Issuu

Reflekterende praktikvejledning

Professionelle hjælpesamtaler i pædagogiske kontekster

Reflekterende praktikvejledning

Professionelle hjælpesamtaler

i pædagogiske kontekster

Reflekterende praktikvejledning.

Professionelle hjælpesamtaler i pædagogiske kontekster

Ole Løw

– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret.

Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/kopier.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard

Omslag: Berger Joa

Sats: Demuth Grafisk

Bogen er sat med: Glober, Lava og Jeunesse Croatian

Illustrationer: Astrid Olesen |WAOdesign

Tryk: ScandinavianBook

Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2026

ISBN: 978-87-500-7079-5

Akademisk Forlag

Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk

Akademisk Forlag støtter børn og unge

Akademisk Forlag er en del af Egmont. Egmont er Nordens største mediekoncern, som hvert år bruger omkring 100 millioner kroner til at støtte de børn og unge, der har det sværest.

Kapitel 6 | Vejledning som samarbejde mellem uddannelseslærere og lærerstuderende

Forslag til øvelser og værktøjer

Afslutning

Litteratur

Forord

Denne bog handler om professionelle hjælpesamtaler i pædagogiske kontekster med reflekterende praktikvejledning som eksempel. Bogen bygger på et forskningsinformeret grundlag og på mine mange års erfaring med professionel vejledning. Denne erfaring stammer både fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), fra læreruddannelsen i Aarhus samt mit arbejde som underviser og vejleder i Psykologisk intervention på Den psykologiske pædagogiske kandidatuddannelse (DLH/DPU i Aarhus) samt som underviser i vejledning og supervision på Den pædagogiske diplomuddannelse (PD i Aarhus).

Min tilgang til fagområdet vejledning integrerer forskellige teorier, dog først og fremmest forskellige vejledningsfaglige teorier, pragmatisk kommunikationsteori, dialogisk og sociokulturel teori.1

Bogen er skrevet til lærere, skolepædagoger, praktikvejledere, uddannelseslærere og lærer- og pædagogstuderende, til studerende på de pædagogiske diplomuddannelser samt

1 Jeg kunne også have angivet min forståelsesramme videnskabsteoretisk. Der ville så i givet fald skulle refereres såvel til socialkonstruktivisme (se herom Colin 2021) som til kritisk realisme (se herom BuchHansen & Nielsen 2014/2005). Det er to videnskabsteoretiske positioner, der ofte positioneres som modsætninger, men som jeg finder reelt har flere berøringsflader end brudflader.

til alle, der interesserer sig for eller arbejder med vejledning eller andre former for professionelle hjælpesamtaler.

Min første bog om professionel vejledning, Kollegial supervision i systemisk perspektiv, udkom i 1998. Nærværende bog udkommer med andre ord knap 30 år senere. Bogen er således i den forstand mit vejledningsfaglige testamente.

Tak til forlagschef Vibeke Nørgaard for at se muligheder i bogen, og som altid tak til Karen Scherfig for at læse med gennem hele bogens tilblivelse.

Jeg dedikerer bogen til det supervisionsteam, som jeg har haft fornøjelsen af at være en del af i mere end 25 år. Tak til jer: Sonja Steensgaard, Susanne Allen og Lene Nordheim.

Højbjerg, november 2025

Ole Løw

Indledning

Hvad erdet,vi menneskeri sidste ende erafhængige af? Vi erafhængige af vores ord. Vi hængeri sproget. Vores opgave erat kommunikere erfaringerog idéertil andre.

– Niels Bohr

Vejledning er et stort og mangfoldigt fagområde, som omfatter forskellige teorier, traditioner og vejledningsformer. De forskellige professionelle former for hjælpesamtaler benævnes forskelligt som eksempelvis vejledning, rådgivning, konsultation og supervision. Fagområdet har siden 1980’erne været i stadig vækst, og flere former for hjælpesamtaler er kommet til. Det gælder blandt andet counseling, mentoring, intervision, coaching og sparring.

De forskellige benævnelser tager også farve efter det perspektiv, som de forskellige hjælpesamtaler anlægger, eksempelvis ”systemisk vejledning” (Ulleberg & Jensen 2017) og ”narrativ vejledning” (Winslade & Monk 2008), eller efter den kontekst, hvor vejledningen gives, fx ”pædagogisk vejledning”, der refererer til professionel vejledning i undervisnings- og uddannelsessammenhænge (Løw 2021).

Et eksempel på den nævnte ekspansion i vejledningsformer og opgaver er skolens udvikling af kollegiale vejledningsfunktioner som AKT-vejledere, inklusionsvejledere, læsevejledere, naturfagsvejledere, matematikvejledere og CO-teachende vejledere.

Derudover er der et stigende behov for at uddanne vejledere på de pædagogiske og sociale diplomuddannelser samt

praktikvejledere på professionsuddannelserne, hvilket den seneste læreruddannelse (2023/24) med dens integrerede praktik er et eksemplarisk eksempel på.2 Praktikken er blevet gentænkt og styrket med læreruddannelsen af 2023 (BEK nr. 374 af 29/03/2023). De studerende får hermed mulighed for at gøre sig flere praktiske erfaringer med undervisning og anden lærervirksomhed i skolen, der kan blive værdifuld for deres professionsfaglige udvikling. Det gælder især, hvis de mødes med udfordringer og støtte til kritisk refleksion i vejledningssammenhænge før, under og efter den integrerede praktik.

Praktikvejledning er da også valgt som eksempel på professionelle hjælpesamtaler i denne bogs anden del. Vejledning omfatter med andre ord mange forskellige teorier, traditioner og vejledningspraksisser. Vejledning er altså mange ting, men ikke alting, som det vil fremgå allerede i kapitel 1.

Reflekterende praktikvejledning. Professionelle hjælpesamtaler i pædagogiske kontekster belyser, hvordan hjælperen vejledningsfagligt kan skabe kvalitet i hjælpesamtaler. Hvad der skal til, afhænger imidlertid i høj grad af både situation og kontekst. Vejledning er nemlig altid situeret i deltagernes liv og kultur. Jeg har derfor sat vejledning ind i en kontekst ved at gøre praktikvejledning i læreruddannelsen til eksempel.

Det er intentionen at præsentere nogle vigtige indsigter

2 Der er i kølvandet på den nævnte reform af læreruddannelsen udkommet flere bøger, der omhandler den såkaldte integrerede praktik, dog uden behandling af vejledning i den integrerede praktik, altså praktikvejledning. Det gælder fx både Integreret praktik i læreruddannelsen (Böwadt & Jepsen 2023) og Integreret praktik i fagene, 2. udg. (Christensen m.fl. 2025).

og færdigheder for de hjælpere (herefter vejledere), der ønsker at udvikle deres vejledningsrepertoire for derigennem at kvalificere deres praksis i kontekster for samarbejde mellem uddannelseslærere og lærerstuderende.

Denne bog omhandler således pædagogisk vejledning som praktikvejledning, altså professionel vejledning i kontekster for professionsudøvelse (lærerprofessionen) og professionsuddannelse (læreruddannelsen). Når det således drejer sig om vejledning med skole og uddannelse som kontekst, er det som udgangspunkt vigtigt, at vejlederen har viden om og praktisk erfaring i de områder, som vejledningen omhandler.

Bogen falder i to dele.

Første del består af tre korte kapitler. Kapitel 1 introducerer de fire mest relevante former for hjælpesamtaler i bogens sammenhæng, nemlig: rådgivning, vejledning, supervision og sparring. Kapitel 2 ser nærmere på selve vejledningsrelationen, altså relationen mellem vejleder og vejsøgende og deres interaktion og kommunikation om det indhold, vejledningen undersøger. Endelig giver kapitel 3 indblik i de kompetencer, professionel vejledning fordrer. Jeg afrunder denne første del med forslag til øvelser.

Anden del består af ligeledes af tre kapitler. Kapitel 4 drøfter vejlederrollen forstået som vejledningens positioner og processer. Det introducerer og drøfter syv forskellige modeller (eller såkaldte formater og settings) med tilhørende forskellige positioner og processer. Kapitel 5 ser nærmere på teori-

praksis-forholdet og introducerer en praktisk fagteori samt en handlings- og refleksionsmodel. Endelig redegør jeg for centrale begreber som erfaring og refleksion. I forlængelse heraf præsenterer jeg i kapitel 6 en konkret model for praktikvejledning målrettet samarbejde mellem uddannelseslæreren3, forstået som henholdsvis læreren på skolen og på læreruddannelsen (campus), og den lærerstuderende. Kapitlet redegør for modellens hovedstrukturer af forberedelse, før-vejledning, undervisning og observation samt efter-vejledning. Endelig drøftes vejledningens positioneringer mellem deltagerne og vejledningens progressionstænkning. Anden del afsluttes med forslag til øvelser og måder at arbejde med grundmodellen.

Det ville måske være fristende at anskue bogens første del som teori og anden del som praksis, men sådan kan teori-praksis-forholdet ikke opdeles meningsfuldt. Jeg anskuer nemlig – i øvrigt i forlængelse af den amerikanske pragmatisme4 – al menneskelig aktivitet som praksis og teori på én og samme tid. Det at skrive en bog er en form for praksis. Det at lave et hundehus er en anden form for praksis, og det at

3 Jeg bruger termen uddannelseslærer om såvel læreren på (praktik) skolen som på læreruddannelsen (campus). Når der skal differentieres, bruges uddannelseslærer om den tidligere benævnte praktiklærer og læreruddanner om den tidligere benævnte seminarielærer. Jeg benævner de studerende som studerende og ikke som praktikanter. Jeg bruger endelig termen elev, når børnene er i skole og derfor indtager positionen som elev(er).

4 Den amerikanske pragmatisme forbindes først og fremmest med navne som William James, Charles S. Peirce, John Dewey og George H. Mead og senere med fx Richard Rorty. Pragmatisme skal ikke her forstås som mere eller mindre principløs nyttetækning.

undervise en tredje form for såvel praksis som teori. Det kan dog siges, at bogens første del i høj grad er almen vejledningsfaglig, mens anden del hovedsageligt omhandler vejledning som reflekterende praktikvejledning. Af praktiske grunde omtaler jeg bogen igennem hovedsageligt vejlederen som hun og den/de vejsøgende som han. Vejlederen kan også benævnes hjælper og interviewer, ligesom den vejsøgende kan kaldes den vejledte og fokusperson. Jeg henviser løbende fremad og bagud i bogen, hvilket sammen med indholdsindekset skulle gøre det nemmere at orientere sig i og især bruge bogen. Det gør det også i højere grad muligt meningsfuldt at læse de enkelte kapitler som selvstændige kapitler, selvom de udgør et hele. Vælger du eksempelvis at læse det sidste kapitel først, altså inden du har læst om de vejledningsfaglige forudsætninger for professionel vejledning, vil jeg dog alligevel anbefale, at du under alle omstændigheder starter med det første kapitel. Bogen er endelig forsynet med forslag til videre læsning efter hvert kapitel og en samlet litteraturoversigt sidst i bogen.

Reflekterende praktikvejledning går i dybden med de faglige forudsætninger, der er afgørende for meningsfuld og effektiv vejledning og praktikvejledning.

Ole Løw giver indblik i konkrete redskaber, der styrker vejledningsrepertoiret for både kommende og erfarne praktikvejledere og inspirerer til en mere reflekteret tilgang.

Bogen er opdelt i to dele:

Del 1 beskriver forskellige former for vejledning, forholdet mellem vejleder og studerende samt de kompetencer, professionel vejledning kræver.

Del 2 udforsker vejlederrollen, herunder positioner og processer. Her introduceres forskellige modeller, og centrale begreber som erfaring, refleksion, teori og praksis behandles. Der præsenteres desuden en konkret model for praktikvejledning. Både del 1 og 2 afsluttes med forslag til øvelser.

Bogen henvender sig til lærere, skolepædagoger, praktikvejledere og studerende på lærer- og pædagoguddannelser samt pædagogiske diplomuddannelser. Den er designet til at fungere som grundbog inden for feltet.