__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Flap 82 mm

Eva Pors’ blog www.111variationer.dk er grundlaget for dette idekatalog.

Veje til digital dannelse er opbygget af konkrete øvelser, der træner elevernes digitale kompetencer i forbindelse med bl.a. informationssøgning, kildekritik og annotering i digitale tekster. Andre øvelser fokuserer på betydningen af elevernes egen digitale adfærd fx på de sociale medier. Alle undervisere (med unilogin) har fri adgang til e-bogen på Gymportalen.dk. Her er der links til det digitale materiale og de programmer, der arbejdes med i øvelserne. Lærervejledningen viser, hvordan man kan arbejde med digital dannelse både i enkeltfag og på tværs af fag. Her er der også forslag til, hvordan man sikrer sammenhæng og progression i arbejdet med digital dannelse.

Veje til digital dannelse

Mere end 111 variationer til undervisningen er en inspirationsbog med ideer til øvelser og arbejdsformer til især de humanistiske fag i gymnasiet. Bogen indeholder forslag til bl.a. organisering og undervisningsdifferentiering, mundtlighedsøvelser samt arbejdet med gloser og grammatik.

12mm ryg

Anne Boie Johannesson

Flere udgivelser fra Lindhardt og Ringhof Uddannelse:

NB jeg har lagt 3mm til for og bag

Flap 82 mm

NB jeg har lagt 3mm til bredden= 153 for og bag

Anne Boie Johannesson

Veje til

digital dannelse 112

Anne Boie Johannesson er it-vejleder og underviser i dansk og kemi på Køge Gymnasium og er desuden gymnasiekonsulent på CFU UCC. På Lindhardt og Ringhof Uddannelse har hun udgivet serien God kemi, der gør det let at lave temabaseret flipped classroom-undervisning i gymnasiets kemifag.

PRAKTISKE ØVELSER

I 20 artikler deler en række engagerede undervisere deres Flipped Learningbaserede undervisningsforløb samt deres refleksioner over elevernes læring. Antologien viser, hvordan man kan gennemføre en undervisning, der inviterer eleverne til at arbejde selvstændigt og i dialog med det faglige indhold og derigennem medvirker til at fastholde dem i uddannelsen.

www.lru.dk

ISBN 9788770668071

www.lru.dk

Lindhardt og Ringhof

www.lru.dk


INDHOLD Forord 5 Intro: Hvad er digital dannelse? 7

1 2 3

SOCIALE MEDIER OG ADFÆRD PÅ NETTET 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Multitasking – lektier Multitasking – i skolen Adfærd på nettet – hvor går grænsen? Hvad ved Google om dig? Hvad ved Facebook om dig? Digitale fodspor og privatliv på nettet Gensyn med adfærd på nettet

12 15 19 27 32 35 39

DIGITALE NOTER 8. Læsning på papir eller på skærm? 9. Annotering i pdf-filer 10. Annotering på hjemmesider 11. Hvordan vil du annotere i dine digitale læremidler? 12. Gensyn med annoteringen? 13. Organisering og deling af links 14. Organisering og deling af digitale noter 15. Gensyn med linksamlinger og digitale noter

44 49 53 57 60 63 67 69

INFORMATIONSSØGNING OG KILDEKRITIK 16. Nyheder på nettet 17. Inspiration eller plagiat? 18. Informationssøgning 19. Vurdering af kilder fra nettet 20. Gensyn med informationssøgning, kildeanvendelse og plagiat

73 79 84 91 94


4 5 6

SAMSKRIVNING OG PEER FEEDBACK 21. Tekstbehandling 22. Samskrivning: Roller og arbejdsfordeling 23. Samskrivning: Kommunikation og planlægning 24. Peer feedback 25. Kollaborative værktøjer

100 105 112 109 121

DIGITALE PRODUKTIONER 26. Digital produktion: Fællesdokumenter og backup 27. Digital produktion: Screencasts og videoer 28. Digital produktion: Spørgeskemaer og quizzer 29. Digital produktion: Blogs og websites 30. Digital produktion: Inspiration og nye værktøjer 31. Digital produktion: Internettet

126 130 134 138 143 146

LÆRERVEJLEDNING A. Digital dannelse og digitale kompetencer B. Planlægning af arbejdet C. Forslag til progressionsplan D. Resurser til de enkelte afsnit (Afsnit D tilgås på materialehylden.elevunivers.dk)

4 | Sociale medier og adfærd på nettet

152 155 159 170


Forord Digital dannelse betyder i denne bog både udviklingen af praktiske digitale kompetencer og evnen til at forholde sig kritisk reflekterende til adfærd i den digitale verden. Digital dannelse er en dynamisk og foranderlig størrelse, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at bogen ikke giver sig ud for at have det endegyldige svar på, hvilke digitale kompetencer der er vigtigst. De 112 praktiske øvelser, som Veje til digital dannelse består af, er Til underviseren: tænkt som forslag, inspiration og ideer til, hvordan elever på ungdoms- Lærervejledningen er i sin helhed tilgængelig på Materialehylden uddannelserne kan træne digitale kompetencer og derigennem udvikle (materialehylden.elevunivers.dk) for alle lærere med unilogin. Her deres digitale dannelse. Øvelserne finder du vejledningens afsnit D er tilrettelagt, så bogen også er med tips om, hvordan der kan relevant for udskolingen og på fx arbejdes med de enkelte øvelser læreruddannelsen. Bogens lærervejledning indeholder forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges i fag og lærerteams, så der er sammenhæng og progression.

samt fx spørgeskemaer mv. som eleverne først skal have adgang til i undervisningen.

Det digitale materiale, som indgår i de enkelte øvelser, finder du i den digitale udgave af Veje til digital dannelse, som alle undervisere har fri adgang til på Gymportalen.dk.

| 5


Denne bog bygger på Køge Gymnasiums arbejde med digital dannelse og med udvikling af it-progressionsplaner. En særlig tak skal lyde til Asger Boe Wille, lektor og it-vejleder, for samarbejde og inspiration, specielt til bogens del 1 og 3. Også stor tak til 3a, årgang 2017 på Køge Gymnasium, for indsatsen som forsøgskaniner gennem tre år. Tak for konstruktivt input, gå-på-mod og godt humør! God fornøjelse med Veje til digital dannelse! Hvidovre, februar 2017 Anne Boie Johannesson

6 | Sociale Forord medier og adfærd på nettet


Intro: Hvad er digital dannelse? Vi har aldrig haft fantasi nok til at forudsige fremtiden. Der sker større forandringer, end vi kan forestille os. I 1980’erne forsøgte Danmarks Radio at forudsige den digitale fremtid. Dengang var det total utopi og vilde drømme, men virkeligheden er vildere. Se selv:

Den digitale fremtid set fra 1980’erne

Verden er på en gang utrolig stor og meget tæt på. Udviklingen går stærkt; mængden af tilgængelig information er nærmest ufattelig, og den vokser mere, end vi kan forestille os. Du kan følge med i, hvor hurtigt det går på internettet, her:

Live statistik fra nettet

Internettet in real time

| 7


Øvelse 1 Hvad bruger du internettet til? • Skriv ned, hvad du har brugt nettet til de sidste tre dage. Det gælder både skole og fritid og på alle dine digitale devices. • Hvor mange timer i døgnet har du været aktiv på nettet i de sidste tre dage? • Hvad har du brugt netforbindelse til i skoletiden?

Øvelse 2 Hvad bruger du dine digitale devices til? • Skriv ned, hvad du har brugt mobil, computer, tablet osv. til de sidste tre dage – ud over at være på nettet. • Hvis du ikke havde haft dine digitale devices, hvordan ville du så have gjort de ting?

Hvornår kommer din iPhone mon til at virke lige så gammeldags?

8 | Introduktion


Øvelse 3 Hvilke digitale kompetencer får du brug for? • Forestil dig din dag, fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. Hvilke digitale kompetencer har du brug for i løbet af dagen? • Forestil dig hele din gymnasietid. Hvilke digitale kompetencer får du mon brug for, både i skolen og i fritiden? • Forestil dig nu, at du er på fremtidens arbejdsmarked. Hvilke digitale kompetencer tror du, at du får brug for? • Se denne video om den digitale udvikling:

Did you know 2016

• Er du kommet i tanke om flere nødvendige digitale kompetencer?

I videoen står der: “We are currently preparing students for jobs that don’t yet exist using technologies that haven’t been invented in order to solve problems we don’t even know are problems yet.” • Hvilke kompetencer skal man have for at kunne håndtere et fremtidigt arbejdsliv?

Hvordan forbereder man sig på ukendte udfordringer?

Hvad er digital dannelse? | 9


• Diskuter dine svar med din gruppe. I skal sammen lave en liste over de ti vigtigste digitale kompetencer. • Fremlæg jeres lister for hinanden i klassen, og prøv at nå frem til en fælles liste med ti nødvendige digitale kompetencer.

Øvelse 4 Definition på digital dannelse Der er mange definitioner på digital dannelse, fx disse: 1. Digital dannelse handler om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed. (Center for Digital Dannelse) 2. Digital dannelse er evnen til at kunne lokalisere, analysere, evaluere, lagre, organisere, skabe, dele og præsentere information samt til at kommunikere og deltage i kollaborative netværk via internettet. (Wikipedia: Digital dannelse) 3. Digital dannelse vil sige at kunne bruge it til at udvide sin horisont og til at forholde sig til den samlede globale situation samt at kunne deltage med omtanke på mange måder på nettet. (Tække & Paulsen:

Digital dannelse, 2015) • Ud fra ovenstående definitioner skal I i gruppen diskutere jer frem til jeres egen definition på digital dannelse. • Fremlæg jeres definition for resten af klassen, og diskuter dens fordele og ulemper. • Prøv, om I kan nå frem til en fælles definition i klassen.

10 | Introduktion


1 SOCIALE MEDIER OG ADFÆRD PÅ NETTET


1. Multitasking – lektier Omkring halvdelen af danske gymnasieelever mener, at de er gode til at multitaske, når de laver lektier. Hvad med dig?

Øvelse 5 Hvordan laver du lektier? Du sidder på dit værelse med musik i headsettet, en youtube-video i gang på computeren, et stykke pizza på tallerkenen og historiebogen åben, mens du chatter med vennerne på mobilen. Lyder det bekendt? Det er måske nok lidt overdrevet, men de fleste af os prøver ofte at lave flere ting samtidig, måske fordi vi keder os, når vi laver lektier, eller fordi vi ikke vil gå glip af noget af det, der sker imens vi laver lektier. • Beskriv, hvordan det foregår, når du laver lektier.

12 |


Øvelse 6 Er du god til at multitaske? Inden du går videre, skal du prøve lige prøve denne lille test:

Kan du multitaske? • Hvordan gik testen?

Øvelse 7 Hvor kom jeg fra…? Der er lavet en del forskning om menneskers evne til multitasking. I denne artikel opsummerer videnskabsjournalisten Lone Frank nogle af forskningsresultaterne. (Din lærer ved, hvordan du finder artiklen på Infomedia).

Hvor kom jeg fra….

• Læs artiklen, og besvar spørgsmålene: 1. Hvordan minder vores hjerner om mikroprocessorer? 2. Gør rede for, hvad de forskellige forskere er nået frem til: A. Rubinstein, Meyer og Evans B. Gloria Mark (to undersøgelser) C. Ophir og Nass D. Russel Poldrack E. Jordan Grafman F. Patricia Greenfield 3. Hvad er de vigtigste fem pointer i artiklen?

Multitasking – lektier | 13


Øvelse 8 Øger multitasking effektiviteten? Nu ved du en del om, hvad forskningen siger om multitasking, men gælder det også dig? Prøv denne simple test, hvis du er i tvivl, om du arbejder effektivt, når du multitasker:

The myth of Multitasking Test • Hvad tog længst tid, og hvad gav flest fejl undervejs: Da du lavede opgaverne en ad gangen, eller da du lavede dem samtidig?

Øvelse 9 Opsamling som podcast eller video Hvordan skal det fremover foregå, når du laver lektier hjemme? • Lav en kort podcast (lydoptagelse) eller video, hvor du nævner tre ting, du har lært om multitasking, og formulerer en kontrakt med dig selv om, hvordan du fremover vil lave lektier hjemme. Du kan fx optage podcasten med din mobil eller som screencast med din computer. • Sørg for, at din lærer får adgang til din podcast – og sørg for at gemme den, for du skal bruge den igen senere på året.

14 | Sociale medier og adfærd på nettet


2. Multitasking – i skolen Nu har du arbejdet med multitasking i forbindelse med lektier – men hvad med i skoletiden? Det skal du arbejde med i det følgende. Undersøgelser har vist, at det ikke kun er derhjemme, elever multitasker, mens de laver skolearbejde. Læs i denne artikel, hvor mange der er på sociale medier i skoletiden: Facebook-boom

Øvelse 10 Hvem har ansvaret? Mange elever mener, at det er lærernes ansvar, om eleverne er på sociale medier i timerne. En del ønsker sig faktisk, at lærerne forbyder brug af fx Facebook eller slukker for nettet, når det ikke er nødvendigt at bruge det:

Elever: Hjælp os med at slukke nettet

Besvar spørgsmålene sammen med sidemanden: • Hvorfor går eleverne i undersøgelsen på de sociale medier i undervisningstiden? • Hvilken effekt har det på undervisningen, at eleverne er på sociale medier?

| 15


• Hvor mange bliver forstyrret af sidemandens ikke-faglige computerbrug? • Hvem har – ifølge undersøgelsen i artiklen – ansvaret for, at brugen af sociale medier ikke går ud over det faglige indhold i undervisningen? • Hvem mener du og din sidemand, at ansvaret bør ligge hos?

Øvelse 11 Skal der være fælles regler? Diskuter i grupper, hvorvidt der skal være fælles regler/retningslinjer for brug af computere, mobiler og tablets i undervisningstiden. I skal komme med tre argumenter, der understøtter jeres holdning til, hvorvidt der skal være fælles regler eller ej. • Hver gruppe skriver nu sin holdning med tilhørende argumenter på tavlen eller i et dokument, som hele klassen har adgang til. • Dernæst skal I stemme anonymt for eller imod, om der skal være fælles regler.

Hvis det bliver et ja, skal I lave øvelse 12. Hvis det bliver nej, skal I gå videre til øvelse 13.

16 | Sociale medier og adfærd på nettet


Øvelse 12 5 gyldne regler for sociale medier i timerne

Hvis der var flertal for fælles regler/retningslinjer, skal I nu i gang med at udarbejde dem. Følg nedenstående køreplan: 1. Individuelt: Skriv forslag til fem regler. 2. Med sidemanden: Bliv enige om fem regler – og kun fem! 3. Med gruppen: Bliv enige om fem regler – og kun fem! 4. Alle grupper skriver deres (max) fem regler ind i et fælles dokument. 5. Nu er der mulighed for en kort diskussion af reglerne i plenum - max 10 min. i alt. 6. Så er det tid til at stemme om, hvilke regler der skal indføres. I må max stemme på fem regler hver. 7. Reglerne skrives pænt ind i et dokument, der printes ud. Derefter skriver I alle under, hvorved I forpligter jer til at overholde reglerne. 8. Alle klassens lærere forpligter sig også på at hjælpe til med at overholde reglerne. Multitasking – i skolen | 17


Øvelse 13 Individuel kontrakt om sociale medier i timerne Hvis der ikke var flertal for fælles regler/retningslinjer om brug af digitale devices i undervisningstiden, skal du lave en kontrakt med dig selv om, hvordan din digitale adfærd i timerne skal være. Underskriv kontrakten, og aflever den til din lærer. I afsnit 7 vil der blive fulgt op på, hvordan det går med enten de fælles regler eller med at overholde din personlige kontrakt senere på året – så sørg for, at du kan finde dem/den igen.

18 | Sociale medier og adfærd på nettet


3. Adfærd på nettet – hvor går grænsen?

I maj 2015 kunne man læse om en australsk familiefar, der kom galt afsted. Han tog sin første selfie foran en Star Wars-plakat – og blev beskyldt for pædofili! En kvinde, som overværede, at han tog billedet, var ikke klar over, at han tog en selfie. Hun troede, at hans kamera var rettet mod nogle børn, som han tidligere havde talt med. Manden blev først klar over beskyldningen, da nogle venner gjorde ham opmærksom på, at et billede af ham cirkulerede på nettet, hvor han blev hængt ud som en pædofil, man skulle tage sig i agt for. • Har du prøvet at like noget, du var forarget over, uden at undersøge om det var sandt?

| 19


Øvelse 14 En, to, mange… tusind Forestil dig, at du tager et billede af en af dine venner, der kysser en fyr. Du lægger billedet på Facebook. Hurtigt liker fem af dine venner billedet, hvorefter det også kan ses af deres venner. En af dem – som muligvis var hemmeligt forelsket i fyren? – deler billedet, men tilføjer også lige en forarget kommentar, hvorefter hendes venner liker billedet, og deres venner derefter kan se det – og måske nogle flere kommentarer... Og lige pludselig er billedet nået ud til flere hundrede mennesker. Du kan selv prøve at regne antallet ud, hvis der i hvert led er bare fem personer, der giver et like… • Har du nogensinde oplevet, at andre har involveret dig i noget på de sociale medier, som du helst ville være fri for? Din adfærd på de sociale medier kan hurtigt få uanede konsekvenser. Her kan du læse om Justine Sacco, der på vej ind i et fly til Afrika tweetede “Going to Africa. Hope I don’t get AIDS. Just kidding. I’m white!”. Da hun kom ud af flyet, havde hun mistet sit job og fået mange tusind modstandere på nettet. Læs hendes historie her:

I lost my job, my reputation...

• Hvad mener du om hendes tweet og om konsekvenserne af det? • Hvad kan man tillade sig at sige/skrive offentligt? • Justine Sacco blev offer for nethad. Hvad kan man tillade sig at skrive som svar til opdateringer, som man finder stødende?

20 | Sociale medier og adfærd på nettet


Øvelse 15 Like it or not Efterhånden er det blevet mere udbredt at give et like på de sociale medier end at sige hej til hinanden “in real life”. Professor i filosofi Vincent F. Hendricks mener, at vores likes og vores øvrige færden på nettet er blevet en del af vores identitet. Læs denne artikel, hvor Hendricks udtaler sig om det at like på de sociale medier:

Jeg likes, derfor er jeg

• Diskuter, hvorvidt følgende af Vincent Hendricks påstande passer på dig og de mennesker, du omgås:  Likes på de sociale medier er med til at skabe vores identitet  Vores identitetsskabelse styres ikke længere af os selv  Jeg ses, derfor er jeg

Adfærd på nettet – hvor går grænsen? | 21


Øvelse 16 Hvem/hvad kunne have hjulpet Amanda Todd?

Professor Vincent Hendricks siger om Amanda Todd-sagen: “Amanda Todd, den unge amerikanske teenager, endte med at tage sit eget liv som resultat af digital mobning. Hun lagde en video på YouTube, som blev set 1,6 millioner gange, og der var rigtig mange 'like-tegn’ [likes], og alligevel tog hun sit eget liv en måned efter. Spørgsmålet er: Hvorfor var der ikke nogen, der greb ind? Der var 1,6 millioner mennesker, som antageligvis vidste, at hun blev mobbet og havde det dårligt, men hvorfor var der ikke nogen, der gjorde noget? Det kedelige svar er, at ingen gjorde noget, præcis fordi ingen gjorde noget. Og ræsonnementet er, at hvis du er i tvivl om, hvilket standpunkt du skal tage, så kig på, hvad andre gør, og gør det samme.”(Politiken, netudgave 22. feb., 2014)

Læs historien om Amanda Todd her:

R.I.P Amanda Todd • Hvad ville du have gjort, hvis du var i Amanda Todds sted? • Hvad kunne Amanda Todd selv have gjort for at komme videre? • Hvilken effekt havde de mange likes på Amanda Todds video? • Vincent Hendricks påstår, at vi er tilbøjelige til at gøre og mene det, som andre gør og mener på nettet. Har han ret? Læs Cakepies holdning til Amanda Todds selvmord:

”Vi gør grin med måden hun begik selvmord” • Hvad mener du om hans holdning og om det at oprette hadegrupper på fx Facebook? 22 | Sociale medier og adfærd på nettet


Øvelse 17 Historien om den uheldige 1.g’er

Læs denne historie fra det virkelige liv: Det var lige efter skolestart, i slutningen af introperioden. Op til weekenden gik skolens elever over i byens park for at drikke øl. En af 1.g’erne blev meget fuld og opførte sig så “underholdende”, at han blev filmet på mobilkamera, hvorefter videoen blev lagt på skolens (ikke-officielle) Facebook-gruppe. Videoen fik mange likes, og så snart den forsvandt nedad på siden, blev der skrevet “bump” i kommentarfeltet, hvorefter den røg til tops igen. Efter et par måneder var 1.g-eleven kendt og berygtet på hele skolen – og faktisk ret ked af det. Vedkommende bad derfor Facebook-gruppens administrator (en elev) om at fjerne videoen. Administratoren nægtede. 1.g’eren overvejede skoleskift. I videoens kommentartråd blev der diskuteret videre, og efter yderligere nogle uger oplyste administratoren, at eleven havde indvilliget i at lade videoen blive på Facebook. Efter yderligere noget tid i toppen af Facebook-gruppen røg sagen til skolens ledelse, og videoen blev fjernet.

Adfærd på nettet – hvor går grænsen? | 23


Diskuter disse spørgsmål i grupper: • Hvorfor gik 1.g’eren mon med til at lade videoen blive på Facebookgruppen? • Er det i orden at lægge videoer eller billeder af kammerater på de sociale medier uden deres samtykke? • Skal billeder/videoer fjernes, hvis de involverede personer beder om det?

Øvelse 18 Nøgen på nettet Det kan få store konsekvenser at have nøgenbilleder af sig selv eller venner liggende på sin computer. Det måtte Emma Holten sande, da hendes computer blev hacket. Læs hendes historie her:

Emma Holtens historie Se “Adgang med Abdel: Nøgenbilleder i omløb” (Kan streames fra mitcfu.dk. Spørg evt. din lærer). Her holder Emma Holten foredrag på et gymnasium om konsekvensen af, at nøgenbilleder bliver delt på nettet. • Hvordan har det påvirket Emma Holten, at nøgenbillederne blev delt på nettet uden hendes samtykke? • Hvad har hendes strategi til at komme videre været? • Hvad ville du have gjort i hendes sted?

24 | Sociale medier og adfærd på nettet


På nogle gymnasier har det været en del af kulturen blandt elever at dele ydmygende sladder, billeder og videoer:

Da nøgenbilleder blev en byttevare • Undersøg, hvad strafferammen er for deling af nøgenbilleder/videoer på nettet uden de medvirkendes samtykke. • Diskuter disse dilemmaer i grupper: 1. Du modtager et nøgenbillede af en dreng eller pige, som du ikke kender, på snapchat eller Facebook fra en af dine meget gode venner. Personen er nøgen på billedet, og det er tydeligvis et privat foto. Hvad gør du? 2. Du modtager et nøgenbillede af en dreng eller pige, som går i din parallelklasse, på Snapchat eller Facebook fra en af dine meget gode venner. Personen er nøgen på billedet, og det er tydeligvis et privat foto. Hvad gør du? 3. Din bedste ven kommenterer et opslag på FB fra en person, du ikke kender. Din ven er sammen med mange andre i kommentarsporet vildt forarget over det, personen har skrevet i sit opslag. Hun tagger dig i sin ene kommentar og forventer nok, at du støtter hende. I sine kommentarer har din ven blandt andet skrevet: *”Fuck, hvor er du klam”, “Hvad sker dig for dig? Jeg håber, du dør en smertefuld død” og “Få dig et liv, din spasser”. Hvad gør du? 4. En fyr eller pige, som du er meget forelsket i, har endelig opdaget dig. Til seneste fest var I sammen. Siden har I skrevet en del sammen, og du er virkelig forelsket i ham eller hende. Nu skriver han/hun og spørger, om du ikke vil sende et frækt billede. Du er ret sikker på, at han eller hun er sød og ikke vil gøre noget galt med billedet. Hvad gør du?

Adfærd på nettet – hvor går grænsen? | 25


Øvelse 19 Klassens retningslinjer for digital adfærd Start med at diskutere med sidemanden. Derefter diskuterer I i grupper, og til sidst i plenum. Målet er, at I skal blive enige om nogle retningslinjer for digital adfærd i klassen. I kan tage udgangspunkt i disse spørgsmål: 1. Er der grænser for, hvad man kan skrive til hinanden på Facebook, Snapchat og lignende? 2. Er det i orden at lave lukkede grupper, som kun visse klassekammerater er med i? Hvis ja: Under hvilke betingelser? 3. Hvornår er det ok at lægge billeder af klassekammerater på sin profil? 4. Er det ok at tagge klassekammerater på billeder? Og har det betydning, hvilke billeder der er tale om? 5. Kan man bede andre om at fjerne et billede fra deres FB, Instagram, Snapchat eller lignende, hvis man er med på billedet? 6. Er det ok at tage et billede af andre i klassen uden at spørge først? Sørg for, at I lægger retningslinjerne et sted, hvor de er synlige for alle i klassen. Der bliver fulgt op på dem senere, når I arbejder med afsnittet: “Gensyn med adfærd i de sociale medier” (afsnit 7).

26 | Sociale medier og adfærd på nettet


4. Hvad ved Google om dig?

Vi kender alle Google. Når vi skal bruge hurtige svar på spørgsmål, googler vi det. Google har endda givet anledning til et nyt verbum: at google. Måske bruger du andre Googletjenester i din hverdag, fx Gmail, Google Docs, Google Calendar, Google Fotos, Google Maps, Google Earth, Google Translate, Youtube og selvfølgelig Google Chrome, der er Googles browser. Vi har generelt stor tillid til, at søgninger på Google giver pålidelige og objektive resultater. Men har du tænkt nærmere over, hvad det betyder, at Google er et firma, der lever af at sende os rundt forskellige steder på nettet? Det fungerer på den måde, at Google sælger annonceplads til firmaer, der vil reklamere for deres produkter. De annoncer, der kommer frem øverst over søgeresultaterne, er finansieret af firmaer, der har betalt for, at deres produkter dukker frem, når man anvender bestemte søgeord.

| 27


Google samler data ind hele tiden. Deres mål er – ifølge dem selv – at optimere brugernes søgeresultater, så de får det, de søger, selv når de ikke helt er klar over, hvad de søger. Som standard anvender Google alle de data om dig, som de kan skrabe sammen, blandt andet fra de gmails du skriver, de videoer du ser på Youtube, de ting du skriver i dine Google Docs, og selvfølgelig fra det, du tidligere har søgt på. Alle disse data bearbejdes med en avanceret algoritme, og det er den, der bestemmer, hvilke søgeresultater du får, når du googler noget. “Facebook, Amazon, Google og andre af de dominerende selskabers algoritmer har uhyggelig stor indflydelse på, hvilken viden vi bliver præsenteret for. Og mens de kommercielle selskabers algoritmer efterhånden er bestemmende for hele vores informationssøgning, bliver det mere og mere bizart, at vi ikke rigtig ved, hvordan de fungerer. Vi laver en søgning og får et resultat – men ved meget lidt om, hvorfor vi lige netop er blevet sendt i den retning og ikke en anden.” (Information, netudgave 15. marts 2015).

Dem, der ikke vil have, at Google indsamler oplysninger, kan flytte i digitalt eksil:

Opt Out Village

Det er selvfølgelig sat på spidsen i videoen, men der er noget om det...

Ville du have lyst til at bo i digitalt eksil?

28 | Sociale medier og adfærd på nettet


Øvelse 20 Google-søgninger Prøv at søge på følgende stikord i klassen: alkohol, politik, mode. Får I ens eller forskellige søgeresultater? Tror I jeres lærers søgeresultater adskiller sig fra jeres? Diskuter følgende spørgsmål i grupper og derefter i hele klassen: • Hvorfor får I forskellige søgeresultater? • I hvilke tilfælde er det problematisk, at Google samler data om dig og anvender dem til at målrette dine søgeresultater, så du får det, de tror, at du gerne vil have? • Hvilke typer af søgninger kan man lave, hvor søgeresultaterne ikke bliver påvirket af de data, som Google har om dig?

Tænker du over, at der er nogen, der følger med, når du surfer på internettet?

Hvad ved Google om dig? | 29

Profile for Alinea

Veje til digital dannelse_læseprøve  

Veje til digital dannelse_læseprøve  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded