stories from the Qouran”, Goodword Books.
Hvad er det for en verden, Allah skaber?
Myter
15
Skabelsen fra Popol Vuh maya-indianernes hellige bog I Mellemamerika levede et folk, der blev kaldt for mayaerne. Før spanierne erobrede deres landområder for omkring 500 år siden, var mayaerne et stort og udviklet folk. De troede, at der fandtes mange guder. Deres helligste skrift var Popol Vuh, som beskrev skabelsen af verden.
Mayaernes skabelsesmyte er flere tusinde år gammel. Men i 1701-1703 blev den nedskrevet på spansk. Det er den version, man kender i dag.
Der er i dag ca. 7,5 millioner mayaindianere tilbage. De fleste af dem bor i Mexico og Guatemala.
Før verden var der ikke andet end hav og himmel. Havet var roligt, og himlen var sort som natten. Guderne Tepeu og Gucamatz kom ind i mørket. De havde grønne og blå fjer som fugle og skæl som slanger. Tepeu og Gucamatz var de klogeste af alle guder, og de delte deres viden. De planlagde hele verden sammen, fra det højeste bjerg til den dybeste sø.
16
Myter
Da planerne var færdige, sendte Tepeu og Gucamatz bud efter Hurakan, vindenes gud. De bad ham flyve ud over det sorte hav. Hurakan så ned og råbte: ”Jord!” Havets vand kogte, og bjergene steg op derfra ligesom bølger fra en stormsky. I dalene mellem bjergene voksede skovene frem.
”Morgengry!” råbte Hurakan. Solen steg op. Lyset ramte bjergenes top. Kildevæld løb ned ad bjergsiderne og dannede floder. De snoede sig som slanger hen over sletterne. Majsplanter skød op og svajede i vinden som bølger på havet. De modne majshoveder strålede som guld i det første lys. Aberne pludrede i skovene, og jaguarerne knurrede. Fiskene svømmede i havet og floderne. Myrer pilede af sted hen over jorden, og edderkopperne spandt deres sølvnet. Da Tepeu og Gucamatz så, hvor smuk verden var, blev de så lykkelige, at de dansede i himlen. ”Nu må vi skabe mennesker til at bo i verden!” sagde Gucamatz glad. Tepeu og Gucamatz gik ind i en skov og skar tykke grene af træerne. De skar skikkelser af mænd og kvinder ud af grenene og satte dem på jorden. ”Hurakan!” sagde Tepeu, ”giv disse udskæringer liv!” Hurakan samlede vindene fra hele verden. Vindene blæste ind i træfigurernes munde og gav dem åndedræt. Regnen faldt ned på dem og forvandlede træet til kød og blod. De første mennesker vågnede og så sig omkring. Men der var noget galt. Deres øjne var så skarpe, at de kunne se alt. De troede, at de selv havde skabt jorden og alting i den, og de var stolte og forfængelige. ”Vi har ikke brug for guder,” sagde menneskene, ”vi vil tilbede os selv.”
Myter
17
Tepeu og Gugamatz blev rasende. De kaldte igen på Hurakan og bad ham sende en stor oversvømmelse, der kunne skylle de første mennesker væk. Da vandet fra oversvømmelsen trak sig tilbage til floder og have, gik Tepeu og Gugamatz ud på sletterne og samlede majskolber. De stødte de hvide og gule kerner til pulver og blandede en klistret masse. Af denne formede de det andet folk. ”Giv dem liv, Hurakan!” råbte Gucamatz, ”men slør deres øjne, så de ikke kan se alt for klart, for så vil de blive for stolte.” Derefter åndede Hurakan liv ind i menneskeskikkelserne. De åbnede deres slørede øjne og så de bevingede guder i himlen over dem. ”I er så store, og vi er så små,” sagde menneskene, ”vi vil bede til jer om styrke og hjælp.” Endelig var guderne tilfredse. Fra Popol Vuh – mayaernes hellige bog. Genfortalt af Andrew Matthews i bogen ”Hvordan verden begyndte og andre skabelseshistorier”.
18
Myter
Hvorfor ville guderne ikke have, at menneskene skulle kunne se alt tydeligt? Gud lod Jorden oversvømme. Kender du andre fortællinger, hvor Gud gjorde det samme?
Myter – afrunding Du har nu læst tre skabelsesmyter fra forskellige religioner og kulturer. Men der findes mange, mange flere myter, der handler om alt mellem himmel og jord. I dag har vi naturvidenskaben, som også kommer med bud på, hvordan verden er blevet skabt. Ud fra kendskabet til Jordens byggematerialer og universet har videnskabsmænd regnet sig frem til, at Jorden er over 4 milliarder år gammel.
Fælles for skabelsesmyterne er, at de fortæller om noget, der er sket, før mennesket selv blev skabt. Man kan derfor med sikkerhed sige, at vi intet ved med sikkerhed.
Hvad er kosmos i myterne? Hvad er kaos i myterne? Tal om, hvor myterne er ens, og hvor de er forskellige.
Evaluer emnet Se side 61
Myter
19