Anne Lisbeth Olsen og Maja Lumholtz
Bog og web dækker anden halvdel af Middelalderen (ca. 1250-1536), hvor eleverne bl.a. skal arbejde med brud og kontinuitet i perioden. Udover at formidle aktuel og faktuel viden om livet dengang, nye opdagelser og vigtige opfindelser, har bog og web fokus på at knytte indholdet sammen i opgaver, der både understøtter faglig læsning og skrivning i historie samt øver eleverne i at undre sig – og finde svar, bl.a. i kilder. I 5. klasse skal eleverne arbejde med kanonpunkterne Kalmarunionen, Christoffer Columbus og Reformationen. Til På sporet af historien findes en lærerguide med didaktiske overvejelser om bogens og websitets indhold. Heri uddybes desuden, hvordan kapitlerne implementerer Fælles Mål i tekst og opgaver, på hvilken måde indholdet i bogen og på websitet kan udfoldes, nuanceres og perspektiveres samt baggrundsviden og inspiration til tværfaglige forløb. www.påsporetafhistorien.alinea.dk På websitet finder eleverne ekstraressourcer til hvert kapitel, bl.a. bogens tekster som lydfiler samt supplerende tekster, videoklip, links, ekstra opgaver, billeder, kort mv.
ISBN 978-87-23-522177 alinea.dk
9788723522177_omslag.indd 1
Historie · 5. klasse · Elevbog/Web
Har du bog, har du web!
Historie · 5. klasse · Elevbog/Web
28/02/2017 15.40
Anne Lisbeth Olsen og Maja Lumholtz
MIDDELALDER, KALMARUNION & REFORMATION 5. KLASSE – ELEVBOG/WEB
Historie · 5. klasse · Elevbog/Web 9788723522177_Indhold.indd 1
22/02/2017 13.05
Indhold
1. Historie.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-7 2. Middelalder (1250-1536). . . . . . . . . . . . . . . . 8-19 3. TEMA: Handel og handelsveje. . . . . . . . . 20-25 4. Den arabiske verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26-33 5. Kalmarunionen (1397-1523).. . . . . . . . 34-45 6. TEMA: Guld!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-53 7. Christoffer Columbus (1451-1506). . . 54-63 8. Mayaer og Aztekere i Amerika. . . . . 64-73 9. TEMA: Opdagelsesrejser. . . . . . . . . . . . . . . . . 74-81 10. Grevens Fejde (1534-1536). . . . . . . . 82-91 11. Reformationen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92-103 12. Rundt om Øresund. . . . . . . . . . . . . . . . . . 104-109 Stikord.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Erik af Pommeren (1382-1459) Kroningsbrev 1396
Christoffer 2. (1276-1332) Håndfæstning 1320 Jyske lov 1241
Erik Klipping (1249-1286) Myrdet 1286
1250
Pest 1349
1300
Marco Polo (1254-1324) rejser ud 1271
(c Bogt
1350
Ibn Battuta (1304-1377) rejser ud 1325 Valdemar Atterdag (1321-1375) Konge 1340
9788723522177_Indhold.indd 2
Øresundstolden 1429
1400
Margrete 1. (1353-1412) Regent 1375-1412
Oluf (1370-1387) dør 1387
1450
Kalmarunionen (1397-1523) Unionsbrev 1397
28/03/2017 12.36
På sporet af historien
Tænk-par-del Alle tænker hver især over et svar. Diskutér dit svar med din skuldermakker. Del det bedste svar med teamet – evt. hele klassen.
I 4. klasse mødte du to af de vigtigste historiske personer. I alt er der fire: Kejser Augustus, Absalon, Columbus og Christian 4. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er andre vigtige personer. Det betyder heller ikke, at de fire personer, som er nævnt, har udrettet store ting i historien helt alene. Ingen af dem har kunne gøre det, de gjorde, uden at få hjælp eller støtte fra andre.
Quiz-og-byt Skriv spørgsmålene fra bogen ned. Rejs jer, og find en makker. En af jer stiller ét af spørgsmålene, den anden svarer. Hjælp, ros og byt roller. Find en ny makker, og fortsæt øvelsen.
I år skal du igen lære om vigtige historiske begivenheder i Danmark og rundt om i verden. De vigtigste personer bliver fx omtalt ved navn, hvor de er født, og hvem de er i familie med. Men i virkeligheden er de fleste af dem blevet kendte på grund af alle de ukendte, der hjalp dem til at nå deres mål – og som måske oven i købet ofrede deres liv for det. For er der noget, vores fælles historie er fyldt med, er det anonyme mennesker, som døde på grund af krig, sult eller sygdomme.
Resume-pas Gruppeopgave. Én indleder med sit svar på spørgsmålet. Den næste genfortæller svaret og giver nu sit eget svar. Fortsæt, til alle har genfortalt en klassekammerats svar og selv svaret.
Din nye historiebog begynder ca. der, hvor din historiebog fra 4. klasse sluttede – dvs. midt i Middelalderen. På tidslinjen herunder kan du se, at du skal arbejde med Middelalderen skoleåret ud. Engang blev Middelalderen omtalt som mørk eller De mørke århundreder. Som du snart vil vide, passer den betegnelse slet ikke på perioden.
WEB
Web Til bogen hører der en hjemmeside med billeder, videoer, links og bogens tekster læst højt. www.påsporetafhistorien.alinea.dk
Rundt om i bogen finder du forskellige ikoner, der betyder, at du skal gøre noget. Til højre her på siden kan du se, hvad du skal gøre.
Det Stockholmske blodbad 1520 Johan Snell (ca. 1476-1519) Bogtryk i Danmark 1482
Columbus (1451-1506) 1. rejse 1492 2. rejse 1493 3. rejse 1498 4. rejse 1502
1480
1490
Boabdil (1460-1533) mister Granada 1491 Azteker Templet Tenochtitlán 1487
9788723522177_Indhold.indd 3
Skipper Clement (1485-1536) Svendstrup 1534
Grevens Fejde 1534-1536
Grev Christoffer af Oldenburg 1504-1566 Chr. 2. (1481-1559) Konge 1513-1523
Chr. 3. (1503-1559)
1500
Peder Palladius (1503-1560)
Hernan Cotres (1485-1547) overvinder Azterkerne 1521
1510
1520
Martin Luther (1483-1546) 5 teser 1517 brænder bullen 1520 fredløs 1521 Wartburg 1521-22
Johan Rantzau (1492-1565) Øksnebjerg 1535
Den lille katekismus 1529
1530
Hans Tausen (1494-1561) Antvorskov talen 1524
Moctezuma (1466-1520) møder Cortes 1519
1540
Københavns belejring 1535 Fr.2. (1534-1588)
Reformationen indføres i Danmark 1536
28/02/2017 15.53
1 Historie I 3. og 4. klasse har du lært om flere historiske perioder, fx Stenalderen, Jernalderen og Vikingetiden. I 4. klasse sluttede du af med at lære om første halvdel af den periode, vi kalder for Middelalderen.
1999 var internationalt Middelalder-år. Det betød, at der i det år var særligt mange udstillinger om Middelalderen. Nationalmuseet i København fortalte en anden historie om perioden end den, der så ofte blev fortalt: at Middelalderen var mørk. De valgte i stedet at kalde deres historie for Den farverige Middelalder. Men hvorfra stammer myten om, at Middelalderen var mørk? Og hvad betyder myter for den historie, vi fortæller hinanden? Er myter overhovedet historie – og hvis de er, hvad kan de så fortælle os om fortiden?
Du skal bl.a. lære at …
• fortælle, hvad en myte kan være • forklare, hvordan en myte opstår • anvende de to betegnelser førstehåndskilde og andenhåndskilde, når du skal undersøge en kilde.
Ord, du skal kende ...
Tænk-par-del
Inden I læser teksten, skal I overveje følgende spørgsmål og dele jeres svar med hinanden i gruppen: Hvorfor opstår der af og til myter – dvs. fantasifulde fortællinger – om fortiden?
International udstilling farverig fortolke opdigte sandsynlig uforklarlig sensationel genskabe fremhæve førstehåndskilde andenhåndskilde WEB
4
9788723522177_Indhold.indd 4
22/02/2017 13.05
Når løgn bliver til sandhed Når du læser et eventyr, ved du, at handlingen er opdigtet. Med myter er det lidt det samme: Her kan alt ske, og sandsynligheden for, at det vil ske i den virkelige verden, er ret lille. Om de fleste myter ved vi, at de kun er gode historier. Dog er det tit sådan, at myterne indeholder en lille smule sandhed. Derfor kan de være spændende at læse for de historikere, der forsøger at finde ud af mere om vores fortid.
FAKTA: Myter er oprindeligt religiøse fortællinger om guder. I dag bruger vi også ordet myter om historier, der ikke passer, dvs. skrøner og usandheder.
Groft sagt kan man dele myter i to bunker: Den ene bunke indeholder de fantastiske historier, dvs. historier, som forsøger at forklare uforklarlige hændelser. Her finder du bl.a. skabelsesmyterne og myterne om de nordiske, de græske og de egyptiske guder. Fælles for myterne i bunke 1 er, at de handler om guder, magi og overnaturlige ting. I den anden bunke finder vi myter om fortiden, dvs. det rigtige, levede liv. De er blevet fortalt så mange gange, at vi efterhånden er begyndt at tro på dem. Fx den om, at vikingerne havde horn på deres hjelme, eller at Den Kinesiske Mur kan ses fra rummet. Det er også en myte, at Middelalderen var en mørk periode i Danmarks historie. Når Middelalderen omtales som mørk, handler det om den måde, mennesker levede deres liv på. Fx at de fleste mennesker levede et – set med nutidens øjne – kedeligt liv. At kongen, kirken og kirkens folk havde stor magt og bl.a. brugte den til at fortælle historier om skærsilden og aflad. Perioden var også mørk på grund af den frygtelige sygdom pest, som nogle steder slog hele landsbyer ihjel. Og så var den mørk, da der – ifølge mange af de gamle historiebøger – næsten ikke skete noget sensationelt i den lange periode, Middelalderen varede; ingen særlige opfindelser, ingen ny viden om verden, ingen store forandringer. De tre billeder viser tre forskellige myter: Ragnarok, Tyre grundlægger Dannevirke og Dannebrogs fald fra himlen under slaget i Estland 1219. Historie
9788723522177_Indhold.indd 5
PÅ SPORET A F H I STO R I E N
5
07/03/2017 16.32
En myte skabes I dag ved vi, at folk i Middelalderen var lige så opfindsomme og festlige, som man var i tiden før og efter. Vi ved ikke, hvem der først fandt på at kalde Middelalderen for mørk. Men vi ved, hvorfor myter som denne opstår. Meget af den historie, du skal lære om i skolen, er genskabt, dvs. at den er skrevet eller genfortalt af nogen, som ikke selv så, hvad der skete. Det betyder også, at det er meget, meget svært at beskrive præcist, hvad der skete, hvordan verden så ud dengang, og hvordan mennesker tænkte. Det, vi ved, ved vi fra kilder – og kilderne fortæller ikke altid hele sandheden. Måske med vilje, måske fordi man ikke vidste bedre. Af og til er det også sådan, at mennesker gerne vil fremhæve den tid, de selv lever i som lidt bedre end tiden før. Det er nok det, der er sket med Middelalderen – at folk i perioden efter gerne ville fortælle hinanden, at livet var lidt bedre nu end før. Hvis sådan en historie bliver fortalt tilpas mange gange, ender den måske med at blive til en slags sandhed. Nogle myter er opstået, fordi en forfatter eller maler har digtet videre på historien. Fx et skuespil, som handler om noget, der er sket i virkeligheden, men hvor forfatteren har valgt at pynte lidt på historien for at gøre den mere spændende. Måske sidder der nogle blandt publikum, som ikke kender den rigtige historie helt godt, og som tror på det, de ser. Hvis vi ikke ved bedre, er det slet ikke så svært at bilde os historier om fortiden ind, som slet ikke passer.
Opklaring – sand eller falsk? Hvis du søger efter historiske myter på nettet, vil du opdage, at der er mange af dem. Og der findes helt sikkert flere – vi har bare ikke opdaget endnu, at de er myter. Det kræver nemlig en særlig slags arbejde at finde ud af, hvor meget sandhed der er i en myte om fortiden; nemlig kildearbejde. Mange af myterne om fortiden er blevet afsløret som usande, fordi historikerne har undersøgt en masse kilder. Her har de bl.a. set på, om der er tale om førstehåndskilder eller andenhåndskilder. Førstehåndskilden er ham eller hende, der selv har oplevet historien. Andenhåndskilden har ikke selv oplevet historien, men har læst om den eller fået den genfortalt af andre. Når man ikke selv har oplevet begivenheden, kan man godt komme til at glemme noget eller tilføje lidt ekstra spænding.
Fik Christian 2. virkelig slidt en dyb rille i det marmorbord, der stod i hans fængselscelle? Billedet er malet af kunstneren Carl Bloch i 1871 og er bl.a. årsag til, at myten om kongen blev skabt.
6
PÅ SP O R E T A F HI S TO R I E N
9788723522177_Indhold.indd 6
Historie
07/03/2017 16.32
OPGAVER ¤¤ Du har nu lært, at ordet myte kan dække over to forskellige slags historier. Hvilke? Diskutér med din sidekammerat, hvorfor I tror, at myter fortsat bliver fortalt, selvom vi ved, at de ikke passer (fx den om horn i vikingernes hjelme)?
¤¤ Hvordan kan man undersøge, om en myte er sand eller falsk? Hvis den er sand, er det så stadig en myte?
¤¤ Nogle gange bruger vi ordet gammeldags. Det kan både betyde noget positivt og noget negativt. Hvordan vil I fx bedømme sætningen Han har et gammeldags syn på opdragelse? Og sætningen I aften skal vi have god, gammeldags mad? Kan I komme på flere eksempler, hvor ordet gammeldags indgår? Vurder, om sætningerne dækker over noget positivt eller noget negativt. Hvorfor tror I, at vi af og til omtaler fortiden lidt negativt og andre gange positivt?
Tænk-par-del
Hvad er efter din mening de vigtigste ting, du har lært om myter? Om første- og andenhåndskilder?
Nu har du bl.a. lært at ...
• myter kan handle om guder med overnaturlige evner eller være historier om fortiden, som ikke er sande
• myter bl.a. opstår, når mennesker gerne vil fremhæve deres egen tid som bedre end fortiden
• når vi tolker en kilde, er det vigtig at vide, om der er tale om en førstehåndskilde eller en andenhåndskilde.
¤¤ I din nye historiebog skal du bl.a. lære om den danske konge Christian 2. I 1532 blev han fængslet – det er rigtigt nok. Til gengæld går der en historie om ham, som måske/måske ikke er rigtig. Nemlig den, at han sled en lang rille i et rundt bord i sin fængselscelle med sin tommelfinger. Undersøg, om myten er sand eller ej. Er lidt af den sand, eller er den helt forkert? Hvordan fandt du frem til dit svar?
¤¤ Hvem tror du mest på – en førstehåndskilde eller en andenhåndskilde? Kan man altid tro på, hvad en førstehåndskilde fortæller?
WEB
FAKTA: Nævninge er en gruppe af ”almindelige” mennesker, som sammen med en dommer er med til at afgøre, om en person skal dømmes eller frikendes for en forbrydelse. Nævninge kaldes af og til for lægdommere.
Hvad nu hvis…
mennesker ikke kunne lyve for hinanden? Hvis de altid fortalte sandheden. Ville mennesker så være mere eller mindre uvenner? Ville der være færre eller flere skænderier?
Imens ude i resten af verden ... Middelalderen er fortsat meget synlig i vores egen nutid. Prøv fx at google Middelaldermarkeder. De findes flere steder i Danmark og i udlandet og bliver hvert år besøgt af mange mennesker. På sådan et marked kan man møde en ridder på sin hest, spise de samme retter, som folk gjorde dengang, og se, hvordan de forskellige håndværkere arbejdede. Mange af Middelalderens byggerier er der passet godt på, så de kan bruges i dag og mange år frem i tiden. Fx domkirken i Köln, Notre Dame i Paris, Tower of London og Karlsbroen i Prag. Men Middelalderen er ikke kun det, vi kan se. Den findes også i flere af nutidens idéer, teknologier og traditioner. Fx banker, ure der skal trækkes op, boghandlere, retssager med nævninge, kvinder der skriver skuespil og universiteter.
>>>>>>> Historie
9788723522177_Indhold.indd 7
PÅ SPORET A F H I STO R I E N
7
24/02/2017 08.22