Page 1

ryg 12 mm

FILMSCRIPT OG OPGAVER V. JOHN BJØRNUNG JENSEN Emilio Martínez Lázaro: OCHO APELLIDOS VASCOS - baseret på filmmanuskriptet og filmen af samme navn

V. JOHN BJØRNUNG JENSEN OCHO APELLIDONS VASCOS

Baskiske Amaia er ved at gå ud af sit gode skind, efter at kæresten Antxón har forladt hende før brylluppet. På en bar i Sevilla hører hun Rafa fortælle vittigheder om baskere. Efter et skænderi ender de to med at sove branderten ud i Rafas soveværelse. Dagen efter sniger Amaia sig væk. Rafa, der aldrig har været udenfor Andalusien, er forelsket og bruger som undskyldning for at rejse til Baskerlandet, at han skal tilbagelevere nogle ting Amaia har glemt i den tro, at to dage er nok til at overbevise Amaia om, at hun skal tage med ham til Sevilla. Amaia vil ikke have ham men vil heller ikke fortælle sin far Koldo at hun er blevet forladt. Hun får derfor Rafa til at spille Antxón. Koldo er en baskisksindet fisker der mener, at bare man er fra den sydbaskiske by Vitoria er man for spansk og desuden fremviser han stolt det ar han fik i tvekamp med en 920 kg tung tunfisk. Således må Rafa tilmed spille baskisk nationalist for at kunne agere Antxón og få Koldos respekt. Det gør han så godt eller skidt, at andalusieren til sidst betragtes som værende en af de store i ETA. OCHO APELLIDOS VASCOS kunne kort efter sin premiere i marts 2014 kåres som den mest succesrige spanske biograffilm nogensinde med 6,5 millioner solgte billetter i hjemlandet. Den er morsom, man får stor sympati for personerne og først og fremmest er det en meget lærerig film der giver unik indsigt i de regionale forskelle i nutidens Spanien. Bogen er beregnet til spanskundervisning på ungdoms- og voksenuddannelserne. Den spansksprogede tekst er tæt gloseret og kan læses fra starten af 2.g og lignende niveauer. Endvidere er der en stor opgavebørs både med traditionelle spørgsmål til scenerne men også med en lang række skriftlige opgaver bygget efter principperne for den nye skriftlige eksamensform til Spansk A.

ISBN 978 87 70 666 596

www.lru.dk

LINDHARDT OG RINGHOF


FILMSCRIPT OG OPGAVER V. JOHN BJØRNUNG JENSEN

OCHO

APELLIDOS VASCOS Una pelÍcula de

EMILIO MARTÍNEZ-LÁZARO

LINDHARDT OG RINGHOF


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

OCHO

APELLIDOS ELLIDOS VASCOS

©2015, Telecinco Cinema S.A.U.

FILMSCRIPT OG OPGAVER V. JOHN BJØRNUNG JENSEN ©2015 Lindhardt og Ringhof Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Forlagsredaktion: Ulla Benzon Malmmose Konsulent: Graciela Barthou Irigoyen Grafisk tilrettelægning og omslag: Ulla Korgaard, Designeriet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Forlaget har forsøgt at finde og kontakte alle rettighedshavere. Tryk: Livonia Print 1. udgave 1. oplag 2015 ISBN 978 87 70 666 596


INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

1.) BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

SIDE 5 SIDE 7

2.) O PINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

SIDE 13

3.) PERSONAJES PRINCIPALES

SIDE 17

4.) RAFA, AMAIA, KOLDO Y MERCHE

SIDE 19

5.) O CHO APELLIDOS VASCOS – EL GUION

SIDE 25

6.) SKRIFTLIGE OPGAVER

SIDE 145

7.) ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL SCENERNE

SIDE 147

Endvidere forefindes på lru.dk/ocho 8.) SKRIFTLIGE OPGAVER (inspireret af delprøve 1) 9.) LINKS

OCHO APELLIDOS VASCOS

3


FORORD I juli 2014 var jeg på ferie i Málaga. En aften hørte jeg tilfældigvis i fjernsynet, at den nye film Ocho apellidos vascos var den mest succesrige spanske biograffilm nogensinde og netop var udkommet på DVD. Jeg er altid på udkig efter gode film til spanskundervisningen på Aabenraa Statsskole og købte mig derfor et eksemplar. Den film skuffede mig ikke. Jeg brugte den i efteråret 2014 hos mit daværende 2.g og 3.g spanskhold, og eleverne var lige så begejstrede som jeg. Her er der tale om en film der både kan lære eleverne en masse om forskellene i nutidens Spanien og samtidig er umanerligt underholdene. Den skulle være tilgængelig som danskbearbejdet drejebog til spanskundervisning, syntes jeg. Jeg kontaktede således Lindhardt og Ringhof Uddannelse, hvor man var helt med på ideen. Under arbejdet ved jeg ikke hvor mange gange jeg har set filmen. Men vittighederne holder. Jeg kan stadig grine af dem. Filmen er ikke bare anvendelig i spanskundervisningen. Der er rige muligheder for tværfagligt samarbejde med fx historie og samfundsfag. En elev kunne fx skrive SRP om ETA i et af disse fag og bruge filmen i faget spansk. Hvad man kan gøre i mediefag virker også indlysende. Den fortræffelige underlægningsmusik der kommer forbi mange stilarter og hvor det ikke skorter på fx castañuelas må også egne sig til analyse i faget musik. Musikken kan købes i iTunes eller høres på Youtube. Søg på Ocho apellidos vascos soundtrack. Denne bog udkommer ved overgangen til den nye skriftlige eksamensform i faget spansk. Jeg har således ved udarbejdelsen af opgaver forsøgt at følge principperne for den nye delprøve 1 og 2. Jeg håber at være med til at yde et bidrag til, at vi kan få elimineret problemet mange spansklærere nok føler lige nu med mangel på undervisningsmateriale udarbejdet med henblik på de nye krav. De få stillbilleder vi har mulighed for at bringe i denne udgivelse er der også udarbejdet opgaver til iht. normerne for Delprøve 1. Ønsker man i undervisningen at arbejde yderligere med stillbilleder fra filmen, kan filmens officielle facebookside anbefales. Se under Links.

OCHO APELLIDOS VASCOS

5


Men der er også mere traditionelle arbejdsspørgsmål til mange af scenerne. Ikke til alle, hvilket er et bevidst valg. Det er jo en god øvelse at sætte eleverne til selv at lave spørgsmål. I henholdsvis den trykte bog og på lru.dk/ocho er der opgaver til alle dele af filmen. Der vil næppe være nogen som vil bruge dem alle. Men der er rigelige muligheder for at vælge. Ocho apellidos vascos er ikke en sproglig let film. Der spilles bevidst på at bruge både baskisk sprog og at vise dialektforskellene mellem andalusisk spansk og baskisk spansk. Forhåbentlig kan eleverne høre forskel. Skulle de lære et par bandeord hen ad vejen, gør det da heller ikke noget. Sådan taler mange spaniere jo nu engang. Mange gange begynder replikkerne med et “que” der kan virke forvirrende. Dette skal ofte bare udelades i en oversættelse til dansk. Et eksempel er hvor Amaia i scene 27 siger “¡que no estás en Sevilla!” der bliver til “du er ikke i Sevilla!”. Et andet hvor Rafa i scene 33 siger “que he perdido las llaves” der fint kan oversættes til “jeg har mistet nøglerne”. Gloserne er så omfangsrige at elever burde kunne læse materialet fra starten af 2.g. Skulle man se filmen med en 1.g klasse, kan man prøve at læse scene 71. Den er ikke så svær endda. Det har dog ikke altid været lige nemt at formidle særligt vittighederne, så de bliver letforståelige. Men jeg har gjort mit bedste og takker min kone Graciela Barthou der kommer fra Uruguay. Koldo ville næppe være imponeret, men min ægtefælle har et par baskiske dråber blod i årene og et enkelt baskisk efternavn (Irigoyen). Graciela har hjulpet med at forstå humoren og utrætteligt læst korrektur på den spansksprogede del af bogen og gloserne. I skrivende stund er fortsættelsen til Ocho apellidos vascos lige ved at komme i de spanske biografer. Den skulle ifølge presseforlydender bl.a. bringe Rafa, Amaia, Koldo og Merche til Catalonien. Jeg kan dårligt vente med at høre Rafa sige: Independència. Visca Catalunya. John Bjørnung Jensen, 2015

6 OCHO APELLIDOS VASCOS


1. BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN PRINCIPADO DE ASTURIAS

Argoitia (pueblo ficticio

CANTABRIA

GALICIA

PRINCIPADO DE ASTURIAS

Argoitia (pueblo ficticio) CANTABRIA

GALICIA

PAÍS VASCO

NAVARRA

PAÍS VASCO

NAVARRA

LA RIOJA

CASTILLA Y LEÓN

ARAGÓ

LA RIOJA

CASTILLA Y LEÓN

CATALUÑA COMUNIDAD DE MADRID

ARAGÓN

COMUNIDAD DE MADRID

CASTILLA – LA MANCHA

COMU VALEN

EXTREMADURA

CASTILLA – LA MANCHA

COMUNIDAD VALENCIANA REGIÓN ISLAS BALEARES DE MURCIA

EXTREMADURA ANDALUCÍA Sevilla REGIÓN DE MURCIA ANDALUCÍA Sevilla

ISLAS CANARIAS

ISLAS CANARIAS

OCHO APELLIDOS VASCOS 7


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

1. BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN “Los vascos son así, mucha independencia, mucha independencia, pero al final lo español les encanta”, siger Merche i scene 67 af Ocho apellidos vascos. Og mon ikke hun har lidt ret og at det er årsagen til at man stadig kan holde sammen på det brogede Spanien. Det er et land med utroligt mange forskelle. Ser man blot på de to autonomías (selvstyrende områder) vi præsenteres for i Ocho apellidos vascos ser vi det tørre og solrige Andalusien i den sydlige del af den Iberiske Halvø og det grønne og regnfulde Baskerland mod nord. Levestandarden er forskellig. Andalusien er kendt som det tilbagestående område, mens Baskerlandet bl.a. grundet kul og stål har klaret sig langt bedre, selvom krisen også har ramt baskerne de senere år. Endvidere har man her sit eget sprog. Hvor de øvrige oprindelige sprog i Spanien, castiliansk (spansk), catalansk og galicisk, minder en del om hinanden fordi disse er en videreudvikling af det latin romerne bragte til halvøen fra 200tallet f.Kr., er baskisk ganske anderledes. Man mener det stammer fra de germanere der kom til den iberiske halvø fra ca. 200 e.Kr. Når fx Rafa bruger betegnelsen Las Vascongadas er det ud over at være gammeldags og nedværdigende en hentydning til at det baskiske autonomistyre er en sammenslutning af flere provinser: Álava, Guipúzcoa og Vizcaya. Regionen Navarra i det nordlige Spanien er ikke med i Baskerlandet, eller i Euskadi som er den baskiske betegnelse og anvendes af flere og flere spansktalende. Årsagen er politisk uenighed i årene efter Francoregimets fald, hvorfor Navarra har fået lov at blive et autonomistyre selv. Men her er der også baskisksindede mennesker. Endvidere strækker de baskiske områder sig også ind i det sydlige Frankrig med provinserne Labourd, Basse Navarre og Soule. Der er ikke tale om ét baskisk folk, men om adskillige. Det ser vi fx udtrykt i Koldos ytringer om Amaias tidligere sydbaskiske kæreste: “Me recuerda muchísimo al chaval aquel con el que saliste, uno que era del sur”, som han udtaler i scene 27. Både Rafa og vi andre tror der er tale om en ikke-baskisk

8 OCHO APELLIDOS VASCOS


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

spanier, men ekskæresten var fra den sydbaskiske by Vitoria: “Para ser alavés tenía sus ocho apellidos vascos, como tiene que ser, ¿no?”. Således er baskerne nogle steder mere baskisksindede, uafhængighedshungrende og mindre spansksindede end andre. Det baskiske sprog og alle andre baskiske symboler såsom flaget ikurriñaen blev forbudt under general Francisco Francos fascistiske regime der var ved magten 1939-75 efter en blodig treårig borgerkrig. I dag tales det baskiske sprog frit og der undervises i det i skolerne. Baskisk virker dog ikke helt så udbredt i Baskerlandet som catalansk er det i Catalonien. At have sit eget sprog og at skulle aflevere en del af baskernes rigdom til fx andalusierne har fået mange baskere til at ønske selvstændighed. Man skal ikke nyde noget af fx at sende sine penge til de dovne andalusiere. Som Amaia siger i scene 2: “¡Panda de vagos! Que solamente os levantáis de la siesta para ir de juerga”. Den nationalistiske baskiske kamp udkæmpes på forskellig vis. Hos fodboldklubben Athletic de Bilbao er kun baskiske spillere velkomne. Dog gerne franskbaskiske. Der er så lige et problem med en af klubbens helt store sønner Javier Clemente: “Shhh. Clemente no es vasco, ¿eh?”, som Koldo siger i scene 27. Det er ikke nok at han er født i Baskerlandet når efternavnet er spansk. Nogle tilhængere af baskisk uafhængighed demonstrerer på gaden i la kale borroka og de mest ekstreme begår rendyrket terrorisme i ETA Euskadi ta Askatasuna (Baskerlandet og Frihed) der blev grundlagt i 1959. ETA’s mål er at samle alle de førnævnte baskiske områder både i Spanien og Frankrig i en selvstændig baskisk stat. De første år holdt organisationen sig til at kæmpe ved at lave fx graffiti, som vi også ser i filmen efter 16 minutter. Første gang ETA havde dødsfald på samvittigheden var i 1968. Det mest prominente mord var attentatet imod manden der var udset til at blive Francos efterfølger som Spaniens diktator, daværende præsident for den spanske regering Luis Carrero Blanco. Selvom det er virkelighed, virker mordet så grotesk, at det nærmest kunne have været hentet ud af Ocho apellidos vascos. Det foregik i en gade i Madrids centrum kl. 9.25 om morgenen den 20. december 1973. Carrero var en mand der havde sine faste vaner. Han gik til messe

OCHO APELLIDOS VASCOS

9


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

hver morgen i den samme kirke tæt ved USA’s ambassade. ETA kommandøren der stod i spidsen for planlægningen af mordet, lejede en lejlighed i kælderen i en ensrettet gade, som Carrero Blancos bil hver morgen kom igennem på vej fra kirke til regeringskontorerne. Ti dage brugte ETA på at grave en tunnel fra kælderlejligheden til det punkt på gaden hvor bilen skulle passere forbi. En sådan bedrift medfører masser af larm. ETA folkene påstod at de var billedhuggere der skulle lave et moderne kunstværk i stor størrelse. Lejlighedskompleksets portner var politibetjent. Men han havde portnerarbejdet som halvdagsjob, og fandt ikke noget besynderligt ved aktiviteterne. Det viser hvor slap politikontrollen var blevet, og regimet faldt jo også få år senere. Via en elektrisk installation fik ETA fremprovokeret et brag netop under Carreros vogn, da den kørte langsomt gennem gaden. Det skabte en enorm åbning i vejbelægningen og løftede hans bil højt op i luften. Da den faldt ned ramte den tredje sal i en jesuiterkirke på den anden side af gaden. Chaufføren, livvagten og Carrero døde alle. Under Francostyret betragtede mange ETA’s væbnede kamp som legitim. Men efter indførelsen af demokrati fortsatte attentaterne og nu er selv de fleste selvstændighedshungrende baskere imod disse metoder. “Yo de chaval también andaba comprometido con el asunto de la independencia y eso. Pero eran otros tiempos, cuando Franco y así. Pero hoy en día, ¿eh?, andar con lo de la kale borroka tan en serio... Pues chico, no sé”, siger sågar Koldo i scene 50. Oftest er ETA’s attentater imod kendte folk som politikere og journalister. Men i 1987 måtte 21 tilfældige kunder i supermarkedet Hipercor i Barcelona lade livet. Over 800 dødsfald har ETA stået bag siden 1968. Truslen fra ETA er stadig eksisterende men ikke i samme omfang som tidligere. Vi har oplevet mange pressemøder hvor maskerede ETA repræsentanter erklærer våbenhvile igen, igen, igen... Efterhånden er der mange som ikke tror på det længere som fx Joaquín i scene 10, hvor han kalder det “la tregua trampa”.

10 OCHO APELLIDOS VASCOS


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

De gamle ETA terrorister, som fx Iñaki de Juana Chaos (eller på spansk José Ignacio de Juana Chaos) der i 1987 blev arresteret med 25 mord på samvittigheden, er også ved at blive middelaldrende mænd der må indse at de ikke har opnået baskisk uafhængighed. Fra den spanske centralmagts side har man ikke givet efter for vold. Ifølge den spanske forfatning fra 1978 kræver en beslutning om baskisk uafhængighed godkendelse fra forfatningsdomstolen. Det kan måske virke krænkende at et område ikke bare kan erklære sig uafhængigt. Men Spaniens nuværende grundlov er et produkt fra en tid hvor der var reel fare for en ny borgerkrig. Spørgsmålet er om den grundlov Spanien fik efter Francos død med en magtfuld forfatningsdomstol, men også med vidtgående beføjelser til autonomierne ikke på det tidspunkt var det eneste mulige kompromis, hvis en ny borgerkrig skulle undgås.

ANDALUSIEN

I Spaniens stegepande, som Andalusien også kaldes, er der også berøringsangst med baskerne. Det gøres der fx grundig grin med i scene 10 hvor Curro udbreder sin børnelærdom om baskere: “Los vascos no pueden vernos a los andaluces ni en pintura. Eso se lo enseñan a ellos en primero de sus “escayolas”. Eso y hacer cócteles molotov.” I Andalusien er sproget spansk, men ofte kan det være svært at forstå fordi ord og stavelser trækkes sammen. Det viser Rafa adskillige eksempler på filmen igennem. Han har svært ved at sige “mi alma” til Amaia. Det bliver til “miarma”. Andalusien var det område på den iberiske halvø hvor det islamiske præg var størst i Middelalderen, da forskellige muslimske folkeslag delvis havde magten fra 711-1492. Blandt disse var maurerne der kom fra Mellemøsten via havet og kaldte denne sydlige del af den iberiske halvø Al-Andalus. De var særligt stærke fra ottende til tiende århundrede hvor de satte et præg på de andalusiske byer der stadig ses i dag fx med springvand og paladser. Men de små kristne riger på den iberiske halvø blev konstant stærkere og i 1200tallet blev Al-Andalus reduceret til Granada som faldt i 1492 og i 1609 blev de sidste maurer udvist af Spanien.

OCHO APELLIDOS VASCOS

11


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

Efter 1492 oplever Andalusien og særligt Sevilla en storhedstid grundet de spanske kolonier i Syd- og Mellemamerika. Al handel med Amerika skulle foregå fra Sevilla hvis flodhavn oplevede heftig trafik. Man eksporterede frugter, vin, olie og manufaktur. Fra De Indiske Lande fik Spanien krydderier, råmaterialer og særligt ædelmetaller. Faktisk var det i Andalusien at den spanske jernindustri startede i 1800tallet med Málaga som kerneområde i mere end 30 år. Det gjorde produktionen lettere at man var tæt på jernforekomsterne i højlandet. Men det fik fatale konsekvenser at man ikke kunne skaffe kul i tilstrækkelige mængder til at holde produktionsomkostningerne nede. I stedet måtte man smelte med trækul eller købe stenkul i Asturien. Hundrede kilo kostede fire gange mere i Málaga end i den nordspanske region. Derfor flyttede jernindustrien til bl.a. Baskerlandet. Også i dag er Andalusien hårdt ramt af arbejdsløshed, selvom Sevilla er en vigtig industriby. Hvor kunstvanding er mulig, er der i Andalusien meget landbrugsproduktion med dyrkning af fx sukkerrør og ved Costa del Sol dominerer turisterne der danser flamenco, kører i hestevogn og nyder en kold fino på de mange barer.

12 OCHO APELLIDOS VASCOS


1 - BASKERLANDET, ANDALUSIEN OG SPANIEN

2. OPINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

OCHO APELLIDOS VASCOS

13


2 – OPINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

2. OPINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

ansia: begær espeso: massiv, dyb comunidad autónoma: selvstyrende provins (autonomi) reflejarse: afspejles ligereza: lethed

Antonio Banderas, el actor español más famoso internationalmente, sobre Ocho apellidos vascos: Hay una cosa en ella que es fundamental y que dice mucho de todos nosotros, me refiero al ansia que hay en la sociedad española por entendernos. De repente, problemas tan grandes y tan sólidos y tan espesos como las relaciones entre comunidades autónomas, entre los vascos y los andaluces — que parecemos absolutamente encontrados —, se reflejan en la pantalla con cierta ligereza. Una historia de amor simple pasa por encima de todos los obstáculos que podrían representar las culturas autóctonas y los deseos de independencia y todo lo que eso conlleva. Ocho apellidos le ha quitado hierro a lo que parece irresoluble a través de algo tan simple como es enamorarse. A la gente le ha gustado esa idea y la ha apoyado masivamente. (20 minutos 20.01.2015)

guion: drejebog reír: grine conseguir: opnå de uno mismo: af sig selv personaje: rolle (i film eller teater)

Clara Lago, una madrileña actuando como la vasca Amaia en la película: Leyendo el guion ya te ríes, y a mí me parece muy difícil de conseguir. (...) Reírse en general me parece una gran terapia y una forma de vida el poder reírse de uno mismo y reírse de todo. Es muy sano. (...) Mi lado vasco tengo. Yo tengo una abuela que viene de parte vasca. (Ocho apellidos vascos entrevista a Ocho apellidos vascos.)

14

OCHO APELLIDOS VASCOS


2 – OPINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

Dani Rovira – de Málaga - sobre su primera película donde ya tenía uno de los dos papeles principales como Rafa: Hay una historia de amor muy bonita entre los dos

meter hostias finas: lange ud efter inepto: tåbelig torpe: tumpe

protagonistas, que son muy reales. Porque en muchas comedias verás que los personajes parece que se alejan de la realidad. Y hemos querido que fueran bastantes reales, quitando la caricatura extrema, y como que se han quedado un poquito más en medio. Se meten hostias finas al País Vasco, pero también a Andalucía, y casi todas dichas por mí. (...) El que se ofenda creo que es un inepto, un torpe. De hecho, lejos de crear separatismo, yo creo que la gente va a salir del cine con un buen rollo acojonante. Es la sensación que a mí me da. Porque al fin y al cabo son dos personas, una chica vasca, y un chico andaluz, que unen cosas. No solo sus vidas, su historia de amor, sino que unen culturas.

OCHO APELLIDOS VASCOS

15


2 – OPINIONES SOBRE LA PELÍCULA OCHO APELLIDOS VASCOS

16

OCHO APELLIDOS VASCOS


3 – PERSONAJES PRINCIPALES

3. PERSONAJES PRINCIPALES

OCHO APELLIDOS VASCOS

17


3 – PERSONAJES PRINCIPALES

3. PERSONAJES PRINCIPALES Director: Emilio Martínez Lázaro Guionistas: Borja Cobeaga y Diego San José Amaia: Clara Lago Rafa: Daniel Rovira Koldo: Karra Elejalde Merche: Carmen Machi Joaquín: Alberto López Curro: Alfonso Sánchez Padre Inaxio: Aitor Mazo Pedro: Abel Mora Iratxe: Aitziber Garmendia Edurne: Miriam Cabeza Borroka 1: Lander Otaola Borroka 2: Mikel Roman Estreno: 14 de marzo 2014

18

OCHO APELLIDOS VASCOS


ryg 12 mm

FILMSCRIPT OG OPGAVER V. JOHN BJØRNUNG JENSEN Emilio Martínez Lázaro: OCHO APELLIDOS VASCOS - baseret på filmmanuskriptet og filmen af samme navn

V. JOHN BJØRNUNG JENSEN OCHO APELLIDONS VASCOS

Baskiske Amaia er ved at gå ud af sit gode skind, efter at kæresten Antxón har forladt hende før brylluppet. På en bar i Sevilla hører hun Rafa fortælle vittigheder om baskere. Efter et skænderi ender de to med at sove branderten ud i Rafas soveværelse. Dagen efter sniger Amaia sig væk. Rafa, der aldrig har været udenfor Andalusien, er forelsket og bruger som undskyldning for at rejse til Baskerlandet, at han skal tilbagelevere nogle ting Amaia har glemt i den tro, at to dage er nok til at overbevise Amaia om, at hun skal tage med ham til Sevilla. Amaia vil ikke have ham men vil heller ikke fortælle sin far Koldo at hun er blevet forladt. Hun får derfor Rafa til at spille Antxón. Koldo er en baskisksindet fisker der mener, at bare man er fra den sydbaskiske by Vitoria er man for spansk og desuden fremviser han stolt det ar han fik i tvekamp med en 920 kg tung tunfisk. Således må Rafa tilmed spille baskisk nationalist for at kunne agere Antxón og få Koldos respekt. Det gør han så godt eller skidt, at andalusieren til sidst betragtes som værende en af de store i ETA. OCHO APELLIDOS VASCOS kunne kort efter sin premiere i marts 2014 kåres som den mest succesrige spanske biograffilm nogensinde med 6,5 millioner solgte billetter i hjemlandet. Den er morsom, man får stor sympati for personerne og først og fremmest er det en meget lærerig film der giver unik indsigt i de regionale forskelle i nutidens Spanien. Bogen er beregnet til spanskundervisning på ungdoms- og voksenuddannelserne. Den spansksprogede tekst er tæt gloseret og kan læses fra starten af 2.g og lignende niveauer. Endvidere er der en stor opgavebørs både med traditionelle spørgsmål til scenerne men også med en lang række skriftlige opgaver bygget efter principperne for den nye skriftlige eksamensform til Spansk A.

ISBN 978 87 70 666 596

www.lru.dk

LINDHARDT OG RINGHOF

Ocho apellidos vascos