Page 1

samfund har udviklet sig siden 1989. Bogen er rigt illustreret og indeholder en række tekster, som mere konkret belyser, perspektiverer eller problematiserer bogens temaer. Danmark i nyeste tid behandler væsentlige tendenser og udfordringer i det danske samfund i de sidste tre årtier: • Danmark under forandring • Kontraktpolitikken • Kampen om velfærdsstaten • Finanskrise og bankkrak • Konkurrencestaten • Udenrigs- og sikkerhedspolitik • Militære missioner på Balkan og i Mellemøsten • Danmark og globaliseringen • Danmark i EU • Indvandringen • Debatten om det multikulturelle samfund • Den mentale Danmarkshistorie • Verdens lykkeligste folk • Diagnose-Danmark

Henrik Bonne Larsen Thorkil Smitt

Danmark i nyeSTe Tid

Lindhardt og Ringhof

Forside: Collage: “Ulven er kommet”, Lars Møller Nielsen, Studio 8

Danmark i nyeste tiD

• Tamil-sagen

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt

Danmark i nyeste tid handler om, hvordan det danske

Kapitel 1.

Danmark under forandring

Kapitel 2.

Fra ideologisk til pragmatisk politik

Kapitel 3.

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Kapitel 4.

Fra tilpasningspolitik til aktivisme. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Kapitel 5.

Fra internationalisering til globalisering

Kapitel 6.

Indvandringen til Danmark

Kapitel 7.

Hvordan har verdens lykkeligste folk det?


Danmark i nyeste tid Af Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt © 2017 L&R Uddannelse, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Grafisk tilrettelægning: Lumina Datamatics Omslag: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Forlagsredaktion: Stefan Dybdal Emkjær Tryk: Livonia Print Sia Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. 1. udgave, 1. oplag 2017 ISBN 978-87-706-6645-9

www.lru.dk

9788770666459_indhold.indd 2

06/04/2017 11.26


INDHOLD

4

DANMARK UNDER FORANDRING

8

FRA IDEOLOGISK TIL PRAGMATISK POLITIK

33

FRA VELFÆRDSSTAT TIL KONKURRENCESTAT

59

FRA TILPASNINGSPOLITIK TIL AKTIVISME. DANSK UDENRIGSOG SIKKERHEDSPOLITIK

87

FRA INTERNATIONALISERING TIL GLOBALISERING

112 INDVANDRINGEN TIL DANMARK 134 HVORDAN HAR VERDENS LYKKELIGSTE FOLK DET? 157 LITTERATURLISTE

9788770666459_indhold.indd 3

06/04/2017 11.26


1. DANMARK UNDER FORANDRING INDLEDNING

Danmark i nyeste tid er skrevet til undervisningen i historie og dækker perioden fra 1989 til i dag. Bogen behandler perioden i syv kapitler, som hvert dækker forskellige temaer. Denne form er valgt af praktiske og pædagogiske grunde. Men da sådan en tematisk fremstillingsform – ligesom andre fremstillingsformer – er en abstraktion, kan det ikke undgås, at der er stof eller pointer, som gentages. Vi betragter det selv som en pædagogisk styrke ved bogen. Kapitel 1 er en kort introduktion til perioden, bogen og dens temaer. Hvert af kapitlerne 2-7 består af en fremstillingsdel og en række bokse med tekster og tabeller. Til hvert af disse kapitler er der også en 3-4 tekster, som mere konkret belyser – og i nogle tilfælde perspektiverer eller problematiserer – kapitlets tema. Selv om 1989 ikke markerer et naturligt brud i danmarkshistorien, som året gør i verdenshistorien med Berlinmurens fald og Den Kolde Krigs afslutning, er der alligevel gode grunde til at sætte et skel her. Afslutningen af Den Kolde Krig er et så afgørende paradigmeskift i international politik, som Danmark også blev stærkt påvirket af. Det afspejles ret hurtigt i dansk udenrigspolitik (se kapitel 4). Den proces, som vi kalder globaliseringen, og som indebærer, at stater og økonomier bliver mere afhængige af hinanden, bliver for alvor intens i begyndelsen af 1990’erne. Denne udvikling var Danmark både økonomisk og politisk nødt til at reagere på (se kapi­ tel 5). Endelig er det i årene omkring 1990, at Danmark begynder at skabe en egentlig inte-

4

9788770666459_indhold.indd 4

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


grationspolitik over for de indvandrere, som i stigende tal var kommet hertil siden 1960’erne (se kapitel 6). Danmark i nyeste tid handler om, hvordan Danmark har forandret sig i de sidste små 30 år. De følgende kapitler har fokus på udviklingen inden for politik, velfærdsstat, udenrigspolitik, globalisering, indvandring, og hvordan det er gået med danskernes mentale velbefindende. Selv om det betyder, at vi her indfanger mange væsentlige tendenser i samfundsudviklingen, er der også sket en række forandringer med danskernes adfærd og vaner samt med de kommunikationsmidler, som danskerne betjener sig af, som vi ikke gør rede for i de omtalte kapitler. Derfor dette introkapitel, som prøver at efterspore, hvad der er sket med danskernes dagligdag i perioden efter ca. 1989. DANSKERNES DAGLIGDAG SIDEN 1989 For det første er Danmark blevet mindre. I dag kommer man ­hurtigere og billigere fra Gedser til Skagen, end man kunne i 1989. Der blev i 1990’erne bygget en fast Storebæltsforbindelse, som gjorde rejser mellem landsdelene hurtigere. Motorvejsnettet er også blevet udbygget, og samtidig er flypriserne faldet dramatisk, så det i dag er klart billigere fx at flyve fra København til Aalborg, end det var i 1989.

Betegnelsen ”Den rådne banan” har rod i udtrykket ”The Blue Banana”, som omkring 1990 blev anvendt om de områder i EU, der udgjorde det europæiske vækstcenter. I Danmark vandt udtrykket indpas i slutningen af 00'erne. Her bruges betegnelsen i mediernes fremstilling af de danske udkantsområder, der ofte beskyldes for at være faldet bagud i udviklingen og være i krise.

D anmark under forandring

9788770666459_indhold.indd 5

5

06/04/2017 11.26


For det andet er Danmark blevet mere skævt. Færre danskere bor n ­ emlig i provinsen. Den urbanisering, som har været i gang i de sidste 150 år, er blevet kraftigt styrket i de sidste par årtier. Folk flytter fra de mindre byer til de større, og de flytter fra vest mod øst. Man taler l­igefrem om Udkantsdanmark eller – mere nedladende – om Den Rådne Banan, om det Danmark, som bliver forladt – i modsætning til ­Kernedanmark, som man mere positivt kalder det Danmark, hvor flere og flere vælger at bo for. Processen har ført til problemer i landområderne med n ­ edlæggelser af arbejdspladser og skolelukninger – og mange huse, som ikke kan s­ ælges. At Danmark også økonomisk og socialt er blevet mere skævt, uddyber vi i kapitel 3 og 5. For det tredje er Danmark blevet digitaliseret. D ­ anskerne kommunikerer, handler og organiserer stadigt mere ved hjælp af pc’ere og mobiltelefoner. I 1989 var internettet forbeholdt en eksklusiv kreds. I dag har mange danskere svært ved at forestille sig, hvordan tilværelsen uden ­ anskerne tilbringer stadig mere tid på nettet, og internettet ville være. D det gælder både privat, når man fx skal i banken, h ­ envende sig til en offentlig myndighed eller bare underholdes – og på arbejdspladser, hvor arbejdsgange afvikles ved en skærm. For det fjerde er Danmark blevet medialiseret. De elektroniske medier og computerbaserede kommunikationsformer har bredt sig. Samfundet er i stigende grad blevet afhængig af medierne. Først i 1988 fik Danmark sin anden tv-kanal (TV2), mens udbuddet af kanaler i dag nærmest er uoverskueligt. Stadig færre ser flow tv, men streamer i stedet de udsendelser, som de vil se. Og danskerne – især de yngre – bruger stadig mere tid og energi på de sociale medier. I det hele taget foregår en meget stor del af den sociale kommunikation og interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed gennem medierne. For det femte er Danmark blevet mere politisk korrekt. Danskerne er blevet mere hensynsfulde i tiltale til og omtale af hinanden. ­Indvandrerne, der i 1970’erne hed fremmedarbejdere eller gæstearbejdere, hedder i dag nydanskere eller danskere af anden etnisk afstamning. Et øgenavn som perker anses af mange som bandlyst. Denne bestræbelse på at være så neutral og apolitisk som muligt har Danmark – som så meget andet – importeret fra USA. Den politisk korrekte diskurs har rødder i de sortes borgerretskamp i USA i 1960’erne, som førte til, at fx negroes først blev til blacks, der så i løbet af 1980’erne blev tabu og erstattet af afroamericans. Også i Danmark handler sproget om, at udsatte og marginaliserede grupper skal omtales pænere: ludere blev først til prostituerede og så til sexarbejdere. Eller gamle blev til ældre eller endog til det grå guld. Men den politiske korrekthed gælder åbenbart ikke for den ansigtsløse kommunikation på de sociale medier, hvor der er frit slag for folks ufiltrerede holdninger. De netbaserede debatfora kan betragtes som en

6

9788770666459_indhold.indd 6

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


styrkelse af demokratiet, men har også givet plads til ytringer af ekstreme holdninger og verbale overfald. For det sjette er Danmark ved at blive pengeløst. Flere og flere økonomiske transaktioner foregår uden fysiske betalingsmidler som pengesedler og mønter. Danskerne betaler i stadig højere grad via kreditkort, netbank og MobilePay. I 1984 blev dankortet introduceret som elektronisk betalingsmiddel, og den øgede digitalisering har gradvist reduceret anvendelsen af gammeldags betalingsmidler. Fremtidsforskere regner med, at Danmark i 2030 har afskaffet sedler og mønter. For det syvende er Danmark ved at blive deleøkonomisk. En række økonomiske udvekslinger foregår allerede i dag direkte mellem private og ikke mellem en virksomhed og en forbruger. Deleøkonomi indebærer, at en person stiller et aktiv, vedkommende ejer, til rådighed for andre mod betaling. Det kan være, at man lejer sin bil til andre, når man ikke selv bruger den eller udlejer sin lejlighed, mens man selv er på ferie. Formidlingen sker digitalt ved hjælp af apps. I 2016 brugte danskerne ifølge Dansk Erhverv samlet omkring en mia. kr. på deleøkonomi, og den er i stærk vækst. De sidste 30 år har altså budt på store forandringer for danskerne. Flere af de trends, vi har redegjort for her, er skabt af den teknologiske udvikling. Den har muliggjort, at mange danskere kan få, hvad de vil have af materielle goder. Og de oplever en enorm frihed, hvor de kan rejse rundt i verden, som om det var deres baghave og f­ orvente at kunne være på nettet konstant, uanset hvor de er. Noget danskere for 30 år siden kun kunne d ­ rømme om. Deleøkonomien kommer buldrende og truer hele industrier og brancher. De nye s­ ervices muliggøres af velfungerende apps og ­webløsninger, der uden problemer kan følge med eksponentiel vækst og i sidste ende distribuere ressourcer fra hele verden.

The more we

share the more we

have design: makeable.dk

D anmark under forandring

9788770666459_indhold.indd 7

7

06/04/2017 11.26


2. FRA IDEOLOGISK TIL PRAGMATISK POLITIK Det vigtigste, der er sket i dansk parlamentarisk historie i perioden, er dannelsen af Dansk Folkeparti (DF). I 1995 blev DF stiftet af Pia Kjærgaard og andre udbrydere fra Fremskridtspartiet. DF blev dannet som konsekvens af Fremskridtspartiets evige rolle som protestparti. Efter den første begejstring over Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup (1926-2008), blev mange efterhånden stadigt mere frustrerede over Glistrups politik – en politik, der fastfrøs partiet som et protestparti, og som ikke gav det parlamentarisk indflydelse. Fremskridtspartiet havde sat spørgsmålstegn ved nogle af velfærdsstatens dilemmaer. Skal det kunne betale sig at arbejde? Hvor meget skal man betale i skat? Hvor stor skal den offentlige sektor være? Disse spørgsmål står stadig centralt i debatten om velfærdsstaten. DF fik hurtigt flere og flere vælgere og var i perioden 2001-2011 et meget indflydelsesrigt støtteparti for VK-regeringen – de tre partier havde over 90 mandater tilsammen i perioden. DF blev landets næststørste ved valget i 2015, hvor det fik 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater. DF ønskede fra stiftelsen i 1995 en langt strammere udlændingepolitik. Partiet var skeptisk over for et multietnisk Danmark og gik imod øget integration i EU, som de toneangivende politiske partier gik varmt ind for. Men DF havde også, i modsætning til Fremskridtspartiet, som det var udsprunget af, en socialpolitisk dagsorden. Samtidig med at partiet ville spare på ulandsbistanden, ville partiet forbedre sygehussektoren og forholdene for de ældre. Den indvandrerskeptiske linje havde partiet arvet fra Fremskridtspartiets stifter, Glistrup, der efter et fængselsophold i slutningen af 1980’erne havde opfanget den holdning i dele af befolkningen, at Danmarks største problem var de mange indvandrere fra muslimske lande. Glistrup omtalte konsekvent muslimer i Danmark som muhamedanere og udtalte så sent som i 2001: ”Muhamedanerne skal bare rejse hjem til ­Muhamedanien”. DF overtog Glistrups dagsorden, og Pia Kjærsgaard stillede som det nye partis formand i 1999 på partiets årsmøde spørgsmålet: ”Hvor var

8

9788770666459_indhold.indd 8

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


du, da Danmark blev ødelagt?” Partilederen kritiserede de borgerlige og s­ ocialistiske partier for, med baggrund i Udlændingeloven fra 1983, at have tilladt en alt for stor indvandring til Danmark. Hun talte ligefrem om en ”godhedsindustri”, som hun mente truede danskheden og ­Danmark. Den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup ­Rasmussen brød sig ikke om partiets politik og retorik og sagde i 1999 fra Folketingets talerstol til DF: ”Stuerene, det bliver I aldrig!”. Kun 2 år senere fik DF afgørende indflydelse på Anders Fogh Rasmussens VK-regerings stramning af udlændingepolitikken. I 2014 fik det EU-skeptiske parti fire ud af Danmarks 13 EU-parlamentsmedlemmer, mens det blev landets næststørste parti ved valget i 2015.

Dansk Folkeparti benytter sig af et reklamebureau, der forklarer DF’s holdninger til flygtninge-/indvandrer-politikken ret markant.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 9

9

06/04/2017 11.26


NYERE PARLAMENTARISK HISTORIE OG SCHLÜTERREGERINGERNE 1982-1993 Parlamentarisk historie i Danmark i nyere tid begynder med Jordskredsvalget december 1973. Valget satte nye standarder i dansk politik. Den folkelige protest kom til udtryk ved, at vælgerbefolkningen søgte mod yderfløjene. Forklaringerne på Jordskredsvalget er mange, men valget gav politikerne et entydigt signal om, at de ikke var i takt med vælgerne. Mange vælgere syntes, at skatten var for høj, og at de borgerlige partier ikke førte borgerlig politik. I oktober 1973 udløste en kortvarig krig mellem Syrien/Ægypten og Israel Oliekrisen, der betød, at olieprisen steg til det tredobbelte. Det var med til at knække den højkonjunktur, der havde varet siden 1957. Danmark løb ind i en økonomisk krise. De synlige krisetegn og den udbredte utilfredshed blandt rigtig mange vælgere vendte op og ned på dansk parlamentarisk politik. I 1982 valgte en socialdemokratiske regering at gå af uden at udskrive nyvalg. Krisen havde bidt sig fast, arbejdsløsheden steg og steg. Danmark havde haft underskud på betalingsbalancen siden 1963. Til trods for stigende skatter havde finansieringen af velfærdsstaten ikke kunnet følge med, og man havde lånefinansieret dele af udgifterne til den hurtige udbygning af de mange offentlige institutioner, der var opstået, mens der var høj økonomisk vækst og lav arbejdsløshed i 1960’erne. Det havde ikke været noget problem at finansiere udbygningen af velfærdsstaten, mens økonomien buldrede derudad i højkonjunkturen, men nu steg underskuddet på betalingsbalancen, renten var tårnhøj, og udlandsgælden voksede drastisk.

Graferne viser, hvordan Danmark havde underskud på betalingsbalancen i hele perioden 1963 til 1990, og hvordan dette resulterede i en stor udlandsgæld, som først var tilbagebetalt i 2005

45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 –5,0 –15,0

1945 1947 1949 1951 1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009

–10,0

Nettogæld til udlandet, pct. af BNP Saldo på betalingsbalancens løbende poster, pct. af BNP

10

9788770666459_indhold.indd 10

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Perioden mellem Jordskredsvalget og 1982 var præget af svage mindretalsregeringer, der i gennemsnit holdt ca. to år. Socialdemokratiet kunne ikke iværksætte den økonomiske hestekur, der skulle til for at nedbringe underskuddet på betalingsbalancen, uden store konsekvenser for egne vælgere. Det fik den socialdemokratiske regering til at give op og overlade regeringsmagten til den borgerlige opposition. Den konservative Poul Schlüter dannede en fire-parti koalitionsregering, der med alle midler ville bekæmpe underskuddet på betalingsbalancen. I 1983 begyndte den borgerlige koalitionsregering en stram finanspolitik. Til trods for krisen udtalte statsministeren i 1983: ”Det går ufatteligt godt” som et led i forsøget på at tale et økonomisk opsving i gang. Det lykkedes efterhånden regeringen at forbedre betalingsbalancen så meget, at Danmark i 1988/89 fik overskud. Den borgerlige regering sad solidt i sadlen, indtil den blev væltet af Tamilsagen i januar 1993. Det var kommet frem, at justitsministeren havde anbefalet en lovstridig administrativ praksis, der forsinkede familiesammenføring for tamiler. Han måtte gå af, og han trak regeringen med i faldet. For tredje gang i dansk parlamentarisk historie overlod en siddende regering magten til oppositionen uden at udskrive nyvalg, og en socialdemokratisk regering trådte til. Det Konservative Folkeparti, der havde haft statsministerposten, og som havde været det største borgerlige parti i 1980’erne, blev stærkt og varigt svækket af den pinlige sag.

TAMIL-SAGEN I midten af 1980’erne steg tilstrømningen af flygtninge markant på grund af uroligheder i Mellemøsten og på Sri Lanka. Som følge af udlændingeloven af 1983, som der havde været bred enighed om, havde flygtninge et retskrav på familiesammenføring. Det medførte en stor stigning i antallet af indvandrere til Danmark. Denne udvikling kørte især Fremskridtspartiet en kampagne imod, men udviklingen bekymrede også andre borgerlige herunder den konservative justitsminister Erik Ninn Hansen. Den sidste store gruppe flygtninge kom fra Sri Lanka. Her blev tamilerne forfulgt af øens indiske flertalsbefolkning i en borgerkrig. Ninn Hansen håbede på, at borgerkrigen hurtigt ville slutte, og at tamilerne kunne vende hjem. Derfor besluttede han at beordre sine embedsmænd til rent administrativt at trække disse familiesammenføringssager i langdrag. Det er en ulovlig behandling i en retsstat. Efterhånden begyndte medierne at interessere sig for, hvorfor disse sager var meget længe om at blive behandlet i Justitsministeriet og i Direktoratet for Udlændinge. Nogle klagede til ombudsmanden, og han indledte en undersøgelse. Samtidigt stillede Folketingets Retsudvalg et spørgsmål om samme sag til justitsministeren. Så var ombudsmanden ude af sagen, da han ikke kan gå ind i sager, der behandles politisk. Det kom senere frem, at det var justitsministeren selv, der havde taget initiativ til Retsudvalgets spørgsmål til sig selv som justitsminister. Han havde derved forhindret ombudsmanden i at undersøge sagen.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 11

11

06/04/2017 11.26


I 1989 måtte Ninn Hansen gå af som justitsminister, og en ny justitsminister genoptog de lovpligtige familiesammenføringssager. Oppositionen anmeldte en forespørgselsdebat i Folketinget for at få sagen fuldt belyst. Statsminister Poul Schlüter kom med en redegørelse for forløbet og slog fast: ”at der ikke var fejet noget ind under gulvtæppet”. Den senere u ­ dvikling i sagen viste, at Schlüter udmærket vidste, at såvel befolkningen som Folketinget var blevet misinformeret. Der var dog ikke flertal i Folketinget for en undersøgelse af sagen. Først da den tidligere justitsminister i en TV-udsendelse i 1990 hævdede, at han havde haft regeringen bag sig i sin administration, blev det for meget for den tidligere koalitionspartner, partiet Centrumsdemokraterne (CD), der nu støttede en undersøgelse.

I 1992 havde Poul Schlüter (K) været statsminister i 10 år. Regeringen med udenrigsminister Uffe Ellemann-­ Jensen (V) blev ofte beskyldt for at klæbe til ministertaburetterne. Tamilsagen medførte, at Schlüter-regeringen måtte gå af i januar 1993. Det var ikke de tamiler, der søgte om familiesammenføring, der underminerede regeringen. Det gjorde derimod den politiske beslutning om administrativt at sætte de lovpligtige familiesammenføringer i bero og senere forsøge at benægte dette.

BAGGRUND En højesteretssagfører blev af statsministeren udpeget til at undersøge beslutningsprocessen og administrationen af tamilsagerne 1987-1989. Et stort antal politikere og embedsmænd blev afhørt. Konklusionen kom i januar 1993 i form af en rapport om forløbet. Den var meget kritisk over for justitsminister Ninn Hansen, men også over for statsministeren. Tamilsagen lammede delvist det politiske liv, mens den stod på, og det langvarige drama svækkede befolkningens tillid til politikerne. Regeringen gik af uden at udskrive valg. Der blev rejst rigsretssag imod Ninn Hansen, der i 1995 fik en betinget dom.

EMBEDSMÆND OVER FOR POLITIKERE Det danske politiske system kendetegnes i princippet ved, at politikere forgår, mens embedsmænd består. Det vil sige, at selv om regeringen skifter, bliver embedsmæn-

12

9788770666459_indhold.indd 12

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


dene siddende i de forskellige ministerier i modsætning til fx det amerikanske system, hvor det parti, der vinder et valg, indsætter sine egne folk på de vigtigste administrative ­poster. Embedsmænd- og kvinder er derfor i Danmark i udgangspunktet upolitiske. Ikke desto mindre har der i tiltagende grad været sager, hvor embedsmænd har været mere politiske end systemet lægger op til. Der er flere eksempler på sager, hvor ministre har forlangt en særlig udlægning af undersøgelser og/eller administrative forhold, eller hvor embedsmænd på egen hånd har foretaget sig noget, som de regnede med, at ministeren ville kunne lide. Det har givet anledning til en diskussion af embedsmændenes rolle i forhold til de ansvarlige ministre og til en debat om forholdet imellem jura og politik. Denne problemstilling dukker op med regelmæssige mellemrum, når politikere har specifikke ønsker til resultatet af deres embedsmænds undersøgelser, analyser og administration. I 2009 udgav en tidligere dansk jægersoldat, der havde deltaget i specialoperationer i Afghanistan og Irak en bog om sine oplevelser (s. 73). Forsvarsministeriet forsøgte uden held at forhindre bogens udgivelse, idet man argumenterede for, at informationer fra bogen kunne bringe danske soldaters liv i fare. Kort tid efter oplyste forsvarsministeren, at der allerede forelå en arabisk udgave af bogen på nettet, hvilket man mente, gjorde udgivelsen endnu farligere. Ret hurtigt blev det afsløret, at det var to embedsmænd fra ministeriet, der på eget initiativ havde fået lavet en arabisk Google-oversættelse. Det havde de gjort for at styrke anklagen imod jægersoldaten. Episoden var medvirkende til, at forsvarsministeren kort efter måtte trække sig. Et nyere eksempel på at politikere forlanger specifikke resultater af deres embedsmænd fandt sted i 2014. Dette år var antallet af flygtninge fra det afrikanske land Eritrea steget betydeligt. Mange af flygtningene var desertører fra regimets lange og hårde værnepligt på fire år. Ifølge FN-analyser risikerede de livet ved at vende tilbage til deres hjemland. Det fik Udlændingestyrelsen til at foretage to ”fact finding missions” til Eritrea i august og oktober samme år. Rapporten konkluderede, at det ikke længere var farligt for deserterede at vende hjem. Rapportens konklusioner blev imidlertid underkendt af et par af de deltagende ekspert-konsulenter fra Udlændingestyrelsen. De oplyste, at de havde fået at vide, at der vankede lønforhøjelser, hvis resultatet blev det ønskede: at det ikke var forbundet med fare for de deserterede at vende hjem, så man ikke behøvede at give dem asyl i Danmark. Den nye justitsminister blev udspurgt om sagen, som hun ikke havde haft noget med at gøre. Det var hendes forgænger, der havde taget initiativ til rapporten. Om det var denne minister, der havde forlangt et specifikt resultat, blev ikke klart, men meget tydede på det. Derfor ramte den danske journalist Jesper Tynell plet, da han i 2014 udgav bogen ”Mørkelygten”, der handler om, hvordan embedsmænd ofte må regne baglæns for at give en regerings politik en faglig iklædning. Tynell har gennem interviews med 45 embedsmænd i centraladministration afdækket, hvordan embedsmændene bliver sat under pres af politikerne, der ønsker bestemte resultater. Titlen peger på, at man finder det, man ønsker at finde, dvs. at embedsmændene i nogle tilfælde føler sig presset til at komme med de informationer, som de ved, ministrene gerne vil have. En del embedsmænd i centraladministrationen tog til genmæle over for Tynells konklusioner og mente, at han tegnede et billede af afvigelser fra en virkelighed, hvor danske embedsmænd generelt er politisk neutrale.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 13

13

06/04/2017 11.26


POUL NYRUP RASMUSSEN-REGERINGERNE 1993-2001 Socialdemokratiet dannede en koalitionsregering med Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Den nye regering overtog en betalingsbalance med overskud, men også stor arbejdsløshed – og forsøgte at kickstarte økonomien og skabe flere arbejdspladser ved at føre en ekspansiv finanspolitik. Regeringen indførte forskellige orlovsordninger, der gav fastansatte på a­ rbejdsmarkedet mulighed for et halv års ”pause”, mens arbejdsløse overtog deres job og fik kontakt med arbejdsmarkedet. Det fik arbejdsløshedstallet til kunstigt at gå lidt ned, men det var først, da de internationale konjunkturer vendte i slutningen af 1993, at højkonjunkturen også ramte Danmark. De magre år fra slutningen af 1980’erne med en gennemsnitlig vækst i BNP på 0,6 procent blev i 1994 til 5,5, procent og 2,7 procent i gennemsnit for perioden 1995-2000. Det betød øget beskæftigelse, og arbejdsløsheden faldt betydeligt.

Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen med portrættet af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (1993-2001) i baggrunden. Nyrup var blevet formand for Socialdemokratiet ved det såkaldte kongemord i 1992

Da Berlin-muren faldt i 1989, og de to Tysklande blev genforenet i 1990, blev toneangivende politikere i Europa enige om, at det europæiske økonomiske fælleskab måtte udbygges til en europæisk union. Man ville af historiske grunde gerne forpligte det forenede Tyskland til et politisk fællesskab, der skulle opretholde freden i Europa. Det blev til Maastrichttraktaten, der gjorde det økonomiske samarbejde i EF til den Europæiske Union (EU).

14

9788770666459_indhold.indd 14

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Komikeren og musikeren Jacob Haugaard fra Århus blev i 1994 valgt til Folketinget på et kredsmandat med 23.253 stemmer. Han stillede op for sit ”parti” SABAE (Sammenslutningen Af Bevidst Arbejdssky Elementer) Det var en practical joke af dimensioner, hvilket fremgik af hans valgslogans. De lød: ”Otte timers hvile, otte timers fritid og otte timers søvn”, ”Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge” og ”Medvind på cykelstierne”. Haugaards valg til Folketinget er det eneste eksempel på, at spærrereglen er blevet brudt ved at opnå et kredsmandat.

Når der var tale om en suverænitetsafgivelse, åbner Grundloven mulighed for en folkeafstemning. Den fandt sted i 1992, og 50,7 procent af vælgerne overraskede politikerne ved at stemme nej. Den danske regering forhandlede nu i stedet fire danske forbehold igen­ oldning. SF nem med EU – og samtidig lykkedes det at få SF til at ændre h havde traditionelt været imod EF/EU, men kunne a­ cceptere Maastrichttraktaten med de fire forbehold: Nej til unions-statsborgerskab, Nej til den fælles valuta Euro, Nej til fælles EU-forsvarspolitik, Nej til samar­ ompromis bejde om retslige anliggender. Det blev kaldt Det Nationale K og viste et SF i forandring. Nu stemte 56,7 procent af d ­ anskerne ja i 1993 ved den anden afstemning om Maastricht-aftalen. (Edinburgh-aftalen om de fire forbehold). I 2000 besluttede regeringen at afholde en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skulle indføre den fælles valuta Euro samtidig med et stort antal andre lande i EU. Danmark er med i ØMU’en, men havde forbeholdt sig retten til ikke at indføre den fælles valuta (et af de fire forbehold). Dette forbehold ønskede regeringen og den borgerlige opposition med undtagelse af DF at ophæve. Denne gang stemte 53,2 procent af vælgerne nej.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 15

15

06/04/2017 11.26


Man kunne ligesom i 1992 tale om et demokratisk paradoks. Et stort antal vælgere stemte anderledes i EU-spørgsmål end de partier, de stemte på ved folketingsvalg. EU-politik var stort set kun på dagsordenen i Danmark, når vælgerne skulle til stemmeurnerne ved folkeafstemningerne eller ved valgene til EU-parlamentet. Til trods for, at flere og flere beslutninger blev truffet i EU-regi, var EU stort set fraværende i den politiske debat. De to svidende lussinger, som vælgerbefolkningen i 1992 og 2000 gav de EU-venlige politikere, medførte, at såvel de borgerlige som de venstreorienterede partier var tilbageholdende med at bringe forbeholdene til afstemning, selvom et stort flertal på Christiansborg ønskede dem afskaffet. Den socialdemokratiske Nyrup-regering fortsatte og forstærkede de udliciteringer af forskellige offentlige opgaver (dvs. at lade private firmaer løse opgaverne), der var påbegyndt under den tidligere borgerlige Schlüter-regering. Nyrup-regeringen startede desuden en privatisering af store offentlige institutioner som Postvæsenet, KTAS og JTAS (TDC) samt DSB. Regeringen blev i 1998 valgt til en periode mere; ikke mindst fordi statsministeren lovede, at der var garanti for, at efterlønsordningen ville fortsætte. Det viste sig ikke at holde. Regeringen måtte trække i land, da efterlønsordningen i længden ville få de offentlige udgifter til at stige voldsomt. Dette løftebrud banede vejen for et regeringsskifte – og, skulle det vise sig, en helt ny parlamentarisk konstellation i Danmark. VENSTRELEDEDE REGERINGER: FOGH & LØKKE RASMUSSEN-REGERINGERNE 2001-2011

Anders Fogh Rasmussen overdrog, da han skulle være generalsekretær i NATO, statsministerposten til Lars Løkke Rasmussen i 2007.

16

9788770666459_indhold.indd 16

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Anders Fogh Rasmussen havde forberedt sig selv og sit parti godt på valget i 2001. Han havde overtaget formandsposten i Venstre i 1998. I 1993 stod han som forfatter til bogen: ”Fra socialstat til minimalstat.” Bogen argumenterede for, at statens rolle i samfundet skulle indskrænkes i forhold til markedet. Frem mod valget i 2001 havde han indset det modsatte: at han måtte sikre velfærdstaten for at få den nødvendige opbakning fra middelklassevælgerne. Middelklassevælgerne er en forudsætning for enhver regering i Danmark. Fogh Rasmussen var inspireret af den dynamiske engelske New Labour-leder Tony Blair, og hvordan han havde ført sin valgkamp og efter at have fået regeringsmagten gjort op med gamle dogmer. Fogh havde lavet en omhyggelig drejebog for valgkampen i 2001. Han havde lært af Nyrups fejl med garantien om efterlønnen. Derfor indførte Fogh det, han kaldte kontraktpolitik. Vælgerne skulle kunne regne med at få det, som de blev stillet i udsigt. De blev lovet skattestop, og det kom. De blev lovet en strammere udlændingepolitik, og sådan blev det også. Efter valget dannede Venstre og Det Konservative Folkeparti regering og kunne i hele perioden regne med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Det var en ændring af den parlamentariske situation, der havde været siden 1973, hvor hverken højre- eller venstrefløjen ønskede Socialdemokratisk Ungdom brugte filmplakaten fra den berømte katastrofefilm ”Titanic” i denne karikatur, kort efter, at DF var blevet støtteparti for Anders Fogh Rasmussens VKregering

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 17

17

06/04/2017 11.26


at samarbejde med først Fremskridtspartiet og fra 1995 Dansk Folkeparti. Dette indvarslede en 10-årig periode med blokpolitik. DF var også med til at lave en markant opstramning af familiesammenførings-lovgivningen. Der blev indført en 24-års-regel, der skulle forhindre familiesammenføring, hvis den ene af parterne i et ægteskab er/var under 24 år. Der blev samtidigt vedtaget et tilknytningskrav – det skulle nu vurderes, om ægtefællers samlede tilknytning til Danmark er/ var større end til et andet land, før familiesammenføring blev bevilliget. Nogle folketingsmedlemmer fra DF omtalte ændringen som et ”systemskifte” lige så radikalt som Systemskiftet i 1901, hvor parlamentarisme blev indført i praksis. Da de økonomiske konjunkturer var gode, kunne Fogh Rasmussens VK- regering indføre det skattestop på lønindkomster, som Venstre var gået til valg på, mens skatten på privat ejendom – grundskyld – blev sat op. Men der blev ikke skåret drastisk ned på velfærdsstaten. Selv om statsministeren gang på gang trak på et gammelt borgerligt mantra og sagde: ”Pengene ligger bedst i borgernes lommer” og til trods for en række besparelsesinitiativer, voksede de samlede udgifter til velfærdsydelser under VK-regeringerne. Fogh Rasmussen gik i sin første nytårstale den 1. januar 2002 til angreb på den kulturradikale tradition. Han angreb en række offentlige institutioner, nævn og udvalg bestående af eksperter, der skulle vejlede politikere. Han talte om statsautoriserede smagsdommere – et eksperttyranni, der forhindrede den folkelige debat, og i samme omgang angreb han gruppeeksaminer og det, han kaldte ”rundkredspædagogik”. En række af de omtalte institutioner, nævn og udvalg blev lagt sammen eller nedlagt, men i løbet af Fogh Rasmussens regering opstod en række nye institutioner og smagsdommere. Det kom markant til udtryk i en Kulturkanon, der blev præsenteret i 2006. Samme værdidebat gav sig udslag i den Demokrati-kanon, som regeringen lod undervisningsministeriet udgive i 2008. Det hed sig, at demokrati-kanonen var tænkt som: ”inspiration til debat om og forståelse af forudsætningerne for det moderne demokrati”. Her præsenteres en lang række begivenheder, som alle angiveligt har haft betydning for udviklingen af folkestyret i Danmark. Demokrati-kanonen blev til på baggrund af den debat, som Muhammed-tegning-krisen 2005-2008 havde medført, og den var en løftet pegefinger til det fåtal af de herboende muslimer, der ikke havde forstået spillereglerne i et demokrati. I 2002 var regeringen vært ved et EU-topmøde i København, hvor det lykkedes de 15 EU-medlemslande at blive enige om at udvide EU med 10 nye medlemsstater – heraf otte østeuropæiske lande. Udvidelsen var et resultat af et langvarigt lobbyarbejde, der var begyndt i 1993 ved et møde i København, hvor man vedtog, under hvilke forudsætninger, man ville optage nye medlemslande.

18

9788770666459_indhold.indd 18

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Et af Fogh-regeringens helt store reformprojekter var Strukturreformen, som regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget kom igennem med i 2005. Siden Kommunalreformen i 1970 havde Danmark været inddelt i 25 amter og 275 kommuner. Disse administrative enheder var blevet for små i forhold til de velfærdspolitiske opgaver, som de skulle varetage. Man afskaffede amterne og inddelte landet i fem regioner med ansvar for super-sygehuse og skar antallet af kommuner ned til 98. Danmark er et de lande i EU, hvor flest opgaver er uddelegeret til kommunerne, men de større kommuner skulle med strukturreformen have ansvar for endnu flere områder. Man håbede på stordriftsfordele samtidig med, at grundfilosofien bag reformen skulle være, at flere b ­ eslutninger skulle træffes tættere på borgerne. Strukturreformen medførte fx hurtigt, at mange kommuner besluttede at lukke mindre skoler. I protest herimod opstod der et væld af små privatskoler. I april 2009 blev Fogh Rasmussen som første dansker udpeget til Generalsekretær for forsvarsalliancen NATO. Han havde gjort sig fortjent til posten ved sit tætte makkerskab med USA’s præsident George W. Bush. Danmark havde været med fra start i Afghanistan, og Danmark deltog fra dag ét i USA’s krig imod Irak fra 2003 (se s. 71). Fogh Rasmussen efterlod sig umiddelbart et ry som en dygtig politiker med høj personlig integritet. Han blev dog senere, da den økonomiske krise foldede sig ud, kritiseret for at have ført en alt for lempelig finanspolitik, mens økonomien buldrede derudad under højkonjunkturen i begyndelsen af 00’erne. Mens Anders Fogh Rasmussen nok var populær i brede kredse, blev han også lagt for had i andre cirkler. I maj 2003 blev han således angrebet af en gruppe autonome på Christiansborg, da han kom ud fra et møde om krigen i Irak. De hældte rød maling ud over statsministeren og skreg, at han havde blod på hænderne, før sikkerhedsfolk greb ind. Anders Fogh Rasmussen blev efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen. Han trådte til, samtidig med at konsekvenserne af finanskrisen 2008 udviklede sig til en økonomisk lavkonjunktur. Banksektoren var under højkonkunkturen blevet kritiseret for at have lånt penge ud til folk uden at have fornuftige garantier. Dette resulterede i en manglende evne til tilbagebetaling hos låntagerne under lavkonjunkturen, der betød, at bankerne ikke kunne få deres penge ind igen. Regeringen valgte derfor, at give den kriseramte banksektor en økonomisk håndsrækning i form af de såkaldte bankpakker. En anden ting, der blev kendetegnende for Lars Løkke Rasmussens første periode som statsminister var, at Løkke Rasmussen løb ind en række billagssager omkring køb af bl.a. tøj, hvilket var med til at udhule hans troværdighed.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 19

19

06/04/2017 11.26


20

9788770666459_indhold.indd 20

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Fra 271 kommuner til 98. Fra 13 amter til 5 regioner. Strukturreformen trüdte i kraft den 1. januar 2007. Det var den største organisatoriske Ìndring siden kommunalreformen i 1970.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 21

21

06/04/2017 11.26


SOCIALDEMOKRATERNE VENDER TILBAGE: THORNING-SCHMIDT REGERINGEN 2011-2015 Efter valget i 2011 dannede Helle Thorning-Schmidt en koalitionsregering bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og som noget helt nyt i dansk parlamentarisk historie SF. Thornings regering var en mindretalsregering, der var afhængig af parlamentarisk støtte fra Enhedslisten. Helle Thorning havde fem år tidligere vundet valget som Socialdemokratiets formand, men da hun havde gjort politisk karriere som EUparlamentsmedlem, var hun ikke videre kendt hjemme i Danmark. Helle Thorning Schmidt blev i 2011 Danmarks første kvindelige statsminister. Hun dannede regering med Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, der kom i regering for første gang siden partiet kom i Folketinget i 1960.

Den nye regering rørte ikke ved 24-årsreglen, men videreførte den forrige regerings udlændinge- og integrationspolitik. Stort set alle partier undtagen det Radikale Venstre og Enhedslisten havde efterhånden overtaget DF’s indvandrekritiske linje. Regeringen videreførte under den kontante finansminister Bjarne Corydon den tidligere VK-regerings økonomiske politik. Ministeren talte om, hvordan velfærdsstaten nu skulle udvikle sig til en konkurrencestat for at bevare velfærden. Og regeringen tog initiativer, der gik direkte imod dens egne vælgeres interesser. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013 blev Danmarks Lærerforening efter en langvarig lockout banket på plads. Udspillet fra Danmarks Lærerforening blev fejet af bordet, og Finansministeriets forhandlingsoplæg blev gjort til lov. Det blev af mange opfattet som et angreb på den ”danske model”, hvor arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer normalt uden statslig ind-

22

9788770666459_indhold.indd 22

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


blanding aftaler løn- og arbejdstidsvilkår. Men denne model fungerer ikke rigtig mere, når staten som landets største arbejdsgiver udgør den ene af parterne. SF var blandt andet gået til valg på, at der skulle skabes en betalingsring omkring København, som skulle medvirke til at nedsætte biltrafikken og forbedre miljøet i København. Partiet måtte dog ret hurtigt indse, at det var lillebror i regeringen, og forslaget blev ikke gennemført. Regeringen blev beskyldt for at have gjort det stik modsatte af, hvad den havde lovet sine vælgere op til valget. Der blev talt om løftebrud, og det var for mange vanskeligt at se, at der var tale om en socialdemokratisk ledet regering. Finansministeren besluttede for at skaffe kapital til det statslige olie- og naturgasselskab DONG at sælge 20 procent af aktierne til den ­amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for SF. Partiet havde måttet sluge så store kameler i forbindelse med at være i regering, at det politiske bagland var i oprør, og SF kunne ikke acceptere salget af aktier i DONG til den kontroversielle amerikanske investeringsbank.

Da Helle ThorningSchmidt deltog i mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika i december 2012, havde hun anledning til at tage en selfie med Englands premierminister David Cameron og USA’s præsident Barack Obama.

Ved valget 2015 gik Socialdemokraterne til valg under parolen: ”Det Danmark du kender”, som garant for, at der ikke skulle skæres i velfærdsydelserne. Til trods for at partiet gik lidt frem og igen blev Danmarks største parti, mistede det regeringsmagten, da de borgerlige partier tilsammen kunne mønstre 90 mandater.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 23

23

06/04/2017 11.26


FOLKETINGSVALG 1988-2015 – MANDATFORDELING OG REGERINGER PARTI / ÅR

1988 1990 1993* 1994 1998 2001 2005 2007 2011 2015 2016

Socialdemokratiet

A

55

69

69

62

63

52

47

45

44

47

47

Radikale Venstre

B

10

7

7

8

7

9

17

9

17

8

8

Konservative Folkeparti

C

35

30

30

27

16

16

18

18

8

6

6

Venstre

V

22

29

29

42

42

56

52

46

47

34

34

Socialistisk Folkeparti

F

24

15

15

13

13

12

11

23

16

7

7

Centrum Demokraterne

D

9

9

9

5

8

0

0

0

0

0

0

Kristelig Folkeparti

Q

4

4

4

0

4

4

0

0

0

0

0

Fremskridtspartiet

Z

16

12

12

11

4

0

0

0

0

0

0

Enhedslisten

Ø

0

0

0

6

5

4

6

4

12

14

14

Dansk Folkeparti

O

0

0

0

0

13

22

24

25

22

37

37

Liberal Alliance

I

0

0

0

0

0

0

0

5

9

13

13

Alternativet

Å

0

0

0

0

0

0

0

0

0

9

9

Færøerne & Grønland **

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

Løsgængere ***

0

0

0

1

0

0

0

0

0

0

0

Regeringspartierne er ww med henholdsvis blå henholdsvis rød farve. * Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti overtog regeringsmagten uden, at der blev udskrevet folketingsvalg, da den tidligere regering måtte gå af pga. Tamilsagen. ** De nordatlantiske mandaterne fordeler sig normalt således, at Færøerne leverer et m ­ andat til hhv. rød og blå blok, mens Grønland normalt leverer to mandater til rød blok. Men i 2015 gik alle fire mandater til rød blok. *** I 1994 blev komikeren Jacob Haugaard valgt til Folketinget på et kredsmandat i Århus.

24

9788770666459_indhold.indd 24

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


”DET DANSKE FOLKESTYRE ER ET HALVDÅRLIGT RELALITYSHOW” Sådan siger DF’s succespolitiker Morten Messerschmidt. Han blev som 24-årig valgt ind i Folketinget og gjorde sig hurtigt bemærket. Han blev opstillet og valgt til EUparlamentet for partiet i 2009, og i 2015 fik han et meget overbevisende genvalg til EU-parlamentet med et enormt antal personlige stemmer, mens DF satte sig på fire af Danmarks 13 pladser. Messerschmidt synes, at der er for megen overfladiskhed i dansk politik. For det første mener han, at der er for mange unge blandt de valgte medlemmer. Unge politikere, der endnu ikke har gennemført deres studier, og som heller ikke har erhvervserfaring. For det andet oplever han, at journalisterne fylder for meget på Christiansborg. Politikere har ikke godt af hele tiden at blive passet op af journalister, der ikke giver dem arbejdsro. For det tredje forekommer det ham, at alt for mange unge politikere ved alt for lidt og derfor bliver meget afhængige af embedsværket. Han foreslår, at der laves kvalificerede kurser for nyvalgte folketingsmedlemmer om forskellen på liberal og socialistisk økonomisk politik, om menneskerettigheder, om EU-retten og om finansloven. Morten Messerschmidt (DF) og Morten Løkkegaard (V) ved et møde på Ordrup Gymnasium op til valget til EuropaParlamentet 2014. Messerschmidt blev valgt med et enormt antal personlige stemmer, men han kom 2016 ud i en shitstorm, da det viste sig, at han havde brugt EU-midler til at finansiere forskellige DF-aktiviteter, der ikke havde noget med EU at gøre.

Messerschmidt er ikke alene om sin bekymring for politik. Journalist Morten Løkkegaard, der har siddet EU-parlamentet for Venstre, har en oplevelse af, at politik er blevet til fast food. Han vil gerne tilbage til ”slow politics”. Han synes, at TV2 News reducerer alt, hvad der foregår på Christiansborg til en sportskamp med daglige vindere og tabere. Men de eneste vindere er kamplederne, journalisterne, der godt kan lide konflikt. Løkkegaard påpeger, hvordan embedsværket har det vanskeligt med skiftet fra faglig substans til uforpligtende underholdning, og han mener, at det er symptomatisk, at de senere års mange personskandaler har involveret en række topembedsmænd, der er snublet i deres (TV)roller som ”Mørkets Fyrster”. Han siger, at vi alle er tabere

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 25

25

06/04/2017 11.26


i dette cirkus. Han citerer den tidligere konservative formand og minister Per Stig Møller for at have sagt: ”Kombinationen af discount-journalistik og lykkehjuls-politik gør demokratiet til offer for tilfældigheder”. Løkkegaard kritiserer den spin-doktor-industri, der er opstået i tomrummet imellem politik og formidling. Han siger, at spin-doktorerne hjælper politikerne med at skabe større modsætninger og fastholde Christiansborg som en kampplads. Løkkegaard foreslår faste valgperioder, så Folketinget sidder 4 år mellem valg, så man undgå spekulation i, hvornår det er taktisk at udskrive valg. Desuden anbefaler han genindførelse af et parlamentarisk andetkammer (Landsting), som vil forhindre hovsa-beslutninger som konsekvens af mediekampagner. Han anbefaler højere løn til beslutningstagere for at tiltrække de bedste hoveder. Han efterlyser også en ny journalistik, hvor borgerne inddrages aktivt, og hvor konflikter følges op af bud på løsninger. Medialiseringen af politik har ført til en såkaldt ”strudse- og antilope-politik”, hvor politikerne står som strudsen med hovedet i busken, mens de lytter til aktuelle opinionsmålinger. Når de så mener, at det er fordelagtigt, løber de afsted som antilopen og laver hurtig politik, hvorefter de igen dykker ned i busken. Det giver anledning til uigennemtænkt ad hoc-lovgivning. TV var fra 1960’erne og til omkring 2000 altafgørende for den politiske debat, men har i dag fået meget seriøs konkurrence fra de sociale medier som den vigtigste platform for politik. Mange politikere har deres egen blog, hvor de kommenterer på aktuelle politiske emner og kommunikerer med vælgerne. Mogens Lykketoft, Folketingets daværende formand fra Socialdemokratiet ser positivt på den mulighed og det potentiale, som dette medium har, mens fx Søren Espersen fra DF har valgt at nedlægge sin profil på FB, da ikke alene han modtog hadske trusler, men også hans kone blev svinet til. På samme måde modtager kvindelige toppolitikere som fx Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten mandschauvinistiske kommentarer, som er meget lidt befordrende for en politisk diskussion.

EN SMAL VENSTRE-REGERING 2015 Venstre havde et katastrofevalg i 2015 og tabte 13 mandater, men den borgerlige blok kunne mønstre 90 mandater imod den røde bloks 89. Årsagen til det dårlige valg kan være Løkke Rasmussens troværdighedsproblemer efter de mange bilagssager. Langt ind i selve partiet Venstre var der stor skepsis over for formanden, som også kun med nød og næppe havde overlevet et internt mistillidsvotum i 2014. Det konservative parti fik ganske få mandater, mens det i dansk sammenhæng meget liberalistiske parti Liberal Alliance opnåede 13 mandater. Valgets helt store vinder blev Dansk Folkeparti, der fik 37 mandater og blev Danmarks næststørste parti og Venstre-regeringens vigtigste støtteparti. Normalt leder det største parti eller det store parti, der har haft den største fremgang ved et valg, dronningerunden. I 2015 kunne DF have påtaget sig denne rolle, hvis ikke partiet før valget klart havde signaleret, at det ikke ønskede at komme i regering. Det blev derfor Løkke Rasmussen, der afsøgte mulighederne for en flertalsregering bestående af fire borgerlige partier. Men uenigheden mellem de meget forskellige partier betød, at det endte med en smal regering kun bestående af det Venstre, der netop havde tabt valget stort.

26

9788770666459_indhold.indd 26

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Op til valget havde de borgerlige partier profileret sig på økonomiske nedskæringer på ydelser til flygtninge og indvandrere under indtryk af det stigende antal flygtninge som følge af den langvarige borgerkrig i Syrien. Derfor nedsatte regeringen også hurtigt starthjælpen til indvandrere drastisk i et forsøg på at sende et klart signal til potentielle flygtninge om, at de hellere skulle finde andre destinationer. Integrationsministeren besluttede samtidig at indrykke annoncer i arabiske dagblade, der forklarede, at de danske ydelser til immigranter nu var blevet kraftigt nedsat. I efteråret 2016 besluttede Lars Løkke Rasmussen at udvide sin regering. Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indtrådte i regeringen og fik ministerposter. Liberal Alliance gik på kompromis med sin ellers ultimative politik om en generel nedsættelse af topskatten, mens de konservative fik indflydelse på miljøpolitikken, som det decimerede parti havde forsøgt at profilere sig på. Men den borgerlige regering var stadig afhængig af Dansk Folkeparti for at kunne mønstre 90 mandater og dermed et flertal i Folketinget. DF var imidlertid svækket på grund af Mortens Messerschmidts brug af EU-midler til DF's valgkampe.

l Iidt over et år var tre kvindelige partiledere i samme regering. I midten ses Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt, der havde vundet en kampafstemning om at blive socialdemokraternes formand. Til venstre står den indflydelsesrige økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager, der var den naturlige kandidat til formandsposten i Det Radikale Venstre efter en anden kvindelig formand. Til højre Annette Villumsen, der vandt en afstemning om formandsposten i SF, efter at Villy Søvndal havde trukket tilbage sig af familie- og helbredsmæssige årsager. Hun bestred to forskellige ministerposter mellem oktober 2012 og februar 2014, men måtte træde af på grund af en uprofessionel særbehandling af et projekt for socialt udsatte. Helle Thorning valgte efter valgnederlaget i 2015 at trække sig som formand til fordel for Mette Frederiksen, som der var stor opbakning til. Margrethe Vestager fik posten som konkurrencekommissær i EU, mens Morten Østergaard overtog ledelsen af Det Radikale Venstre. Anette Villumsen trådte tilbage i de menige rækker af SF til fordel for Pia Olsen Dyhr, der skulle forsøge at samle partiet, som var blevet meget splittet efter for første gang at have været i regering.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 27

27

06/04/2017 11.26


POLITIK PÅ TOPNIVEAU I FIKTION Den amerikanske serie ”House of Cards” om en kynisk magtpolitiker blev populær i takt med at flere og flere begyndte at se tv på streaming-tjenester.

Politik på topniveau er god underholdning. I Danmark var DR’ serie ”Borgen” om Danmarks første kvindelige statsminister populær. Fiktionen var blevet til virkelighed med Helle ThorningSchmidt, da seriens sidste del blev sendt.

28

9788770666459_indhold.indd 28

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


FRA IDEOLOGI TIL PRAGMATIK Dansk politik har som politik i Europa siden slutningen af 1800-tallet været opdelt efter ideologiske skillelinjer mellem liberale og socialistiske partier. Efter 1973 blev billedet lidt mere mudret, da to populistiske partier kom i Folketinget. Den konservative statsminister Poul Schlüter sagde i 1980’erne, at ideologi ikke spillede nogen rolle i politik mere. Det var overraskende tale fra en konservativ statsminister under Den Kolde Krig, hvor ideologierne stod stejlt over for hinanden. Men Schlüter mente, at de danske politiske partier alle var enige om velfærdsstaten, og at der kun var nuancer til forskel fra den ene blok til den anden. Politik i Danmark handlede ikke længere om en ideologisk fordelingspolitisk kamp, men var blevet pragmatisk og handlede derfor nu om, hvilke kompromisser man i praksis kunne komme igennem med. Medierne taler konsekvent forsimplet om to blokke med forskellig farve, mens mange store politiske forlig vedtages med brede flertal hen over midten med deltagelse af partier fra oppositionen. Den klassiske opdeling mellem højre og venstre er under pres, og reklamebureauer har længe anvendt helt andre modeller i deres analyse af folks holdninger. De arbejder med en opdeling i segmenter, hvor en traditionel ideologisk politisk opdeling suppleres med holdninger til en lang række tværpolitiske forhold som miljø, kultur, tradition, nation. Så selvom det kan være vanskeligt at se forskel på de to blokke, når det handler om økonomisk politik, og hvordan landet administreres, så er der dog nuancer i forhold til fx flygtningeproblematikken, ulandsbistanden, erhvervs- og miljøpolitik. På den ene side er ideologierne ikke helt døde endnu. Liberal Alliances gode valg 2015 er en protest imod de traditionelle liberale partiers opbakning til den danske velfærdsstatsmodel med en stor offentlig sektor og et højt skattetryk. På den anden side markerede det overraskende gode valg 2015 for det nye græsrodsparti Alternativet, at der er en modtrend imod traditionel og ideologisk baseret politik. Her er miljø, bæredygtighed og bløde humanistiske værdier i fokus. Begge disse partier havde en stor andel af unge vælgere, da mange unge godt kan lide den rene vare. Samtidig har populismen godt fat i selv de ideologisk funderede ­partier. Der er stemmer at hente ved at få kendte personer til at stille op – nogle gange helt uafhængigt af, hvad de står for. Således blev den ­tidligere formand for socialrådgiverne Bettina Post, der blev anset for at være socialistisk indstillet, men som var meget respekteret i brede kredse, efter at hun havde trukket sig som formand, kontaktet af fire forskellige partier. Da hun sagde til en partiformand på højrefløjen, at hun ikke gik ind for partiets politik, sagde han, at alle jo dybest set var socialdemokrater, så at det (altså ideologisk overbevisning) var ligegyldigt.

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 29

29

06/04/2017 11.26


TEKSTER 1. Statsminister Anders Fogh Rasmussen: Nytårstale 1. januar 2002 (uddrag) 2. Lars Løkke Rasmussen: Alternativ nytårstale 2. januar 2016 3. Citater om Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitik

1. Statsminister Anders Fogh Rasmussen Nytårstale, 01.01.2002 (uddrag) Statsministeren indleder med at tale om 11.september 2001. Derefter taler han om den store øst-udvidelse af EU, der var i støbeskeen. Men det er nedenstående del af talen, der markerer det systemskifte, som den borgerlige regering forsøgte at gennemføre i 00’erne. Det gamle århundrede, det 20. århundrede, var præget af klassekamp, folke­ndertrykkelse, verdenskrige. Det mord, u var ­ århundredet for de totalitære ideo­otalitære ideologier, i hvis navn logier. T ­mennesker blev undertrykt og dræbt for en påstået h ­ øjere sag. Det var kollektivismens ­århundrede. Systemernes århundrede. Lad os gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede – præget af samarbejde, fred ­ enneskes liv. og respekt for det enkelte m Lad os også sætte nye mål for udviklingen af det danske samfund. Vi brugte det 20. århundrede til at bygge den danske v ­elfærdsstat. Nu skal vi udvikle den til et moderne ­velfærdssamfund, som passer til mennesker, der lever i det 21. ­århundrede. Kernen i velfærdssystemet er, at samfundet har påtaget sig ansvaret for at løse en række opgaver. Det skal vi bevare. Men det nye skal være, at vi forener det fælles ansvar med en personlig frihed til selv at vælge mellem forskellige løsninger. Den nye regering vil vise fordomsfri ledelse. Vi ønsker velfærd, der virker. Det afgørende er ikke, om den nødvendige hjælp

30

9788770666459_indhold.indd 30

og service kommer fra det offentlige eller fra private. Det afgørende er, at vi får noget ordentligt for skattekronerne. Vi har ingen ideologiske blokeringer. Vi er ikke bundet af snævre interesser eller hensyn til bestemte grupper. Vi vil sætte mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi b ­ ehøver ikke eksperter og smagsdommere til at bestemme på vore vegne. I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder. Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter. Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige. Jo mere frihed, udfordring og ansvar vi mennesker får, desto mere stoute og selvstændige bliver vi, og desto bedre kan vi udfolde og udnytte vore evner til gavn for hele ­fællesskabet.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Lad os udvikle dette rummelige fællesskab, hvor det enkelte menneske får lov at blomstre. Nu vil regeringen skabe rammerne. Men rammerne skal fyldes ud af hver enkelt dansker. Det er ikke alt, vi kan klare med lovgivning. Velstand kommer ikke fra statens gavmildhed, men fra menneskers arbejdsomhed. Velfærd kommer ikke fra politikernes lyst til at fordele værdier, men fra borgernes evne til at frembringe værdier. Fremskridt er ikke noget, en regering kan trylle frem. Det er noget, vi mennesker selv kan skabe – hvis vi får frihed til det. Lad os skabe den fornyelse, som kan løfte det danske s­ amfund frem mod nye mål. Godt nytår! 2. Statsminister Lars Løkke Rasmussen Alternativ nytårstale, 02.01.2016 (uddrag) Statsminister Lars Løkke Rasmussen opfordrer indirekte vælgerne i en alternativ nytårstale, som han har lagt på Facebook, til at ramme en bedre tone i debatten på de sociale medier. Han har selv måtte lægge øre til lidt af hvert. Vi har brug for en bedre samtale med hinanden. Hvor vi lytter, også – ja måske især – til dem, vi er uenige med. Hvor vi erkender, at en sag har flere sider. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til. Det er også derfor, jeg er så aktiv på Facebook, og sætter pris på debatten – Danmarks største samtaleforum. Men unægtelig også også et sted, hvor man virkelig skal lægge øre til meget. »Hold kæft, hvor er du grim Lars«,  »Du behøver ikke sige mere Lars Løkke, du har sagt nok lort« »Utroligt, at nogen kan stemme på dig, løgnhals«

F ra ideologisk til pragmatisk politik

9788770666459_indhold.indd 31

»Jeg har da ikke mødt et større fjols til at regere vores land end dig Lars. Tag at give plads til en, der har forstand på, hvad vores land har brug for. Så kan du sidde i et hjørne og pille tæer og drikke din dyre rødvin og hæve din fede check hver måned, mens andre kan gøre det arbejde, du skulle have gjort«. »Atter en gang viser lille Lars sit sande ansigt. Han ligner stadig en lille utroværdig orne!« »Ud med dig. Prøv at tænk på Danmark, tyskersvin«. »Hvorfor brokker Lars Løkke sig over ‘svage kort’. Hans politiske karriere har bestået i at bluffe sig igennem med to’ere og femmere«. »Der er et japansk ordsprog, der lyder. ‘En frø i en brønd kender ikke det store hav’. Lars Løkke Rasmussen – han fatter ikke et kvæk af det« Jeg glæder mig til flere samtaler og debatter med både tilhængere og modstandere på de sociale medier i 2016«, for hvis vi mister evnen til at tale samme på kryds og tværs i samfundet, så mister vi noget meget dansk, ja hvis jeg skal sige det lidt højstemt, så ­mister vi det særlige ved vores demokrati. Det må ikke ske. 3. Kontraktpolitik versus løftebrug Tre citater Kontraktpolitik er en politisk/retorisk ­teknik, hvor regeringen betragter sine afgivne valgløfter som aftaler, den har indgået en kontrakt med vælgerne om. Ved at overholde disse ”kontraktpunkter” udviser regeringen troværdighed. I dansk sammenhæng anses kontraktpolitikken for at være blevet lanceret af statsminister Anders Fogh Rasmussen ­efter 2001. Christina Cordsen Jyllands-Posten 22.1.2010 Nyrups efterlønskrise inspirerede Fogh og hans Venstrestrateger til at opfinde kontrakt-

31

06/04/2017 11.26


politikken, selv om det på det tidspunkt ikke var et udtryk, som de selv brugte. Faktisk var det slet ikke opfundet endnu. Men V-toppen besluttede at gå til valg på nogle meget klare og meget målbare løfter og nagelfaste garantier for, at løfterne ville blive indfriet efter et valg, hvor Venstre kom til magten. Juvelen blandt løfterne var skattestoppet, som Venstre frem mod valget i 2001 definerede ned til den mindste detalje. På skrift. Efter magtskiftet udbyggede den nye VK-regering modellen. Fogh og den daværende konservative leder, Bendt Bendtsen, udarbejdede et regeringsgrundlag, der var udformet som en tjekliste til vælgerne og en arbejdsplan til ministrene. Det blev suppleret med et program for, hvad VK-regeringen ville nå i sine første 100 dage. Igen med helt klare løfter. Lige til at kontrollere efter 100 dage. Kontraktpolitikken var en realitet. Langsomt vandt udtrykket indpas i det politiske sprog, og i valgkampen i 2005 kunne man også opleve Anders Fogh Rasmussen bruge det. Kontraktpolitik blev Foghs varemærke. Niels Krause-Kjær Berlingske Tidende 16.09.2010 Den daglige politik kunne knap nok håndteres pr. kontrakt i opgangstider – tænk blot på ­ esluttet strukturreformen – den blev reelt b i sommeren 2002, da det politiske vindue pludselig stod åbent. Der stod intet om den i regeringsgrundlaget forfattet et halvt år tidligere, og den var ikke nævnt med et ord i valgkampen i november 2001. Med andre ord: den blev lavet, fordi den blev skønnet politisk nødvendig – ikke fordi den var aftalt med vælgerne. Politikere har altid lovet til højre og venstre. Det har de færreste tidligere taget helt alvorligt og fundamentalt betød det danske konsensusdemokrati og mudderet på midten, at man – næsten – altid kunne slippe ud

32

9788770666459_indhold.indd 32

af sit løfte ved at henvise til de parlamentariske (u)muligheder. Kontraktpolitikken, som vi har oplevet den det seneste årti, har således ikke været en politisk overskudshandling. Det har tværtimod været et politisk korkbælte, der skulle forhindre politikere i at drukne. Kontraktpolitikkens logik er at decimere politik til få, konkrete og målbare løfter, som kan tilfredsstille politiker-skeptiske vælgeres efterspørgsel på tryghed og materielle goder til sig selv. Og dermed avler det kontraktbårne ægteskab mellem politikere og vælgere en horeunge, som på et tidspunkt vokser sig uregerlig og til sidst undergraver politikken indefra: Den institutionaliserer købmandskabet i politik. Jyllands-Posten, leder 12.04.2015 Ordet ”kontraktpolitik” har fået en lidt mærkeligt negativ klang. Det knytter sig til Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister og dækker egentlig ikke over så meget andet, end hvad der burde være helt gængs praksis i politik: At politikere før et valg afgiver en række løfter, som man så efter et valg gør sit yderste for at indfri – som man nu gør med løfter. Men Foghs kontraktpolitik blev dæmoniseret helt ud i det groteske af hans politiske modstandere, der fremstillede det, som om kontraktpolitikken repræsenterede beton og stilstand, stædighed og overdreven hang til detailplanlægning fire år frem i tiden uden vilje til at reagere på udviklinger. Deraf den lidt anstrengte association, der knytter sig til denne del af Foghs politikforståelse, men det gør ikke selve hensigten med en kontraktpolitik mindre rigtig, fordi den simpelt hen definerer et grundlæggende tillidsforhold mellem politiker og vælger: Du kan stole på, hvad jeg siger.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


3. FRA VELFÆRDSSTAT TIL KONKURRENCESTAT I 1989 var velfærdsstaten en veletableret dansk samfundsmodel, som der havde været bred politisk enighed om siden midten af 1960’erne. Men fra slutningen af 1980’erne blev der fra flere sider sat spørgsmålstegn ved denne indretning af samfundet. Velfærdsstaten har rødder ret langt tilbage i dansk historie. De første spæde sociallove kom i 1890’erne, og med Socialreformen i 1933 kan man sige, at velfærdsstaten blev undfanget, idet de sociale ordninger, der tidligere var blevet gennemført, nu blev samlet og udbygget i fire store lovkomplekser, der lagde grunden til den danske velfærdsmodel. Med Socialreformen oplevede samfundets svageste, at de fik en forsikring mod ulykker, arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Den økonomiske støtte var dog stærkt begrænset. Den rakte kun til, at man kunne få dækket de mest nødvendige behov. Til gengæld var ydelserne noget, man havde ret til, hvis man havnede i en i loven nærmere defineret situation. Fra 1957-1973 blev velfærdsstaten for alvor udbygget. Socialdemokraterne var initiativtagere til det meste af lovgivningen, men stort set alle partier støttede efterhånden op om velfærdsprojektet i denne periode. Den skandinaviske velfærdsmodel er den universelle, hvilket indebærer, at velfærdsordningerne typisk omfatter alle borgere, at de finansieres over skatterne, og de administreres af staten og kommunerne. Velfærdsstaten går ud på, at en stor offentlig sektor gennem en aktiv skatte- og socialpolitik på én gang søger at sikre økonomisk vækst og fuld beskæftigelse. Samtidig vil staten fremme lighed og økonomisk udjævning mellem samfundets klasser og skabe social tryghed for marginaliserede grupper. Uddannelsespolitikken bliver her en central faktor: ved at give lige muligheder for alle samfundsgrupper til videregående uddannelser håber man på at kunne bryde den sociale arv. Velfærdsstatens grundfortælling bygger på arbejderbevægelsens gamle slogan: kræv din ret og gør din pligt! Altså en forestilling om, at borgerne anerkender, at man skal være solidariske over for svage og nødlidende grupper i samfundet. Og det er staten – fællesskabet – der skal forvalte denne solidaritet i form af ordninger, der kan sikre disse grupper et anstændigt og værdigt liv. Men samtidig indebærer kontrakten, at borgerne gør deres pligt og er loyale over for staten. Denne loyalitet betyder også, at man yder sit bidrag til det offentlige og fx ikke snyder i skat eller forsøger at score velfærdsydelser, man ikke er berettiget til. F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 33

33

06/04/2017 11.26


VELFÆRDSMODELLER I de fleste vestlige lande er der opbygget et velfærdssystem. Men systemet er udformet forskelligt fra land til land. Groft kan man dog skelne mellem tre modeller af velfærdsstater: Den skandinaviske eller universelle model, som er skattefinansieret og principielt omfatter alle. Modellen er både solidarisk: alle i nød får støtte og inkluderende: en række ydelser tildeles alle uanset indkomst (fx folkepension og børnepenge). Da ydelserne er relativt høje, styrker det den sociale lighed i samfundet. Modellen er et resultat af en stærk socialistisk bevægelse Den angelsaksiske eller residuale model, som er finansieret af staten og den private sektor og kun omfatter de økonomisk og socialt svagest stillede. Ydelserne er lave, og formålet er at sikre et eksistensminimum, men angiveligt også at skabe lige muligheder i samfundet. Modellen er udtryk for en liberalistisk tankegang. Den centraleuropæiske eller arbejdsmarkedsbaserede model, som er finansieret af forsikringer for alle på arbejdsmarkedet. De sociale ydelsers størrelse og omfang afhænger af i hvor høj grad, at den pågældende er knyttet til arbejdsmarkedet, og derfor er der store forskelle i ydelsernes størrelse. Formålet er at sikre modtagerens hidtidige levestandard. Modellen har rod i en socialliberal ideologi.

34

9788770666459_indhold.indd 34

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


VELFÆRDSSTATEN I KRISE? I løbet af 1980’erne begyndte mange politikere og samfundsforskere at stille kritiske spørgsmål til den klassiske velfærdsmodel. Debatten om velfærdsstaten blev efterhånden så voldsom og omfattende, at opbakningen til den tilsyneladende begyndte at smuldre. Der var mange årsager til kritikken. Den handlede både om velfærdsstatens finansiering og om, hvorvidt selve velfærdskontrakten fungerede, som velfærdsstatens arkitekter havde tænkt sig. Da Berlin-muren faldt i 1989, og stort set alle de kommunistiske stater brød sammen og blev til liberale demokratier, betød det også, at Den Kolde Krig var slut. Mange har brugt udtrykket, at den kapitalistiske model i Vesten havde vundet. De store vestlige demokratier var i 1980’erne præget af neoliberalismen. Både den amerikanske præsident Ronald Reagan (1981-1989) og især den engelske premierminister Margaret Thatcher (1979-1990) var inspirererede af denne økonomiske liberalisme. Den sovjetkommunistiske samfundsmodel havde lidt et endegyldigt nederlag, og i den engelsk-amerikanske selvforståelse var det den markedsstyrede, neoliberalistiske samfundsmodel, som havde vundet. Den socialdemokratiske velfærdsmodel, der på mange måder blev opfattet som et kompromis – en tredje vej – mellem kommunismen og den rendyrkede liberalisme, var nu også til diskussion og blev opfattet som forældet ”betonsocialisme” af mange. I 1993 udgav Anders Fogh Rasmussen, der på det tidspunkt var folketingsmedlem og tidligere skatteminister for Venstre, en debatbog med den meget sigende titel Fra socialstat til minimalstat. Bogen var et neoliberalistisk funderet frontalangreb på velfærdsstaten. Fogh afviste velfærdsstaten ud fra et frihedsperspektiv. Han argumenterede nemlig for, at velfærdsordningerne tog ansvaret fra borgerne, gjorde dem til ufrie klienter i et fremmedgørende og undertrykkende bureaukrati. Den socialdemokratiske velfærdsstat skabte – ligesom den kommunistiske ét-partistat – ynkelige slavenaturer, som var totalt afhængige af et menneskefjendsk statsapparat, hævdede Fogh. Foghs alternativ til velfærdsstaten var – som titlen angiver – minimalstaten. Det var en stat, der kun greb ind i få samfundsfunktioner, og hvor markedsmekanismerne regulerede produktion, beskæftigelse og fordeling af de serviceydelser, som befolkningen ellers var blevet vænnet til, at velfærdsstaten tog sig af. Disse neoliberalistiske ideer var blevet praktiseret i Storbritannien i 1980’erne. De gik ud på, at der skulle skæres ned på lønningerne, så landets industriprodukter kunne klare konkurrencen på et stadigt mere globaliseret marked. Og idéerne indebar, at den offentlige sektor skulle indskrænkes, og velfærdsydelserne beskæres kraftigt – en politik som Fogh gjorde sig til talsmand for i Fra socialstat til minimalstat. Men Fogh var ikke den eneste, der forholdt sig kritisk til velfærdsstaten omkring 1990. Flere andre borgerlige politikere og samfundsdebattører som fx Ole Thyssen pegede på problematiske sider af modellen.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 35

35

06/04/2017 11.26


For det første blev finansieringen af velfærdsstatens ydelser et stadigt stigende problem. Med ca. 275.000 ledige i 1990 var alene udgifter til dagpenge og kontanthjælp svulmet voldsomt op, ligesom man begyndte at tale om ”ældrebyrden”, altså den udvikling, at der blev stadig flere ældre, som ikke arbejdede, og som skulle have enten efterløn eller folkepension. Antallet af borgere på ”overførselsindkomster” – et af firsernes upræcise modeord – steg tilsyneladende ukontrollabelt. Endvidere mente mange – for det andet – at den solidariske kontrakt, som velfærdsstaten byggede på, ikke længere fungerede. Når det offentlige betaler børnepasning, uddannelsesinstitutioner, sygehusvæsen, ældreforsorg med mere, betyder det, at de reelle omkostninger ved velfærdsydelserne bliver ugennemsigtige. Men disse ”gratis” ordninger er jo netop ikke gratis. De betales af skatteyderne. Det medførte en klientgørelse af mange borgere: de mistede ansvarsfølelsen over for fællesskabet – staten – og forsøgte at skaffe sig så mange tilskud fra staten som muligt. Og tilsvarende blev de stadigt flere ansatte i det sociale system afhængige af dets eksistens og dermed tilhængere af velfærdsstaten. For det tredje blev der stillet stigende krav til den service, velfærdsstaten skulle yde. Under velfærdsstatens udbygning handlede det om at skaffe boliger, sygesenge, uddannelses- og institutionspladser nok, så man kunne imødekomme den brede befolknings grundlæggende behov. Det vil sige, der var fokus på de kvantitative velfærdsproblemer. Omkring 1990 var disse problemer stort set løst. Nu begynder velfærdsydelsernes kvalitet at blive det centrale, og det indebærer, at borgerne stiller mere vidtgående krav: Er boligkvaliteten i orden? Er ventelisterne til sygehusene for lange? Og er behandlingen optimal? Er den indsats, som leveres af pædagogerne i vuggestuer og børnehaver, betryggende? Er den undervisning, som børn og unge får, kvalificeret? GENOPRETNING ELLER MINIMALSTAT? Efter 1982 var dansk økonomi blevet styrket. Der havde været øget økonomisk vækst og øget beskæftigelse frem til 1986, men herefter gik det den forkerte vej: i 1989 var væksten gået helt i stå, arbejdsløsheden var stigende, udlandsgælden var rekordstor (36 procent af BNP), skattetrykket fortsat meget højt, og de sociale uligheder i samfundet var blevet større. Desuden var processen omkring indførelsen af EF’s Indre Marked indledt i 1987 og skulle være helt gennemført i 1993. Danmark var derfor nødt til at indføre nogle strukturelle ændringer, der kunne geare både erhvervslivet og den offentlige sektor til at klare sig på internationale markedsbetingelser. I den situation var alle enige om, at der måtte gøres noget. Både VKRregeringen (1988-93) og Socialdemokratiet fremlagde i begyndelsen af 1989 store planer for en økonomisk genopretningspolitik. Og man var også enige om de overordnede mål: at forbedre handelsbalancen, reducere arbejdsløsheden, få gang i investeringerne, sænke skattetrykket og

36

9788770666459_indhold.indd 36

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


tilpasse skatter og afgifter til EF. Men man kunne ikke nå til enighed om midlerne. VKR-regeringen ville fjerne topskatten og indføre brugerbetaling, fx bro- og motorvejsafgifter. Socialdemokratiet ville nok nedsætte skatterne, men også indføre en ny bruttoskat og en obligatorisk arbejdsmarkedspension, ligesom socialdemokraterne ville styrke mulighederne for efteruddannelse. Forhandlingerne mellem regeringen og oppositionen omkring et stort økonomisk forlig i 1989 og 1990 brød imidlertid sammen. Inspireret af de økonomiske trends i England og USA var især ledende medlemmer af Venstre begyndt at lufte neoliberalistiske løsninger på problemerne som dem, Fogh fremlagde i Fra socialstat til minimalstat. Disse løsninger gik ud på at overlade mere til markedskræfternes frie spil; det ville betyde flere privatiseringer og udliciteringer af offentlige opgaver. Politikerne skulle begrænse pengemængden ved at beskære de offentlige budgetter (monetaristisk politik). Man måtte acceptere en vis arbejdsløshed for at undgå inflation, og for at Danmark kunne klare sig på EF’s Indre Marked, var det nødvendigt, at virksomhedernes omkostninger blev begrænsede, altså måtte det danske lønniveau ned.

Dansk økonomi 1990-2008 1990 For første gang i flere år overskud på betalingsbalancens løbende poster, men samtidig stiger ledigheden til det højeste niveau siden Anden Verdenskrig (11,9 procent). 1991 Ved overenskomstforhandlingerne aftaler parterne en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedspensionsordningerne til LO-området. Nogle danskere fik på sigt opbygget store pensionsopsparinger. 1993 Den nytiltrådte Nyrup-regering iværksætter en ‘kick-start’ af økonomien. Det bliver nemmere at låne med sikkerhed i fast ejendom, og der bliver vedtaget en ny skattereform – og de ting tilsammen knækker arbejdsløshedskurven og skaber et stemningsskifte i den danske samfundsøkonomi. 1994 Dagpengeperioden bliver begrænset til syv år, og der bliver stillet større krav til aktivering. Dermed falder ikke bare den konjunkturbetingede, men også den strukturelle ledighed.

1997 Man begynder at tænke økonomi langsigtet. For første gang udarbejdes en plan – ‘2005-planen’ – der lægger rammerne og målsætningerne for den danske finanspolitik en årrække frem i tiden. 2000 Inflationen er på knap 3 pct., betalingsbalanceoverskuddet på 1½ pct. af BNP, ledigheden på 4,9 pct., og der er et overskud på den offentlige saldo på 2,4 pct. af BNP. 2000-2004 IT-boblen brister i USA i 2000, og i september 2001 bliver terrorangrebet mod World Trade Center gennemført. Dette afmatter den internationale økonomi og smitter af på Danmark, der oplever større arbejdsløshed og lavere vækst. 2004-2008 En periode præget af optimisme og højkonjunktur på verdensplan pga. lavere renter (der skal sætte økonomien i sving i efter it-boblen og 9/11). Boligpriserne stiger, og arbejdsløsheden er forholdsvis lav. VK-regeringen fører i de fire år en lempelig finanspolitik, som ifølge eksperter overopheder økonomien og forstærker konsekvenserne fra den globale finanskrise, der indtræffer i 2007 og 2008.

37

9788770666459_indhold.indd 37

06/04/2017 11.26


I løbet af 1990’erne skulle det imidlertid vise sig, at flertallet af danskerne ikke ønskede en neoliberalistisk politik: allerede ved folketingsvalget i 1990 fik Socialdemokratiet – der fortsat gik ind for at bevare en stor offentlig sektor og for en ret beskeden modernisering af velfærdsstaten – den største vælgertilslutning i mere end 10 år. Og ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten (Traktaten om Den europæiske Union) den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til traktaten. Efterfølgende undersøgelser af motiverne hos dem, der stemte nej, viste, at de først og fremmest frygtede, at den danske velfærdsstat i en europæisk union ville blive truet af indvandring af udenlandsk arbejdskraft, og det ville føre til et lavere lønniveau og ringere sociale ydelser i Danmark. KURVEN KNÆKKES Med de socialdemokratisk ledede regeringer under Poul Nyrup Rasmussen fra 1993-2001 blev der satset på to reformer: en målbevidst indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden og en fornyelse af velfærdssamfundet. Derudover lagde den nye regering meget vægt på at demonstrere, at også en socialdemokratisk ledet regering kunne føre en ”ansvarlig” økonomisk politik med vækst i produktion og beskæftigelse, overskud på betalingsbalancen samt styr på de offentlige udgifter. Endelig ville regeringen søge at kickstarte økonomien. For at knække arbejdsløshedskurven, som var steget støt siden 1987 og var på næsten 12 procent i 1993, gennemførte regeringen en ­arbejdsmarkedsreform, der midlertidigt (tre år) indførte en række orlovsordninger: uddannelsesorlov, forældreorlov og sabbatorlov. Betingelsen ­ rlov (på maximal dagpengesats) var, at der blev ansat en perfor at få o son i stillingen i orlovsperioden. Ordningerne fungerede efter hensigten, og arbejdsløsheden faldt, men den borgerlige opposition kritiserede reformen for blot kunstigt at øge beskæftigelsen: de, der tog orlov, blev godt nok ikke regnet med i arbejdsløshedsstatistikken, men de var jo på overførselsindkomst. Men da orlovsordningerne ophørte i 1996, fortsatte beskæftigelsen med at stige, så arbejdsløshedskurven var for alvor knækket – godt hjulpet af gunstige internationale konjunkturer. Et andet formål med arbejdsmarkedsreformen var at aktivere de ledige og kvalificere dem til et arbejdsmarked under hastig forandring. Denne del af reformpolitikken indeholdt således en øget uddannelsesindsats over for de ledige, men den stillede også en række krav om, at de ledige skulle være aktivt jobsøgende. Og dagpengeperioden blev begrænset til syv år. Den tredje væsentlige side af reformpolitikken drejede sig om, at det danske skattesystem skulle indrettes på den globalisering af økonomien, som fandt sted i 1990’erne. Reformen gik ud på en nedsættelse af marginalskatterne (altså beskatningen af den sidst tjente krone), og der indførtes til gengæld et arbejdsmarkedsbidrag på otte procent, som alle ansatte skulle betale, og som indgik i en række fonde, der havde relation til arbejdsmarkedet (dagpenge, sygedagpenge og aktivering).

38

9788770666459_indhold.indd 38

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Reformpolitikkens succes hang dog også sammen med forhold, som regeringen ikke havde direkte indflydelse på. Dels begyndte de voksende indtægter fra udvindingen af olie og naturgas fra felterne i Nordsøen at spille en rolle i statsbudgettet, og fra 1995 blev Danmark selvforsynende med olie og gas, og i 1997 var landet den tredjestørste eksportør af olie i Vesteuropa. En stor del af disse olieindtægter anvendte Nyrup-regeringen til at nedbringe statsgælden. De stigende ejendomspriser og et markant fald i renten styrkede også dansk økonomi i løbet af 1990’erne. Folk med ejerboliger kunne omlægge deres lån og anvende friværdien i boligen til at få foretaget forbedringer i den eller til øget forbrug. Begge dele gavnede dansk erhvervsliv og var med til at øge beskæftigelsen, men det førte også til stigning i uligheden i samfundet. Samtidig undgik regeringen de følgeproblemer, som økonomisk vækst i Danmark ofte fører med sig: inflation og stigende underskud på betalingsbalancen.

Fleksibelt arbejdsmarked

Socialt sikkerhedsnet

Aktiv arbejdsmarkedspolitik

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 39

Arbejdsmarkedets “gyldne trekant”. Pilene angiver personstrømme.

FLEXICURITY – DEN DANSKE MODEL Alt dette betød, at både den økonomiske vækst og beskæftigelsen lå betydeligt højere i perioden 1993-2001, end den havde gjort mellem 1989 og 1992. Det er et paradoks, at Danmark var det EU-land, der levede bedst op til de såkaldte ”konvergenskrav”, EU havde stillet til medlemslandene for at kunne komme med i den Økonomisk-Monetære Union (ØMU): 1. lav inflation, 2. et underskud på statsfinanserne, der er mindre en 3 procent af landets BNP, og 3. en stabil valuta, dvs. en fast kronekurs. Da Nyrup trådte til i 1993, levede Danmark ikke op til kravene, men det gjorde landet, da danskerne i 2000 gik til valg om indtræden i ØMU’ens tredje fase: at indføre euroen som valuta. Men de danske vælgere stemte alligevel nej til euroen.

Flexicuritymodellen: Arbejdsmarkedets “gyldne trekant”. Pilene angiver personstrømme.

39

06/04/2017 11.26


Det danske erhvervslivs succes i 1990’erne: at man kunne fastholde et relativt højt lønniveau i forhold til konkurrenterne og samtidig klare sig på de internationale markeder, fik samfundsforskere til at undersøge det danske arbejdsmarked. Disse forskere kom frem til, at det var kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked, et stærkt socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der var ”hemmeligheden” bag den danske succes. Danske arbejdsgivere havde simpelthen nemmere ved at fyre og ansætte folk, fordi de danske velfærdsordninger sikrede et rimeligt leveniveau for dem, der blev ledige. Og de offentligt finansierede uddannelses- og aktiveringstilbud, som de ledige fik, sørgede for, at den danske arbejdskraft var fleksibel og veluddannet. Det vil sige, at flexicurity-modellen sikrede, at de danske virksomheder stort set altid kunne få den arbejdskraft, de havde brug for. Det var lykkedes at kickstarte økonomien. VELFÆRDSSTATEN MODERNISERES Om Nyrup-regeringerne også lykkedes med ambitionen om at udbygge og modernisere den danske velfærdsmodel, er til gengæld et mere åbent spørgsmål. Ud over den nævnte store arbejdsmarkedsreform fra 1994 gennemførte Nyrup-regeringerne en ændring af folkepensionen, der blev gjort afhængig af arbejdsindkomsten, og i 1998 blev folkepensionsalderen sænket fra 67 til 65 år. Også i 1998 gennemførtes en socialreform, hvor de nye regler om kontanthjælp og revalidering kom til at udgøre velfærdssamfundets laveste sikkerhedsnet. Den ændrede også betingelserne for førtidspension, så der lægges mere vægt på, hvad den pågældende kan, end på hvad pågældende ikke kan. Og så indeholdt reformen økonomiske tilskyndelser til kommunerne til at aktivere de personer, som er indstillet til førtidspension. Endelig foretog regeringen en omstrukturering af efterlønsordningen (se boks). Man kan sige, at det overordnede formål med reformerne var dobbelt. På den ene side ville regeringen modernisere og udbygge velfærdsstaten. Det sociale sikkerhedsnet blev mere fintmasket, og man styrkede kvaliteten i ydelserne. Et nøgleord har her været afinstitutionalisering. Det gjaldt første og fremmest på ældreområdet, hvor stadig færre kom på de traditionelle alderdoms- eller plejehjem, men i stedet kunne få ­ældreboliger, der var udstyret som almindelige boliger med eget køkken og badeværelse, men samtidig indrettet efter de ældres behov og med plejepersonale knyttet til boligerne. I øvrigt kunne stadig flere ældre blive boende længere i egen bolig og jævnligt få besøg af hjemmehjælp til at klare hverdagen. På børnepasningsområdet gik udviklingen derimod den modsatte vej: færre dagplejepladser i private hjem og flere egentlige ­børneinstitutioner. Her var det forældrene, der typisk pressede på for at få flere vuggestue-

40

9788770666459_indhold.indd 40

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


og børnehavepladser. Kommunerne gav efter for forældrepresset, selv om dagpleje var en billigere løsning end en b ­ ørneinstitution. Her er faktisk en vigtig pointe omkring udviklingen af velfærdssamfundet i de sidste årtier. Mange – især kvinder – vil hellere have kvalitet i de offentlige tilbud og betale prisen for det, end de ønsker lavere skatter og tilsvarende dårligere offentlig service. Men netop finansieringen af velfærdssamfundet var et af de problemer, Nyrup-regeringerne blev nødt til at tackle. For fra 1970 til 1993 var det offentliges samlede udgifter til sociale ydelser (overførselsindkomster, serviceydelser og administration) steget fra 19 til 32 procent af BNP. En fortsættelse af stigningstakten kunne indebære, at de sociale ydelser ville tynge de offentlige budgetter så voldsomt, at man kunne risikere, at den økonomiske vækst, der skulle finansiere ydelserne, ville gå i stå. Derfor måtte der enten beskæringer eller nytænkning til. Her var problemet, at det var vanskeligere at forbedre produktiviteten på service i den offentlige sektor ved hjælp af ny teknologi end fx inden for industrien. De løsninger på problematikken, der blev betragtet som mest effektive, var privatiseringer og udliciteringer af velfærdsopgaver eller at få flere overført fra de passive ydelser til arbejdsmarkedet. Begge modeller blev taget i brug i 1990’erne. Globaliseringen betød, at en del offentlige servicefunktioner blev privatiserede. Det gjaldt fx teleområdet, hvor TeleDanmark blev gjort til aktieselskabet TDC, postvæsenets betalingsformidling (Giro), som blev gjort til en egentlig bank og derefter privatiseret samt Københavns ­Lufthavne, der blev sat på aktier. Men flere kommuner fik også mulighed for at udlicitere deres ældrepleje til private firmaer, ligesom regeringen

DAGPENGEPERIODENS LÆNGDE GENNEM TIDEN Der indføres en seniorjob-ordning: Et tilbud om støttet kommunal beskæftigelse til personer over 55 år, der mister dagpengeretten.

Ç 8

7 år

7 6

Dagpengeperioden for modtagere over 60 år sættes op fra 2,5 år til 4 år.

5 år

5

4 år

4 3

2 år

2 1 1993

1995

1998

2006

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 41

2010

2013

41

06/04/2017 11.26


åbnede op for etablering af privathospitaler. At lade markedskræfterne styre ældreplejen eller give nogle borgere mulighed for at købe sig til hurtigere – og eventuelt bedre – behandling på sygehuse skabte debat, ikke mindst blandt regeringens egne vælgere. SKAL DET KUNNE BETALE SIG AT ARBEJDE? Den skandinaviske velfærdsmodel er karakteriseret ved, at velfærdsydelserne gives til alle borgere og ikke kun til dem, der er tilknyttet ­arbejdsmarkedet (som fx i den centraleuropæiske model, se Boks om velfærdsmodeller). Det er også blevet formuleret således, at man her får ”noget for ingenting”. Samtidig ligger ydelserne på et ret højt niveau. De to forhold kan give denne model nogle incitamentsproblemer, forstået på den måde at modtagere af fx dagpenge ikke har nogen større økonomisk motivation til at søge arbejde, da forskellen mellem dagpengesatserne og mindstelønnen i perioder har været meget lille, ja i nogle tilfælde kunne det slet ikke betale sig at tage arbejde. Moderniseringen af velfærdsstaten siden 1989 har i høj grad haft fokus på dette problem: det drejer sig fx om arbejdsløse, som reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, selv om de modtager dagpenge. Det vanskelige består i at finde ud af, hvem der er villige og i stand til at tage et arbejde, og hvem der ikke er. Sidstnævnte gruppe skal overføres på kontanthjælp eller førtidspension, hvor ydelserne er lavere. Det er der bred politisk enighed om. Et godt eksempel på, at velfærdsstaten i stadig højere grad er blevet opmærksom på incitaments-faktoren, er udviklingen i dagpengesystemet. Det danske dagpengesystem går helt tilbage til 1907. Dagpenge var – og er stadig – knyttet til og administreret af arbejdsløshedskasserne. Oprindelig var dagpengenes formål at kompensere den arbejdsløshedsforsikrede for indtægtsnedgang og skabe en grundlæggende tryghed for borgere, der ikke selv kunne klare sig økonomisk. Derfor var der helt frem til 1993 ingen grænse for, hvor længe man kunne modtage ­dagpenge. Her blev perioden som tidligere nævnt nedsat til syv år. Og herefter er den periode, man kan modtage dagpenge, gradvist blevet nedsat, indtil den i 2010 blev to år. Hermed har ordningen ændret funktion. Nu er den en midlertidig foranstaltning, som skal sikre den arbejdsløses levestandard i den – korte – periode, der går inden den pågældende forventeligt er i arbejde igen. Og i den periode skal dagpengemodtagerne på obligatoriske kurser (jobtræning, opkvalificering mm.), og i det hele taget være til rådighed for forskellige former for aktivering. Desuden er reglerne for at kunne genoptjene retten til dagpenge efterhånden blevet ret komplicerede. Fra at dagpenge primært fungerede som understøttelse og forsørgelse af den arbejdsløse, er der nu fokus på aktivering og opkvalificering af de ­arbejdsløse.

42

9788770666459_indhold.indd 42

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


EFTERLØNNEN OG VELFÆRDSSTATENS DILEMMAER I 1979 indførte en socialdemokratisk regering en efterlønsordning, som indebar, at alle kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60-årig og modtage en efterløn, svarende til højeste dagpengesats. Man kunne modtage ydelsen, til man fyldte 67 år, som dengang var pensionsalderen. Baggrunden for ordningen var den høje arbejdsløshed, som gjorde det vanskeligt for mange yngre mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet. Man forestillede sig, at især industriarbejdere, som var nedslidte, ville benytte sig af ordningen. Efterlønnen blev en succes, og i 1999 var næsten 70 procent af de 60-66 årige svarende til 140.000 på efterløn. Men ordningen kostede 17 mia. kr. om året. Derfor var ordningen under pres: de borgerlige partier ønskede at afskaffe eller i hvert tilfælde udfase den. Under valgkampen i 1998 udstedte den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen en efterlønsgaranti. Denne garanti var en stærkt medvirkede årsag til, at Poul Nyrups regering overraskende vandt folketingsvalget. Men i 1999 indgik regeringen en finanslovsaftale med de borgerlige partier, hvor efterlønnen blev drastisk ændret. Pensionsalderen blev sat ned til 65 år. Desuden blev der indført ”brugerbetaling”: de der ønskede at have muligheden for at gå på efterløn skulle selv være med til at finansiere ordningen med et ekstra kontingent til deres arbejdsløshedskasse. Ændringerne skabte stor debat, og mange mente, at Poul Nyrup havde begået løftebrud i forhold til sin efterlønsgaranti under valgkampen. Under højkonjunkturen i 2006 var der ved at blive mangel på arbejdskraft. Der blev derfor indgået et bredt velfærdsforlig, hvor efterløns- og folkepensionsalderen blev sat op med to år fra 2019. Forliget skabte ikke den store debat, blandt andet fordi sigtet primært var at sikre, at der i fremtiden ville være den nødvendige arbejdskraft. Forligsdeltagerne var overbeviste om, at de nu havde skabt en fremtidssikret ordning for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Men det var ikke tilfældet. VK-regeringen strammede i 2011 sammen med De radikale og Dansk Folkeparti (men uden Socialdemokraterne, som var med i 2006-forliget) igen efterlønsordningen. Forhøjelsen af efterløn- og folkepensionsalderen blev nu fremrykket, så man i 2017 skal være 62 år for at gå på efterløn, 63 år i 2020 og 64 år fra 2024. Det ­indebærer samtidig, at efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år fra 2018-2023. Konsekvenserne af disse ændringer var, at de fleste mennesker måtte se i øjnene, at de er tvunget til at blive på arbejdsmarkedet betydeligt længere, end de havde regnet med. Forløbet omkring efterlønnen er et godt eksempel på nogle velfærdspolitiske dilemmaer: n Politikerne lavede en bred velfærdsløsning på nogle konkrete problemer (arbejds-

løshed og nedslidning af industriarbejdere), der blev udnyttet af folk, som den ikke var møntet på, fx akademikere. n Efterlønnen virkede blokerende for at løse hele problemet med ældrebyrden, dvs.

det forhold at antallet af ældre pga. den længere middellevetid, bliver en stadig større økonomisk belastning for samfundet, da andelen af erhvervsaktive bliver stadig mindre. n  Efterlønnen er blevet en belastning på statsbudgettet som en form for luksus-

velfærd, der ikke er råd til i konkurrencestaten, hvor den disponible arbejdskraft skal udnyttes maximalt, for at vi kan klare os i den globale konkurrence.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 43

43

06/04/2017 11.26


”SYSTEMSKIFTET” OG VELFÆRDSKOMMISSIONEN I 2001 kom en VK-regering ledet af Fogh Rasmussen til magten. Selv om denne regering blev lanceret som et systemskifte (100 år efter Systemskiftet i 1901) fortsatte den udbygningen og moderniseringen af velfærdsstaten. Fogh havde nemlig opfattet det kraftige signal fra vælgerne i 1990’erne: de ønskede ikke hans minimalstat, men ville beholde velfærdsstaten. Og der kom ny velfærdslovgivning: en revision af førtidspensionsordningen og en lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Begge love, som kom i 2003, styrkede den aktiverende dimension i velfærdspolitikken. Regeringen fortsatte også liberaliseringen af velfærdsydelserne. Der blev frit valg for ældre og handicappede, om de ville have hjemmehjælp i kommunalt eller privat regi. Fogh-regeringen indførte også frit sygehusvalg – en ordning, der førte til flere privathospitaler, og som skulle vise sig at blive meget kostbar. I det hele taget steg antallet af private sygeforsikringer, fordi flere virksomheder tilbød deres ansatte sådanne ordninger. I 2003 nedsatte Fogh-regeringen en velfærdskommission, hvis mål var:

at få et grundlag for en bred og offentlig debat, og som forberedelse af de nødvendige beslutninger har Velfærdskommissionen til opgave at udarbejde en dybtgående analyse af opgavens omfang og mulige reformforslag” samt ”at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssystem i fremtiden.” Tanken var, at kommissionen skulle identificere de problemer, der var forbundet med at opretholde velfærdsstaten – og i forlængelse heraf – komme med forslag til reformer, der kunne sikre velfærden i fremtiden. Nogle få timer efter, at kommissionens rapport var offentliggjort i december 2005, holdt Fogh et pressemøde, hvor han forkastede 41 af de 43 forslag, rapporten indeholdt. Heller ikke de andre politiske partier var udelt begejstrede for rapporten og dens anbefalinger. Problemet var dels, at rapporten ikke bare indeholdt forslag til reformer af sociale ordninger og arbejdsmarkedsforhold, men også forslag til ændringer af skat, uddannelse og indvandreres forhold. Dels ville mange af forslagene skabe modvilje i befolkningen (og derfor også gjorde det blandt politikere). Desuden var anbefalingerne tænkt som et sammenhængende bud på en reformeret velfærdspolitik. De var ikke et tag-selv-bord af input – hvad politikerne nok havde forestillet sig. SAMMENHÆNGSKRAFT OG ØGET ULIGHED Sammenhængskraft var et af nullernes modeord. Sociologerne taler om, at der er stærk sammenhængskraft i et samfund, som har social kapital.

44

9788770666459_indhold.indd 44

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Der er overskud af social kapital i et samfund, som er præget af netværk, tillid og normer og en forventning om gensidighed. Danmark er et af de lande i verden, hvor folk har mest tillid til hinanden og til staten og dens institutioner. Det hænger sammen med, at Danmark er et demokrati og et velfungerende velfærdssamfund, hvor der er udstrakt lighed og en relativ høj social mobilitet. Men der er stadig uligheder i det danske samfund – og de bliver ikke mindre. I 1980’erne talte samfundsforskere om, at Danmark var blevet til et totredjedelssamfund, hvor 2/3 af befolkningen var veluddannet, havde stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og gode levevilkår, heroverfor stod 1/3 af befolkningen med ingen eller meget kort uddannelse, løs tilknytning til arbejdsmarkedet, svagt socialt netværk og usikre økonomiske kår. Tyve år efter satte samfundsforskere og journalister igen fokus på uligheden i Danmark. De talte om et femsjettedelssamfund. Det lød umiddelbart godt, at den svage gruppe i samfundet er blevet halveret. Men den sjettedel, der udgør underklassen, vækker bekymring – af flere grunde. For det første er 15-20 procent af befolkningen blevet permanent marginaliseret: de er langtidsledige, bistandsklienter eller udstødte, og i den gruppe er der mange med indvandrerbaggrund, og de udgør især en stor del af befolkningen i udkants-Danmark. Denne gruppes levevilkår og sundhedstilstand er klart ringere end middel- og overklassens, og de dør tidligere. Det skønnes, at ca. fem procent af befolkningen lever i decideret fattigdom. Filminstruktøren Per Fly lavede i 00’erne tre film som afspejlede livsstil, karakterer og problemer i de sociale klasser: Billedet er fra Bænken (2000), som handler om kontanthjælpsmodtagere. Drabet (2005) der har en gymnasielærer og hans kvindelige elev som de centrale karakterer, handler om middelklassen, mens Arven (2003) er centreret omkring en familieejet stålvirksomhed og har overklassen i fokus. Trilogien har altså det ulige Danmark som hovedtema.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 45

45

06/04/2017 11.26


Meget tyder for det andet på, at de sociale klasser er blevet mere fastfrosne. Undersøgelser viser nemlig, at det bliver vanskeligere at komme op fra denne underklasse, fordi den sociale mobilitet i velfærdssamfundet er blevet mindre. Færre unge foretager det, man kalder klasserejsen fra underklassen til middel- eller overklassen; der bliver altså færre mønsterbrydere. Og det hænger sammen med, at det tilsyneladende er blevet vanskeligere for underklassens børn at bryde den sociale arv ved at tage en længere uddannelse end den, deres forældre havde. Her er problemet, mener mange, et stivnet uddannelsessystem, der fungerer på middelklassens værdier og normer. For det tredje er den økonomiske ulighed i Danmark vokset i de sidste årtier. En måde at måle indkomstuligheden på er ved den såkaldte ­Gini-koefficient. Gini-koefficienten er et indeks mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens 100 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos én enkelt person. En stigning i Gini-koefficienten er således et udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Figuren viser, at gini-koefficienten er steget fra 21 til 29 på Sjælland fra 1985 til 2011, og selv om uligheden er mindre, er udviklingen den samme for Fyn og Jylland.

Gini-koefficient for Sjælland, Fyn og Jylland

Sjælland

Fyn

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

19 1997

20

19 1996

21

20

1995

22

21

1994

23

22

1993

24

23

1992

25

24

1991

26

25

1990

27

26

1989

28

27

1988

29

28

1987

29

1986

Gini

1985

Gini

Jylland

ANM.; Sjælland er inklusiv Lolland-Falster og Bornholm. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Kan det ikke være lige meget, om uligheden er stigende i Danmark? Måske – og så måske alligevel ikke. Amerikansk forskning viser, at stater med beskeden ulighed også har en række andre kvaliteter: højere social mobilitet, mindre kriminalitet og mere tillid mellem borgerne. Kort sagt samfundets sammenhængskraft bliver større, jo større ligheden er, og modsat svækkes sammenhængskraften i takt med uligheden.

46

9788770666459_indhold.indd 46

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


PETER BRIXTOFTES FARUM – DEN PRIVATISEREDE VELFÆRD I 1985 blev Venstres folketingsmedlem Peter Brixtofte (1950-2016) borgmester i Farum nord for København. Det var en kommune på ca. 15.000 indbyggere, hvoraf de 5.000 boede i det almennyttige byggeri Farum Midtpunkt. Kommunen havde således en kompleks social baggrund – både en stor gruppe af lavtlønnede og sociale klienter og en stor gruppe velstående parcelhusejere. I begyndelsen af 1980’erne var Farum blevet sat under administration af Indenrigsministeriet på grund af dårlig økonomi. Peter Brixtofte fik hurtigt rettet kommunens økonomi op. Brixtofte var en dygtig, idérig og kreativ politisk begavelse. Måske også for kreativ. For frigøre kapital til at realisere sine mange projekter udtænkte Brixtofte Farum-modellen, som gik ud på at sælge kommunens bygninger og anlæg til private investorer, som efter en på forhånd aftalt periode, skulle sælge bygningerne tilbage til kommunen for en tiendedel af salgssummen. I mellemtiden lejede kommunen dem. Det var en win-win deal for begge parter. Investorerne fik et pænt overskud, og Farum fik dels et kortsigtet økonomisk boost, og dels slap kommunen for at deponere store beløb til staten, fordi den brugte mere, end indenrigsministeriets regler foreskrev. Selv om Farum-modellen måske var lige lovlig kreativ, blev Farum en kommune, som Peter Brixtofte – og Venstre – gang på gang fremhævede som forbillede for andre kommuner. Brixtofte havde flere smarte tiltag: eleverne fra Farum Midtpunkt blev ved hjælp af busser fordelt på alle kommunens skoler, så skolen ved midtpunktet ikke blev overfyldt med elever med ikke-vestlig baggrund. Som den første kommune i landet fik alle skoleelever i Farum i slutningen af 1990’erne en gratis pc. Og der blev også sørget godt for kommunens pensionister; de fik alle hvert år tilbudt en gratis ”velfærdsrejse” sydpå (Tyrkiet, Gran Canaria). Det skulle styrke kommunens ældrenetværk og nedbringe udgifterne til de ældre. Fra slutningen af 1990’erne blev der satset stort på at gøre Farum til et center for eliteidræt: Peter Brixtofte opførte et Team Danmark center for elitesportsfolk i k ­ ommunen. På Brixtoftes initiativ blev byens to små fodboldklubber slået sammen, og den nye Farum Boldklub rykkede i 2002 op i superligaen (og blev i 2003 til FC Nordsjælland). Farum Park blev bygget, et stort moderne stadion med tilhørende hotel og restaurant midt i byen. Også på håndboldfronten ville Farum gøre sig gældende, byens lokale håndboldklub blev igen på Brixtoftes initiativ lagt sammen med den københavnske traditionsklub Ajax, også til denne klub blev der bygget en stor moderne sportshal, Farum Arena. De kommunale tilsynsmyndigheder var imidlertid kritiske over for Brixtoftes smarte tiltag og iværksatte flere undersøgelser, og da Kommunernes Landsforening (KL) ikke bakkede Farum kommune op, meldte Brixtofte bare kommunen ud af KL. Kritiske medlemmer af Venstre i Farum blev ekskluderet af partiet, og i byrådet blev stort set alle sager vedtaget på borgmesterens forslag uden større diskussion eller grundigere udvalgsbehandling. Vælgerne i Farum var glade for de mange velfærdsydelser, som Farum kunne tilbyde, og bakkede op om Brixtofte. Ved kommunevalget i 2001 fik Venstre absolut flertal i byrådet. Men den 6. februar 2002 sluttede festen. Under overskriften ”Drak for 150.000 på et døgn” afslørede BT Brixtoftes ekstreme forbrug af dyre middage og endnu d ­ yrere vine på restauranter i Farum. Enkelte middage med 3-4 deltagere løb ofte op i 100.000 kroners klassen, men de blev konteret som ”dagsarrangementer” med a ­ dskilligt fl ­ ere deltagere. Artiklen var den første i en kampagne, som BT kørte med daglige afsløringer af det luksuriøse overforbrug, Brixtofte havde haft på skatteydernes regning.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 47

47

06/04/2017 11.26


Den sportsglade Peter Brixtofte viser stolt det nybyggede Farum Park frem.

BT afslørede andre skandaløse forhold. Det kom således også frem, at Farum Kommune havde ydet støtte til Farum Boldklub og Ajax Farum, ved at kommunen havde betalt overpris for pensionistrejserne, og det overskydende beløb havde rejsebureauet så ydet som sponsorstøtte til de to klubber. Bestyrelsesformanden i begge klubber hed, ja rigtigt gættet: Peter Brixtofte. Det kom endvidere frem, at Brixtofte uden at orientere byrådet havde lånt meget store beløb, så den tilsyneladende kernesunde økonomi i Farum var en illusion. Kommunen var i virkeligheden dybt forgældet Peter Brixtofte måtte gå af, og der blev rejst to kriminalsager mod Brixtofte for grov mandatsvig, underslæb og embedsmisbrug. I begge sager blev Brixtofte idømt to års ubetinget fængsel. De af Venstre stærkt promoverede smarte velfærdsordninger i Farum med salg af kommunale anlæg og privatiseringer af serviceydelser var således baseret på svindel. Partiets reaktion var hurtigst muligt at ekskludere Brixtofte. Regningen måtte Farums borgere gennem ti år betale i form af tårnhøje e ­ kstraskatter.

BOOM OG BOBLE I løbet af 1990’erne kom der for alvor gang i globaliseringen, og Danmark klarede sig forbavsende godt i den intensiverede internationale konkurrence om markeder og arbejdspladser. Forbavsende, fordi det høje danske lønniveau og det høje skattetryk kunne tilsige, at den danske konkurrenceevne ville komme under øget pres, så meget desto mere som den danske produktivitet ikke steg så meget, som de fleste andres landes. Men flexicurity-modellen virkede, og den stabile økonomiske vækst,

48

9788770666459_indhold.indd 48

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


ÅRLIGE BOLIGPRISSTIGNINGER I DANMARK reale priser (korrigeret for inflation) Kilde: OECD Price Database

19,3% 2006 15,8% 2005

7,6% 2004 1,9% 2002

1,9% 2003

3,3% 2007

1,5 % 2013

0,2 % 2010

-7,0% 2008

-5,1% 2011

-5,6% 2012

-13,3% 2009

som var begyndt omkring 1994, fortsatte de følgende ti år, for derefter at

lens størrelse. Havde boligskatterne fulgt ejendommenes værdi, ville blive til en egentlig højkonjunktur. detI 2004 have faldt væretden en internationale stabiliserenderente, faktor, da priserne steg,i efterog da og både det betød en stigning de faldt, lyder konklusionen. spørgslen i Danmark, og ledigheden, der 1998-2005 havde ligget på 5-6 procent, faldtår tilhavde under folk 3 procent 2008. Så havde arbejdsløsheden I de gode ekstrai penge til lav at spekulere i aktier, men ikke været siden omkring 1970. Der var tale om en pludselig og der hurtig fordi det er begrænset, hvor mange lukrative aktieselskaber, er i vækst – et økonomisk boom. Den ophedede økonomi mærkedes særligt Danmark, endte det med, at visse aktier blev overeksponerede. Derpå boligmarkedet, hvor indførelsen af lavtforrentede flekslån og afdragsmed steg kurserne mere, end de burde, hvis man skævede til virksomfrie lån samt et fald i beskatningen af ejerboliger førte til drastisk stihedernes resultater på bundlinjen. Kursstigningerne i høj grad gende priser på ejerboliger. Kvadratmeterprisen på villaer var og rækkehuse båret af overoptimisme og meget likviditet i markedet. Og ligesom steg således med ca. 75 procent fra 2004 til 2006. det var tilfældet på boligmarkedet, opstod der en boble. Aktieboblen F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 49

49 59

06/04/2017 11.26


FINANSKRISE OG BANKKRAK Efterhånden blev økonomien dog ikke bare ophedet, men overophedet, og boligboblen brast. Den internationale finanskrise (se boks) ramte nemlig Danmark i 2008, hvor der var et fald i BNP på 0,8 procent og i 2009 et yderligere, meget kraftigt fald på 5,7 procent. Ledigheden steg til godt 6 procent i 2010, og der kom igen underskud på de o ­ ffentlige budgetter fra 2009. Bo­ roblemer. ligpriserne faldt voldsomt, og mange mindre danske banker fik p I alt 15 banker er enten gået konkurs eller blevet opkøbt af andre ­pengeinstitutter siden efteråret 2008. Problemet var, at bankerne h ­ avde udlånt flere penge, end deres kunder havde indskudt, og som der var sikkerhed for i bankernes egenkapital. Disse banker havde ikke været omhyggelige nok med at kræve sikkerhed for lånene, og på grund af den internationale krise var det internationale lånemarked stort set l­ukket, så bankerne var blevet insolvente – dvs. ude af stand til at betale d ­ eres gæld.

DEN DANSKE FINANSKRISE Juni 2009: Det danske BNP er på tre år faldet med otte procent.

Oktober 2003: Det afdragsfrie lån indføres.

August 2009: Fionia Bank krakker. Nordea køber størstedelen af den kriseramte Fionia Bank for 900 milliarder kroner. Resten af banken overgår til Nova Bank Fyn, der ejes af Finansiel Stabilitet.

November 2006: rekordstiger de danske boligpriser med næsten 20 procent i forhold til samme tidspunkt året før Januar 2008: Første tegn på, at danske banker begynderat snappe efter vejret. Sydbank overtager den kriseramte bankTrelleborg.

November 2009: De danske boligpriser falder med hele 13,3 procent i forhold til samme måned året før. September 2010: Efter at have præsenteret et regnskab med et underskud på 1,3 milliarder kroner bukker den færøske bank Eik Bank under og overtages af Finansiel Stabilitet.

Juli 2008: Nationalbanken stiller en likviditetsgaranti til Roskilde Bank, og banken sættes til salg. August 2008: Roskilde Bank krakker. Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager bankens aktiver og forpligtelser.

Februar 2011: Amagerbanken krakker. Efter begæret konkurs og overtages af Finansiel Stabilitet.

September 2008: For at holde liv i EBH bank tilføres banken likviditetsstøtte fra Nationalbanken og et antal private.

August 2011: Bankpakke 4 vedtages.

Oktober 2008: Bankpakke 1 vedtages

November 2011: den danske arbejdsløshed er med 7,7 procent oppe på sit højeste i mange år.

November 2008: EBH bank krakker. Bestyrelsen oplyser, at bankens solvens er under lovkravet. 21. november overdrages aktiver og passiver til Finansiel Stabilitet.

Marts 2012: Bankpakke 5 vedtages

Februar 2009: Bankpakke 2 vedtages.

Oktober 2013: Bankpakke 6 vedtages

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

De fleste økonomer og politikere regnede med, at krisen ville blive relativ kortvarig. Men den blev tværtimod langvarig. Euro-landene havde negativ økonomisk vækst 2008-2015, – det gjaldt også Danmark – og ledigheden har været konstant høj. Dansk erhvervsliv fik store afsætningsproblemer.

50

9788770666459_indhold.indd 50

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Mange industrivirksomheder gik konkurs, mens nogle måtte reducere arbejdskraften eller flytte produktionen til udlandet. Også landbruget blev ramt i form af faldende priser på landbrugsjord. En del landmænd, der havde taget lån i deres jord, mens jordpriserne steg, for at udvide og forny deres brug, blev ude af stand til at betale afdrag og renter på deres lån. I 2011 blev VK-regeringen afløst af en socialdemokratisk ledet r­ egering under Helle Thorning Schmidt. Denne regering fastslog i sit regeringsgrundlag, at den ville fortsætte VK-regeringens økonomiske politik. Siden 2008 har skiftende regeringer med fem bankpakker og et utal af vækstpakker forsøgt at rette op på økonomien, men uden den store s­ ucces. Disse bankpakker indebar en økonomisk støtte til de kriseramte ­pengeinstitutter, og de skabte en debat om, hvorvidt det var rimeligt, at det var skatteyderne, der indirekte skulle betale for bankernes ­uansvarlige udlånspolitik. Folketinget nedsatte et udvalg, der skulle undersøge årsagerne til finanskrisen. Udvalget kom i 2013 med en rapport, der grundlæggende konstaterede, at ingen rigtig kunne drages til ansvar for krisen. Når det er nærmest umuligt med de økonomisk-politiske instrumenter, en dansk regering har til rådighed, at skabe en effektiv genopretningspolitik, skyldes det først og fremmest, at den danske økonomi er blevet afhængig af internationale forhold. EU-samarbejdet og hele den globaliserede økonomi sætter begrænsninger for, hvad danske regeringer reelt kan gennemføre. Men en anden forklaring er, at de skrappe midler, der skal til, og som politikerne kunne anvende – særlig i form af store besparelser i den offentlige sektor – ville være voldsomt upopulære i befolkningen. KONKURRENCESTATEN OG VELFÆRDSSAMFUNDET I 2011 udgav professor Ove K. Pedersen bogen Konkurrencestaten. Her forsøgte han at beskrive den form for stat, der var ved at afløse velfærdsstaten. Udgangspunktet var den kendsgerning, at alle stater på det globale marked konkurrerer med hinanden, og denne konkurrencesituation stiller nye krav til statens politiske ageren. Men Ove K. Pedersen så ikke konkurrencestaten som et brud med velfærdsstaten snarere som en forlængelse af den. Finansminister Bjarne Corydon i Thorning-Schmidt-regeringen var enig og tilføjede endda, at konkurrencestaten er en videreudvikling af velfærdsstaten med et højere ambitionsniveau. For Corydon var konkurrencestaten simpelthen en beskrivelse af et grundvilkår, politikerne var nødt til at handle ud fra. Det væsentligste var stadig, ifølge Corydon, hvordan politikerne valgte at prioritere. Men på en række punkter ændrede konkurrencestaten nok alligevel den måde, politikerne kan/skal prioritere og handle på. Lad os tage et par eksempler. I velfærdsstaten tog socialpolitikken sig af folk i nød pga. arbejdsløshed, invalidering, sygdom eller alderdom. I konkurrencestaten handler socialpolitik primært om revalidering og beskæftigelsespolitik, nemlig at få ført så mange som muligt tilbage til arbejdsmarkedet.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 51

51

06/04/2017 11.26


I uddannelsespolitikken vil velfærdsstaten skabe lige muligheder for de unge til at tilegne sig en vis kulturel dannelse og kunne tage den uddan­ nges nelse, de ønsker. Men konkurrencestaten vil primært styrke de u kompetencer og sørge for, at de tager de uddannelser, samfundet har brug for, og som sikrer dem jobs. Velfærdsstatens sundhedspolitik handlede om at give syge den bedst mulige behandling og sikre dem så meget livskvalitet som muligt under og efter sygdomsforløbet, men konkurrencestatens sundhedspolitik har fokus på forebyggelse, altså på at sikre, at folk ikke bliver syge, og hvis de gør så at få dem hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Der er tale om en ændring i menneskesyn, hvor velfærdsstaten var grundlagt på en forestilling om solidaritet og lighed, der både sigtede til borgernes ligeværd, lige muligheder og økonomiske lighed, har konkurrencestaten først og fremmest borgernes kompetencer for øje. Man kan også formulere det sådan, at velfærdsstatens klassiske formel Noget for ingenting efterhånden er blevet til Noget for noget. Gymnasielever til skriftlig eksamen. Uddanner de sig for deres egen skyld eller for konkurrencestatens?

Thorning-regeringen havde som erklæret mål at nedbringe antallet af danskere på overførselsindkomst, samtidig med at den ville skabe nye arbejdspladser. Og den politik regeringen førte, flugter da også fint med basale elementer i konkurrencestaten. Et godt eksempel er skattereformen i 2012, der havde titlen Danmark i arbejde. Når reformen er fuldt gennemført vil den give en skattelettelse på 13 mia. kr., mens overførselsindkomsterne vil blive reduceret med 4 mia. kr. i samme periode.

52

9788770666459_indhold.indd 52

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Rationalet bag reformen var, at skattelettelser for alle, der er i arbejde, ville øge både arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Et andet eksempel er dagpenge-problematikken. Sammen med Det Radikale Venstre nedsatte VK-regeringen i 2010 dagpengene-perioden fra fire til to år. Socialdemokraterne stemte imod loven. Men regeringerne efter 2011, som bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF, satte ikke dagpengeperioden op til fire år igen, selv om det var et stærkt ønske fra Socialdemokraternes vælgere. Det gjorde de ikke, fordi De Radikale var imod, men også fordi det ikke harmonerede med den konkurrencestats-inspirerede beskæftigelsespolitik, som SR-regeringen praktiserede. Uenigheden i SR-regeringen betød, at den overlod løsningen af dagpengeproblematikken til en kommission, som kom med en rapport i efteråret 2015. Den førte til nye dagpengeregler, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget: dagpengeperioden blev forlænget med op til et år (dvs. til tre år), og systemet blev gjort mere fleksibelt. Men der blev stadig stillet strenge krav til de ledige om at være aktivt jobsøgende og så vidt mulige have tilknytning til arbejdsmarkedet.

DEN INTERNATIONALE FINANSSKRISE 15. september 2008: Lehman Brothers går konkurs. Merrill Lynch overtages af USA’s største bank, Bank of America.

2. april 2007: Det amerikanske nansselskab New Century Financial går konkurs på grund af tab på subprime-lån.

16. september 2008: Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, stiller et lån på 85 mia. dollar til rådighed for forsikringsvirksomheden AIG.

30. juli 2007: IKB Deutsche Industriebank ytrer o entligt, at banken er blevet ramt af subprime-krisen og må siden have hjælp af den tyske stat.

14. september 2007: Den engelske centralbank, Bank of England, meddeler, at den står klar til at redde Northern Rock. Det medfører et stormløb mod Northern Rock, hvor bankernes kunder forsøger at hæve deres penge.

30. september 2008: Den irske regering annoncerer den første bankpakke. Siden følger adskillige andre lande op med bankpakker. 7. oktober 2008: Det islandske nanstilsyn meddeler, at det har overtaget kontrollen med de to store banker Glitnir og Landsbanki.

7. september 2008: Den amerikanske stat overtager kontrollen over landets to største realkreditinstitutter, Fannie Mae og Freddie Mac.

9. november 2008: Den kinesiske regering o entliggør en økonomisk redningspakke med en værdi af 3.420 mia. danske kroner.

2007 2008 apr.

maj

jun.

jul.

aug.

F ra velfærdsstat

9788770666459_indhold.indd 53

sept.

okt.

nov.

dec.

jan.

feb.

mar.

apr.

maj

jun.

jul.

aug.

sept.

okt.

nov.

Basel-komiteen i 1988. Her besluttede en lang række lande at lave en fælles regulering for banksektoren. I 2004 blev reglerne revideret med til konkurrencestat 53 Basel II, men på grund af finanskrisen erkendte medlemslandene, at reglerne var for slappe og strammede med Basel III. Basel III stiller især øgede krav til bankernes solvens. Tiltaget skal sikre, at banker er bedre rustede mod fremtidige kriser, blandt andet ved at være i stand til betale gældsforpligtelser til långivere ved en eventuelt, forestå- 06/04/2017

11.26


DEN INTERNATIONALE FINANSKRISE Perioden efter 2002 havde været en lang optur for den internationale økonomi. Produktionen havde konstant været stigende og havde i midten af årtiet ført til fuld beskæftigelse i flere lande i den vestlige verden. Den globale økonomi var ekspanderet i samme takt: staterne handlede stadig mere med hinanden, og kapitalstrømmene flød stadig friere på de internationale finansmarkeder. I løbet af 2008 vendte denne gunstige økonomiske udvikling. Priserne på råvarer, først og fremmest olie og fødevarer, begyndte at stige ukontrollabelt. Det medførte prisstigninger og begyndende inflation – en tendens, der blev styrket af den mangel på arbejdskraft, som flere økonomier i den vestlige verden var ramt af. Disse problemer blev voldsomt forøgede af den finanskrise, som begyndte i USA i foråret 2008. Baggrunden var de såkaldte subprimelån. Det var lån til boligkøb, som havde en lav rente de første år af deres løbetid, hvorefter renten steg dramatisk. Lånene var typisk optaget af fattige amerikanske familier for at få råd til at købe hus. De var taget i forventning om stigende huspriser, som ville gøre køberne i stand til at omlægge lånene til billigere lån eller til nye subprimelån, når de første år var gået. Imidlertid var huspriserne faldende gennem hele 2008, og tilliden til subprimelånene var minimal, så lånerne kunne ikke omlægge deres lån og måtte lade deres huse gå på tvangsauktion. Disse lån var den lille tue, som væltede det store læs. Mange amerikanske banker og realkreditinstitutter, som havde givet rigtigt mange subprimelån, kom i vanskeligheder og var så tæt på at krakke, at den amerikanske stat i efteråret 2008 måtte redde dem med akut økonomisk støtte. Tilliden til finanssektoren fik hermed et knæk, og aktiekurserne begyndte at falde dramatisk over hele verden. Denne udvikling blev styrket, da det blev klart, at forbavsende mange banker, investeringsselskaber og servicevirksomheder på globalt plan kom i betalingsvanskeligheder. Island blev eksempelvis ramt af en stormflod af konkurser, og den overophedede islandske casinoøkonomi eksploderede og skabte en række af krak, som skabte tårnhøj arbejdsløshed. Stater og internationale organisationer forsøgte at imødegå krisen og dens følger ved at støtte til de kriseramte banker økonomisk og stimulere efterspørgslen gennem fx skattenedsættelser. Den alvorligste følge af krisen var måske, at arbejdsløsheden steg voldsomt, hvilket fik folk til at skære ned på forbruget. Det førte til øget nedgang i produktion og beskæftigelse, og en nedadgående spiral blev sat i gang. Krisen blev styrket af en dybtgående og global mangel på tillid til hele finanssektoren. Krisepakkerne havde ikke den effekt, som politikerne havde håbet på. Krisen bed sig tværtimod fast med meget lav økonomisk vækst eller direkte recession (nedgang) og vedvarende høj arbejdsløshed i de fleste industrilande.

54

9788770666459_indhold.indd 54

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


TEKSTER 1. Per Michael Jespersen: Fem spørgsmål liberalister aldrig stiller (Politiken 25. 9. 2014) 2. Jørn Henrik Petersen: 11 teser om velfærdsstaten og konkurrencestaten 3. Ida Nygaard Espersen: Velfærd. Ud & Se, DSB december 2014 (uddrag)

1. Fem spørgsmål liberalister aldrig stiller af Per Michael Jespersen, redaktionschef, Politiken. Klumme, Politiken, 25.09.2015 Fem spørgsmål liberalister aldrig stiller Hvorfor er de nordiske velfærdsstater verdensmestre i rigdom, social mobilitet, tillid og lykke? Skråsikkerheden, som folk fra Cepos, Liberal Alliance og omegn udstråler, har altid fascineret mig. De opfører sig som overlæger, der med klinisk præcision stiller diagnoser over vores samfundsmodel og ordinerer ­medicinen. Således også Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, der forleden i Kroniken (17.9.) stillede diagnosen over landet med de store problemer. Vi har et »absurd højt skattetryk«, vores varer og lønninger er »for dyre«, den offentlige sektor er »ringe« og »ineffektiv«. Og dr. Seiers medicin? »Det er så simpelt at løse, at det gør ondt langt ind i sjælen at se det fortsætte. Sænk person-og erhvervsskatter markant, udliciter og privatiser så mange offentlige opgaver som muligt, og gør det nemmere for de svage at komme ind på arbejdsmarkedet gennem skattefordele og fjernelse af en de facto absurd høj mindsteløn. Sådan løses problemet«. Simpelt! Det eneste, man kan undre sig over, er, at rettroende liberalister sjældent undrer sig. Her er fem spørgsmål, danske liberalister aldrig stiller sig selv.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 55

1) Hvordan er Danmark blandt verdens rigeste lande? Verdensbanken laver hvert år en opgørelse over verdens rigeste lande målt i bnp per indbygger. Senest kom Danmark ind på en syvendeplads. Blandt de otte rigeste lande i verden er der tre velfærdsstater fra Skandinavien. At en stor offentlig sektor og et højt skattetryk mildest talt ikke fører til armod, men til topplaceringer i verdens velstandselite, burde pirre enhver intellektuelt nysgerrig liberalist. Men gør det ikke. Mærkeligt. 2) Hvorfor har Danmark verdens højeste sociale mobilitet? Universitetet i Ottowa har undersøgt, hvor det er lettest at arbejde sig op i det sociale hierarki til en god indkomst. Og det er ikke i USA, men i velfærdsstaterne Danmark og Norge. Med Danmark på førstepladsen. Behøver jeg at skrive, at Sverige også er i top? Forskningen bekræfter resultatet i en anden undersøgelse, der viser, at 42 procent af de danske drenge fra den dårligst stillede femtedel af befolkningen har formået at flytte sig væk fra bunden, mens det kun er lykkedes for hver fjerde amerikanske underklassedreng. I USA har CNN og New York Times muntret sig over, at man skal helt til Skandina­ pfyldt. vien for at se den amerikanske drøm o Undersøgelserne har skabt debat. Men hvor er den intellektuelt nysgerrige danske liberalists svar på paradokset?

55

06/04/2017 11.26


3) Hvorfor er Danmark et af verdens bedste lande at blive født i? I 2013 var velfærdsstaten Danmark det femtebedste land i verden at blive født i, hvis man drømmer om et sundt, sikkert og velstående liv. På top-5 er der hele tre skandinaviske velfærdsstater. Og nej, analysen er ikke lavet af en venstreorienteret tænketank, men af det liberale britiske tidsskrift The Economist såmænd. Har det skabt eftertanke hos danske liberalister? Gæt selv. 4) Hvorfor er Danmark verdensmester i tillid? Undersøgelser viser, at danskerne er verdensmestre i at have tillid til hinanden og til myndigheder. Det tyder på et rart og sympatisk samfund, og økonomer argumenterer for, at det også er en styrke for arbejdspladsernes sociale kapital, at vi har tillid til kollegerne, til chefen, at vi udveksler ideer. På de næstfølgende pladser kommer andre velfærdsstater: Norge, Sverige og Finland. Hvorfor er det i velfærdsstaterne, at tilliden er højest? 5) Hvorfor er danskerne verdens lykkeligste? I OECD’s årlige lykkeundersøgelser kommer Danmark år efter år ind som nummer 1. Og i en ny international Gallupmåling fra 2013 foretaget blandt 133.000 mennesker i 135 lande, ligger vi nummer 3 i forhold til meningsfuldhed i hverdagen, social omgangskreds, finansiel sikkerhed, velfungerende lokalsamfund og fysisk velbefindende. Heller ikke det ægger til interesse hos danske liberalister. DET ER IKKE tvivlens nådegave, der tynger Lars Seier & co. Men det er jo aldrig for sent at reflektere. Derfor vil jeg opfordre Cepos og Liberal Alliance til at indkalde til en konference for liberalister med temaet: Hvordan kan det egentlig være, at de nordi­ elfærdsstater – som vi vil gøre op med ske v – er i verdenseliten, når det handler om rig-

56

9788770666459_indhold.indd 56

dom, social mobilitet, tillid, livskvalitet og lykke? Jeg ser frem til svarene. 2.  11 teser om velfærdsstaten og konkurrencestaten af Jørn Henrik Petersen, Professor i statsvidenskab på Syddansk Universitet Noter til forelæsning, december 2014. Vi er på vej fra en velfærdsstat mod en konkurrencestat. Vores finansminister har erklæret sin tro på konkurrencestaten. De to adskiller sig i mange henseender. Jeg koncentrerer mig alene om det menneskebillede, de bygger på. Hvordan ser de på menneskets grundlæggende væsen? Hvad er deres værdinormer? Svaret på de to spørgsmål er nemlig nøglen til at forstå udformningen og gennemførelsen af politik. 1. Velfærdsstaten ville udvikle det moralske samfunds- eller fællesskabsmenneske båret af mådehold, generøsitet og arbejdsvilje. Konkurrencestaten vil udvikle det opportunistiske privatmenneske i en samfundsideologi båret af konkurrence og økonomisme. 2. Velfærdsstaten ville solidarisere sig med ”de afhængige”, ”de sårbare”, ”de udsatte”, ”de svage”. Konkurrencestaten vil solidarisere sig med den arbejdende og skattebetalende befolkning. 3. Velfærdsstaten ville se det enkelte menneske som enestående og med værdi i sig selv. Konkurrencestaten vil se det enkelte menneske som et middel til fremme af produktionen – som deltager i arbejdsstyrken. 4. Velfærdsstaten ville kompensere og beskytte befolkningen mod sociale risici. Konkurrencestaten vil mobilisere befolkningen og virksomhederne til deltagelse i global konkurrence.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


5.  Velfærdsstaten ville svække individets og familiens afhængighed af markedet som grundlag for en socialt acceptabel levestandard. Konkurrencestaten vil fremme individets og familiens afhængighed af markedet som grundlag for en socialt acceptabel levestandard. 6. Velfærdsstaten så på ”de afhængige”, ”de sårbare”, ”de udsatte” med solidarisk medfølelse. I konkurrencestaten møder vi dem med vrede og fortørnelse – de er blevet samfundets syndebukke. 7. Velfærdsstaten ville et samfund med ”lige værdighed i borg og hytte”. Konkurrencestaten vil et ”todelt samfund” – os – de pæne mennesker – og de a­ ndre. 8. Velfærdsstaten ville udvikle moralsk dannelse til at tage ansvar for ”den anden” – kollektiv eller fælles a­ nsvarlighed. Konkurrencestaten vil ansvarliggøre den enkelte – individuel ansvarlighed. 9. Velfærdsstaten ville tillægge retsprincippet i de kompenserende ordninger afgørende betydning. Konkurrencestaten lader pligt gå forud for ret. 10. Velfærdsstaten ville danne den enkelte til et liv i fællesskabet. Konkurrencestaten vil danne den enkelte til at reagere rationelt på tilskyndelser (incitamenter) og sanktioner – danne til markedskonform adfærd. 11. Velfærdsstaten så fællesskabet i tilknytning til det deltagende demokrati. Konkurrencestaten ser fællesskabet i tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Velfærd af Ida Nygaard Espersen Artikel, Ud & Se, December 2014 (uddrag) I artiklen undersøges og diskuteres nogle styrker, svagheder og dilemmaer i forbindelse med velfærdsstaten.

F ra velfærdsstat til konkurrencestat

9788770666459_indhold.indd 57

ANSVAR Jørn Henrik Petersen Professor i statsvidenskab på Syddansk Universitet I den danske velfærdsstat er alle traditionelt set blevet behandlet lige på et sygehus, men nogle ændringer er i gang, for vi er begyndt at tale meget om, hvorvidt sygdommen er en uforskyldt situation eller en forskyldt ­situation. Det er blevet normen at tænke: ’Du valgte selv at spise for meget, så må du også selv tage konsekvenserne’. Det ligger i tidens ­diskussion med fokus på individet, at du må bære et ansvar. Problemet her er, hvordan man definerer skyld – i virkeligheden gør vi det sådan her: ’De, som havner i en situation, som flertallet af os pæne mennesker kan leve os ind i, er skyldfri og skal have hjælp, de har gjort sig fortjent til det. Men de, som flertallet af os pæne mennesker ikke kan identificere os med – fx svært overvægtige – er skyldige og skal tage sig sammen. De har ikke gjort sig fortjent til hjælp’. Den tankegang er dybt uetisk, selvom den er ubevidst. I det rationale glemmer man, at overvægt kan være biologisk betinget og miljømæssigt betinget. Pernille Østrem Præst Er folk selv ansvarlige for, at de er overvægtige? Måske, men folk er også selv ansvarlige for, at de tager på skiferie og kommer hjem med brækkede ben, som hospitalerne bruger hele uge otte på gratis at lappe sammen. Vi skal stikke piben ind i stedet for at dømme, hvorvidt andre bærer ansvaret for en ulykkelig situation. Vi er alle syndere – ha, det er jo min afdeling som præst – alle rygere, alle der sid-

57

06/04/2017 11.26


der ned hele dagen, og alle rødvinsdrikkere er skyldige. Vi er alle skyldige. Man bliver skyldig af at l-e-v-e. GRÆNSER

VICKIE OG NICOLAI er 31 og 33 år og nygifte. Hun bor i et bofællesskab på Sjælland, og han bor på Fyn. De ser hinanden en gang om måneden, for de skal have hjælp til at blive transporteret frem og tilbage, og Vickie har 15 af den slags ledsagetimer om måneden. Når Vickie og Nicolai vil have seksuelt samvær, skal de have hjælp til at blive liftet, blive afklædt og blive lagt i den stilling, de ønsker. Derefter går hjælperen uden for døren, indtil de kalder. For Vickie har det hele hendes liv været et vilkår at have hjælpere omkring sig døgnet rundt. ”Ligesom alle andre mennesker giver de mig en større livskvalitet, at jeg kan leve min seksualitet ud. Det giver mig stor glæde”, siger hun

Henrik Jensen Historiker I velfærdsstaten ønsker vi, at alle har ens levevilkår, så vi tilbyder rystende dyre ­væresteder for sårbare unge og dyre faciliteter til handicappede og syge.

58

9788770666459_indhold.indd 58

Er det statens opgave at udbyde så dyre ydelser for den enkelte? For mig at se er meget dyre ydelser et udtryk for ubehag ved at trække en grænse for, hvad staten kan og skal gøre. Man tør ikke trække en grænse, for man kan ikke argumentere imod behov. Måske må man bare indse og acceptere, at sygdom begrænser mulighederne på det individuelle plan. Men så er alle jo ikke lige? Nej, jeg mener ikke, at alle er lige, men det har man haft svært ved at sige politisk siden anden verdenskrig. Pernille Østrem Præst Jeg smiler fra øre til øre, når jeg hører, at et par, som har brug for hjælp til fysisk samliv, også kan få den hjælp. Jeg er vild med det. Er der grænser for, hvad velfærdsstaten skal gøre, og hvor tæt den kan gå på folks liv? Ja, det er der garanteret, men jeg synes, at de grænser skal være vide. Det er muligvis grænseoverskridende, at staten er så tæt på, men det er også grænseoverskridende, når jordemoderen har hånden oppe i skrævet på en fødende. Livet er grænseoverskridende. Og hvis vi ikke vil opleve grænseoverskridelsen som privatpersoner eller som ansat i det offentlige, så mister vi noget vigtigt, for der skal grænseoverskridelse til, før samhørighed overhovedet kan opstå.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


4. FRA TILPASNING TIL AKTIVISME. DANSK UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK I april måned 1994 åbnede fire danske Leopard-kampvogne ild imod en serbisk stilling i Tuzla i Bosnien i det tidligere Jugoslavien. Den danske styrke var en del af en FN-styrke: UNPROFOR, der skulle sikre visse områder for bosnierne. Bosnierne var den svage part i de borgerkrige, der hærgede området efter, at Jugoslavien gik i opløsning efter Den Kolde Krig. FN-styrken havde i første omgang kun været fredsbevarende, men var blevet optrappet til også at være fredsskabende. Forskellen er, at som fredsbevarende styrke har man kun ret til at skyde i selvforsvar, mens en fredsskabende styrke også kan åbne ild, hvis situationen lægger op til det.

De danske kampvogne ved Tuzla var ligesom alle andre militære FN køretøjer malet hvide. Det er med vilje ikke nogen camouflagefarve, men fredens farve, og FN er ikke i felten for at føre krig, men for at skabe fred. Af gode grunde er der ikke gode billeder fra selve aktionen, da den foregik om natten

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 59

59

06/04/2017 11.26


Det er ikke længere upopulært at bære uniform, som det var under Den Kolde Krig, og tidligere udsendte soldater stiller gerne op og fortæller om deres oplevelser i kamp for Danmark

En svensk FN-observationspost var under heftigt angreb i en serbisk ­offensiv, og en dansk oberst iværksatte det, der blev kendt som ”Operation Bøllebank”. Fire kampvogne rykkede ud, og da de blev beskudt med panserværnsgranater, åbnede de ild mod de serbiske stillinger. Officielt blev ni serbiske soldater dræbt, men kampvognene, der tilsammen afgav 72 skud, ramte et ammunitionsdepot, og det skønnes, at omkring 150 serbiske soldater mistede livet. Den danske indsats skabte debat. For første gang havde en fredsskabende FN-styrke brugte tunge våben som kanoner og kampvogne. I maj måned 1999 deltog danske F-16 jagerfly i bombeangreb på mål i Serbien i en NATO-aktion imod den serbiske præsident Milosevic. Kosovo ønskede at løsrive sig fra Serbien, som diskriminerede områdets albansk-muslimske befolkning, og Milosevic var i gang med en etnisk udrensning i det albansk dominerede Kosovo. Etnisk udrensning betyder, at man med magt forsøger at ændre befolkningssammensætningen i et område. For første gang siden den første slesvigske krig 1848-50 deltog Danmark i offensiv krig. Og det var kun begyndelsen til et brud med den forsigtige pragmatiske tilpasningspolitik, der havde karakteriseret Danmarks udenrigspolitik siden nederlaget i 1864.

1864-SYNDROMET OG ALDRIG MERE 9. APRIL Nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig, hvor Danmark mistede Slesvig og Holsten, en tredjedel af hele riget, satte lange spor i udenrigs-og forsvarspolitik. Danmark, der tidligere havde været en regional stormagt, havde mistet de svenske områder allerede i 1658, mens Danmark måtte afstå Norge til Sverige efter Napoleonskrigene i 1814. Efter 1864 var Danmark en ganske lille, men nu etnisk set meget homogen småstat, der måtte tilpasse sig sin store nabo i syd. Efter den fransk-tyske krig i 1870-1871 samlede den preussiske konge de tyske lande til det tyske kejserrige, og ethvert håb om, at Slesvig kunne blive dansk igen svandt. I 1880/90’erne byggede Danmark en ydre forsvarsring (Vestvolden) omkring København, så hovedstaden kunne forsvares over for en potentiel fjende (Tyskland). Samtidigt formulerede oppositionen dog en ”hvad skal det nytte”-tankegang, som gav udtryk for, at Danmark under ingen omstændigheder kunne opstille et troværdigt forsvar imod det mægtige Tyskland. Denne holdning kom til at præge dansk forsvarspolitik i 1920-30’erne – og i en vis udstrækning ligeledes under Den Kolde Krig. Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig, blev Nordslesvig til Sønderjylland, da en folkeafstemning om nationalt tilhørsforhold hér havde givet dansk flertal. Tyskland var midlertidigt svækket, men da Hitler kom til magten i 1933, måtte Danmark igen tilpasse sig et stærkt

60

9788770666459_indhold.indd 60

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Tyskland. Den danske presse måtte ikke skrive negativt om det nazistiske Tyskland, og Danmark kunne ikke sige nej tak til en ikke-angrebstraktat i 1939. Ikke desto mindre besatte Tyskland Danmark den 9. april 1940. Kun i Sønderjylland og omkring Amalienborg kom det til kortvarige kampe. Danmark mistede 16 mand, men der var stor frustration blandt mange danske officerer over, at Danmark havde givet op uden kamp. Efter krigen ville danske politikere fortsætte den neutrale linje, men konfrontationen mellem stormagterne under Den Kolde Krig fik danske politikere til at vælge side, og Danmark blev medlem af NATO i 1949. Danmark kunne nu regne med støtte i tilfælde af et angreb, men Danmark var frontlinjestat og lå ganske tæt på Sovjetunionen og dens allierede Polen og Østtyskland. Og den sovjetiske Østersøflåde skulle passere de danske stræder for at sejle ud i Atlanten, så derfor førte Danmark en forsigtig tilpasningspolitik over for Sovjetunionen. I anledning af 150året for krigen i 1864 bragte DR-tv i 2014 en dramaserie i otte dele om krigen. Serien var kritisk over for krigen - og også over for den danske deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak. Anmelderne fandt, at serien var flot produceret, men flere var utilfredse med de mange historiske friheder, som seriens forfatter og instruktør Ole Bornedal havde taget sig.

Nederlaget i 1864 blev altså et nationalt traume. Danmark kunne umuligt forsvare sig over for den store nabo mod syd, og 9. april 1940, hvor Danmark overgav sig uden videre kamp, viste, at landet ikke kunne stå alene. Danmark måtte gå i alliance med stærkere magter, for ikke at blive løbet over ende af nærliggende stormagter. Disse to traumatiske hændelser førte til medlemskabet af NATO og prægede dansk forsvarspolitik indtil Den Kolde Krig ophørte kort efter Murens Fald i 1989.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 61

61

06/04/2017 11.26


DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Den danske udenrigs-og forsvarspolitik under Den Kolde Krig blev militært set varetaget gennem NATO-medlemskabet, mens Danmark samtidigt prioriterede samarbejdet i FN meget højt. Danmark deltog lige fra starten i 1948 aktivt i mange FN-aktioner rundt omkring i verden. Økonomisk havde Danmark fokus på Europa, og Danmark blev i 1973 medlem af EF. Omvendt blev det kulturelt betingede nordiske samarbejde nedprioriteret. Danmark havde valgt side i Den Kolde Krig. Men Danmarks geografiske placering som frontlinjestat i en potentiel konflikt medførte, at den danske udenrigspolitik blev en forsigtig balancegang mellem den vestlige militære alliance med USA og en diplomatisk politik i forhold til Sovjetunionen og de østeuropæiske folkedemokratier. Danmark benyttede sig af militær afskrækkelse på den ene side og af diplomatisk afspænding på den anden. NY DANSK UDENRIGS-OG FORSVARSPOLITIK: AKTIVISME Den Kolde Krig var dårligt nok forbi, før Danmark foretog en radikal ændring i sin udenrigspolitik. Den forsigtige tilpasningspolitik blev lagt på hylden allerede før Sovjetunionens sammenbrud. De baltiske lande Estland, Letland og Litauen begyndte allerede i 1989 under indtryk af forandringens vinde at drømme om national selvstændighed, da kommunismens krise og et svækket Sovjetunionen genoplivede nationalfølelsen. Det sovjetiske kommunistiske partis generalsekretær, Mikhail Gorbatjov, var dog ikke indstillet på at give randområderne selvstændighed. Han truede med militær indgriben, hvis landene søgte ud af Sovjetunionen. Men i sommeren 1991 fik de nationale kræfter fornyet styrke, da Rusland, den største af alle sovjetrepublikker, gik sine egne veje. Allerede samme efterår underskrev den danske miljøminister den første internationale aftale med de baltiske lande, til trods for at de endnu ikke var selvstændige. Derefter arbejdede den danske regering og ikke mindst den danske udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen ivrigt for et formelt samarbejde med disse lande. Det blev til samarbejde om miljø, økonomi, kultur og forsvar. Der blev fra dansk side argumenteret med historiske og kulturelle bånd, der forpligtede. Det har været diskuteret, i hvilket omfang Danmark agerede på egen hånd i Østersøområdet, eller om Danmark havde amerikansk opbakning. Den amerikanske præsident Clinton takkede, da han i 1997 besøgte København, Danmark for at have slået bro over Østersøen til de baltiske lande. Og i forlængelse af et stort dansk engagement til fordel for de baltiske lande blev Estland, Letland og Litauen optaget i EU og NATO i 2004.

62

9788770666459_indhold.indd 62

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


NATO’s generalsekretær 2009-2014 Anders Fogh Rasmussen inspicerer nogle af de godt camouflerede NATOsoldaters udrustning i forbindelse med en større øvelse i Baltikum, hvor scenariet er en stor fjendtlig stats pludselige angreb.

Netop i disse år, hvor en russisk nationalisme igen kommer til udtryk overfor blandt andre Ukraine, priser mange baltere sig lykkelige over at være en del af den vestlige forsvarsalliance.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 63

63

06/04/2017 11.26


DANMARKS DELTAGELSE I ”OUT OF AREA” OPERATIONER OG ENGAGEMENTER 1989-2017 1990–2015

Baltikum: Estland, Letland, Litauen, bilaterale aftaler mellem Danmark og de tre baltiske lande

DK medvirker til, at de tre baltiske lande optages i EU og Nato 2004

1990–1991

Golfkrigen, Irak versus Kuwait, FN-koalition smider Irak ud af Kuwait

DK bidrager med krigsskib, der løser ikke militære opgaver for at aflaste amerikanske flåde

1992-1995

Tidligere Jugoslavien: FN støtter Kroatien og Bosnien imod Serbien

DK stiller med hold på omkring 1000 soldater i perioden

1999

Tidligere Jugoslavien: Kosovo, NATO bekæmper Serbiens forsøg på etnisk udrensning i Kosovo

DK bidrager med otte F16 jagerbombefly

2001–2006

Afghanistan, FN, NATO krigen imod terror (Al Qaeda og Taleban)

DK bidrager med elitekorps og et begrænset kontingent soldater

2003–2007

Irak, ”koalitionen af de villige” (stater) støtter USA i krigen imod Saddam Husseins diktatur

DK deltager fra begyndelsen og stiller med hold på 500-600 soldater for hvert halvår i perioden

2007–2014

Afghanistan, FN, NATO-krigen imod Taleban

DK udstationerer 600-700 soldater pr. halvår i perioden i den udsatte Helmand-provins

2010–2015

Piratbekæmpelse ved Somalias kyst, FN, beskyttelse af skibstrafik

DK deltager i pirat-bekæmpelse med krigsskib ved Afrikas Horn

2011

Libyen, FN, beskyttelse af civilbefolkning imod diktatoren M. Gadaffi

DK deltager med seks F16 jagerbombefly i beskyttelse af civilbefolkningen i Libyen

2012–2013

Mali, FN transport-opgaver

DK bidrager til en fransk ledet aktion til fordel for en sekulær regering med et Herkulestransport fly

2013–2014

Syrien, FN borttransportering af regimets giftgasser

DK bidrager med et containerskib til at transportere Syriens lager af giftgasser væk fra landet

2014–2017

Islamisk Stat, FN bombning af IS-installationer i Irak og Syrien

DK deltager med seks F16 jagerbombefly, kun mod mål i Irak, samt et mindre kontingent soldater, og i anden omgang deltog DK også mod mål i Syrien

I samme periode har Danmark i mindre størrelsesorden deltaget i en lang række FN-­operationer og initiativer blandt andet på Vestbredden (Palæstina).

64

9788770666459_indhold.indd 64

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Følgende figurer viser antallet af udsendte danske soldater fra 1991-2014 samt specifikt, hvor mange der faldt i Afghanistan fra 2002-2014. Gennemsnitsalderen for udsendte soldater til Afghanistan i perioden 2002-2014 var ca. 29 år.

1991 - 2015

UNIKKE UDSENDTE MÆND

KVINDER

UDSENDELSER I ALT

I ALT

Afghanistan (bl.a. ISAF)

9408

715

10123

18283

Kosovo (KFOR)

8778

552

9330

13110

12810

492

13302

20254

5399

230

5629

7818

320

18

338

475

1205

108

1313

2890

Syrien (OPCW)

452

32

484

738

Mali

149

9

158

174

Balkan Irak Libyen Adenbugten (bl.a. Ocean Shield)

I ALT SIDEN 1991

63742

AFGHANISTAN (ISAF) 2002-2014 VED KAMPHANDLINGER ELLER ANDRE FJENDTLIGSINDEDE HANDLINGER ELLER ANGREB Faldne

37

Hårdt sårede (fra 01.01.2010)

30

Sårede (fra 01.01.2010) Sårede (frem til 01.01.2010)

118 64 

VED SYGDOM, ULYKKE ELLER ANDEN SKADE Døde

6

Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.2010)

2

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 65

65

06/04/2017 11.26


Det danske krigsskib Olfert Fischer patruljerede i Den Persiske Golf for at sikre, at den internationale boykot af Irak var effektiv. Her på vej igennem Suezkanalen

66

9788770666459_indhold.indd 66

DANMARK OG EN NY VERDENSORDEN (GOLFKRIGEN 1990-1991) I sommeren 1990 besatte Saddam Husseins Irak den lille rige oliestat Kuwait. Irak havde fra 1980-1988 været i krig med det shia-fundamentalistiske præstestyre i Iran, og Irak havde lånefinansieret den langvarige krig og havde brug for gode oliepriser. Derfor kunne Irak ikke acceptere, at Kuwait i OPEC (Organization of the Petroleum Exporting Countries) argumenterede for ikke at ville sænke produktionen af olie. Irak, der af historiske årsager har et anstrengt forhold til Kuwait, beskyldte også landet for at stjæle olie fra den irakiske undergrund. FN’s Sikkerhedsråd skred øjeblikkelig til handling. Det er uforeneligt med medlemskab af FN, at én nation overtager en anden med magt. Da Den Kolde Krig var under afvikling, nedlagde Sovjetunionen ikke veto i FN’s Sikkerhedsråd, som derfor kunne vedtage en resolution, der forlangte Iraks øjeblikkelige tilbagetrækning fra Kuwait. I modsat fald truede FN med, at Irak ville blive sat ud af Kuwait med magt. USA kunne samle den største militære styrke efter Anden Verdenskrig i landene og farvandene omkring Irak. Danmark bakkede traditionelt op omkring en sådan FN-aktion, og et næsten enigt Folketing besluttede at sende et dansk krigsskib, som dog ikke måtte deltage i egentlige militære operationer.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


Da Irak ikke trak sig tilbage, indledte koalitionen en kortvarig krig imod Irak i januar-februar 1991. Irak blev sønderbombet fra luften og fra krigsskibe i Den Persiske Golf, før en hurtig landkrig jog de irakiske styrker ud af Kuwait. Men regimet i Irak fik lov til at blive siddende. ”DEN FØRSTE KRIG”: DANMARK I JUGOSLAVIEN 1992-1995 & 1999 Da Den Kolde Krig var under afvikling, gik Jugoslavien i opløsning. Jugoslavien var opstået på ruinerne af det østrig-ungarske kejserrige efter Første Verdenskrig. Den kunstigt skabte stat var et kludetæppe af mange nationaliteter og religioner. Der var romersk-katolske, græsk-katolske og muslimske områder. De nationale modsætninger inden for den nye stat var blevet holdt i ave under et kongedømme i mellemkrigstiden, mens de brød ud i lys lue under den tyske besættelse 1941-1945. Jugoslavien befriede som det eneste af de østeuropæiske lande sig selv for den nazistiske besættelse under ledelse af kroaten Tito, der stod i spidsen for en stærk kommunistisk modstandsbevægelse. Den kommunistiske forbundsstat holdt under Den Kolde Krig de nationale modsætninger i skak. Denne konsensus kom dog under pres, da Tito døde i 1980 og i endnu højere grad efter 1990. Den nationalistiske Slobodan Milosevic drømte om et Storserbien og forsøgte at holde fast i forbundsstaten Jugoslavien under serbisk ledelse. Men i 1991 meldte Slovenien og Kroatien sig ud af Jugoslavien. Der opstod øjeblikkelig krig imellem Serbien og Kroatien, da Serbien ikke kunne acceptere et selvstændigt Kroatien, der rummede et stort serbisk mindretal. I januar 1992 anerkendte EU Slovenien og Kroatien som selvstændige stater, og FN’s Sikkerhedsråd besluttede at sende en fredsbevarende styrke til Kroatien. Danmark bidrog med et kontingent på knap 1000 soldater. Kort efter erklærede Bosnien sig også for selvstændig. I Bosnien er der et flertal af muslimer, men også et stort serbisk mindretal. Serbien erklærede derfor også Bosnien krig og indledte en meget langvarig belejring af den bosniske hovedstad Sarajevo. FN besluttede at optrappe engagementet til også at omfatte Bosnien, og troppernes mandat gik fra fredsbevarende til fredsskabende. Det danske engagement blev optrappet med flere soldater og med en kampvognstyrke, der blev placeret ved Tuzla i Bosnien. FN-styrkerne forsøgte at forsvare nogle ”sikre” områder for de pressede bosniere. Det var her de danske kampvogne deltog i et slag, der blev kendt som Operation Bøllebank, hvor en serbisk styrke blev nedkæmpet. Herefter indledte NATO et luftangreb imod den serbiske belejring af Sarajevo. Serbien blev tvunget til forhandlingsbordet, og krigen sluttede med Dayton-fredsaftalen i 1995. Den danske deltagelse i internationale krige var nu ikke længere kun af symbolsk betydning.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 67

67

06/04/2017 11.26


Thomas Kluge: ”Et Kort Ophold”. Danske FN-tropper i Bosnien. Malet 1998. Billedet viser fire unge danske soldater på NATO-mission i Bosnien. Ved nærmere eftersyn kan man se, at de alle ligner hinanden. De er anonymiserede og ser alle bange ud. Billedet var en gave fra den amerikanske ambassadør til det nationalhistoriske museum på Frederiksborg Slot, Hillerød.

Efter at Serbien havde mistet kontrollen over Slovenien, Kroatien og Bosnien, forsøgte den nationalistiske Slobodan Milosovic at holde fast i provinsen Kosovo. Kosovo havde et muslimsk albansk befolkningsflertal på ca. 90 procent og havde indtil 1989 haft udstrakt selvstyre. Selvstyret blev ophævet af Serbien, og i 1998 indledte Serbien en etnisk udrensning i Kosovo, fordi Kosovo-albanerne ønskede nationalt selvstyre. Serbiens politik medførte store flygtningestrømme, men FN’s Sikkerhedsråd var handlingslammet. De faste medlemmer af Sikkerhedsrådet Rusland og Kina var modstandere af at gribe ind, idet de henholdt sig til FN-pagtens regler om ikke-indblanding i suveræne staters anliggender. NATO besluttede herefter i 1999 uden mandat fra Sikkerhedsrådet at indlede en luftkrig imod Serbien. Danmark deltog med otte F16 jagerfly. Det var første gang i over 150 år, at Danmark deltog i en angrebskrig. Men der var bred politisk opbakning, da ikke alene SR-regeringen, men også V og K bakkede op om engagementet. Aktionen tvang Milosevic og Serbien til at indstille aggressionen over for Kosovo, som derefter hævdede en skrøbelig selvstændighed. ”DEN GODE KRIG”: DANMARK I AFGHANISTAN 2001-2014 Kort efter 9/11 2001 besluttede den amerikanske præsident at indlede en ”krig imod terror”, og NATO aktiverede den såkaldte musketer-ed. Angrebet på World Trade Center og Pentagon blev betragtet som et angreb

68

9788770666459_indhold.indd 68

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.26


på hele vesten og således på alle NATO-lande. USA og England gik allerede i oktober 2001 til angreb på det fundamentalistiske Taleban-styre, der havde tilladt Al Qaeda at operere fra baser i Afghanistan, hvorfra terrororganisationen havde forberedt angrebet på USA. USA fik Sikkerhedsrådets godkendelse, så der var tale om en FN-aktion, men NATO overtog hurtigt ledelsen af den internationale styrke i Afghanistan, der havde deltagelse fra mange lande. Der var igen bred opbakning bag Danmarks deltagelse i Folketinget, og Danmark sendte sine første tropper til landet i 2002. Det var i første omgang et beskedent engagement, der blev optrappet i 2006. Herefter fik danske soldater – i hold på omkring 750 – til opgave sammen med engelske styrker at operere i den farlige Helmand-provins, hvor Taleban stod stærkt. Det blev et langvarigt engagement, som krævede i alt 43 danske dødsofre. I 2014 trak de internationale styrker sig ud, hvorefter afghansk politi og militær, der var blevet trænet af de internationale styrker, selv skulle varetage sikkerheden i landet. Ganske vist vandt de internationale styrker krigen, men tabte freden på grund af de mange civile ofre. Så til trods for det store engagement lykkedes det ikke at vinde befolkningens ”minds and souls”. Den danske krigsdeltagelse blev skildret i dokumentarfilmen ”Armadillo” fra 2010. Filmen følger et af de hold, der blev udsendt for et halvt år ad gangen, og som fra en base i Helmand forsøgte at skabe forudsætninger for en fredelig udvikling i området. Filmen ”Armadillo” viser, hvordan også danske soldater bliver rå og ubarmhjertige, når først de oplever, at deres kammerater bliver dræbt.

På Hold 7 i Afghanistan kaldte et kompagni sig Vidar-kompagniet. Vidar er Odins søn, og han er næsten lige så stærk som sin bror krigsguden Thor. De to hænder symboliserer, at de internationale styrker var kommet for at hjælpe den afghanske befolkning i kampen mod Taleban. Taleban er symboliseret ved Fenrisulven, som de nordiske guder. Den grønne farve skulle vise islams farve og den ”green zone”, som soldaterne skulle forsvare.

Den unge danske soldat fra Armadillo-holdet er skræmt fra vid og sans efter et sammenstød med Taleban, der nær havde kostet ham livet. Alligevel meldte han sig til endnu en tørn.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 69

69

06/04/2017 11.26


Fra 2008 disponerede de danske styrker i Afghanistan over et antal EH 101 transporthelikoptere, der skulle hjælpe med opklarings- og sikringsopgaver samt klare visse former for personeltransport. Her har en dansk soldat fra en kontrolpost fanget skyggen af en helikopter over det øde ørkenlandskab, hvor langvarige sandstorme ofte gjorde kampen imod Taleban vanskelig.

70

9788770666459_indhold.indd 70

Krigen blev opfattet som ”en god krig”. Det syntes oplagt retfærdigt at gå i krig mod en fjende, der havde anrettet et alvorligt angreb på vesten. Det virkede rigtigt at sætte det fundamentalistiske Taleban, der også praktiserede en ekstremt kvindeundertrykkende politik, på porten. Der var bred konsensus blandt de politiske partier om det danske engagement. Men der var forskellige begrundelser for den danske deltagelse, der spændte fra Dansk Folkeparti, der ikke havde noget problem med, at man slog jihadister fra Taleban ihjel, til Socialistisk Folkeparti, der fokuserede på, at man gjorde noget for kvinders mulighed for uddannelse. Til trods for de mange dødsofre viste opinionsundersøgelser helt frem til 2012, at der var et flertal i den danske befolkning, der støttede den danske deltagelse i krigen. ”DEN KONTROVERSIELLE KRIG”: DANMARK I IRAK 2003-2007 Efter at den store FN-aktion havde trængt Irak ud af Kuwait i 1991, stoppede den allierede styrke ved den irakiske grænse. Det var den aftale, som resolutionen fra Sikkerhedsrådet gik på. Kurderne i det nordlige Irak og det diskriminerede shiamuslimske flertal i det sydlige Irak gjorde oprør imod Saddam Husseins sunnimuslimske diktatur. USA og England indførte flyforbudszoner over det nordlige og det sydlige Irak, hvor irakiske fly ikke måtte operere, men hjalp ikke de to oprørsgrupper på landjorden. Saddam Husseins militær kunne derfor nedkæmpe oprørerne. Der blev indført FNsanktioner imod Irak, der blandt andet blokerede for frit salg af irakisk olie. Saddam Hussein førte sig fortsat frem med en truende retorik. Det blev antaget, at Irak havde en betydelig produktion af kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben. FN’s våbeninspektører, der fik lov at foretage DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


inspektion i Irak, kunne dog ikke finde sådanne våben. Der blev dog lagt mange hindringer i vejen for våbeninspektørerne. Efter 9/11 2001, krigen imod terror og angrebet på Afghanistan, karakteriserede den amerikanske præsident George W. Bush et antal stater som slyngelstater, som var uden for det internationale samfunds diplomatiske rækkevidde. En af disse stater var Irak. Den amerikanske regering fremlagde i FN ”beviser” på, at Saddam Husseins regime producerede masseødelæggelsesvåben. Samtidig påstod man også, at Irak havde nære forbindelser til Al Qaeda. Derfor forsøgte USA at få FN’s Sikkerhedsråd til at udfærdige en resolution, der skulle retfærdiggøre et præventivt angreb på det farlige Irak. Men det kunne der ikke skabes enighed om. Heller ikke NATO optrådte i enighed, da hverken Frankrig eller Tyskland ville gå i krig med Irak på det grundlag, der forelå. Den amerikanske præsident besluttede så, at USA ville angribe Irak uden FN-mandat og uden et samlet NATO. Han inviterede de lande, der ville være med i det, han kaldte koalitionen af de villige stater. England, Italien, Spanien, Polen og Danmark og en del flere bakkede op om den amerikansk ledede angrebskrig imod Saddam Husseins Irak. I Danmark ­ estående af VK-regerinvedtog et meget snævert flertal i Folketinget b

Det var ikke vanskeligt at få danske soldater til at melde sig til krigene i Irak og Afghanistan. Mange meldte sig flere gange til en seks måneders tørn. Her er danske soldater på patrulje i Irak.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 71

71

06/04/2017 11.27


gen med dens parlamentariske støtteparti DF at lade danske soldater og krigsskibe deltage i krigen. Der var første gang, at en dansk regering gik i krig uden at have en meget bred politisk opbakning, og det var første gang siden 1945, at Danmark gik i krig uden et FN-mandat eller et enigt NATO. Men den danske statsminister Anders Fogh lagde vægt på et særlig godt forhold til USA og ville være med. Allerede kort efter krigens begyndelse gjorde Anders Fogh op med den gamle ”hvad skal det nytte?”-tankegang, da han argumenterede for, at Danmark må og skal bakke helt og holdent op om USA. Senere samme år holdt han den 29. august 2003 en tale, hvor han forsvarede det danske engagement. Det var på 60-års dagen for 29. august 1943, hvor den danske regering opgav samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Anders Fogh kritiserede datidens danske politikere for den eftergivenhedspolitik, som de førte op til og under Anden Verdenskrig. Han henviste i talen til det danske engagement i Jugoslavien i 1990’erne og argumenterede for, at man må kæmpe for sine demokratiske idealer. Den amerikanske hær angreb i marts måned 2003 Irak og nedkæmpede på nogle få uger den irakiske hær, og præsidenten kunne erklære ”mission accomplished”. Freden blev imidlertid meget vanskeligere at vinde. Da krigen var vundet, bakkede flere politiske partier op om, at danske soldater i hold på omkring 500 mand skulle indsættes sammen med engelske styrker i det sydlige Irak i nærheden af byen Basra for at sikre freden. Krigen kostede otte danske soldater livet, før den danske styrke blev trukket ud i 2007. Det første offer i enhver krig er sandheden. Det var også vanskeligt at komme til bunds i de sager, der handlede om, hvorvidt danske soldater havde optrådt korrekt, når de udleverede irakiske og afghanske fanger til amerikanske enheder.

72

9788770666459_indhold.indd 72

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Da man ikke fandt masseødelæggelsesvåben i Irak, og da der ikke var forbindelse imellem Irak og Al-Qaeda, blev rationalet bag krigen set i bakspejlet at afsætte en modbydelig diktator for at erstatte hans styre med et moderne demokrati. Der blev afholdt frie valg i landet. Det lykkedes for shia-muslimerne at sætte sig på regeringsmagten. Nyordningen resulterede i vedvarende sekterisk vold, hvor de to store hovedretninger inden for islam - sunni og shia - bekrigede hinanden.

”JÆGER I KRIG MED ELITEN” I 2009 udgav en dansk jægersoldat Thomas Rathsack en bog om sine oplevelser som medlem af Jægerkorpset i Irak og Afghanistan. Jægerkorpset og Frømandskorpset er danske elitesoldater, der bruges til krævende specialopgaver. Da bogen skulle udkomme, forsøgte Forsvarskommandoen ved et fogedforbud at få bogen standset. Derfor trykte dagbladet Politiken i ytringsfrihedens navn hele bogen i et tillæg til avisen. Et fogedforbud var dermed meningsløst. Kort tid efter blev Rathsack sigtet for at have overtrådt sin tavshedspligt og suspenderet fra sin stilling i forsvaret. Forsvaret argumenterede med, at Rathsack med sin bog havde røbet militære hemmeligheder og dermed hjulpet fjenden fx Taleban i Afghanistan. Han skulle have bragt sine soldaterkammerater og rigets sikkerhed i fare. Kort tid efter forklarede forsvarsminister Søren Gade (V), at der allerede forelå en arabisk oversættelse på nettet. Dette syntes umiddelbart at gøre sagen meget værre. Men det viste sig, at det var embedsmænd i forsvarsministeriet, der på eget initiativ havde ladt ”JÆGER i krig med eliten” oversætte til arabisk og derefter fremsendte denne oplysning til avisen BT. Motivet må have været at styrke anklagen imod jægersoldaten. Men de embedsmænd, der lod bogen oversætte til arabisk, var ikke opmærksom på, at oversættelsen var en ren Google-translate. Arabiskkyndige kunne efterfølgende forklare, at bogen var ulæselig i den arabiske udgave. Desuden taler praktisk taget ingen i Afghanistan arabisk! Hvorfor skrev Rathsack bogen? Titlen er dobbelttydig: ”…i krig med eliten”. Jægersoldaten er stolt over, at danske elitesoldater er lige så gode som deres engelske og amerikanske kolleger. Jægerkorpset kan måle sig med elitekorps fra England og USA. Men han har også en anden dagsorden. De danske elitekorps deltog allerede fra 2001 i Afghanistan og havde også opgaver i Irak. Dette har der imidlertid ikke været nogen pressedækning af. Den danske regering fører krig efter Geneve-konventionerne, som er internationalt vedtagne regler for, hvordan man fører krig på en ansvarlig måde. Men de krige, som Danmark har deltaget i i Irak og Afghanistan, er ulige krige. Her kæmper FN- og NATOstyrker forsynet med det mest avancerede militære udstyr imod guerillabevægelser, der betjener sig af langt mindre avancerede våben. Man taler om asymmetriske krige. Disse guerillabevægelser ser stort på Genevekonventionerne og tvinger også danske styrker ud i en krig uden regler. Her indsættes også elitekorps, som i nogle tilfælde må vælge at se bort fra Genevekonventionerne. Det betyder, at også danske soldater har været involveret i ”den beskidte krig”. Det bryder de danske politikere, kaldet eliten, sig dog ikke om at tænke på. Derfor har der praktisk taget ikke været nogen omtale af denne del af det danske militære engagement. Rathsack udgav bogen, fordi han mente, at den danske offentlighed burde vide, at også danske elitekorps var på banen fra starten og med til det beskidte arbejde.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 73

73

06/04/2017 11.27


Thomas Rathsack blev frifundet ved retten, genoptog sit arbejde ved Forsvaret, men modtog en alvorlig tjenstlig irettesættelse, der fik ham til at opgive sit arbejde i Forsvaret. Hans bog er solgt i 250.000 eksemplarer og Ratsack er i dag forfatter og foredragsholder. Thomas Rathsack uddannede sig til jægersoldat, men valgte en anden karriere, da han ikke i 1990’erne kunne bruge sin elite- soldat uddannelse i praksis. Han søgte tilbage til korpset, da krigen imod terror satte ind. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan omkring årsskiftet 2001/2002 modtog han den højeste amerikanske udmærkelse, Presidential Unit Citation.

HVORFOR ER DANMARK SÅ AKTIV I ”OUT OF AREA” MISSIONER? Dansk sikkerhedspolitik har ændret sig markant siden afslutningen på Den Kolde Krig. Danmark fokuserer ikke længere som under Den Kolde Krig på FN-sporet, og Danmark har deltaget og deltager i en lang række ”out of area”-operationer, altså militære aktioner uden for landets grænser. Til trods for et forsvar af beskeden størrelse bidrager Danmark i forhold til sin størrelse med betragtelige kontingenter soldater og fly. Det kan være vanskeligt at forstå, hvordan Danmark forsvarede sin sikkerhed ved i mere end ti år at deltage i en krig i Afghanistan. Krigen imod terror har haft konsekvenser for Danmark og danskere, ikke mindst fordi Danmark blev stærkt profileret i forbindelse med Muhammed-karikaturkrisen i 2005-2006.

74

9788770666459_indhold.indd 74

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Danmark har været i krig flere steder siden 1990. Krigene har haft sine omkostninger. Såvel indsatsen i Jugoslavien, i Irak og i særdeleshed Afghanistan kostede menneskeliv. Alligevel har opinionsundersøgelser igen og igen påvist, hvordan et flertal af danskere bakker om omkring det danske engagement. Sammenlignet med udlandet, synes opbakningen til ”out of area”-operationer at være større i Danmark end noget andet sted.

Karikaturtegningerne i Jyllands-Posten af profeten medfødte p ­rotester blandt herboende muslimer, blandt ambassadører fra muslimske lande og ikke mindst i Mellemøsten. Her blev danske konsulater og a­ mbassader angrebet. Billeder af Anders Fogh blev brændt sammen med billeder af den amerikanske præsident, ligesom Dannebrog blev brændt sammen med Stars & Stripes. Danmark blev pludseligt et meget synligt land for islamistiske terrorister, og PET har lige siden vurderet risikoen for t­error imod danske institutioner og personer som værende meget h ­ øjere end før. Danmark, der indtil afslutningen på Den Kolde Krig satsede på ”blød magt” i udenrigspolitikken (diplomati & udviklingsbistand), har efter 1989 i stadig stigende grad været med til at anvende ”hård magt” (militær indsats). Og der går en lige linje fra 1989 og til i dag i denne udenrigspolitik, uanset hvilken regering Danmark har haft. En markant sikkerhedspolitisk forsker har fremført, at når Danmark så villigt deltager i amerikansk ledede operationer, er det udtryk for et ønske om at fastholde et amerikansk engagement i Europa, i en tid hvor amerikansk udenrigspolitik er på vej til at fokusere på Asien. Da EU ikke har en fælles udenrigspolitik, er det i dansk interesse at fastholde USA i Europa, da Danmark ellers kunne komme i en situation, hvor det igen må rette ind i forhold til nærliggende stormagter. MILITARISME? Da EF blev til EU med Maastricht-traktaten i 1993, stod Danmark i en ny udenrigs- og forsvarspolitisk situation. Danmark havde opgivet sin tra-

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 75

75

06/04/2017 11.27


ditionelle neutralitet med medlemskabet af NATO allerede i 1949. Men afslutningen af Den Kolde Krig og oprettelsen af Den Europæiske Union gav mulighed for en mere aktivistisk udenrigspolitik. EU tilsammen udgør den største økonomiske aktør på globalt plan, men har ikke den udenrigspolitiske og militære styrke, som denne store økonomiske betydning lægger op til. De store europæiske lande er ikke enige om udenrigspolitiske spørgsmål, og EU har ikke noget fælles forsvar eller nogen fælles hær. Derfor går Danmark og de andre medlemsstater også deres egne veje i udenrigspolitiske s­ ammenhænge. Tyskland holder af historiske årsager en meget lav profil i forhold til at engagere sig militært. Politikken er, at der hvor tyske tropper tidligere (mellem 1939-1945) har været, skal tyske tropper ikke udstationeres. Frankrig hævder en traditionel enegang i udenrigspolitiske spørgsmål, mens England, der har sit specielle forhold til USA, konsekvent bakker op om USA. I Danmark er der bred politisk konsensus omkring det danske engagement i de mange ”out of area”-operationer. Der var ingen politisk og heller ikke nogen større folkelig debat om krigenes nødvendighed, betydning eller konsekvens. Modstanderne af krigene i den offentlige debat er ganske få. Ikke desto mindre har der været debat om, hvorvidt de internationale engagementer har været succesfulde. Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien er endt i borgerkrige, som det store internationale engagement har været med til at skabe eller forstærke. Det er ikke nok at vinde krige, og det har været debatteret om, der har været gode exit-strategier for missionerne og strategiske planer for, hvad der skulle gøres, når den militære trussel Der var langt hen ad vejen opbakning i den danske befolkning til engagementet i Afghanistan. Men der var også kritiske røster, her en demonstration i mod krigen på Kongens Nytorv i København.

76

9788770666459_indhold.indd 76

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


var nedkæmpet. Der har således også været fremført, at rene militære engagementer kun er med til at fjerne symptomer, men ikke er i stand til at løse dybereliggende årsager og problemer. Danmarks krigsdeltagelse har også gang på gang givet anledning til uenighed og misforståelser imellem forsvaret og politikerne. I enhver krig er der modsætninger imellem, hvordan politikere og generaler vil føre krig. Er krig for vigtigt til at overlade til generaler? Eller er krig for farligt til at overlade til politikere? KRIGEN HJEMME I DANMARK 1990-2016 Danmark har i de seneste 25 år været engageret i internationale operationer og har siden 2001 været i krig. I 2011 blev et mindesmærke på Kastellet i København indviet til ære for de faldne danske soldater i de mange FN-aktioner siden 1948 og for de danske soldater, der mistede livet i Jugoslavien, Irak og Afghanistan. Det blev i 2009 vedtaget, at 5. september skal være en ny national dansk flagdag for Danmarks udsendte. I 2015 besluttede forsvarsministeriet, at alle de 32.000 danske veteraner fra samtlige internationale engagementer med dansk deltagelse siden 1948 skulle tildeles en medalje. Men bortset fra de familier, der mistede soldater i krigene, og bortset fra de soldater, der vendte hjem invaliderede enten på krop eller sjæl, mærkede det store flertal af den danske befolkning ikke noget til krigen. Det danske engagement i fjerne lande kunne ikke føles i hverdagen. Ingen led afsavn, ingen manglede noget, og der var ikke knaphed på noget som helst. Det blev i løbet af det langvarige engagement i Afghanistan almindeligt at se biler med et ”Støt vores soldater”-logo.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 77

77

06/04/2017 11.27


Mindesmærket for de faldne danske soldater i internationale missioner siden 1948, Kastellet

Der var i forbindelse med de danske engagementer i såvel Irak som Afghanistan et antal kontroversielle sager. Der var debat om, hvorvidt danske soldater udleverede fanger til amerikanske enheder, og om der blev anvendt tortur for at få fanger til at røbe militære hemmeligheder. Der var efter engagementerne debat om, i hvilket omfang de tolke, som arbejdede for de danske styrker i Irak og Afghanistan, skulle t­ ilbydes asyl. Til trods for en på mange måder kritisabel veteranpolitik, til trods for at stadig flere pådrog sig PTSD (post traumatisk stress syndrom) og til trods for, at Forsvarsministeriet blev ramt af flere skandaler, syntes krigene at være populære. Det beredskab, som blev stillet til rådighed for hjemvendte veteraner, var i begyndelsen af 90’erne helt utilstrækkeligt, og selv om det blev forbedret undervejs, mener mange, at forsvaret ikke har taget tilstrækkelig hånd om de udsendte, der har måttet kæmpe med tunge PTSD-eftervirkninger. Den danske hær består i princippet af værnepligtige menige, men i dag er der så mange, der melder sig frivilligt, at værnepligten synes overflødig. Forsvaret må afvise en del af de mange ansøgere. Hvor det for 25 år siden nærmest var flovt at vise sig i uniform, er det i dag helt almindeligt, at soldater skilter med deres profession. DANMARK VERSUS DAESH/ISLAMISK STAT 2014 I 2014 opstod DAESH, der selv kalder sig Islamisk Stat. Der refereres sommetider til Islamisk Stat som ISIS eller ISIL, der er forkortelser for Islamisk Stat i Levanten (Mellemøsten) og Islamisk Stat i Irak og Syrien.

78

9788770666459_indhold.indd 78

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


DAESH er en arabisk forkortelse for en ikke anerkendt jihadist-stat, der følger den fundamentalistiske Wahhabi-tradition inden for sunni-islam. De fleste politiske ledere i den vestlige verden omtaler med vilje Islamisk Stat sådan, blandt andet fordi tilhængere af IS netop ikke bryder sig om denne forkortelse. DAESH kom hurtigt til at kontrollere store dele af Irak og dele af Syrien, der havde været hærget af en kompliceret borgerkrig siden 2012. DAESH vil oprette et kalifat i området. En kalif er profetens efterfølger og både en religiøs og politisk leder. I et kalifat gælder sharia, som er muslimsk, religiøs lovgivning. I sommeren 2014 indtog DAESH den store irakiske by Mosul, der kun ligger ca. 100 km nord for Bagdad. I første omgang forholdt det internationale samfund sig tøvende til den nyopståede og overraskende trussel. DAESH ødelagde shia-muslimske moskeer, truede det autonome kurdiske Nordirak og angreb det yazidiske folk som vantroende. DAESH betjente sig af rå vold. Da DAESH udsendte en række videoer, hvor man henrettede amerikanske, franske og engelske journalister, tog USA initiativ til at skabe en koalition af stater vendt imod DAESH. Koalitionen bestod af NATO-lande samt en del arabiske lande, der kunne være nervøse for, om DAESH skulle brede sig i området. Danmark deltog med syv F16-jagerfly, samt en mindre antal soldater. Den amerikansk-ledede koalition indledte i efteråret 2014 massive ­luftbombardementer imod DAESH. Det er næsten umuligt at vinde en krig imod en guerillahær fra luften. Imidlertid brød hverken amerikanere eller andre sig om at indsætte landtropper i det inferno, der herskede i grænseegnene imellem Irak og Syrien. Derfor satsede koalitionen på at

DAESH, der i Danmark omtales som IS, Islamisk Stat, betjener sig af offentlige henrettelser ved halshugning. Organisationen lagde også videoer ud på nettet, hvor man ser vestlige journalister blive henrettet.

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 79

79

06/04/2017 11.27


bevæbne og støtte de irakiske kurdere, der gerne ville kæmpe i området blandt andet for at beskytte det kurdiske mindretal i Syrien. De danske jagerfly fløj i 2014-15 i togter imod DAESH over Irak på opfordring fra den irakiske regering, mens USA selv tog sig af de mere kontroversielle bombardementer af DAESH i Syrien. Fra 2016 udvidedes det danske engagement i krigen imod DAESH sig til også at kunne omfatte bombninger i Syrien. AKTIVISME OG TILPASNINGSPOLITIK – DANMARKS FORHOLD TIL FREMMEDE STORMAGTER I de sidste årtier har Danmark ført en aktivistisk udenrigspolitik, som står i klar modsætning til den traditionelle tilpasningspolitik fra før og under Den Kolde Krig. Men Danmark er et lille land i en stor globaliseret verden, og nye stormagter er på vej. Danmark må derfor i lighed med andre små og mellemstore lande tilpasse sig nye magtbalancer. Det er fx blevet stadig vanskeligere for danske statsministre at mødes med Tibets åndelige leder Dalai Lama. Kina, der kontrollerer Tibet, kan ikke acceptere disse møder, og Danmark måtte under Lars Løkkes regering i forbindelse med klimatopmødet COP 15 i 2009 garantere Kina, at Danmark ikke støtter et selvstændigt Tibet. Derfor griber politiet ind imod demonstrationer til fordel for et frit Tibet, når kinesiske topledere er på besøg i Danmark. Danmark kan ikke ændre på sin geografiske placering og må i nærområdet forholde sig realpolitisk og afbalanceret til et ny-nationalistisk Rusland. Rusland optræder truende over for Ukraine, men optræder også i Østersø-området, hvor danske F16-fly ofte må markere dansk luftrum. Dansk politi forsøgte ved flere lejligheder at afskærme kinesiske topledere på besøg i Danmark imod at se fredelige demonstrationer til fordel for et frit Tibet. Da det var uklart, hvem der havde givet ordre til denne overtrædelse af den grundlovssikrede ytringsfrihed, nedsatte justitsminister Søren Pind (V) i 2016 en kommission, der skulle afhøre et meget stor antal politifolk, embedsmænd og ministre i sagen.

80

9788770666459_indhold.indd 80

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


De baltiske lande Estland, Letland og Litauen, der blev medlemmer af NATO i 2004, har store russiske mindretal og føler sig truede. NATO afholder øvelser i området og besluttede i 2016 at stationere et mindre antal tropper for at sende klare signaler til Rusland. Samtidig giver den nye aggressive russiske nationalisme anledning til debat om et fornyet dansk territorielt forsvar. HVILKE UDFORDRINGER STÅR DANMARK OVER FOR? Danmark står over for en række nye udenrigs- og forsvarspolitiske udfordringer. Danmark har for længst lagt 1864 bag sig. Traumet fra 1864 blev overtrumfet af traumet fra 9. april 1940. Det fik Danmark til at vælge side i 1949. Og siden 1990 har Danmark ført en aktivistisk udenrigspolitik. Danmark bruger omkring 1,2 procent af BNP på forsvaret, selv om NATO alle dage har ønsket, at medlemslandene brugte omkring 2-3- procent. Forsvaret har undergået betydelige forandringer siden Den Kolde Krig. Forsvaret er ikke længere gearet til at imødegå et fjendtligt angreb på selve Danmark, da man i 2004 besluttede at nedlægge det egentlige territorialforsvar. Kaserner blev nedlagt, og det danske forsvar blev slanket og omstillet til at deltage i ”out of area”-aktioner. Samtidig måtte Danmark også tage stilling til en ny tids krig. Rygraden i det danske luftvåben var de omtalte F16-jagerfly. De var ved at være forældede, og Danmark skulle foretage en enorm investering i en ny flytype. I juni 2016 blev der indgået en bredt politisk forlig om indkøb af 27 amerikanske Joint Strike Fighter F35, der over tid skal erstatte de forældede F16. Fremtiden byder også på cyberkrig og -forsvar. Den allernyeste historie har vist mange eksempler på, hvad hackere kan gøre ved store og avancerede it-systemer. Det lader til at være meget vanskeligt at dæmme op for it-spionage, og der er endnu ikke konsensus omkring, hvordan man svarer igen på angreb på it-systemer. Men forsvaret har afsat midler til formålet. I 2015 skrev den danske general Knud Bartels, der var den højest placerede danske officer i NATO nogensinde, og som havde været formand for NATOs militærkomite et åbent brev til den nye forsvarsminister. Her gjorde han sig til talsmand for en bekymring, der deles af mange officerer, om at Danmark ikke kan leve op til sine forpligtelser i NATO. De seneste forsvarsforlig har budt på store besparelser, således at det danske forsvar er reduceret til omkring 6 brigader af 800 mand. Det er halvdelen af en division og en halv hær, og samtidig mangler alle tre værn (hæren, flåden og flyvevåbnet) kapacitet og kan ikke operere uden støtte fra vores allierede. Meget peger derfor på, at der ikke er overensstemmelse imellem, hvad politikerne vil med forsvaret, og hvad de vil betale for det. Når dette kapitel har handlet mere om forsvarspolitik end udenrigspolitik, skyldes det, at perioden har budt på en udenrigspolitik, hvor

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 81

81

06/04/2017 11.27


forsvarspolitikken har været i fokus. I 1990’erne handlede Danmarks udenrigspolitik om EU og menneskerettigheder, og i den forbindelse blev Danmark engageret på Balkan i det tidligere Jugoslavien. Efter 2001 blev Danmark involveret i krigen imod terror og engagerede sig i en lang række ”out af area”-operationer. Danmark har næsten uafbrudt været i krig fra Golfkrigen 1990-91 og til kampen imod DAESH i Syrien og Irak. Den fjerne krig har dog ikke haft indflydelse på det store flertal af danskeres daglige liv. Men udenrigspolitik er andet end forsvarspolitik, og ud over de forsvarspolitiske udfordringer står Danmark over for en lang række andre udenrigspolitiske overvejelser. Det europæiske fællesskab i EU gennemgår i disse år sin alvorligste krise siden 1992. Den økonomiske krise fra 2008 og det gældsplagede Grækenland har rystet Euro-konstruktionen. Migrationen til EU fra Mellemøsten og Afrika har pustet til nationalismen i mange medlemsstater. I en situation, hvor der mere end nogen sinde synes at være brug for fælleseuropæiske løsninger, er der stor skepsis over for EU-projektet i mange medlemslande. Danskerne stemte nej til at ophæve retsforbeholdet i december 2015 og har nu begrænset samarbejde med Europol i en tid, der er vidne til grænseoverskridende terrorisme. De mange flygtninge har bragt det grænseløse Europa i Schengen-samarbejdet under hårdt pres. Og den danske EU-skepsis har i dag bredt sig langt ind i de borgerlige og tidligere så EU-positive partier. Således gav udenrigsminister Kristian Jensen (V) i foråret 2016 udtryk for, at vi skal have mindre EU og mere magt tilbage til Danmark.

Briterne stemte den 23.06.2017 om deres medlemskab af EU. Det blev leave-siden, der vandt: 52,5 % af stemmerne ønskede britisk exit (forkortet BREXIT) ud af EU.

82

9788770666459_indhold.indd 82

DANMARK I NYESTE TID

07/04/2017 11.51


TEKSTER 1. Statsminister Anders Fogh Rasmussen: Kronik: ’’Hvad kan det nytte?’’, 26.03.2003 2. Holger K. Nielsen: Tale imod krigen i Irak, 22.05.2003 (uddrag) 3. Knud Bartels’ brev til forsvarsministeren, 26.06.2015

1.  Statsminister Anders Fogh Rasmussen: ’’Hvad kan det nytte?” Kronik, Berlingske Tidende, 26.03.2003 Europas og EU’s fremtid ligger ikke i konfrontation med USA. Vi kan være uenige med amerikanerne om konkrete spørgsmål. Men det, der forener os, er langt stærkere end det, der skiller os. Fra historien ved såvel Europas små lande som de øst- og centraleuropæiske lande, at deres sikkerhed ligger bedre i hænderne på amerikanerne end på de europæiske stormagter. Dertil kommer, at Europa ikke kan løfte væsentlige sikkerhedsopgaver alene, når det kommer til stykket. Den internationale terrorisme kan vi ikke bekæmpe eller beskytte os imod alene. Vi behøver amerikanernes hjælp. Derfor vil det europæiske hovedspor også i fremtiden være en stærk alliance over Atlanten mellem Europa og USA. Danmark befinder sig solidt og godt på dette hovedspor. Regeringens og Dansk Folkepartis beslutning om, at Danmark aktivt skal støtte den amerikansk ledede koalition, skal vi se i dette lys. Tiden er inde til at stoppe Saddam Husseins farlige spil med verdenssamfundet, før det er for sent. Kun amerikanerne har den militære styrke til at afvæbne Saddam og befri Irak. Men vi har en pligt til at hjælpe. Vi kan ikke blot sejle under bekvemmelighedsflag og lade andre slås for frihed og fred. Det har der været for meget af i Danmarks fortid. Hvis vi mener noget alvorligt med vore demokratiske værdier, må vi også være parate til at yde vort lille bidrag til den internationale koalition.

Den verdensomspændende terrorisme har afløst Den Kolde Krig tofronts-konfrontation. I den forstand er terrorismen en langt farligere og mere uforudsigelig fjende. Også her må vi spørge os selv: Hvem kan bedst garantere Danmarks sikkerhed? Mit svar er meget klart. Danmarks sikkerhed er bedre garanteret af en supermagt i Nordamerika end af den skrøbelige og bevægelige magtbalance mellem Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Det er da muligt, at vi en gang i fremtiden vil se et Europa, der er i stand til at tage vare på egen sikkerhed. Men det vil kræve et kvantespring fremad i EU-samarbejdet. Det vil kræve, at Europas stormagter giver afkald på den nationale selvbestemmelsesret i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Og det vil kræve væsentligt større ressourcer til forsvar, end dem vi er villige til at afsætte i dag. Det er ikke realistisk i en forudselig fremtid. Derfor er alliancen med USA helt afgørende for dansk sikkerhedspolitik. Og så må vi også være parate til at hjælpe USA, når vi bliver bedt om det til en aktion mod en skrupelløs militærdiktator, som truer freden og giver næring til terrorisme. Beslutningen om at deltage i den internationale koalition er et opgør med den passive tilpasningspolitik. Den er udtryk for, at Danmark skal være parat til at forsvare væsentlige værdier ved selv at yde et militært bidrag. Det ligger lige under huden, at Danmark helst skal tilpasse sig ydmygt, villigt og passivt til, hvad de dominerende europæiske stormagter siger. Sådan var det fra 1864 til 1945, hvor vi lydigt tilpassede os signalerne fra den store tyske nabo. Det førte til hykleriet

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 83

83

06/04/2017 11.27


under Første Verdenskrig og den usle samarbejdspolitik med tyskerne under Anden Verdenskrig. Og sådan var det under Den Kolde Krig, hvor toneangivende kredse i det danske samfund ønskede mere eller mindre passiv tilpasning til signalerne fra det kommunistiske Sovjetunionen og Warszawa-pagten. Beslutningen om at deltage i den internationale koalition er et opgør med den passive tilpasningspolitik. Den er udtryk for, at Danmark skal være parat til at forsvare væsentlige værdier ved selv at yde et militært bidrag. Den indebærer, at Danmark står frem og bliver synlig på verdensscenen. I visse kredse vækker det ubehag. For de er stadig grundlæggende præget af ”hvad-kan-det-nytte”-tankegangen. De vil helst, at Danmark ikke bliver hørt og set og bliver ubehageligt til mode, hvis Danmark indtager en klar holdning på tværs af, hvad andre lande måtte mene. Filosofien bag den passive tilpasningspolitik blev formuleret allerede i 1905, da den senere radikale udenrigsminister, P. Munch udtalte: ”… det første og sidste Krav vi skal stille til det danske Diplomati er, at det skal holde sig i Ro og gøre sit yderste til, at vi kan leve så ubemærket som muligt.” Ikke se. Ikke høre. Ikke tale. Ikke udsætte sig for kritik. Leve så ubemærket som muligt. Det var kernen i det ydmyge diplomati, som prægede dansk udenrigspolitik helt frem til 1988. Men det er slut. 2. Holger K. Nielsen, formand SF ’’Danmark er i krig” Tale ved demonstration foran den ­amerikanske ambassade, 22.03.2003 Danmark er i krig. Et flertal i Folketinget ­besluttede i går, at Danmark skal være en krigsførende nation. Danmark skal være en besættelsesmagt. Unge danske mænd skal sendes til Irak for at deltage i den amerikanske krig. Det her er i sandhed et historisk øjeblik.

84

9788770666459_indhold.indd 84

Denne krig er ulovlig. Den strider imod folkeretten. Når den danske regering hævder, at den bygger på et FN-mandat, er det direkte usandt. Men det bekræfter, at “sandheden er krigens første offer”. De mange bortforklaringer er udtryk for, at flertallet i Folketinget har en dårlig sag. De burde vide, at det er fuldstændig uansvarligt at sende danske soldater i krig uden et FN-mandat. Det er uansvarligt at sende danske soldater i krig med et lille flertal i Folketinget og et flertal imod sig i befolkningen. For et flertal i befolkningen har gennemskuet regeringen. Vi køber ikke regeringens argumenter. Anders Fogh har kaldt os nyttige idioter for Saddam Hussein. Han burde skamme sig. Han ved udmærket, at ingen af os, som står her, støtter Saddam Hussein. Han ved udmærket, at vi afskyr Saddam Hussein som en brutal diktator. Hvad han ikke forstår er, at krigen altid må være den absolut sidste mulighed. Krig er drab af uskyldige civile. Krig er dræbte børn. Krig er sønderflåede lig. Krig er brændende byer og rygende ruinhobe. Ansvarlige politikere vil gøre alt for at undgå krigen. Denne ansvarlighed har George Bush, Tony Blair og Anders Fogh ikke. De har tværtimod gjort, hvad de kunne for at sætte krigen i gang. Var der andre muligheder end krigen? Ja, det var der! Den fredelige afvæbning gennem FN’s våbeninspektører kunne fortsætte. Det var faktisk, hvad et flertal i FN’s sikkerhedsråd ønskede. Men USA ville krigen. George Bush havde malet sig op i et hjørne, hvor krigen blev uundgåelig. USA vil have magten over olien. USA vil virkeliggøre Bush-doktrinen, hvor USA forbeholder sig ret til et såkaldt forebyggende angreb når som helst og hvor som helst. Med Irak-krigen er der ved at blive skabt en helt ny verdensorden, hvor magten står over retten. Hvor USA har påtaget sig rollen som verdens moralske overdommer og politimand. Hvor USA har tiltaget sig retten til at

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


definere, hvilke konflikter, der skal gribes ind i – og hvordan det skal gøres. Denne verdensorden støtter nu også den danske regering. Men vi vil ikke acceptere en verdensorden, hvor FN undergraves. Vi vil ikke acceptere en verdensorden, der udformes og styres af verdens stærkeste militærmagt. Krigen er gået i gang. Naturligvis vil USA vinde krigen. Men prisen kan blive så høj, at det bliver umuligt at vinde freden. Slaget om Irak vil blive vundet, men hvad hjælper det, hvis krigen imod den internationale terrorisme tabes. Den oprindelige begrundelse for Irak-krigen var kampen imod terrorismen. Men det har været umuligt at påvise sammenhængen mellem Irak og Osama Bin Laden og hans terrornetværk. Og her ligger det virkelige paradoks: i stedet for at svække terrorismen, vil terrorismen blive styrket af den amerikanske krig. Hvis vi skal bekæmpe den internationale terrorisme, bliver vi nødt til at tænke i en sikkerhedspolitik, der ikke er styret af krigslogikken og den militære tænkning. I disse dage er jeg flov over at være dansker. Men jeg ranker ryggen, når jeg ved at så mange danskere er imod denne krig. Når jeg kan se, så mange stå her i dag. Kære venner: vi skal fortsætte aktiviteterne. Det betyder noget, at vi står her. Hvis vi skal skabe en retfærdig verdensorden, er det ikke Anders Fogh og George Bush, men os, der skal skabe den. 3. General Knud Bartels, formand for NATOs generalkomité Brev til Forsvarsministeren Berlingske Tidende kunne den 11. august 2015 offentliggøre et brev som den daværende formand for NATOs militærkomite skrev til den netop tiltrådte forsvarsminister. General Bartels var dansk forsvarschef, mens det danske engagement toppede i Afghani-

stan. Senere blev han den højest placerede danske officer i NATO nogen sinde. I 2015 skrev han som NATO-chef nedenstående brev til den danske forsvarsminister. NATO Headquarters, Boulevard Leopold III, B-1110 Bruxelles 26. juni 2015 Hr. Forsvarsminister Som følge af valget havde jeg ikke mulighed for at gennemføre møde med Forsvarsministeren som planlagt i forbindelse med min aftrædelse som formand for NATOs Militærkomite. Tillad mig i stedet med dette brev, at overdrage min vurdering af forhold af betydning for Danmarks rolle i NATO. Det er min vurdering, at Danmark stadig nyder anerkendelse for deltagelse i NATO operationer og stabe på baggrund af vores engagement i de seneste år. Anerkendelsen er opnået i kraft af kvaliteten af det udsendte personel især i operationer. Jeg ser imidlertid med stigende bekymring på, at Danmark ikke længere synes at kunne fastholde sin fremtrædende rolle i alliancen, idet jeg oplever en stigende diskrepans mellem ambitionsniveau og evne til at bidragesammenholdt med en række udestående beslutninger om Danmarks fremtidige strategi i alliancen. Dermed ser jeg Danmark rolle i alliancen som udfordret. Samtidig vil Danmark efter min fratrædelse som formand for militærkomiteen ikke længere have personer på ledelsesposter i alliancen, det være sig civilt eller militært, hvorfor Danmark mister synlighed og indflydelse. Det var desuden min vurdering, at forudsætningerne for det seneste forsvarsforlig (2013-2017) er blevet forbigået af udviklingen i det europæiske sikkerhedsbillede. Ruslands sikkerheds og forsvarspolitiske ambitioner øst og nord for alliancen samt sikkerhedssituationen langs den sydlige og sydøstlige grænse til alliancen medførte som

F ra T I L PA S N I N G til aktivisme . D ansk udenrigs - og sikkerhedspolitik

9788770666459_indhold.indd 85

85

06/04/2017 11.27


bekendt, at alliancens stats- og regeringsledere ved seneste topmøde i Wales vedtog den største restrukturering af NATOs styrker siden afslutningen af Den Kolde Krig. En restrukturering som fordrer øget vægt på, at enheder, sammen med øvrige alliancepartnere, kan gennemføre operationer i hele konfliktspekteret. Særlig for Danmarks nærområde gør sig gældende, at den militære udvikling i Kaliningrad- enklaven direkte har påvirket Danmarks og hele Baltikums militærstrategiske situation. Fra min position ser jeg således en række forhold, hvor Danmark ville kunne komme under pres på det militære niveau i relation til alliancens forventninger. Konkret ser jeg, at den nuværende dybde og bredde samt udholdenhed i bemanding og udrustning af det danske forsvars strukturer som udfordret. Danske enheder vil være afhængig af kritiske kapaciteter, som en allieret nødvendigvis vil skulle kompensere, hvilket begrænser danske enheders mulighed for at samarbejde og dermed relevans for øvrige allierede. Overordnet rejser det spørgsmålet om, hvordan samt med hvem, eller om hvorvidt Danmark i fremtiden vil kunne bidrage substantielt til NATOs reaktionsstyrker i Deterrence og Collective Defense. Tillad mig at pege på følgende forhold inde for de enkelte værn: I Hæren vil man i samarbejde med andre allierede være afhængig af artilleri … samt luftværn og langtrækkende panserværn, da disse kapaciteter ikke findes i den danske struktur. Desuden vil man være afhængig af Combat Service Support grundet begrænset organisatorisk kampingeniørstøtte. …

86

9788770666459_indhold.indd 86

I Søværnet vil man være afhængig af, at andre allierede varetager områdeluftforsvar … samt ubådsbekæmpelse … i maritime højintensitetsoperationer grundet mangel på langtrækkende luftforsvarsmissiler og antiubådskapacitet … For Flyvevåbnets vedkommende er man fra NATO opmærksom på, at anskaffelsen af nye jagerfly ikke er indarbejdet i materialeanskaffelsesbudgettet, hvorfor der er en bekymring for, hvorvidt anskaffelse og efterfølgende vedligeholdelse vil medføre yderligere reduktion i øvrige kapaciteter. … Ligeledes for alle tre værns vedkommende synes bemandingsstrukturer at mangle dybde og sammenhæng i forhold til udholdenhed, idet NATOs reaktionsstyrkekoncept fordrer, at enhederne er fuldt operative og bemandede i en cyklus på tre år. Generelt vurderer jeg, at Danmarks position i NATO samarbejdet vil komme under pres under det kommende topmøde i Warszawa 2016, hvis ikke Danmark kan fremlægge en plan for, for hvordan man fortsat substantielt ønsker at bidrage … i forhold til målsætningen om at stoppe nedgang i forsvarsbudgetterne samt gradvis øge til 2 % af BNP. … … vil jeg anbefale, at Danmark allerede nu begynder at overveje, hvordan man vil tilpasse det danske forsvar i forhold til den ændrede sikkerhedspolitiske situation … målsætning om at hæve forsvarsudgifter og investering. Ærbødigst Knud Bartels, General, Formand for NATOs Militærkomité

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


5. FRA INTERNATIONALISERING TIL GLOBALISERING I 1990 udløb den belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosmans kontrakt med klubben RFC Liège. Bosman ønskede at skrive kontrakt med Dunkerque i Frankrig, men RFC Liège krævede ifølge de da gældende transferregler en overgangssum på 12 mio. belgiske franc for at slippe ham, og det ville Dunkerque ikke betale. Bosman anlagde sag mod Liège; sagen endte i EU-domstolen, og i december 1995 faldt der dom. EUdomstolens afgørelse medførte dybdegående ændringer i europæisk elitefodbold. EU-domstolen består af en dommer fra hvert af medlemslandene samt 11 generaladvokater, der bistår dommerne i at forvalte EU’s dømmende magt. Domstolen afgør både sager, der er appelleret fra nationale domstole og sager, der handler om brud på EUlovgivning.

Bosman fik nemlig medhold i sin påstand om, at det var i strid med ­EU-traktaten at hindre en person i at skifte fra et job, som vedkommende ikke længere var kontraktligt bundet til. Domstolen mente, at det brød med EU-traktatens grundprincip om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men dommen gik videre og afgjorde, at det daværende system inden for det europæiske fodboldforbund (UEFA), hvor det ikke var tilladt for en klub at have mere end tre udenlandske spillere på banen samtidigt, også var i strid med EU-traktaten. Dommen betød i første omgang, at spillernes vilkår og retssikkerhed blev styrket over for klubberne, som nu kunne se en fordel i at tegne længere kontrakter. Men på længere sigt ændrede dommen også europæisk

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 87

87

06/04/2017 11.27


topfodbold, således at fx engelske Premier League klubber i flere tilfælde har spillet med hold uden en eneste englænder. Det betød, at de rige storklubber frit kunne købe de bedste spillere og derved underbygge og fastholde deres position som topklubber. Læren af dommen var, at EU-samarbejdet var blevet mere forpligtende, og at globaliseringen greb ind i flere og flere forhold. Man kunne ikke – som fodboldverdenen havde forsøgt – isolere sig med begrænsende ­regler for spillernes muligheder for at skifte arbejde eller for klubbernes muligheder for at købe de spillere, de ønskede. Dansk superliga-fodbold blev også præget af denne globalisering: i flere klubber er ca. halvdelen af spillerne nu udlændinge. HVAD ER GLOBALISERING? Globalisering betyder, at verden bliver mindre, i den forstand at flere mennesker, varer, serviceydelser, informationer og ideer bevæger sig over landegrænserne. Det er der ikke noget nyt i. Der er foregået en international handel i flere århundreder, og mange mennesker emigrerede til andre lande eller andre verdensdele. Især i perioden 1870-1914 var der en massiv udvandring fra Europa til Amerika. Og allerede i 1960’erne havde den canadiske filosof Marshall MacLuhan lanceret ideen om, at massemediernes udvikling ville gøre verden til en global landsby, hvor hele kloden ville blive i stand til at kommunikere indbyrdes gennem elektroniske medier og netværk. Når man fra slutningen af 1980’erne begyndte at anvende udtrykket globalisering om denne internationalisering, hang det sammen med, at den internationale udveksling af varer og informationer var blevet mere intensiv, og at den førte til en stærkere gensidig afhængighed. Denne udveksling og afhængighed viste sig på flere områder. Citatet på kunstværket stammer fra historikeren Howard Zinn. Kunstneren hedder Jani Leinonen. Hvilke internationale firmaers logo genkender du i billedet? Hvad kan kunstnerens formål være?

88

9788770666459_indhold.indd 88

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Som Bosman-dommen viste, er globaliseringen en proces, som inddrager stadig flere mennesker og livsområder, og dommen antydede også, at det økonomiske niveau er det afgørende i processen. Globaliseringen har styrket internationalt samarbejde, men det har også betydet stærkere international konkurrence. EU – FRA FÆLLESMARKED TIL UNION Danmark blev selvfølgelig også inddraget i globaliseringen. Efter Anden Verdenskrig blev Danmark medlem af FN og NATO. Begge medlemskaber byggede på de problematiske danske erfaringer fra besættelsen: en relativt ubeskyttet småstat var et let bytte for en aggressiv stormagt. De danske efterkrigstidsregeringer gik derfor ind for kollektiv sikkerhed i international politik, og det var præcis, hvad den fredsbevarende organisation FN og militæralliancen NATO kunne tilbyde – hver på sin måde. Især FN var et ret uforpligtende og løst samarbejde mellem stort set alle verdens stater, mens NATO primært var en militæralliance, hvor samarbejdet først for alvor iværksættes, hvis og når Den Kolde Krig blev til en rigtig krig. Sydpå i Europa opstod til gengæld et mere omfattende og forpligtende politisk-økonomisk samarbejde i form af Den Europæiske Kul- og Stålunion, som i 1957 blev til det Europæiske Fællesskab, EF. Her havde man fjernet toldafgifter for handel mellem landene og havde fælles ydre toldmur. Danmark var ikke en af de seks oprindelige medlemsstater i EF. Først efter langstrakte forhandlinger og en folkeafstemning i 1972, hvor debatten op til afstemningen mellem tilhængere og modstandere var barsk, endte det i 1973 med dansk medlemskab. Danmark var i de første årtier et loyalt medlem af EF. Meget tydede på, at befolkningen ikke var særlig begejstret for medlemskabet, men støttede det, måske mest

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 89

Omkring EU-folkeafstemningerne har debatten være heftig, men mellem valgene har EU-stoffet ikke fyldt meget i de danske medier.

89

06/04/2017 11.27


på grund af de økonomiske fordele, det indebar – ikke mindst for dansk landbrug. Omkring 1990 blev integrations-bestræbelserne i EF stærkere: EF ­arbejdede frem mod et reelt indre marked uden nogen form for restriktioner, og første fase af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) blev vedtaget. Denne udvikling mundede ud i en ny traktat for EF, der skulle gøre samarbejdet til en egentlig union (EU). Maastricht-traktaten blev vedtaget i december 1991 og kom til folkeafstemning i Danmark i juni 1992, hvor den blev forkastet af et lille flertal (50,7 procent). Som den eneste af EU’s daværende tolv stater ratificerede (godkendte) ­Danmark således ikke traktaten. Alligevel gik processen videre, og traktaten t­rådte i kraft i december 1993. Dermed var EF – det Europæiske ­Fællesskab – blevet til EU: den Europæiske Union. MAASTRICHT OG DE DANSKE FORBEHOLD Forkastelsen af Maastricht-traktaten skabte imidlertid to problemer: et for EU, for hvis ikke alle medlemslande ratificerede traktatforslaget, var det principielt forkastet. For Danmark var problemet at få fastlagt, hvordan Danmarks forhold til det nye EU skulle være? Socialistisk ­ SF havde i 1991 fået ny formand den da 41-årige Holger K. Nielsen. Partiet brugte med stor succes afstemningen om Maastrichtaftalen i 1992 til at promovere den nye formand, blandt andet gennem plakater som den til venstre. I afstemningen om Edinburgh-aftalen var SF efter det nationale kompromis vendt på en tallerken og opfordrede til at stemme ja.

90

9788770666459_indhold.indd 90

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


­ olkeparti (SF) var det største EF-kritiske parti, og partiet havde spillet F en stor rolle i forbindelse med nej’et ved afstemningen i juni 1992. Men i efteråret 1992 indgik SF sammen med fem andre af Folketingets partier det Nationale Kompromis, som definerede de betingelser, Danmark skulle have opfyldt for at kunne tiltræde Maastricht-traktaten. Disse betingelser fik form af fire danske forbehold i forhold til de ­samarbejdsområder, Maastricht-traktaten indeholdt. Danmark ville ikke deltage i: 1. Det retslige samarbejde 2. Den fælles mønt (dvs. den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase) 3. Det militære samarbejde 4. Unionsborgerskabet I december 1992 blev de danske forbehold accepteret af de øvrige EUlande i Edinburgh-aftalen, som formelt var en protokol til Maastrichttraktaten. Og ved en ny folkeafstemning den 18. maj 1993 sagde et flertal af vælgerne ja til Edinburgh-aftalen. Debatten op til afstemningen var voldsom, og modstandernes kampagne ”Nej i maj” var meget indædt. Og da det blev et JA, fik resultatet et dramatisk og voldeligt efterspil, idet der udbrød spontane demonstrationer på Nørrebro i København om aftenen og natten, efter at resultatet forelå.

MAJ 1993 NØRREBRO – ”SKYD EFTER BENENE!” Den 18. maj 1993 fandt den anden folkeafstemning om Maastricht-traktaten sted. Det resulterede i en voldsom konfrontation imellem demonstranter og politi. Samme dag stemte de danske vælgere ja til Edinburgh-aftalen med de fire danske forbehold. De danske vælgere havde sagt nej til Maastrichttraktaten ved en folkeafstemning i 1992, men de danske politikere fik accept af medlemskab af unionen med fire forbehold. Mange mente, at politikerne dermed ikke havde respekteret de danske vælgeres første demokratiske nej til Maastricht. På Nørrebro blev der afholdt en demonstration på Blågårds Plads. Københavns politi havde forberedt sig på potentiel uro, men havde koncentreret sig om Christiansborg. Resterne af demonstrationen på Blågårds Plads bevægede sig mod Nørrebrogade, hvor en hård kerne af demonstranter afspærrerede Nørrebrogade. Der blev tændt bål flere steder, mens butiksruder blev smadret. Politiet var til stede på Dronning Louises Bro, men forholdt sig afventende, da mandskabet var begrænset. Imidlertid fik politiet en melding om brand på Nørrebrogade. Det tvang politiet i offensiven. Politiet kom igennem ved brug af tåregas. Brandalarmen viste sig at være falsk, men nu var demonstranterne på vej op ad Fælledvej mod Sct. Hans Torv. Torvet var under renovering, og der lå tonsvis af brosten. Politiet dannede kæde på Fælledvej over for demonstranterne på Sct. Hans Torv. Men politiet var i undertal og blev massivt angrebet af stenkastende demonstranter. Mange politifolk blev ramt og såret og måtte trække sig tilbage. Da angrebet fortsatte gik der panik i det trængte politi, der trak pistolerne. I første omgang var der tale om varselsskud op i luften. Kort efter hørtes råbet: ”Skyd efter benene”, men der blev skudt direkte ind i mængden. I alt 14 personer blev såret af skud. Det var et mirakel, at ingen døde. F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 91

91

06/04/2017 11.27


Dagen efter udviste samtlige politikere forståelse for politiets handlemåde. I første omgang kom Københavns politidirektørs rapport. Den var behæftet med fejl og forsøgte at bortforklare, at politiet havde været dårligt forberedt. På grund af kritik fra offentligheden om, at politiet skulle undersøge politiet, besluttede justitsministeren, at han ville lade en statsadvokat udfærdige en tilbundsgående og uvildig rapport. Statsadvokaten talte med nogle af de implicerede betjente, men ikke med de mange civile vidner, og han kunne et år efter i det store og hele frikende politiet. Efter en fornyet debat om: ”Skyd efter benene”- ordren var statsadvokaten et år mere om en supplerende undersøgelse med blandt andet analyse af videooptagelser, hvorefter han kunne konkludere, at ”ordren” sandsynligvis var råbt af en demonstrant! ­Politiet blev igen frifundet.

Politiet danner kæde på Fælledvej på Nørrebro og overdænges med brosten natten mellem den 18. og 19. maj 1993 efter det danske Ja til den genforhandlede Maastrichttraktat

Ombudsmanden gik nu ind i sagen, da han ikke mente, at rigsadvokaten havde formået ”at give et retvisende billede af, hvad der foregik på Nørrebro.” Derfor blev der i 1996 nedsat endnu en undersøgelseskommission, der var fire år om nok en gang at frikende ledelsen både i politiet og justitsministeriet. Der var travlt ved håndvasken efter den ulykkelige episode. Alt tyder dog på, at politiet var dårligt forberedt, at det manglede tåregas og derfor tyede til brug af skydevåben. Politiet gik i offensiven uden den nødvendige mandskabsmæssige styrke, og flere betjente gik i panik, da brostenene regnede ned over dem. Ifølge flere vidner infiltrerede civilklædt politi de demonstrerende og var med til at hidse dem op. Det langvarige efterspil tydede på, at hverken politi eller politikere havde nogen særlig interesse i at komme til bunds i denne hændelse. Demonstrationen havde taget udgangspunkt i en protest imod politikernes manglende accept af danskernes demokratiske nej til Maastricht året før. Danskerne blev opfordret til at stemme om, og så sagde de ja med de fire forbehold. Så måske var de overfladiske undersøgelser af hændelsesforløbet et resultat af en stiltiende og uofficiel aftale imellem politi og regering. Københavns politi sørgede for at rydde op efter politikernes manipulering af vælgerne, mens regeringen til gengæld undlod at placere et ansvar for politiets fejltrin. Sandheden er som altid det første offer i en konflikt.

92

9788770666459_indhold.indd 92

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Når EU-samarbejdet har en anden karakter end internationale organisationer som FN & NATO, hænger det sammen med, at EU er en overstatslig organisation, dvs. at medlemsstaterne i visse sager har overdraget en del af deres suverænitet til organisationen. Det betyder, at de beslutninger, der tages i EU i form af regler og love, har direkte virkning i de e­ nkelte med­ ompliceret sag. lemslande. Derfor er beslutningsprocessen i EU en ret k EU’s opbygning forsøger at balancere mellem tre hensyn: for det første skal organisationen i sig selv have en vis styrke, så den ikke bare bliver styret af de største medlemsstater, desuden skal de nationale regeringer have indflydelse på EU’s dagsorden og beslutninger. Og for det tredje bør organisationen have en direkte demokratisk dimension, således at EU-borgerne føler, at de har indflydelse på de beslutninger, der tages i Bruxelles. Især det sidste hensyn er omstridt: mange både borgere og politikere mener, at EU har et stort demokratisk underskud. I hvert tilfælde viser talrige undersøgelser, at den folkelige interesse for og viden om EU er utroligt lille i stort set alle EU’s medlemslande – det gælder også Danmark. AFSKAFFELSE AF DE DANSKE FORBEHOLD? Danmarks forbehold har besværliggjort vores deltagelse i EU. Men når de har været til at leve med for skiftende danske regeringer, skyldes det for det første, at unionsborgerskabet ikke er blevet til noget, og at Danmark militært har arbejdet tæt sammen med USA via NATO-medlemskabet. Derfor har de danske regeringer i mange tilfælde ikke følt, at det var noget større problem, at Danmark stod uden for EU’s militære samarbejde. Hvad angår retsforholdet er sagen lidt kompliceret, for Danmark deltager faktisk i en stor del af EU’s retslige samarbejde. Pointen er, at Danmark godt kan deltage i samarbejde af mellemstatslig karakter. Men hvis en beslutning fx vedrørende kriminalitetsbekæmpelse har overstatslig karakter, dvs. den griber ind i den dansk lovning, kan vi ikke deltage. Det gælder også fordelingen af de mange asylansøgere, som fra 2014 er kommet til Europa. Meget af EU’s politimæssige samarbejde er imidlertid mellemstatsligt, og det kan Danmark derfor godt deltage i. Og det gør Danmark. Den Økonomisk-Monitære Union har aldrig opnået stor popularitet blandt danskerne. Økonomer har været stærkt uenige om, hvorvidt der har været nogen – negativ eller gunstig – effekt af, at vi ikke er med i ØMU’ens sidste fase. Men grundlæggende opfører Danmark sig, som om vi faktisk er medlem af samarbejdet – blot uden euro-sedler og mønter. I 2000 stemte danskerne nej til den fælles mønt (euro’en), så Danmark forblev uden for den Økonomisk-Monetære Union. Den 3. december 2015 var der folkeafstemning om at afvikle det danske retsforbehold. Forsla­ edvarende get blev nedstemt, og afstemningen bekræftede danskernes v skepsis over for et stadig mere kriseramt og rådvildt EU. Styrkeforholdet mellem ja- og nej- stemmerne var næsten på decimal det samme, som ved afstemningen om den fælles mønt i 2000. Til gengæld var vælgernes ligegyldighed over for EU blevet større: stemmeprocenten faldt fra 87,6 procent i 2000 til 72 procent i 2015! F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 93

93

06/04/2017 11.27


I takt med at unionsprojektet siden 1991 er blevet en realitet, er danskernes skepsis over for EU vokset. Forløbet kan aflæses i resultatet af de syv folkeafstemninger om EF/EU, vi har haft:

DANSKE FOLKEAFSTEMNINGER OM EU 1972-2015 EMNE

DATO

VALGDELTAGELSE

JA

NEJ

Danmark ind i EF?

2. oktober 1972

90,1 %

63,4 %

36,6 %

”EF-Pakken”

27. februar 1986

75,4 %

56,2 %

43,8 %

Maastricht-traktaten

2. juni 1992

83,1 %

49,3 %

50,7 %

Edinburgh-traktaten (de fire danske forbehold)

18. maj 1993

86,5 %

56,7 %

43,3 %

Amsterdam-traktaten

28. maj 1998

76,2 %

55,1 %

44,9 %

28. september 2000

87,6 %

46,8 %

53,2 %

3. december 2015

72,0 %

46,9 %

53,1 %

Euroen (ØMU) Retsforbeholdet droppes?

Siden 1990 er det blevet til et nej i tre ud af fem afstemninger. Ser man på, hvem der stemte nej i 1992, og hvem der gjorde det i 2015, er der imidlertid sket nogle markante forskydninger: I 1992 var det i de store byer, at der var nej-flertal, mens landdistrikterne stemte ret klart ja. Men i 2015 var det omvendt: Her var der flest nej-stemmer på landet, og i de store byer stemte et flertal ja. Vælger-undersøgelser viste desuden, at det i 1992 typisk var de unge på venstrefløjen (SF, Socialdemokraterne og De Radikale) der stemte nej, mens det i 2015 var de ældre, som stemte borgerligt (DF, Venstre, De Konservative), der stod bag nej-flertallet. Men er danskerne blevet mere kritiske over for den øgede integration, er vi tilsyneladende også blevet mere positivt indstillede over for udvidelserne af EU. Her har de skiftende danske regeringer spillet en overordentlig aktiv rolle, og opinionsundersøgelser viser, at befolkningen bakkede denne holdning op. En af Anders Fogh Rasmussens store udenrigspolitiske triumfer var, da den største udvidelse af EU, Østudvidelsen – hvor EU gik fra at omfatte 15 til 25 stater – blev besluttet under det danske EU-formandskab i 2004 på et møde i København.

94

9788770666459_indhold.indd 94

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


EU I 2010’ERNE – KRISER OG ØGET SKEPSIS I et interview i december 2015 blev formanden for Europa-parlamentet, den tyske socialdemokrat Martin Schulz spurgt, om EU nogensinde har været i dårligere forfatning. Han svarede:

”Nej, det kan jeg sige helt klart! Europa er ikke brudt sammen endnu, men situationen er dybt bekymrende. EU blev grundlagt som et fællesskab, der var bundet ­sammen af solidaritet. (…) Nu oplever vi, at solidariteten undergraves voldsomt – først af visse samfund siden af hele regeringer. Samtidig står vi over for to ny og enorme udfordringer: migration og terror.” Baggrunden for EU’s krise skal findes i to problemkomplekser: for det første finans- og eurokrisen fra 2007 og frem og for det andet de store grupper af flygtninge og migranter, som strømmede ind i EU fra 2014 og frem. EUROZONEKRISEN Finanskrisen førte efter 2010 til gældskriser i nogle EU-lande med sårbare økonomier (Grækenland, Portugal, Spanien og Irland). Det betød, at statsgælden i disse lande blev så stor, at EU måtte gribe ind med støtteordninger til dem for at opretholde tilliden til euroen som valuta. Alle landene var nemlig med i ØMU’en, der nu blev kaldt Eurozonen. På et møde i København i december 2011 blev rammerne for medlemskab af Eurozonen strammet op. Fra 2013 kunne EU – og det vil i praksis sige Kommissionen – gribe ind over for lande, der ikke levede op til kravene. Disse krav var for det første, at underskuddet på et medlemslands budget ikke må være højere end tre procent af dets bruttonationalprodukt (BNP). For det andet må et medlemsland ikke have en samlet gæld, der er højere end 60 procent af dets BNP. For at sikre at de ­ edlemslande lever op til disse to krav, indførtes et tredje: Et enkelte m lands årlige underskud på statsbudgettet må ikke overstige 0,5 procent af dets BNP. Hele dette system blev virkelighedstestet, da Grækenland – i modsætning til de andre lande, der var ramt af gældskrise – hverken kunne leve op til Eurozonens krav eller klare tilbagebetalingen af sin gæld, selv om Eurozone-landene havde støttet Grækenland med store økonomiske hjælpepakker. For Danmark betød denne eurozonekrise, at udsigten til at vi skulle gå ind i ØMU’en fortonede sig til en meget fjern fremtid.

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 95

95

06/04/2017 11.27


SCHENGEN OG DUBLIN – CENTRALE EU-AFTALER I OPLØSNING? Et af de mest konkrete resultater af EU-samarbejdet er Schengen-traktaten, som blev indgået i 1985 mellem fem EF-lande, og som senere er blevet udvidet. Selve Schengen-aftalen indebærer, at personer og varer kan bevæge sig frit mellem de 25 medlemslande (december 2016). Danmark blev fuldgyldigt medlem i 2001. Det betyder, at danske borgere, som vil rejse til et andet Schengen-land, ikke behøver at vise pas, og der er kun grænsekontrol for borgere uden for Schengen-området.

Som denne oversigt viser, er Europas lande organiserede på kryds og tværs. Hvor mange organisationer er Danmark medlem af?

96

9788770666459_indhold.indd 96

I 1990 blev Schengen-aftalen suppleret med Dublin-forordningen, som er blevet fornyet og bekræftet adskillige gange, senest i 2013. Denne forordning skal sikre, at en asylansøger kun kan søge asyl i ét EU-land. Dublin-forordningen indeholder først og fremmest en række kriterier for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for ­behandlingen af en ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret rækkefølge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af asylansøgningen: 1. Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder sig. 2. Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et visum til ansøgeren. 3. Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er indrejst i. 4. Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Et af hovedformålene med Dublinforordningen er at forhindre en asylansøger i at indgive ansøgninger i flere medlemsstater. Et andet mål er at reducere antallet af ”rejsende” asylansøgere, som bliver sendt fra medlemsstat til medlemsstat. Det land, hvor asylansøgeren først søger om asyl, er ansvarlig for enten at acceptere ­eller afvise asyl. Men med de enorme flygtningestrømme, som ramte Europa i 2015, kom både ­Schengen- og Dublin-forordningerne under pres. De syd- og østeuropæiske stater, som de fleste flygtninge først kom til, kunne simpelthen ikke håndtere de mange asylansøgere og sendte de fleste videre op gennem Europa. Det fik flere lande, fx Ungarn, Kroatien, Sverige, Tyskland, Østrig og Danmark, til at genindføre mere eller mindre midlertidig grænsekontrol. En midlertidig og velbegrundet indførelse af grænsekontrol er ikke i strid med Schengen-aftalen. Men bliver grænsekontrollen permanent, er Schengen-systemet brudt sammen, og et centralt element i hele EU-samarbejdet er ophørt med at fungere.

DEN EUROPÆISKE FLYGTNINGE- OG MIGRANTKRISE I årene efter det mislykkede arabiske forår gik nogle af de arabiske stater i opløsning (fx Libyen og Irak), og der udbrød borgerkrig (fx Syrien). D ­ ette førte til, at flere flygtede fra disse områder. De fleste blev internerede i nabostater som Libanon, Jordan og Tyrkiet, men mange havde energi og ressourcer til at flygte videre til Europa. I 2014 steg antallet af flygtninge, som kom i ind i EU, voldsomt, og i efteråret 2015 eksploderede antallet af flygtninge og migranter pludseligt. De store migrantgrupper kom enten i små både over Middelhavet eller via Tyrkiet til Grækenland og rejste derefter videre op gennem Balkan. Situation blev efterhånden helt kaotisk. Lande som Ungarn og Kroatien strammede deres grænsekontrol og byggede mure langs deres grænser for at holde flygtningene ude. Mange lande sendte hurtigt flygtningene videre op gennem Europa, så de kunne komme derhen, hvor de fleste gerne ville, nemlig til Tyskland eller Sverige. I dagene efter søndag den 5. september 2015 kom nogle tusinde flygtninge til Danmark (Rødby og Padborg). De fleste ville – og kom – videre til Sverige. Men billederne af de målbevidst vandrende flygtninge på motorvejene og det danske politis uforberedte og usikre optræden ramte tv-skærmene og delte befolkningen i to: en gruppe som engagerede sig i flygtningenes skæbne, og som gik på gaden for at hjælpe og støtte dem, og en større mere passiv og kritisk gruppe, der blev ramt af bekymring for, hvad denne ukontrollerede invasion skulle ende med. Det spørgsmål kunne EU-lederne ikke give noget svar på. Indbyrdes var der enorm uenighed både om, hvordan de ca. 140.000 flygtninge, som befandt sig i midlertidige lejre i det sydlige Europa, skulle fordeles og ikke mindst om, hvordan EU skulle løse problemet med de enorme flygtningestrømme, som var i bevægelse nordpå, og som kunne forventes i de kommende år. EU virkede rådvild og handlingslammet.

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 97

97

06/04/2017 11.27


I lyset af de voldsomme flygtningestrømme, der kom til EU-landene i efteråret 2015, forsøgte EU-kommissionen at udforme denne fordelingsnøgle. Planen blev vedtaget, men er ikke for alvor blevet ført ud i livet. Kortet viser, hvor meget hvert EU-land skal give til Madad-fonden, der finansierer EU’s støtte til syriske flygtninge.

98

9788770666459_indhold.indd 98

DEN PERMANENTE DANSKE EU-SKEPSIS Denne rådvildhed gjorde med Martin Schulz’ ord situationen dybt bekymrende. Og den var med til at styrke den i forvejen betydelige EUskeptiske holdning i den danske befolkning. Allerede ved valget til EU-parlamentet i 2009 fik de EU-kritiske partier tre af de 13 danske mandater, mens de ved valget i 2014 fik fem. Dansk Folkeparti, der er stærkt kritisk over for EU, blev det største parti med 26,6 procent af de afgivne stemmer og fire mandater. Men også nogle af de partier, som traditionelt har bakket op om dansk EU-medlemskab – som fx Venstre – er blevet mere skeptiske over for en stærkere dansk integration i EU. For de fleste danskere er øget skepsis over for EU dog ikke ensbetydende med, at de vil ud af EU. Alle undersøgelser viser, at langt de fleste støtter det danske medlemskab af EU, og det samme gælder de EU-kritiske partier: DF, Enhedslisten og Liberal Alliance. Samtidig er Danmark både politisk og ikke mindst økonomisk blevet stærkt integreret i EU. I 1990 gik 52 procent af Danmarks eksport til EUlande, i 2013 var andelen steget til ca. 62 procent. Selv om der var flere lande i EU i 2013 end i 1990, kan man alligevel hævde, at Danmark på det økonomiske plan i høj grad er afhængig af EU.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


DEN ØKONOMISKE GLOBALISERING Murens fald i 1989 og Den Kolde Krigs afslutning blev startskuddet til en voldsom internationalisering af økonomi, politik og kultur. Med de åbne grænser blev handelen mellem landene mere intensiv. Det var denne globalisering, der var baggrunden for, at EU først skabte det Indre Marked og derefter den Økonomiske og Monetære Union. For som et sammenhængende frihandelsområde med fri bevægelighed for varer, kapital, serviceydelser og arbejdskraft kunne EU optræde samlet og dermed langt stærkere på et stadigt mere globaliseret marked. Og faktisk har EU verdens største BNP (bruttonationalprodukt). For Danmark har den økonomiske globalisering betydet, at dansk erhvervsliv er kommet under pres i form af øget udenlandsk konkurrence. Det globale marked er karakteriseret ved, at priserne på varer og råstoffer har tendens til at konvergere (dvs. at blive ens) overalt i verden. Da arbejdskraften typisk er billigere i de fleste andre EU-lande og endnu billigere i landene uden for Europa, og da transportomkostningerne generelt har været faldende på verdensplan, er det blevet vanskeligere for danske virksomheder at klare sig på de udenlandske markeder. Hertil kommer de mange multinationale selskaber, dvs. store koncerner, der på basis af en enorm kapital, en kæmpe produktionskapacitet og aggressiv markedsførings kan erobre store markedsandele på alle nationale markeder.

Tilbageføring af profitten til Danmark

Outsourcing

Indien

Danmark

Omkostningsbesparelser

Værdi af arbejdskraft genplacering i mere produktive jobs

Profit reinvestering i Danmark Højere dividender til investorer

øgede investeringer og aktivitet

øget vækst

Højere profit

Højere beskæftigelse og indkomst

Profit reinvesteret

øget skateprovenu

Lavere forbrugspriser

Efterspørgsel efter danske varer fra forbrugere/virksomheder i Indien

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 99

99

06/04/2017 11.27


Denne øgede konkurrence har ført til, at mange danske virksomheder har outsourcet deres produktion til andre EU-lande eller til fx asiatiske lande. Samtidig importerer danske virksomheder billig a­ rbejdskraft fra andre EU-lande, og på den måde forsøger de at nedbringe deres ­produktionsomkostninger. Men da danske virksomheder typisk er små eller mellemstore, og da mange af dem fremstiller produkter, hvor prisen ikke er så afgørende for afsætningen (fx høreapparater og medicin), har dansk erhvervsliv faktisk klaret sig overraskende godt på de internationale markeder. Danmark har siden begyndelsen af 1990’erne haft både handelsoverskud i for hold til udlandet og overskud på betalingsbalancen, som følgende illustration viser: Danmarks betalingsbalance 8

Pct. af BNP

6

4 2 0 –2 –4 –6 1953

1957

1961

1965

1969

1973

1977

1981

1985

1989

1993

1997

2001

2005

2009

2013

DET GLOBALISEREDE FINANSMARKED Med globaliseringen er verdens økonomier blevet meget mere afhængige af hinanden, og det har ført til en global arbejdsdeling. Det vil sige, at produktionen typisk lægges dér, hvor det er mest rentabelt i forhold til arbejdsløn, ressourcer, infrastruktur, miljøkrav og afsætningsmuligheder. Danmark har fx over de sidste 20 år stort set mistet sin produktion af tøj, da tøj kan laves billigere andre steder. Mange danske ­virksomheder er helt eller delvist blevet overtaget af udenlandsk kapital (fx Georg Jensen, TeleDanmark), og mange multinationale selskaber står stærkt på det danske marked (fx McDonald, Ikea, Coca Cola, United Colors of Benetton). Ikke bare produktionen, men også finansmarkederne er blevet globaliserede. Det skyldes primært tre forhold: for det første har de fleste stater i 1990’erne – også Danmark – dereguleret handelen med værdipapirer (aktier, obligationer, valuta mm.) – dvs. at en række restriktioner, som vanskeliggjorde denne handel, er blevet afviklet/fjernet. Det er en inter-

100

9788770666459_indhold.indd 100

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


national trend, som har haft til formål at gøre det enklere at foretage finansielle transaktioner. Men det har også gjort finansmarkederne mere uigennemsigtige og usikre. For det andet har informationsteknologien – først og fremmest internettet – gjort handel med værdipapirer lettere og ikke mindst hurtigere. Man kan nu sidde i København og ved hjælp af et par klik købe aktier på børsen i Shanghai i løbet af sekunder. Og omvendt. Det har ført til en voldsom spekulationspræget vækst i finansielle transaktioner, som nok har skabt øget omsætning og vækst, men som også kan have en destabiliserende virkning på verdensøkonomien. En tredje og mere grundlæggende årsag til dereguleringen af og den øgede handel med værdipapirer var, at den neoliberale tankegang havde en dominerende position omkring 1990. Mange økonomer og politiske ledere havde en stærk tro på, at en liberalisering af økonomien ville føre til ikke bare øgede investeringer og øget økonomisk vækst, men i sidste instans også til øget rigdom og velfærd for alle – rige såvel som fattige -på kloden. RACE TO THE BOTTOM? Neoliberalisterne hævdede også, at privatejede virksomheder var mere effektive og billigere i drift end statsdrevne. Derfor iværksatte de fleste stater en række privatiseringer af offentlige virksomheder. I Danmark blev fx det statslige telefonselskab (Tele Danmark, nu TDC), statens pengeformidlingsinstitut (Giro Bank), Datacentralen og Københavns Lufthavn privatiserede allerede i 1990’erne. Og inden for energisektoren, offentlige transport og postvæsen er der foretaget delvise privatiseringer. I det hele taget har både de skiftende danske regeringer og det danske arbejdsmarked måttet forholde sig til, hvordan Danmark fremover skal klare sig i en globaliseret økonomi. Kan vi opretholde den danske model med høje lønninger og et uafhængigt arbejdsmarked med stærke fagforeninger? Eller vil danske løn-og arbejdsvilkår blive tvunget ned på et internationalt niveau? Begrebet social dumping, det vil sige import af udenlandsk arbejdskraft, som arbejder på løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt under danske forhold, har været et debatemne de sidste årtier. Og den danske fagbevægelse har arbejdet hårdt – og med en vis succes – på at få virksomheder, der forsøger at praktisere social dumping til at acceptere danske normer. I 2015 oprettede det irske flyselskab Ryan Air en base i Københavns Lufthavn. Ryan Air er et lavprisselskab, som er kendt – nogle vil sige berygtet – for ikke at ville indgå aftaler med fagforeninger nogen steder. Den danske fagbevægelse varslede øjeblikkeligt blokade, således at det ville blive umuligt for selskabet at få brændstof og bagage til deres fly. Ryan Air bragte sagen for Arbejdsretten, hvor det endte med en sejr til den danske fagbevægelse, og Ryan Air besluttede ret omgående at lukke deres baser i København og Billund.

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 101

101

06/04/2017 11.27


Der er siden 1990 solgt statslige selskaber eller andele af statslige selskaber 39 gange, viser en opgørelse fra Finansministeriet. Her er et udvalg af de største handler

Salg af statslige virksomheder Selskab

Ejerandel (%) Før/efter

Pris

Køber

1991

Statsanstalten for Livsforsikring

100/0

Danske Bank, Danmark

4,2 mia.

1993

Girobank

100/49

Bikuben, Danmark

0,7 mia.

1993

Teledanmark

94/90

Ameritech, USA

0,1 mia.

1994

Københavns Lufthavne

100/75

Macquaries Airports, Australien

0,7 mia.

1996

Københavns Lufthavne

75/51

Macquaries Airports, Australien

1,1 mia.

1996

Giro Bank

49/0

Bikuben, Danmark

0,7 mia.

1998

Tele Danmark

52/0

Ameritech, USA

31,1 mia.

2000

Københavns Lufthavne

51/34

Macquarie Airports, Australien

1,0 mia.

2005

Statens Bilinspektion

100/0

Applus+, Frankrig

0,5 mia.

2005

Bella Center

15/0

Investeringsfonden Proark, Danmark

0,1 mia.

2005

Post Danmark

100/75

CVC Capital, international

1,4 mia.

2007

Scandlines

50/0

Britisk-tysk Konsortium

5,9 mia. Kilde: Finansministeriet-CN-14050

Der er siden 1990 solgt statslige selskaber eller andele af statslige selskaber 39 gange, viser en opgørelse fra Finansministeriet. Her er et udvalg af de største handler.

Sagen er et godt eksempel på de dilemmaer, som præger globaliseringen. Ryan Airs succes skyldes primært de lave priser på selskabets rutefly. Og de lave priser hænger sammen med, at løn- og arbejdsforholdene for de ansatte i Ryan Air er ringere end de tilsvarende forhold i de selskaber, de konkurrerer med. Omkring årtusindskiftet begyndte man i USA at diskutere, om den økonomiske globalisering har skabt et ”race to the bottom” – et kapløb mod bunden. Begrebet bruges nu også i den danske debat, og det handler om, at den øgede globale konkurrence har skabt vilkår, hvor alle virksomheder prøver at presse deres omkostninger i bund for at kunne klare sig. Det indebærer, at de ansatte får stadig ringere løn- og ­arbejdsforhold, og at man presser udgifterne gennem hele systemet, så fx de sydamerikanske bønder får lavere priser på deres produkter. I den forbindelse er udtrykket ”the working poor” blevet relevant: det drejer sig om ufaglærte arbejdere, der får så lav en løn, at de reelt lever under fattigdomsgrænsen/i fattigdom. Der kommet stadigt flere working poor i højtudviklede vestlige lande, fx USA og Tyskland. Også i Danmark er satserne for mindstelønnen blevet reduceret i de senere år. I Danmark er der dog endnu ikke mange working poor, men uligheden har været stigende i de sidste 15-20 år både her i landet og på globalt plan (se s. 45). GLOBALISERINGEN OG FINANSKRISEN En barsk reminder, om at finansmarkederne er blevet globaliserede, fik vi med Finanskrisen fra 2008 (se boks s. 54). Fra USA bredte krisen sig med en tsunamis styrke til resten af verden. Især Europa blev hårdt ramt. Krisen begyndte som en finansiel krise: helt grundlæggende opstod der pludseligt en fatal mangel på ledig kapital, men i løbet af få måneder var højkonjunkturen blevet til en egentlig international økonomisk krise, som havde flere alvorlige følger:

102

9788770666459_indhold.indd 102

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


• Faldende eller svækket økonomisk vækst som viste sig i lavere BNP og lavere investeringsniveau • Stigende arbejdsløshed, som førte til • Aftagende efterspørgsel, som førte til • Nedgang i den internationale handel, som førte til • Faldende produktion og • Faldende boligpriser I Danmark ramte krisen også hårdt. I første omgang blev banksektoren rystet af en række konkurser, der ramte små og mellemstore banker – men også en storbank som Danske Bank kom i problemer. I oktober 2008 vedtog Folketinget Bankpakke I (Lov om finansiel stabilitet), som indebar en 2-årig statsgaranti for alle indskud i de danske pengeinstitutter. De deltagende banker skulle stille en selvrisiko på 35 mia. kr. Formålet var at genskabe tilliden til de danske banker, og bankpakken virkede efter hensigten. Men den løste ikke problemet med, at banksektoren stadig manglede kapital til udlån og investeringer. Derfor blev der allerede i januar 2009 gennemført en Bankpakke II, hvor staten tilførte banksektoren 100 mia. kr. Den havde til formål at polstre bankernes egenkapital for at styrke deres muligheder for at give lån. Ud over stabiliseringen af den finansielle sektor har de skiftende regeringer siden 2008 også iværksat en række vækstpakker, hvis formål har været at stimulere forbrug og beskæftigelse: Det er fx sket gennem skattelettelser til både borgerne og erhvervslivet, indførelse af ­håndværkerfradrag til reparation og istandsættelse af privatboliger samt fremrykning af offentlige investeringer. Samtidig blev der ført lavrentepolitik: Nationalbankens diskonto, dvs. den rente bankerne skal betale for at låne penge i Nationalbanken, faldt fra lige under fire procent i 2008 til nul procent i foråret 2015. En tilsvarende udvikling så man i alle andre lande. Formålet var at lette mulighederne for at optage lån til forbrug og investeringer, så der kunne komme gang i produktion og beskæftigelse igen. Men Danmark sad som stort set alle andre vestlige lande fast i krisen – og vi havde endog svagere økonomisk vækst end nabolande som Sverige og Tyskland. For hverken den lave rente eller bank- og vækstpakkerne førte til, at krisen blev vendt til noget, der bare lignede en højkonjunktur. Alligevel kan man ikke hævde, at de store offentlige udgifter, som regering og folketing anvendte til at bekæmpe krisen, var spildt. For hvis ikke Danmark havde haft en lav rente og gennemført en stabiliserende og vækstorienteret økonomisk politik, ville følgerne for dansk økonomi givetvis have været meget værre. Krisen kom altså til at vare betydeligt længere, end økonomerne i første omgang havde regnet med. For et lille land som Danmark, der er stærkt integreret i den internationale økonomi, er det nærmest umuligt at vende et dybdegående kriseforløb, som det vi oplevede efter 2008, ved

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 103

103

06/04/2017 11.27


DONG – EN PRIVATISERINGSSKANDALE? I 1972 dannede den danske stat Dansk Olie og Naturgas A/S (DONG), hvis primære opgave var at stå for udvindingen af olie og naturgas fra de danske felter i Nordsøen. Efterhånden blev DONG et energiselskab, der var involveret i alle områder af energisektoren (fx forskning, produktion, salg og distribution af både olie, naturgas, vindenergi). I 2006 blev DONG omdannet til DONG Energy A/S, idet det blev fusioneret med fem andre danske energiselskaber, hvilket gjorde DONG til et af Nordeuropas største energiselskaber. Allerede i 2004 blev der i Folketinget indgået et bredt forlig om på længere sigt at sælge en del af DONG. Men i 2008 droppede VK-regeringen på grund af finanskrisen den planlagte børsnotering – og dermed privatisering – af DONG Energy. I februar 2013 fremlagde DONG Energy et årsregnskab (for 2012) med et underskud på ca. 4 mia. kr. Samme dag som dette regnskab blev offentliggjort, bekræftede forligspartierne principbeslutningen fra 2004 om at børsnotere DONG Energy – dog fortsat med staten som hovedaktionær. I september 2013 meddelte finansministeriet, at den amerikanske finansbank Goldman Sachs skulle overtage 19 procent af DONG Energy. De to danske pensionsselskaber ATP og PFA købte samtidig henholdsvis fem og to procent af aktierne, statens andel ville så være på ca. 60 procent (to mindre danske energiselskaber har tilsammen 14 procent af aktierne). Prisen var 11 mia. kr., hvoraf Goldman Sachs skulle betale de otte mia. Salget, der skulle godkendes af Folketingets finansudvalg, skabte stor debat. Det var især tre forhold omkring salget, som udløste kritikken. For det første mente mange med indsigt i energisektoren, at DONG-aktierne var blevet solgt på det forkerte tidspunkt – og derfor til den forkerte pris. At sætte DONG Energy til salg lige på det tidspunkt, hvor selskabet havde præsteret sit dårligste regnskab nogen sinde, var en fatal fejl. Selv om DONG manglede kapital, burde den danske stat have kunnet låne DONG pengene og ventet med at sælge selskabet, til det kunne indbringe mere. Værdien af hele DONG Energy blev ved salget sat til 31,5 mia. kr., men nogle eksperter mente, at selskabet på salgstidspunktet snarere var 52,5 mia. kr. værd. Da DONG blev børsnoteret i 2016, var det til en forventet pris på omkring 100 mia. kr. Efter børsnoteringen har Goldman Sachs i to omgange solgt ud af deres aktieandel, så de nu ejer godt 7 procent af aktierne. Salget af aktierne har indbragt Goldman Sachs et overskud på 11.6 mia. kr. Desuden vakte det forargelse og vrede hos mange, at den danske stat solgte en del af landets største energiselskab til det multinationale selskab Goldman Sachs. Inve-

104

9788770666459_indhold.indd 104

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


steringsbanken Goldman Sachs var under finanskrisen 2007-2010 blevet berygtet for at spille et dobbeltspil, hvor selskabet på den ene side tilbød højrisikolån (subprime lån) til boligkøbere, samtidig med at selskabet spekulerede i, at boligmarkedet ville bryde sammen – hvilket det jo også gjorde. Kritikken blev ikke mindre af, at selskabet som en del af aftalen angiveligt havde lovet, at det ville betale skat i Danmark af et eventuelt overskud af deres DONG-investering. Men danske medier kunne i 2014 afsløre, at Goldman Sachs havde placeret deres DONG-aktier i skattely i skuffeselskaber i Luxembourg, i den amerikanske delstat Delaware og i Cayman Islands. For det tredje blev der stillet spørgsmål ved selve privatiseringen: Er energiforsyningen ikke så vigtig en del af et samfunds basale behov, at den fuldt og helt bør varetages af staten? Sikkerheden i energiforsyningen er så væsentlig for samfundet, at det er underordnet, om staten kan score en mindre økonomisk gevinst ved at minimere denne sikkerhed. Her pegede mange kritikere også på, at aftalen gav Goldman Sachs en vetoret over for fx vedtægtsændringer for virksomheden. Det blev af Enhedslisten udlagt sådan, at det ville gøre det næsten umuligt for Danmark at føre en langsigtet grøn energipolitik, da Goldman Sachs sandsynligvis ville fokusere på de kortsigtede profitmuligheder. Parlamentarisk var der bred enighed om at acceptere salget. Det blev uden problemer vedtaget i Finansudvalget. Kun Enhedslisten stemte imod. For regeringen fik sagen den umiddelbare konsekvens, at Socialistisk Folkeparti (SF) gik ud af regeringen. At sælge kritisk infrastruktur og overføre en del af ansvaret for samfundets energiforsyning til amerikanske spekulanter, kunne et flertal i SF’s folketingsgruppe ikke stå på mål for. For finansminister Bjarne Corydon betød sagen, at han gik fra at være den minister i SR-regeringen, som nød størst tillid i befolkningen til at være en af dem, som havde mindst troværdighed. Beslutningen om at sælge en del af DONG til Goldman Sachs blev ikke bare kritiseret af tidligere socialdemokratiske ledere som Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, men en online underskriftsindsamling mod aftalen opnåede næsten 200.000 underskrifter. Corydon blev også stærkt kritiseret for manglende åbenhed om omstændighederne omkring salget, da han nægtede at offentliggøre alle de tilbud, finansministeriet havde fået på DONG Energy. Han ville således ikke lade medlemmerne af Folketingets finansudvalg få indsigt i tilbuddene. Corydons argument var, at forretningsforhandlinger ikke skulle føres i det offentlige rum. Noget af det første Venstre-regeringen gjorde, da den tiltrådte i juni 2015, var at give Finansudvalgets medlemmer denne indsigt – dog blev medlemmerne pålagt ikke at røbe noget om buddene for offentligheden. Det er især inden for havmølleparker, at DONG Energy er en af de førende aktører i Europa. Lige efter salget af DONG fik selskabet en aftale om tre havmølleparker i Storbritannien, hvilket førte til at selskabets værdi steg markant. En aftale, der styrkede argumentation om, at salget var foregået på det forkerte tidspunkt.

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 105

105

06/04/2017 11.27


egen kraft. For Danmarks vedkommende er situationen kompleks: der er et stort overskud på handels- og betalingsbalance i forhold til udlandet og pæn vækst i beskæftigelsen. Men der er ingen vækst i produktionen, og produktiviteten er meget lav. Først i foråret 2015 begyndte de økonomiske nøgletal så småt at gå i den rigtige retning: stigning i produktion, beskæftigelse, eksport – og i boligpriser. DEN KULTURELLE GLOBALISERING Med den øgede økonomiske og politiske globalisering fulgte også stærkere kulturel påvirkning. Da den største kulturindustrielle kapital befandt sig i USA, blev denne del af globaliseringen på mange måder en one way street. Forstået på den måde, at de kulturpåvirkninger, som fx Danmark blev ramt af, primært kom fra den anden side af Atlanten. Det var der ikke noget nyt i. Siden 1950’ernes Marshall-plan, hvor USA gav en kraftig økonomiske indsprøjtning til genopbygning af de europæiske lande, der havde været inddraget i Anden Verdenskrig, havde Danmark været udsat for en amerikanisering. Amerikaniseringen er et samlende udtryk for, at amerikanske produkter, amerikansk mode, livsstil og normer blev udbredt og alment accepterede som normsættende og eftertragtede. Formidlingen af de amerikanske værdier skete gennem underholdningsindustrien, dvs. film, tv-serier, musik mm. Stjernefabrikken Hollywood var gennem mange år både center for og symbol på denne industri. Da medieproduktionen i USA var privatiseret, betød amerikaniseringen også en kommercialisering af kulturen, og den byggede på individuelle værdier centreret omkring filmens og musikkens stjerner. USA var det forjættede land, som mange så op til og længtes efter. Denne trend – for nu at bruge et amerikaniseret udtryk – holdt også efter 1989, selv om dens konsekvenser har været genstand for uendelig debat. Et udslag af denne debat var det kanonprojekt, som VK-regeringen lancerede i 2005. Kanon er udtryk for en eksklusiv samling af særligt væsentlige værker eller kunstnere. Projektet havde til formål at gøre danskerne opmærksom på den skat af guldrandede kunstværker, som dansk kultur rummer inden for arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik og scenekunst. Ja, der er endog lavet en historiekanon. Projektets formål var at dæmme op for den kulturelle ­globalisering og amerikanisering, som finder sted i medierne. Dele af denne kulturkanon vandt indpas i folkeskolen og ungdomsuddannelsernes undervisning, hvor der fx i danskfaget kom krav om, at man skal undervise i en række kanoniserede forfattere.

106

9788770666459_indhold.indd 106

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Historiekanon

Historiekanonen består af følgende 29 begivenheder: Ertebøllekulturen

5400-3950 f.Kr. ca. 1341-1323 f.Kr. Tutankhamon

Solvognen

ca. 1350 f.Kr.

Jellingestenen Kalmarunionen Reformationen Den Westfalske Fred Stavnsbåndets ophævelse Ophævelse af slavehandlen Grundloven Slaget på Fælleden Genforeningen 29. august Energikrisen Maastricht

63 f.Kr.-14 e.Kr.

Kejser Augustus

1124-1201

Absalon

1451-1506

Columbus

1577-1648

Christian IV

1660

Statskuppet

1789

Stormen på Bastillen

1807

Københavns bombardement

1864

Slaget ved Dybbøl

1915

Kvinders valgret

1933

Kanslergadeforliget

1948

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne

1989

Murens fald

2001

11. september

ca. 965 1397 1536 1648 1788 1792 1849 1872 1920 1943 1973 1992

Globaliseringen

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 107

107

06/04/2017 11.27


TEKSTER 1. Stor fremgang for dansk-ejet industri i udlandet. Danmarks Statistik. 2. Udviklingen i Danmarks konkurrenceevne. Power Point-dias fra ­Globaliseringsredegørelse 2014, Dansk I­ ndustri. 2014. 3. Citater om globaliseringen.

1. S  tor fremgang for dansk-ejet industri i udlandet Danske datterselskaber i udlandet. Danmarks statistik, 2014 I perioden 2010-2014 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet inden for industri mv. med 18 pct. Dermed voksede dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet samtidig med, at industribeskæftigelsen i Danmark faldt. I 2010 var der 7.000 flere ansatte i industrien i Danmark end i danskejede industrivirksomheder i udlandet. Omvendt var der i 2014 60.000 flere ansatte i dansk-ejede industrivirksomheder i udlandet end i industrien i Danmark.

Industrien gik især frem i Asien og Østeuropa I 2014 var der i alt 372.000 ansatte i danske datterselskaber i udlandet inden for industri mv. – en stigning på 27.000 sammenholdt med året før. Med en stigning på 17.000 ­ansatte til i alt 110.000 industriansatte var det især i Asien, der gik frem. I de EU-lande, fortrinsvis østeuropæiske, der blev medlemmer i 2004, steg antallet af industriansatte med 8.000 til i alt 75.000 i 2014. I hele EU var der i alt 173.000 industriansatte i danske datterselskaber. En stigning på 10.000 sammenholdt med 2013.

ANSATTE I UDENLANDSKE DATTERSELSKABER FORDELT PÅ LANDE- OG BRANCHEGRUPPER

I ALT

EU

2013

1.000 personer

I alt

1297

2014

AMERIKA ASIEN

ØVRIGE LANDE

2013

2014

2013

2014

2013

2014

2013

2014

1331

563

574

181

183

391

405

162

169

Industri, råstofindvinding mv. 345

372

163

173

49

52

93

110

40

37

Handel og transport mv.

340

351

166

171

53

54

72

69

49

57

Erhvervsservice

461

467

155

157

61

58

196

202

49

50

Øvrige brancher

150

141

79

73

18

18

30

25

24

25

Anm.: Amerika: Nordamerika, Syd- og Mellemamerika. Øvrige lande: Europa uden for EU, Afrika, Oceanien.

108

9788770666459_indhold.indd 108

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Flest ansatte inden for erhvervsservice Trods fremgangen i industrien beskæftiger de danske datterselskaber i udlandet stadig flest inden for erhvervsservice. Bl.a. omfatter erhvervsservice vagt- og sikkerhedstjenester, ejendomsservice og rengøring, rådgivning samt forskning og udvikling. 467.000 personer (eller 35 pct. af alle ansatte) arbejdede i 2014 i denne branchegruppe, mens 28 pct. var ansat inden for industri mv. og 26 pct. inden for handel og transport mv. Størst fremgang i Asien Fra 2010 til 2014 steg antallet af ansatte i samtlige danske datterselskaber i Asien i gennemsnit med 22 pct., mens antallet af ansatte i EU kun steg med 3 pct. Alligevel er der stadig flere ansatte i EU (574.000) end i Asien (405.000). Stigningen i Asien er resultat af

fremgang inden for både erhvervsservice og industri mv. Andelen af ansatte inden for erhvervsservice i EU er faldet, mens andel af ansatte i industri mv. og handel mv. i EU er ste­ eriode. Stigningen i det samlede get i samme p antal ansatte i EU er hovedsageligt trukket af de nye medlemslande, der kom til i 2004. Kina overhalede Indien Landene i top-10 målt på ansatte i udenlandske datterselskaber udgjorde i 2014 mere end halvdelen – 54 pct. svarende til 714.388 personer – af samtlige ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Kina overhalede Indien og indhentede næsten Storbritannien, som traditionelt har været det land med flest ansatte i dansk-ejede datterselskaber. Antallet steg også betydeligt i Thailand, der i forhold til 2013 har overhalet USA, og i Polen, der overhalede Frankrig.

DE TI STØRSTE LANDE MÅLT PÅ ANSATTE I UDENLANDSKE DATTERSELSKABER  

ANSATTE

2013

personer

ANDEL AF ANSATTE 2014

2013

2014

pct.

Top-10 lande

689177

714388

53

54

Storbritannien

89294

88309

7

7

Kina

76572

86271

6

6

Indien

86712

82355

7

6

Tyskland

75175

77705

6

6

Sverige

71359

74506

6

6

Indonesien

67316

67231

5

5

Thailand

59179

64966

5

5

USA

60179

64935

5

5

Polen

49248

56683

4

4

Frankrig

54143

51427

4

4

I alt

1296618

1330867

100

100

Kilde: Danmarks Statistik (http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml?cid=21000)

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 109

109

06/04/2017 11.27


2. Udviklingen i Danmarks konkurrenceevne fra Globaliseringsredegørelsen 2014

UDVIKLINGEN I DANMARKS KONKURRENCEEVNE 2005

7

DI sætter fokus på globaliseringen med den første Globaliseringsredegørelse. Der er stigende behov for, at vi gearer vores rammevilkår til den skærpede globale konkurrence.

2008 Vi har positiv eksportudvikling, økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Vækstforventningerne hos de danske iværksættere er rekordhøje.

2009

2011-12

2014

Den økonomiske krise rammer Danmark. Væksten i produktiviteten går næsten i stå. Vores omkostninger er de højeste i OECD.

Dansk eksport er under pres, og vi taber markedsandele. Vi har svært ved at få gang i væksten, og den o entlige sektors økonomi forværres.

Danmark får den laveste placering siden 2009. Vi kæmper med at få gang i eksporten og med at genskabe de mange tabte arbejdspladser i den private sektor.

14

14

2005

2006

2007

2008

2009

DANMARKS STYRKER OG SVAGHEDER Stor medarbejdermotivation Fokus på efteruddannelse Lav grad af arbejdsmarkeds regulering Begrænset bestikkelse og korruption Høj forsyningssikkerhed Stor andel venturekapital investeringer Høj erhvervsfrekvens Stærk innovationsperformance Udbredt handel via internettet Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de bedste fem lande i de sidste 10 år.

Flest styrker inden for Produktivitet og innovation og

10

10

11 13

14

10

2010

2010

2011

Antal pladser

Mange miljøafgifter

30

Begrænset personlig gevinst ved uddannelse Stort o entlig forbrug

25 20 15 10 5 0 -5

Lavt økonomisk incitament til at arbejde

2012

2013

2014

BENCHMARKS MED STORST UDVIKLING

Højt skattetryk

Stor o entlig sektor Høje arbejdsomkostninger

13

Danskerne er blevet mere globale i deres mindset, men produktivitetsvæksten fl ader yderligere ud.

Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de dårligste fem lande i de sidste 10 år.

-10 -15 -20

Flest svagheder inden for

-25 -30

ÆNDRING FRA BEDSTE PLADS TIL I DAG Tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet

Kulturel åbenhed

+12

+15

+18

+22

Eksportvækst Marginalskat for midddellønnede

-14 Administrative byrder

-26

Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed

-13

-13

Konkurrencementalitet

Vækst i arbejdsproduktivitet

ÆNDRING FRA DÅRLIGSTE PLADS TIL I DAG

Omkostninger. Anm. De største fremgange er forskellen på det dårligste år mellem 2005-2013 og i dag. Ligeledes er de største fald forskellen på det bedste år mellem 2005-2013 og i dag.

Kvalificeret arbejdskraft.

3. Globaliseringen og Danmark Tre citater Interview med Joseph Stiglitz af Peter G. H. Madsen LO Ugebrev nr. 8, 25.02.2008 Joseph Stiglitz: Nobelpristager i økonomi og tidligere cheføkonom i V ­ erdensbanken. ”Danmark og den danske velfærdsmodel er et centralt emne, når jeg rejser rundt i USA og verden. For mange er I beviset på, at der

110

9788770666459_indhold.indd 110

er en anden og bedre måde at reagere på globaliseringens udfordringer end den amerikanske,” ”I har vist, at man kan tackle globaliseringen på en social retfærdig måde og samtidig bevare en høj vækst,” ”For mig at se, er Danmark og resten af Skandinavien uden sammenligning de dele af verden, der har håndteret de seneste års udvikling på den bedste måde.”(…) ”Det handler ikke om den amerikanske model. Det er ikke de private virksomheder, der skaber fremdriften og innovation. Tag DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


den g siden er med porten kabe de rbejdsprivate

13

2014

forbundet irksomhed

13 og i dag.

opfindelserne af ny medicin. Her fremhæves de amerikanske medicinalgiganter ofte som rollemodeller. Men faktum er, at det er forskningsenhederne på de amerikanske universiteter, der er motoren i udviklingen af ny medicin. De amerikanske medicinalvirksomheder skaber intet nyt. Så udviklingen skabes i den offentlige sektor. Og det er vel ikke det, fortalerne for den amerikanske model ønsker at kopiere?” Danmark nyder godt af globalisering af Pia Friis Laneth, forfatter og journalist Information 25.10.2004 En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser på, hvordan industriens produktion og samhandel med udlandet har udviklet sig siden midten af 1960’erne. Konklusionen er, at Danmark foreløbig har vundet på globaliseringen: Industrivirksomhedernes eksport-andel er vokset betydeligt hurtigere end deres importandel. Det gjaldt også i 1990’erne, hvor importandelen, dvs. den del af underleverancerne, der kom udenlands fra, steg hurtigst. »Udviklingen i industrien skal ses som resultat af en øget international arbejdsdeling,« siger Thomas Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han mener, at de dystre toner i globaliseringsdebatten i høj grad skyldes, at diskussionen føres på baggrund af generaliseringer ud fra enkeltstående tilfælde: »Udflytningerne tages som udtryk for, at Danmark ikke længere er konkurrencedygtig. Man glemmer at se på de positive effekter af, at verdens lande handler mere sammen. Globalisering betyder ikke kun, at danske virksomheder nu køber møtrikker i Beijing i stedet for i Brande. Den betyder også, at kineserne køber danske varer, samt at udenlandske virksomheder bruger dansk­ roduktion.« producerede elementer i deres p

»Den gunstige økonomiske udvikling i Asien og Østeuropa betyder, at der opstår nye markeder. Vores analyse viser, at danske virksomheder hidtil har været i stand til at udnytte de nye muligheder og i højere grad afsætte deres produktion på eksportmarkederne.« Globalisering udfordrer den danske velfærdsmodel af Christian Bennike, journalist Information 11.11.2014 Den internationale konkurrence vil ifølge de skandinaviske eksperter blive større i de kommende år. Den flytter penge og arbejdskraft på tværs af grænserne og giver problemer med skattegrundlag og arbejdspladser. Det giver velfærdsstaten en ny rolle: Den skal i højere grad end tidligere hjælpe til at forbedre Danmarks konkurrenceevne. »Det er derfor, vi har fået en velfærdsreform, der sikrer, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, og det er derfor, vi laver kontanthjælps- og fleksjobreformer og en forkortet dagpengeperiode. Det er for at sikre, at arbejdsstyrken er så stor som muligt, og at vi arbejder på et konkurrencedygtigt lønniveau. Det er et udtryk for, at vi hele tiden skal sikre en konkurrencedygtig velfærdsstat,« siger afdelingsleder på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Lisbeth Pedersen. Den nye rapport peger desuden på en række udfordringer for de nordiske velfærdsmodeller: Stadigt flere ældre, voksende ulighed, borgernes urealistiske forventninger til velfærdsniveauet og en faldende organiseringsgrad. Et af de områder, hvor globaliseringen har mærkbare konsekvenser for den danske model, er på arbejdsmarkedet. Når udlændinge frit kan arbejde i Danmark, bliver det svært for fagforeningerne at organisere lønmodtagerne, og det kan gøre det vanskeligt at bevare en model, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere sammen beslutter spillereglerne på arbejdsmarkedet.

F ra internationalisering til globalisering

9788770666459_indhold.indd 111

111

06/04/2017 11.27


6. INDVANDRINGEN TIL DANMARK I 1980’erne spillede hverken nationalfølelse eller religion nogen særlig rolle i de fleste danskeres tilværelse. Danskerne er siden da blevet mere bevidste om deres nationale identitet, og de er kommet til i højere grad at tage stilling til religiøse problemstillinger. Den primære årsag til denne mentalitetsændring var de mange flygtninge og indvandrere fra især ikke-vestlige lande, som kom til Danmark efter 1989. De religiøse vaner og kulturelle værdier, som indvandrerne bragte med sig, kom til at fylde meget i den offentlige debat og kom også til at påvirke den enkelte danskers selvopfattelse. Fra slutningen af 1960’erne hentede danske virksomheder, der manglede arbejdskraft, fremmedarbejdere fra lande som Tyrkiet og Jugoslavien hertil for at udføre de jobs, som det var vanskeligt at få besat med danskere. Med den økonomiske krise i 1970’erne begyndte arbejdsløsheden at stige, og regeringen stoppede i 1973 den frie indvandring til Danmark. Men det var fortsat muligt at få familiesammenføring, dvs. indvandrere kunne få børn, ægtefæller og forældre til Danmark. I løbet af 1980’erne og især 1990’erne tog Danmark også imod mange flygtninge, der kom fra områder med krig eller borgerkrig, eller som flygtede fra politisk undertrykkelse. Disse grupper havde også – efter en tids ophold – krav på familiesammenføring. Personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab efter tid. Kurvediagrammet viser antallet af ikke-vestlige indvandrere, der har fået dansk statsborgerskab 1979-2014 (Kilde: Danmarks Statistik)

20.000 19.000 18.000 17.000 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Kilde: Danmarks Statistik

112

9788770666459_indhold.indd 112

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Indvandring af udenlandske statsborgere Antal

Vestlige lande

lkke-vestlige lande

2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984

70.000 65.000 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0

Illustrationen viser, at indvandringen til Danmark har været stigende de sidste 30 år. Figuren viser dog også, at indvandringen fra vestlige lande er større end indvandringen fra ikke-vestlige lande. Men det er sidstnævnte, der har været i fokus i medierne.

INDVANDRERNE I BEGREBER Migranter kaldes mennesker, der bevæger sig fra et land til et andet med henblik på at opholde sig i deres nye land i længere tid. Afhængig af synsvinklen taler man om emigranter, som udvandrer af et land, og immigranter, som er indvandrere i et land. Motiverne til migration deler man ofte op i push- og pull-faktorer: Push: Her er det forhold i hjemlandet, der ’skubber’ emigranterne ud af landet. Pull: Her er det vilkårene i det nye land, som ’trækker’ i immigranterne. Den del af immigranterne i Danmark, som er kommet til landet for at arbejde, kaldes arbejdskraftindvandrere (tidligere blev de kaldt gæstearbejdere og endnu tidligere fremmedarbejdere). I dag anvendes udtrykket migranter som regel kun om mennesker, der bevæger sig for at søge arbejde, uddannelse eller opnå bedre levevilkår i et andet land. Derfor omfatter begrebet ikke flygtninge. Flygtninge er personer, som har fået anerkendt, at de har behov for beskyttelse (asyl) i et andet land. Det kan fx skyldes krig, risiko for dødsstraf, tortur eller forfølgelse. Der findes forskellige undergrupper af flygtninge: a. Konventionsflygtninge er mennesker på flugt, som lever op til de betingelser, der gælder ifølge FN’s Flygtningekonvention. De skal have asyl i de lande, der har godkendt flygtningekonventionen. b.  De facto-flygtninge er mennesker på flugt, som er i en situation, der ikke umiddelbart passer til de betingelser, der gælder i FN’s Flygtningekonvention. Men de er i en situation, hvor der er tungtvejende årsager til, at de ikke kan sendes tilbage til det land, de kom fra. Sådanne de facto flygtninge kan også få asyl i Danmark. c. Spontanflygtninge anvendes om de flygtninge, som – mere eller mindre – spontant kommer til den danske grænse for at søge asyl, derfor omtales denne gruppe ofte som asylansøgere i medierne.

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 113

113

06/04/2017 11.27


d. Kvoteflygtninge er de flygtninge, som Danmark har besluttet at modtage efter aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat. I de senere år har Danmark hvert år taget ca. 500 kvoteflygtninge. Denne praksis standsede Venstre-regeringen fra 2017. Fremover vil Danmark ikke modtage kvoteflygtninge. Både flygtninge og indvandrere kan få opholdstilladelse i Danmark. Men da der siden 1973 har været et indvandrerstop, skal der foreligge en særlig begrundelse for at opnå permanent opholdstilladelse. Familiesammenføring kan føre til opholdstilladelse, fx kan en flygtning, der har opnået opholdstilladelse, blive familiesammenført med sin ægtefælle (samlever), sine børn (under 15 år) og øvrige familiemedlemmer, som typisk er børn over 15 år eller forældre. I 2001 blev reglerne for familiesammenføring ændret: a. Der blev indført en 24-års regel, som indebærer, at begge ægtefæller skal være mindst 24 år for at få opholdstilladelse i Danmark. b.  Der blev samtidig vedtaget et tilknytningskrav, som betyder, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Det sidste gælder, hvis en ung dansker fx møder en chilensk pige i Chile. Pigen vil så ikke kunne få opholdstilladelse i Danmark, da parrets samlede tilknytning til Danmark er mindre end til Chile. Men møder de hinanden, mens pigen er au pair i Danmark, er tilknytningen til Danmark størst. I andre tilfælde kan personer med særlige kvalifikationer, som danske virksomheder efterspørger, få opholdstilladelse. Her findes en række ordninger (fx Greencard, fast-track, beløbsordningen og positivlisten), som primært er henvendt til højt uddannede. Statsborgerskab/indfødsret: for mange indvandrere er målet at bosætte sig i permanent i Danmark og opnå de rettigheder og muligheder i det danske samfund, som et dansk statsborgerskab giver. Erhvervelse af statsborgerskab sker for alle nydanskere ved en folketingsbeslutning. Men vejen til det forjættede land via Folketingets accept er lang og indebærer, at ansøgeren opfylder flere betingelser. Vedkommende skal: n Afgive erklæring om troskab og loyalitet over for den danske stat n  Give afkald på hidtidigt statsborgerskab n  I forvejen have fået tildelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark n  Have haft ni års uafbrudt ophold i Danmark n  Ikke have begået alvorligere kriminalitet under sit hidtidige ophold i Danmark n  Ikke have gæld til det offentlige n  Være selvforsørgende n  Have solide danskkundskaber (svarende til danskprøve 2) n  Have bestået statsborgerskabsprøven (en prøve i viden om dansk samfund, kultur

og historie) n  Betale et gebyr på kr. 2.200 til sagsbehandlingen.

114

9788770666459_indhold.indd 114

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Langt ind i 1980’erne havde regering og folketing ingen egentlig integrationspolitik over for indvandrerne. De blev i de offentlige systemer behandlet som danskere. Men det stigende antal indvandrere og flygtninge plus deres efterkommere fra ikke-vestlige lande har givet en række problemer. Og selv om der særligt fra 1990’erne og frem blev gjort en mere målrettet indsats for at integrere disse grupper i det danske samfund, har der til stadighed været problemer med at få mange af dem ind på arbejdsmarkedet, så arbejdsløsheden blandt disse grupper er større end blandt etniske danskere. Mange indvandrere bosatte sig i store sociale ejendomskomplekser i de større byer (fx Mjølnerparken i København, Gellerup-parken i Århus og Vollsmose i Odense). Her opstod der ghettoer, hvor de normer og værdier, indvandrerne bragte med sig, dominerede – et forhold, der vanskeliggjorde integrationen for disse grupper. Især blandt unge andengenerations indvandrere har der været problemer med høj arbejdsløshed og meget kriminalitet. I Danmark blev indvandring og integration af de nye danskere for alvor et politisk tema i 1990’erne, hvor Nyrup-regeringerne blev anklaget for at føre en for liberal og ”slap” indvandrerpolitik af oppositionen. Især Dansk Folkeparti (DF), som blev dannet i 1995, var kritisk over for den førte politik. Ved valget i november 2001 udnyttede de to indvandrer-kritiske partier (Venstre og DF) de negative følelser i befolkningen over for islam og

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 115

Integrations- og boligministeriet opgjorde i november 2016, at der var 25 ghetto-bebyggelser i Danmark. En af dem var Gellerupparken ved Aarhus, som består af en række etageejendomme med store, rummelige lejligheder opført i 70'erne. En ghetto er defineret ved at have en meget stor andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ved at en stor del af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. Og ved at der blandt beboerne er en høj kriminalitetsrate.

115

06/04/2017 11.27


muslimer, som terroraktionen den 11. 9. havde skabt. Valgkampagnen fra de tre partier var så aggressiv – og efter manges smag: udlændingefjendsk – at den vakte negativ international opmærksomhed. PÅ VEJ MOD DET MULTIKULTURELLE SAMFUND? Fra 1990 til 2014 steg det samlede antal indvandrere og deres efterkommere fra ikke-vestlige lande til Danmark fra 214.517 til 404.257. Det samlede befolkningstal i Danmark steg i samme periode fra 5.135.409 til 5.678.348. Ikke-vestlige indvandreres andel af hele befolkningen er således steget fra 4,1 % i 1990 til 7,1 % i 2014. Ca. en tredjedel af den danske befolkningstilvækst i perioden stammer fra indvandrere fra ikkevestlige lande. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2016

Note: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.

116

9788770666459_indhold.indd 116

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Danmark har tidligere i historien modtaget bølger af indvandrere, fx hollændere i 1500-tallet, som bl.a. bosatte sig som bønder på Amager; tyskere i 1700-tallet, som opdyrkede en del af den jyske hede, og polske landarbejdere, som i årene omkring 1900 kom som sæsonarbejdere ved roekampagnerne på Lolland-Falster, og hvoraf en del blev i Danmark som indvandrere. Karakteristisk for disse og andre indvandrergrupper var, at de højst udgjorde nogle tusinde hver, at de bosatte sig lokalt og endelig, at de ret hurtigt blev assimilerede i dansk kultur og religion, bl.a. fordi mange af dem giftede sig ind i danske familier. Siden 1990’erne har der været heftig debat om, hvorvidt de sidste årtiers indvandring udgør en trussel mod dansk kultur, værdier og normer. Når denne debat har været så voldsom i Danmark, hænger det nok sammen med, at vi ikke før har haft så massive indvandrerbølger som de nuværende. Derfor har den relativt store indvandring siden 1980’erne ikke været uproblematisk. For Danmark har siden nederlaget i 1864, hvor danskerne måtte afstå de tysktalende dele af riget (Slesvig og Holsten), været en sproglig og etnisk meget homogen stat. Historikere har således forklaret udviklingen af det danske velfærdssamfund med denne nationale ensartethed. Det kulturelle enhedspræg har skabt et stærkt fællesskab mellem danskerne, som ligner hinanden meget. Men det har samtidig gjort danskernes holdning til fremmede kompliceret: mens danskerne udviser stor respekt og solidaritet over for hinanden, er de så at sige pr. tradition på én gang fascinerede, men også lidt mistroiske og skræmte af de fremmede og anderledes. For mange af indvandrerne kommer fra Tyrkiet, Mellemøsten, Afghanistan og Somalia, hvor både erhvervsbetingelserne og mentaliteten er anderledes end i et moderne vestligt land som Danmark. I de områder er familiesammenholdet stærkere, og fx er ægteskab noget, der typisk ordnes på basis af familieinteresser og ikke ud fra følelsesmæssig tiltrækning mellem to unge. Og religionen – for det meste islam – og de dertil knyttede traditionelle værdier spiller en meget større rolle i disse menneskers tilværelse. DEBATTEN OM DET MULTIKULTURELLE SAMFUND Debatten om det multikulturelle samfund handler derfor for det første om, hvor stor en indvandring vi skal have? For det andet om, hvordan vi skal tackle kulturforskellene mellem etniske danskere og nydanskere? Og det fører til et tredje tema: hvilke krav vi skal stille til indvandrerne, eller hvordan skal de etniske minoriteter integreres i det danske samfund? Debatten har drejet sig om disse problemstillinger, og bag fronterne befandt sig to her måske lidt hårdt optrukne grupper: En gruppe gik ind for, at Danmark skal være åben for indvandring, og at man skal praktisere pluralistisk integration. Denne gruppe mener, at de fremmede kulturer tilbyder et farverigt og spændende supplement til den grå danske leverpostejs-livsstil. De fremmede er med deres ander-

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 117

117

06/04/2017 11.27


ledes udseende, tøjstil, madkultur og værdier en berigelse af det danske samfund. Derfor skal man lade indvandrerne beholde deres kultur, vaner og religiøse skikke. Erfaringer fra indvandrersamfund som USA og Canada viser, at sådanne multikulturelle samfund faktisk kan blive stærkere og mere vitale på grund af nye impulser. Denne gruppe mener, at det vil være udmærket, hvis indvandrerne lærer dansk, så de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Indvandrerne skal principielt have del i velfærdsydelser på linje med andre danskere, fordi de på længere sigt ville udgøre en styrkelse af dansk økonomi og kulturliv. Denne gruppe består af den veluddannede yngre del af befolkningen, som typisk bor i de større byer. Ifølge denne gruppe indebærer den kulturelle globalisering både udfordringer og muligheder. Nøgleordene i deres forhold til indvandring og integration er åbenhed og frivillighed. Politisk er Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet fortalere for disse synspunkter. En anden gruppe opfatter assimilation som målet: Danmark skal have så få indvandrere fra ikke-vestlige lande som muligt, og der skal stilles krav til dem, der kommer gennem nåleøjet om at tilpasse sig dansk livsstil, danske normer og værdier. Deres traditionelle tøjstil (tørklæder og burka) og spisevaner (nej til svinekød) skal nydanskerne hurtigst muligt droppe. De skal bestå en danskprøve for at kvalificere sig til permanent opholdstilladelse, og de skal gennem tvungne danskundervisnings- og jobkvalificerings-forløb, så de hurtigst muligt kan komme ud på arbejdsmarkedet. De offentlige ydelser for nye indvandrere skal være stærkt begrænsede (fx på SU-niveau), fordi for store ydelser ville lokke flere indvandrere til Danmark. Københavns Private Gymnasium fejrede i 2014 deres første årgang af studenter. Alle elever havde anden etnisk baggrund end dansk. På seks år er antallet af førstegenerationsindvandrere fra de socialt udsatte boligområder, der har fået sat en studenterhue på hovedet, blevet fordoblet. Andelen af 18-22-årige førstegenerationsindvandrere, som har færdiggjort en gymnasial uddannelse, er steget fra 12 til knap 24 procent.

118

9788770666459_indhold.indd 118

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Denne gruppe består overvejende af folk over 40 år med ret korte uddannelser, og de bor typisk i landområderne. De er bekymrede over globaliseringen i almindelighed og indvandringen i særdeleshed: de frygter at blive hægtet af udviklingen, og at deres job er truet af underbetalt indvandrer arbejdskraft. Nøgleordene i denne gruppes forhold til indvandring og integration er begrænsning og krav. Dansk Folkeparti har været den stærkeste fortaler for disse synspunkter, men Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet har i de sidste 15-20 år bevæget sig i retning af disse standpunkter. UDVIKLINGEN I DEBATTEN OM DET MULTIKULTURELLE SAMFUND Hvor det i begyndelsen af perioden fra 1989 til i dag var den første af de to grupper, der stod stærkest og havde fleste tilhængere, var det i midten af 2010’erne den anden gruppes synspunkter, der klart så ud til at have vundet. Denne ændring er resultatet af lang proces, hvis nøgleord hedder indvandring, integration, islam og terrorisme. Socialdemokraterne stod oprindelig på den liberale linje i indvandrerdebatten, men i løbet af 1990’erne fik mange kommuner på vestegnen omkring København problemer med den manglende integration af nydanskerne. Derfor rejste de socialdemokratiske borgmestre i disse kommuner en kritisk debat om de problemer, kommuner med mange indvandrere havde med ghettodannelse, kriminalitet og store offentlige udgifter. Denne debat blev intens og langvarig, den førte til en langsom holdningsændring i partiet, og debatten blev efterhånden til en generel offentlig dagsorden. Den 11. september 2001 kaprede islamistiske terrorister fire fly og angreb centrale steder i USA. Dette angreb førte til ca. 3.000 døde, og det vakte enorm global opmærksomhed. Selv om de allerfleste muslimer og deres ledere tog afstand fra terroraktionen, skabte den alligevel udbredt mistro og negative følelser over for muslimer overalt i den vestlige verden. Nine-Eleven ændrede også den politiske dagsorden i Danmark. Ved det efterfølgende folketingsvalg i november 2001 blev indvandrerspørgsmålet det centrale tema. Valget endte med, at Venstre og Det Konservative Folkeparti kunne danne regering med DF som fast støtteparti. Denne Anders Fogh Rasmusen-regering foretog en række stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken. Reglerne for familiesammenføringer blev strammet, således at begge ægtefæller skulle være fyldt 24 år, før de kunne familiesammenføres for at undgå arrangerede ægteskaber. Der blev også stillet skarpere betingelser for tildeling af permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. MUHAMMEDTEGNINGERNE Ved de følgende folketingsvalg (i 2005 og 2007) var indvandrertemaet fortsat væsentligt i debatten. Og den indvandrerkritiske diskurs blev

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 119

119

06/04/2017 11.27


styrket, da Jyllands-Posten i efteråret 2005 bragte 12 tegninger af Islams profet Muhammed. Tegningerne blev bragt, fordi Jyllands-Posten ville afprøve grænserne for ytringsfriheden: turde danske tegnere lave tegninger af Muhammed, selv om der traditionelt var forbud mod at tegne profeten i Islam? 12 ud af de 42 tegnere, der fik tilbuddet af Jyllands-Posten, takkede ja og leverede tegninger af profeten. Den mest kontroversielle tegning var begået af tegneren Kurt Westergaard og viste Muhammed som terrorist med en bombe i sin turban. Kurt Westergaard er en af Muhammedtegnerne. Han har modtaget adskillige dødstrusler og er en gang blevet forsøgt overfaldet i sit hjem. Han lever under konstant politiovervågning.

I første omgang vakte tegningerne opsigt og debat i Danmark. En række ambassadører fra muslimske lande bad statsministeren om et møde om tegningerne og den forhånelse af muslimer i Danmark, som tegningerne efter deres opfattelse var udtryk for. Men Anders Fogh Rasmussen afviste et sådant møde med dels at henvise til ytringsfriheden, dels at forklare, at den danske presse ikke er underlagt regeringens kontrol. Derefter blev tegningerne taget op i den Arabiske Liga, som er en organisation for arabiske stater, og i de internationale islamiske samfund, og i begyndelsen af 2006 eksploderede sagen internationalt. Spredningen af tegningerne udløste voldsomme demonstrationer mod Danmark i flere lande i Mellemøsten, og nogle steder blev danske flag afbrændt, og ambassader raseret af vrede folkemængder, og danske varer blev udsat for boykot i flere arabiske lande. For Danmark var det den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og for danskerne en chokerende påmindelse om, at verden var blevet globaliseret.

120

9788770666459_indhold.indd 120

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Muhammedtegningerne udløste voldsomme demonstrationer i en række muslimske lande. Her en fra Pakistan i februar 2008, hvor ca. 150 medlemmer af de fundamentalistiske Jamaat-i-Islam parti var på gaden.

Det var oplagt, at disse begivenheder ikke gjorde tonen over for muslimske indvandrere mildere. Det hjalp heller ikke på tonen, at islamister i to omgange forsøgte at dræbe tegneren Kurt Westergaard, der ligesom Jyllands-Postens redaktionshus måtte have permanent beskyttelse af dansk politik. Den islamistiske terrortrussel vedblev at klæbe til det store flertal af almindelige fredelige muslimer i landet. Efter valget i 2011, hvor en regering bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF kom til magten, blev de stramninger, VKregeringen havde indført, opretholdt. Indvandrerspørgsmålet blev trængt i baggrunden i den politiske debat i et par år. Men i 2014-15 blussede debatten op med fornyet kraft. Det var der to årsager til. FLERE FLYGTNINGE OG TERROR En langvarig borgerkrig i Syrien førte fra 2011 til, at ekstremt m ­ ange mennesker flygtede fra landet. I februar 2016 regnede FN med, at 4.8 ­millioner syrere var flygtet ud af landet i løbet af borgerkrigen. De søgte dels til nabolande som Jordan, Libanon, Irak og Tyrkiet, men man­ iddelhavet til Europa. For Danmarks vedkommende bege også over M tød det, at antallet af asylansøgere blev fordoblet fra 2013 til 2014 fra ca. 7.500 til ca. 15.000. Det skabte problemer mht. indkvartering af de mange asylansøgere, som regeringen fordelte over hele landet. Debatten om, hvor mange flygtninge og indvandrere, Danmark kunne rumme, fik dermed nyt liv. I efteråret 2015 eskalerede flygtninge-situationen i Europa massivt. Nyhedsindslag og billeder af store grupper af flygtninge fra Mellemøsten, som vandrede nordpå ad de danske motorveje, ramte de danske medier. De fleste af flygtningene ville videre til Sverige for at søge asyl dér Og disse billeder skabte igen meget forskelligartede reaktioner i den danske befolkning.

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 121

121

06/04/2017 11.27


Dette billede af en dansk politimand og en flygtningepige i september 2015 vakte international opmærksomhed. Måske fordi det ikke stemte overens med det gængse billede af danskernes holdning til og behandling af flygtninge?

122

9788770666459_indhold.indd 122

Den danske regering tacklede situationen med øget grænsekontrol og annoncer i mellemøstlige aviser, der med oplysning om de barske danske asylregler skulle motivere eventuelle flygtninge til ikke at vælge Danmark. Desuden indførte regeringen sammen med et stort flertal i Folketinget 34 nye stramninger over for asylansøgerne: det blev vanskeligere at få familiesammenføring (op til tre års ventetid), og flygtninges kontanter og værdier over kr. 10.000 kunne beslaglægges, ligesom smykker af tilsvarende værdi kunne tages fra dem. I det hele taget blev der på flere områder indført ringere økonomiske vilkår for asylansøgere. Især reglen om, at staten kunne beslaglægge asylansøgeres smykker vakte debat både hjemme og internationalt. Store amerikanske medier sammenlignede reglen med det tyske nazi-styres konfiskation af jøders ejendom i 1930’erne og 1940’erne. Regeringen indrømmede, at man med lovene var gået til grænsen af, hvad der faldt inden for internationale konventioner om flygtninges vilkår. Mange både i og uden for Danmark fandt, at lovene på flere punkter overskred denne grænse.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


EN SMYKKELOV OG EN KARIKATURTEGNING Den 26. januar 2016 blev udlændingelov L87, den såkaldte smykkelov, vedtaget. Den indeholdt en række stramninger i forhold til asylansøgere. Dels ville man fratage immigranter smykker over en vis værdi (oprindeligt 3.000 kr. senere ændret til 10.000), dels ville man først tillade familiesammenføring efter tre år. Idéen med lovforslaget var den samme, som fik Venstre-regeringen til i august 2015 at indrykke en annonce i mellemøstlige aviser, der forklarede, hvordan ydelserne til immigranter i Danmark er blevet væsentlig lavere end tidlige. Allerede før vedtagelsen af smykkeloven var der kritik af det uetiske i loven. Regeringen forklarede, at der naturligvis ikke var tale om at ville fratage immigranter vielsesringe eller arvestykker med affektionsværdi. Men skaden var sket. Danmark, der efter 2. verdenskrig har haft ry for at være imødekommende over for mennesker i nød, blev nu sammenlignet med et fremmedfjendsk regime fra 1930’erne. I den engelske avis The Guardian gav tegneren Steve Bell den 27. januar sin kommentar. Tegningen, der viser Lars Løkke i en slags nazi-uniform, gjorde danske politikere fra navnlig Venstre og DF stærkt fortørnede. Både udenrigsminister Kristian Jensen og integrationsminister Inger Støjberg udtalte, at det var ganske historieløst at fremstille Danmarks statsminister som nazist, og Folketingets formand, Pia Kjærsgaard fra DF, forlangte, at tegneren skulle give Lars Løkke en undskyldning. Tegneren gav ingen undskyldning, men talte om ytringsfrihed og karikaturens væsen, formål og idé. Og det er tankevækkende, at nogle af de politikere og kommentatorer, der kritiserede den engelske tegning, var de samme, som i 2005-2006 i forlængelsen af de voldsomme reaktioner på Jyllands-Postens tegninger af profeten Mohammed havde forsvaret danske karikaturtegneres ret til ytringsfrihed. Som alle gode karikaturtegninger rejser denne en række spørgsmål. Lars Løkke er iklædt en slags nazi-jakke: Hvad er det for en parallel mellem nazisternes politik og smykkeloven, tegningen hentyder til? Beskylder tegneren egentlig Lars Løkke for at være nazist? Hvad er meningen med Lego-klodserne, grisenumsen og Probably the stupidest party in the world? Er tegningen historieløs? Er du forarget over tegningen?

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 123

123

06/04/2017 11.27


Desuden blev Danmark i februar 2015 for første gang ramt af et angreb, som mange opfattede som et terroranslag: En ung mand med dansk-palæstinensisk baggrund dræbte to mænd og sårede seks betjente ved to episoder samme nat. Det endte med, at politiet i et skudopgør på Nørrebro i København dræbte den unge terrorist. Han var formentlig inspireret af en lignende terroraktion i Paris en måned før, hvor to islamistiske terrorister dræbte 16 og sårede 22 mennesker i en række spektakulære angreb bl.a. på satirebladet Charlie Hebdo.

Angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i januar 2015 førte til sympati-demonstrationer med bladet overalt i verden.

124

9788770666459_indhold.indd 124

Ved folketingsvalget i juni 2015 kom indvandring og integration igen øverst på dagsordenen. Selv om Venstre kun blev landets tredjestørste parti, endte regeringsforhandlingerne med en smal Venstre-regering, der var endnu mere afhængig af et styrket Dansk Folkeparti, end VKregeringen (2001-2011) havde været. Den nye V-regering indførte straks flere stramninger på indvandrer-området. Antallet af indvandrere skulle ned, og det skulle ske ved at svække flygtningenes økonomiske incitament til at vælge at tage til Danmark. Flygtningefamilier, der havde fået opholdstilladelse, fik beskåret deres månedlige ydelse til, hvad der svarer til SU. Dvs. 16.638 kr. – hvor en familie før indgrebet havde fået 28.832 kr.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


NATIONALISME – EN KONSTRUKTION I VIRKELIGHEDEN? Nationalfølelsen i Danmark uden for den politiske elite er et ukendt fænomen indtil begyndelsen af 1800-tallet, hvor Den Franske Revolution fra 1789 og de efterfølgende Napoleonskrige skabte nationale strømninger overalt i Europa. Mere lokalt var det de romantiske digtere (Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann), der anslog nationale strenge og undfangede ideen om, at danskere havde en særlig identitet og helt specielle kvaliteter, som adskilte dem fra andre folkeslag.  Tilsvarende nationale tanker opstod også i flere andre stater på denne tid. På mange måder er nationalfølelsen kunstigt skabt, en konstruktion som skulle understøtte en myte om national storhed i vikingetid og højmiddelalder, og som blev anvendt af de nationalliberales krav om folkestyre i 1830’erne og 1840’erne. Især præsten og salmedigteren Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har spillet en væsentlig rolle i udviklingen og udbredelsen af danskheds-begrebet. Grundtvig så danskerne som Guds udvalgte folk. For ham var trangen til (ytrings-) frihed (”Frihed for Loke saavel som for Thor”), demokrati og lighed (”et Samfund hvor Faa har for meget og Færre for lidt”) centrale danske værdier. Grundtvig var også en af initiativtagerne til højskole-bevægelsen, der spillede en vital rolle i dansk uddannelse og kulturliv mellem 1864 og 1920. På højskolerne kom unge fra landbruget, og de blev ­ annelse. både undervist i praktiske fag og tilegnede sig national d Efter Anden Verdenskrig var nationale tanker og ideer ikke i høj kurs. National­ socialismen havde jo demonstreret, hvordan ekstreme nationale holdninger var endimensionale og i deres yderste konsekvens førte til renlivet racisme og folkemord/ holocaust. Men folkeafstemningen i 1972 om Danmarks indtræden i EF fik for alvor de nationale stemninger til at blusse op igen. I 1980’erne tog Fremskridtspartiet og 1990’erne Dansk Folkeparti det nationale tema op i forbindelse med indvandringen fra ikke-vestlige lande. Især DF har med stor succes anvendt nationale argumenter i deres politiske agitation. De nationale værdier, det nationale særpræg og den danske velfærdssamfund vil blive undergravet, hvis der kommer for mange fremmede med andre normer og værdier – og en anden religion – til landet. Sådan lyder rationalet bag DF’s nationale ideologi.  Men ligesom nationalfølelsen i første halvdel af det 19. århundrede opstod i flere europæiske stater, er der også opstået politiske partier med en ekstrem national dagsorden på den yderste højrefløj i andre europæiske stater i de sidste årtier: Front National i Frankrig, Sverigesdemokraterne i Sverige, Jobbik i Ungarn og Gyldent Daggry i Grækenland og UKIP i Storbritannien. Så selv om nationalismen er en konstruktion, er den i høj grad også i dag en livskraftig politisk realitet. Men hvad er det, der – ifølge nationalisterne – er så specielt og specielt godt ved Danmark og danskerne? Ja, det er faktisk svært at gøre de ”danske værdier” konkrete. Men hyppigt fremføres en demokratisk holdning, ytringsfrihed, en udstrakt lighed og ligestilling mellem kønnene som karakteristisk for det danske samfund. Men disse træk gælder jo for alle de skandinaviske lande og desuden for en række andre vesteuropæiske nationer. Det samme gælder for den protestantiske variant af kristendommen, der også ofte fremhæves som noget karakteristisk dansk. Forhold som de før nævnte højskoler, kolonihaver, andelsbevægelsen og de mange cyklister i Danmark fremføres også. Disse træk kan vel næppe betegnes som danske værdier. Velfærdsstaten opfattes af mange som en særlig dansk samfundsmodel. Men her var svenskerne tidligere ude med målrettet at stile mod en sådan blanding af privat initiativ og statslige indgreb, som har til formål at skabe et samfund præget af social tryghed og en høj grad af økonomisk lighed (”Folkhemmet” kalder svenskerne modellen).

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 125

125

06/04/2017 11.27


Så findes der en dansk folkekarakter?: Danskerne er (selv-)ironiske, de synes selv, at de er tolerante, og at de har et fællesskab, som er præget af hygge og afslappethed; men også af Janteloven: du skal ikke tro, du er noget osv. Sådanne træk er imidlertid vanskelige at dokumentere: er danskerne virkelig sådan? Eller er det noget, de bilder sig ind? Nationalkarakter vil nemlig altid være åben for fortolkning. I 1984 sagde formanden for Københavns turistforening i et interview: Vor allerstørste turistattraktion er vel egentlig os, danskerne selv, den danske venlighed, den danske hygge, hele den danske stemning og atmosfære. Tyve år senere i 2003 sammenfattede en journalist sin anmeldelse af tre engelsk-sprogede rejseguider om Danmark under overskriften: Danskerne. En hyggelig lille flok småracister og i underoverskriften hed det: Udenlandske guider har midt i klicheerne om dansk design, vikinger og blonde piger opdaget fremmedhadet midt i den danske tolerance. Vi er flinke, men også lidt bøvede og uhøflige, får turister fra hele verden at vide. I praksis må de dansk-nationale derfor som regel definere og forsvare danskheden negativt, altså fremhæve hvad der i hvert tilfælde strider mod danske værdier. Her har der i perioden været en række sager, som har skabt debat i medierne. Det kan være muslimske kvinder, der har tørklæde, som dækker deres hår, når de sidder ved kasseapparatet i supermarkedet – eller hvis nogen går med burka eller niqab, der også dækker ansigtet. Eller hvis samme supermarked har skilte ikke bare på dansk, men også på arabisk af hensyn til deres ikke-dansktalende kunder. Eller når danske virksomheder aflyser julefrokosten af hensyn til muslimske ansatte. Eller børnehaver dropper svinekød i frokosten af hensyn til børn med muslimsk baggrund.

Tyrkiskfødte Yildiz Akdogan er et godt eksempel på en velintegreret nydansker. Hun har tyrkisk-kurdiske rødder, er uddannet cand. scient. pol. og er socialdemokratisk folketingsmedlem – og gift med en etnisk dansker. Men ikke alle er begejstrede for velintegrerede indvandrere. Da hun i 2014 stillede op til Borgerrepræsentationen i København, blev nogle af hendes valgplakater i bydelen Tingbjerg vandaliseret af islamister med følgende tekst: ”Lovgivning tilhører Allah. Demokrati er hykleri. Hykleri i helvedet”.

126

9788770666459_indhold.indd 126

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


DE GODE INDVANDRERHISTORIER? I takt med at indvandrerdebatten både fyldte mere og blev mere kritisk, skiftede det dominerende fokus i debatten også. Hvor både de papirbårne og elektroniske medier indtil omkring 1990 havde bragt mange overvejende positive historier om, hvordan nydanskerne kæmpede med integrationen, og hvordan de oplevede det danske samfund, skiftede synsvinklen til, at flere og flere historier så indvandrerne ud fra et dansk perspektiv og i en problemorienteret sammenhæng. De positive historier om indvandrerne går i stadig højere grad under mediernes radar, men hvis man går til statistikkerne, vil man opdage, at disse historier stadig findes. For her kan man fx se, at flere unge nydanskere har valgt at tage en ungdomsuddannelse og en hel del af dem – særlig pigerne – er kommet ind på videregående uddannelser, hvor de i højere grad end unge etniske danskere vælger de naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Unge med indvandrerbaggrund er altså mere tilbøjelige til at vælge de uddannelser, som både politikere og eksperter hævder, der vil blive behov for i fremtidens Danmark.

ANDELEN AF 20-24-ÅRIGE KVINDER, SOM ER I GANG MED EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE I SKOLEÅRENE 2005/2006 OG 2014/2015 2005-2006

2005-2006

Indvandrer- og efterkommer-kvinder

2.8 %

5.2 %

Kvinder af dansk oprindelse

3.3 %

4.3 %

Fra: Integration: Status og udvikling 2016. Udlændinge-, integrations- og boligministeriet 2016, s. 26

De fleste nydanskere bidrager i al stilfærdighed til det danske samfund, hvor flere og flere kommer ind på arbejdsmarkedet, færre modtager kontanthjælp, og uhyre få bliver politiske eller religiøse ekstremister. Men for mange bindestregs-danskere er glæden over at nyde godt af det danske velfærdssamfunds kvaliteter dog blandet med bitterheden over den mistro og de fordomme om indvandrernes holdninger og værdier, som de hele tiden møder i de danske medier.

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 127

127

06/04/2017 11.27


I foråret 2008 fremsatte domstolsstyrelsen et forslag om, at man skulle tage hensyn til nydanskere også fx i deres tøjvalg i danske retssale. Det førte til en helsides-annonce i de store danske dagblade. Annoncen skabte også debat, fordi mange mente, at DF havde taget udtrykket ”Gi’ os Danmark tilbage” fra sangerinden Natasjas hitsang ”Gi’ mig Danmark tilbage” fra 2006. I denne sang havde Natasja oven i købet et kritisk indspark til Dansk Folkeparti.

THI KENDES FOR RET

UNDERKASTELSE Det islamiske hovedtørklæde er symbolet på kvindens underkastelse. Islamisterne bruger det som stærkt og tydeligt tegn på troens dominans over både mand og kvinde, muslimer og ikke-muslimer. Det drejer sig ikke om “30 gram stof”! Det drejer sig om tyranni og underkastelse. Et flertal i Folketinget vil acceptere det i folketingssalen. Og Domstolsstyrelsen har besluttet, at du som borger fremover skal acceptere, at du i retten møder en dommer indhyllet i tyranniets slør. Stop det. Nu!

www.danskfolkeparti.dk Tlf. 3337 5199 E-mail: df@ft.dk

128

9788770666459_indhold.indd 128

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


TEKSTER 1. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen: Stuerene, det bliver I aldrig! Replik ved Folketingets åbningsdebat den 7. oktober 1999 2. Kulturminister Brian Mikkelsens tale til de konservatives landsmøde, 25.09.2005 3. Carsten Jensen: Er vi danskere virkelig sådan? Information, den 29.1.2016

1. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen Folketingets åbningsdebat, 07.10.1999 Hør først en lille historie: Hun kom til landet for godt 50 år siden. Hun flygtede fra Ungarn, hvor kommunisterne hærgede. Og hun fik et godt liv i Danmark, for vi havde sympati for hende, og vi forstod, hvorfor hun flygtede. Godt nok var hun katolik, og nogle mente, at når hun nu kom fra Ungarn, så var hun nok en slags sigøjner. Men de 50 år gik egentlig meget godt, og på sine gamle dage så kunne hun se tilbage på et liv med en dansk mand, der nu er død, en børneflok på 4 og 12 børnebørn. De fleste klarer sig godt, men der er en enkelt undtagelse. Dette ene barnebarn (…) er narkoman. Og i sin daglige kamp for den daglige dosis, sker det oftere og oftere, at han slår mennesker ned for at få penge. Det gør ondt at vide for den bedstemor, der kom fra Ungarn for 50 år siden, at ens barnebarn er voldelig, kriminel og efterhånden opholder sig mere inden for end uden for fængslets mure. Hun var heldig den fine gamle dame fra ­Ungarn. Hun kom til Danmark, før fru Pia Kjærsgaard holdt landsmøde i Odense og sagde – jeg tillader mig at citere: ’Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden eller måske tredje generationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet og ingen opdragelse er mulig, ja så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste de har respekt for.’

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 129

Der er mange anden- og tredjegenerationsindvandrere i Danmark i dag, og man kan i hvert fald sige om den gamle bedstemor fra Ungarn: En trøst er – hun skal da i det mindste ikke rejse hjem helt alene! Jeg sætter det på spidsen, for hvad er det egentlig, vi taler om her? Det, vi taler om, er i virkeligheden, at Dansk Folkeparti er parat til at indføre et etnisk princip i dansk politik – en etnisk politik som vi for få måneder siden kæmpede for aldrig skulle indføres i Kosovo. Der er nogle, der synes, at fru Pia Kjærsgaards parti taler den lille mands parti. Smid de fremmede ud. Spær de unge inde og hjælp de gamle noget mere. Men hvad med den gamle dame fra Ungarn? Og hvad med alle efterkommerne efter de polske kvinder, der kom til Danmark for at hakke roer i starten af dette århundrede? Og hvad med alle os andre, der ikke kan vide os helt sikre på, at ikke vi et eller andet sted i vores fortids generationer, har en ane fra et fremmed land? Jeg har undersøgt statistikken. Hr. Søndergaard stillede fru Pia Kjærsgaard et spørgsmål: Hvis vi stiller 100 mennesker op med en udenlandsk baggrund i række, hvor mange af dem har så haft kontakt til politiet? Hvor mange har været skyld i en kriminel handling? Det flyver i luften med mange tal. Pas på med sammenligninger, men alligevel. Danmarks statistik offentliggjorde i januar ­ 1998 en undersøgelse baseret på 1995 tal, der viste, at ud af hver 1.000 indvandrere

129

06/04/2017 11.27


var der 46, som var kendt skyldige i kriminalitet, og ud af hver 1.000 danskere var der 32, som var kendt skyldig i kriminalitet, eller havde haft kontakt til politiet af den ene eller den anden grund. Altså: 46 ud af 1000 med udenlands baggrund, og 32 ud af 1000 med dansk baggrund. Tallene skal man tage med stor varsomhed. Der skal korrigeres på kryds og tværs, men det er dog en retning for svaret på hr. Søren Søndergaards spørgsmål. Det er også en understregning af, at man ikke kan argumentere med rimelighed over for den danske befolkning og sige: Sådan er de alle sammen! For der ligger jo også i Dansk Folkepartis politik et forsøg på at bygge frygt og had op i den danske befolkning. En politik som er udansk, uacceptabel og fremmedfjendsk. Sådan er udlændinge ikke i Danmark. Sådan er danskerne heller ikke. Det går ud over en masse uskyldige mennesker. Det går ud over den palæstinenser, der er cykelsmed og god til det. Det går ud over den bosnier, der er jordbærproducent og god til det. Det går ud over den tyrkiske grønthandler, der smiler selv ud over almindelig arbejdstid, til en, når man kommer og skal have friske grønsager. Vi har brug for mennesker. Vi har brug for, at flere, der har et fremmedklingende navn som baggrund, kommer i arbejde i Danmark. Jeg blev spurgt af fjernsynet udenfor, om jeg synes, stemningen i denne debat havde været hadsk – det kommer an på, hvordan man ser på det: Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag om menneskesynet, om at der skulle være forskel på, hvorvidt man nu har aner tilbage fra et fremmed land, eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger – så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede.

130

9788770666459_indhold.indd 130

Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig – set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig! 2. Kulturminister Brian Mikkelsen Tale ved Det konservative Folkepartis landsmøde, 25.09.2005 Kære landsmøde, kære venner! Hvordan synes vi egentlig selv det går? Ja, hvis man spørger mig, synes jeg faktisk, at det går rigtig godt. Den borgerlige regering har nu haft magten i fire år. Og i den periode har vi gennemført en kultur- og værdikamp, der fuldstændig har ændret den politiske debat herhjemme. Vi har gjort op med årtiers politisk korrekt meningstyranni. Vi har erstattet skatteplyndring med skattestop. Vi har fjernet socialstatens omklamring af individet og skabt frie muligheder for frie mennesker. Vores mål er et samfund, hvor skolerne igen fokuserer på grundlæggende færdigheder. Hvor selvstændige borgere kan udvikle det allerbedste, de har i sig. Vi er også gået til kamp imod den multikulturelle ideologi, der siger, at alt er lige godt. Fordi hvis alt er lige godt, så er alt ligegyldigt. Og det vil vi ikke acceptere. En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk. Kultur- og værdikampen har nu raset i nogle år. Og jeg tror, vi kan konstatere at første halvleg er ved at være vundet. Det ser ud til, at de kulturradikale begynder at erkende, at deres storhedstid er slut.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Jeg læste forleden en ny bog om den borgerlige kulturkamp, skrevet af den kulturradikale forfatter Klaus Rothstein. I bogen appellerede han til os borgerlige om en bred alliance med de kulturradikale vendt imod Dansk Folkeparti, som han opfatter som hovedfjenden. Den pointe lo jeg lidt af. For hvorfor er de kulturradikale pludselig ved at blive imødekommende over for borgerligheden? Jeg tror, at det sker, fordi de ikke længere selv kan sætte dagsordenen. De ved, at slaget er tabt. At de borgerlige har sejret. Og det har jo altid været en taberstrategi at sige: ”If you can’t beat them, join them!” Men vi vil ikke hjælpe de kulturradikale med at dække over deres nederlag. Vi skal ikkeafblæse kultur- og værdikampen bare fordi de kulturradikale nu rækker hånden ud imod os. Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange. Det kan vi ikke acceptere. Det er her, vi har kulturkampens nye front. Forleden kunne man se, hvordan en islamisk gruppe afholdt et møde i et kommunalt medborgerhus. Foran døren stod ”Indgang for kvinder”. Altså en indgang for mænd og en for kvinder. Hvilken hån mod ligeretten, som danske kvinder har kæmpet for at indføre herhjemme gennem årtier. Og en af landets mest populære stand-upkomikere, Frank Hvam, har lige fortalt i et interview at han ikke tør gøre grin med Islam. ”Jeg fandt ud af, at jeg ikke tør pisse på Koranen, og det provokerede mig helt vildt,” fortalte til aviserne.

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 131

Samtidig er det kommet frem, at forfatteren Kåre Bluitgen, der er ved at skrive en bog om Islam, har haft problemer med at finde nogle til at illustrere bogen. Danske tegnere tør nemlig ikke lægge navn til en tegning, der viser profeten Muhammeds ansigt. Disse eksempler viser, at kunstnerne er så bange for muslimske fundamentalister, at de frivilligt bøjer nakken og tier. Det kan vi ikke leve med. Vi må forsvare demokratiet og ytringsfriheden. Vi må værne om kunstnernes ytringsfrihed og fordømme og retsforfølge alle, der forsøger at krænke den. Hvis vi lader angsten vinde, ender vi som kuede borgere i et frygtsomt land (…) Vi vil føre kulturkampen videre. Kun gennem denne kamp kan vi sikre, at fremtidens Danmark bliver sammenhængende, dynamisk og præget af demokratiske idealer. 3. Er vi danskere virkelig sådan? af Carsten Jensen, forfatter og debattør. Information 29.1.2016 Vi har ikke nogen flygtningekrise, men en politisk krise, senest udstillet ved de udskældte asylstramninger, der har gjort Danmark til Europas ondskabsfulde landsbytosse. Hvis du spørger regeringen og dens støttepartier, hvorfor der protesteres mod den udlændingelov, L 87, der i tirsdags blev vedtaget af et flertal i Folketinget, vil svaret lyde, at de misfornøjede er en flok totalt uvidende, i bedste fald naive, i værste fald bevidst samfundsundergravende tåber, der vil åbne Danmark for en invasion af uintegrerbare flygtningehorder. (…) Se, der kommer de slæbende med deres kufferter tunge af diamanter.

131

06/04/2017 11.27


De er ikke flygtninge. De er diamantsmuglere. Sådan ser vores justitsminister Søren Pind på flygtninge. Kyniske spekulanter i vores velfærd. På jagt efter arbejdsfri indtægter lader ægtemænd deres koner i stikken, mødre deres børn. Sådan ser det konservative folketingsmedlem Naser Khader, denne megafon for gemenheden, på de syriske flygtninge, der engang var hans landsmænd. De burde blive hjemme og kæmpe, siger han og bedyrer, at det ville han selv gøre, denne vendekåbe, der skifter politiske partier, som andre skifter underbukser. På hvis side ville han kæmpe i Syrien? Torturbødlen og massemorderen Assads på de ulige datoer, de fanatiske islamisters på de lige datoer? Det er de to fronter, der er tilbage i en altødelæggende borgerkrig, og det er derfor, en befolkning, der begyndte med fredeligt at demonstrere til fordel for reformer og et mere åbent demokrati, nu er på flugt. (…) Selv om den del af udlændingeloven L 87, der omhandler konfiskering af smykker og andre værdier, er blevet lempet og nu ikke længere omfatter de vielsesringe, som ingen muslimske flygtninge alligevel bærer, er hensigten stadig forstemmende tydelig. Skal du beholde et smykke, må du bevise, at det har affektionsværdi. Den mere end halvt udtalte anklage er, at du ikke er værdig til den flygtningestatus, du påberåber dig. (…) I paskontrollen fratager vores politikere med deres bevidst inkriminerende retorik flygtningene den sidste stump af menneskelig integritet, der måtte være tilbage. Som en utroværdig masse af svindlere, snyltere og kujoner, der kun fortjener vores foragt, bliver de lukket ind i vores land. I dette land, som er så fuldt af tomme bygninger og nedlagte institutioner, venter der for mange af dem en teltlejr, et valg, de dan-

132

9788770666459_indhold.indd 132

ske myndigheder bevidst har truffet, fordi teltet rummer et vigtigt budskab til de udmattede flygtninge. Du har rejst gennem ørkener og med fare for at drukne krydset Middelhavet i utætte både, og du er ingen vegne kommet: Du har vandret i cirkler og er endt i den samme teltlejr, du flygtede fra. Teltet er din skæbne. Din fremtid er flugt. Du er på livstid dømt til at emigrere fra telt til telt, en evig hjemløs. Fat det så!. Europas landsbytosse Udenlandske medier har beskrevet Danmarks forbløffende forvandling fra human velfærdsstat til Europas ondskabsfulde landsbytosse. De har fuldstændig ret. Danmark er blevet et afstumpet land med pigtråd om hjertet. Når britiske satiretegnere udstiller menneskeforagternes sande ansigter, bliver de følsomt forargede på Christiansborg. Den grænseløse ytringsfriheds ellers så militante forkæmpere er krænkede. Vi er blevet misforståede, ynker disse uretfærdigt forfulgte sig, skønt Guardiantegneren Steve Bells portræt af en oppustet Lars Løkke i brun jakke med påskriften »Venstre – probably the stupidest political party in the world« burde hænge i galleriet af officielle statsministerportrætter på Christiansborg. Ikke alle borgere i Danmark er som vores politikere. Fordi vi er opdragede som borgere i et demokratisk samfund, ved mange af os, at vi er medlemmer af et større fællesskab end det nationale. Vi er indbyggere på medmenneskelighedens, medfølelsens og menneskerettighedernes kontinent, og vi ved, at ingen kan unddrage sig sit globale ansvar. Men vores store problem er, at så få politiske partier minder os om det. Ekstremisterne råber deres skingre budskaber. (…)

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Mærk efter Debatten i folketingssalen op til afstemningen om L 87 udstiller afmagten. Skønt et flertal af partierne er EU-tilhængere, er der ingen, der nævner unionen og nødvendigheden af et sejt træk for fælles flygtningekvoter. Alle har opportunistisk tilsluttet sig skeptikerne. Det yderste højre er blevet den magnetiske pol i dansk politik. Hvis du selv har et barn, så stil dig hen foran spejlet, når du har læst L 87, loven, der som en brutal menneskehandler forhindrer børn i at blive genforenet med deres forældre i tre afgørende år – og mærk så efter. Er der ikke noget, som kommer helt nede fra bunden af din krop, med udspring i hver eneste af dine celler, som skriger i protest mod denne bureaukratiserede umenneskelighed? Er din indlevelse i en anden mor, en anden far, din instinktive omsorg for et fortabt barn ikke større og stærkere end den barriere, som er skabt af hudfarve, sprog, religion og kultur? Er denne lov ikke et overgreb på selve det, vi alle sammen godt ved, er meningen med livet, at tage vare på dets

I ndvandringen til D anmark

9788770666459_indhold.indd 133

fortsættelse, børnenes lykke? Foran spejlet er det så ikke det spørgsmål, der ubønhørligt må presse sig på for hver eneste af os: Hvad hvis det var mig, der havde mistet alt? Eller er den afgrund, der skiller os fra flygtningene så uoverstigeligt stor, at spørgsmålet slet ikke kan stilles, fordi de ikke er mennesker som os? Mener vi noget med ordet demokrati, så er det ikke bare, at vi aner, føler eller tror, men ved, at ligheden mellem mennesker er større end forskellene. Der er så meget i den globale situation, der inviterer til afmagt. Men her kan vi gøre noget. Det er ikke en indsamling lørdag aften på tv. Det er ikke et girokort. Det er ikke en mønt i en indsamlingsbøsse. Det er noget så konkret som et nødlidende menneske, der står lige foran os, midt i vore hjerters nærområde. Er en fremstrakt hånd ikke et bedre kommunikationsmiddel end en sømbeslået støvle? Har et menneske, der har mistet alt, ikke brug for hjælp til igen at finde fodfæste? Skulle en lukket dør virkelig være det eneste svar på alle disse spørgsmål?

133

06/04/2017 11.27


7. HVORDAN HAR VERDENS LYKKELIGSTE FOLK DET? LEVEVILKÅR OG VÆRDIER I 2012 udgav Danmarks Statistik en stor undersøgelse af ”Levevilkår i Danmark”. På basis af denne udgivelse kan man tegne følgende portræt af danskernes gennemsnitlige levevilkår i 2010’erne: Danmarks 5.6 mio. indbyggere er fordelt på 2.6 mio. husstande. 61 procent af husstandene består af flere personer, 39 procent kun af én person. Men fokuserer man på personer, er det kun 18 procent, der bor alene. 82 procent bor sammen med andre. De fleste danskere ejer deres bolig (62 procent), mens 38 procent bor til leje. Og de fleste boligejere bor i parcelhus eller rækkehus (68 procent), mens 32 procent bor i etagebyggeri. For stort set alle gælder det, at boligudgiften er den post, der fylder mest (typisk 25 procent) i budgettet. Når danskerne bruger ca. en fjerdedel af deres indtægt på bolig, hænger det blandt andet sammen med, at boligstandarden i Danmark (størrelse og faciliteter) er meget høj. Af de 5.6 mio. danskere er de 2.7 mio. på arbejdsmarkedet. Groft sagt er to tredjedele (1.7 mio.) ansat i den private sektor, og en tredjedel (0,8 mio.) er offentligt ansat, mens resten (0,2 mio.) er selvstændige. De fleste voksne danskere har altså et job: erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af dem i den erhvervsaktive alder (mellem 16 og 64 år) som arbejder, er på 74,5 procent. For nogle aldersgrupper ligger den tæt på 90 procent. Det er en af de højeste i EU. Det skyldes blandt andet, at det store flertal af danske kvinder er i arbejde, hvilket langt fra er tilfældet i de fleste EU-lande. Der er således mange danskerne, der arbejder, men de arbejder ikke lige meget. Den almindelige ugentlige arbejdstid er 37 timer, men faktisk er det kun 40 procent, der arbejder præcis 37 timer om ugen, mens ca. 30 procent arbejder mere, og i denne gruppe er der flest mænd, og andre 30 procent arbejder mindre end 37 timer. Her er kvinderne i overtal. Danskerne er også aktive i deres fritid. Her er de gode til at netværke, dvs. skabe kontakter og knytte venskaber til andre end deres familie og vedligeholde disse. Næsten alle (89 procent) mødes mindst en gang om måneden med venner og bekendte.

134

9788770666459_indhold.indd 134

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


15

- ÅRIGE EMMA & MATHIAS

10 BLIVER MOR SOM 15-ÅRIG

LEVEALDER EMMA BLIVER

33.000

83 ÅR 79 ÅR

DANSK OPRINDELSE

901

6% BOR SAMMEN MED 3 SØSKENDE

FIK NAVNET EMMA I 2001

991

2% BOR SAMMEN MED 4 SØSKENDE ELLER DEROVER

23% BOR SAMMEN MED 2 SØSKENDE

47% BOR SAMMEN MED 1 SØSKENDE

22% BOR SAMMEN MED 0 SØSKENDE

SØSKENDE

4%

8% INDVANDRERE

EFTERKOMMERE

FIK NAVNET MATHIAS I 2001

82% ER MEDLEM AF FOLKEKIRKEN

SKOLE

59%

BOLIG

67% GÅR I FOLKESKOLE 17% GÅR I PRIVATSKOLE 16% GÅR PÅ EFTERSKOLE

SPILLER COMPUTERSPIL DAGLIGT

67% BOR I PARCELHUS 21% BOR I LEJLIGHED 12% BOR I RÆKKEHUS

26% SPILLER SELV MUSIK

23% DYRKER SPORT DAGLIGT

ÅRGANG 2001

LÆS MERE

De to mest populære navne til dem, der blev født i år 2001, er Emma & Mathias.

Du kan læse mere om Danmark og danskerne i hæftet Danmark i tal 2016 eller på dst.dk/dkital

Plakaten præsenterer de gennemsnitlige 15-årige i dagens Danmark. Se tal for skole, familie, fritid og meget andet. Tallene er primært baseret på statistik for årgang 2001, der består af 67.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 135

88%

34.000

MATHIAS BLIVER

135

06/04/2017 11.27


Gennem det 20. århundrede var Danmark et af de lande i Europa, hvor flest var medlemmer af en eller flere foreninger; man har ligefrem talt om ”foreningsdanmark”. Undersøgelser viser, at dette stadig gælder – også for de yngre generationer: hver dansker er typisk medlem af mindst to foreninger, og danskerne er meget tilbøjelige til at engagere sig i frivilligt arbejde fx i sportsklubber, ungdomsforeninger, naturfrednings- og miljøgrupper. Men to typer af foreninger: de politiske partier (vælgerforeninger) og fagforeningerne har siden 1990 haft vanskeligt ved at fastholde deres medlemmer og oplevet svigtende medlemstilgang. Et godt mål for en befolknings sundhedstilstand er middellevetiden. I årtierne efter 2. verdenskrig steg danskernes middellevetid meget lidt, men siden 1990’erne har udviklingen været positiv, og danske mænd bliver nu 78,5 år mænd og kvinder 82,7 år i gennemsnit. I 1989 var de tilsvarende tal 72 år for mænd og 77 for kvinder. Denne udvikling kan til dels forklares med ændringer i danskernes livsstil i denne periode. I 1990 var det ca. halvdelen af alle voksne danskere, der røg, i 2012 var det kun ca. 17 procent. Undersøgelser viser også, at danskerne motionerer mere, de drikker mindre alkohol, og frem for alt spiser de sundere. Men danskerne kunne godt leve endnu sundere, for de lever stadig kortere end befolkningerne i de fleste andre EU-lande. FAMILIEN I OPBRUD? Frem til første halvdel af 1960’erne herskede der i Danmark et traditionelt familiemønster, hvor langt de fleste var gift. Ret få voksne levede som enlige uden for ægteskabet, og skilsmisser var relativt sjældne. I slutningen af 1960’erne begyndte dette mønster at gå i opløsning. Flere og flere levede sammen og fik børn uden at være gift. En stadig større del af dem, der blev gift, blev også skilt igen, hvilket førte til, at flere voksne enten boede som singler eller var alene med børn. Og mange fraskilte etablerede nye parforhold, hvor børn fra tidligere ægteskaber indgik i ofte komplicerede relationer, som også blev afspejlet i nye ord som ”papfar”, ”bonusbørn” og ”regnbuefamilie”. Faktisk findes der 37 forskellige officielle familieformer i Danmark. Den traditionelle kernefamilie er altså blevet svækket og er blot én valgmulighed blandt flere andre former for samliv. Det er resultatet af en langsigtet modernisering af samfundet. I midten af det 20. århundrede dannede kernefamilien ofte ramme om arbejdslivet (fx omkring en landbrugsejendom eller en butik), og den varetog samtidig en række andre funktioner som opdragelse og socialisering af familiens børn. I det 21. århundrede foregår en stor del af opdragelse og socialisering i samfundsinstitutioner som vuggestue, børnehave, skole. Denne modernisering betyder også, at parforhold nu bliver indgået på basis af gensidige følelser mellem to mennesker. Familier er ikke længere tvangsfællesskaber, men

136

9788770666459_indhold.indd 136

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Enlige voksne i pct. af alle i aldersklassen 60

Pct. Under 30 år

55 50 45

60 år+

40

Alle aldre

35 30

30–39 år

25 20

40–49 år 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986

15

50–59 år

lystfællesskaber, hvor den enkeltes selvrealisering også er i spil, og de kan opløses, når man får lyst til noget andet. På godt og ondt Det interessante er imidlertid, at undersøgelser viser, at familien siden 1990 har bevaret uændret høj prioritet i folks bevidsthed. Når folk blev spurgt, hvilken betydning de tillægger familien, svarede 87 procent, at den er ”meget vigtig” eller ”ret vigtig”. Og samme undersøgelse viste i 2008, at kun 13 procent af de adspurgte opfattede familien som en forældet institution – og det var faktisk færre end i 1990, hvor det var 18 procent. På spørgsmålet, om parforholdet/ægteskabet er en betingelse for at blive lykkelig, erklærer 43 procent sig enige. Her er dog en tankevækkende kønsforskel: halvdelen af mændene mener, at parforhold/ ægteskab er en betingelse for at blive lykkelig, mens det kun er godt en tredjedel af kvinderne. SINGLER OG INDIVIDUALISME At kun ca. en tredjedel af kvinderne oplever, at et parforhold er en betingelse for at blive lykkelig, er i virkeligheden udtryk for to historiske brud. For det første er det et brud på det forhold, at en kvinde traditionelt har været afhængig af at have en mand både økonomisk, socialt og psykologisk. Men i dag føler kvinder i højere grad end mænd, at de er i stand til at stå på egne ben og klare sig selv. For det andet fortæller denne afslappede holdning til parforholdet, at en tilværelse som enlig – eller single som det mere tillokkende kaldes i dag – ikke nødvendigvis er udtryk for et afkald eller en nødløsning, men for et bevidst valg af livsstil.

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 137

137

06/04/2017 11.27


Single-livsstilen er knyttet til et andet tidstypisk fænomen i perioden efter 1989, nemlig individualismen. Individualismen indebærer, at man er fokuseret på sine egne ønsker, behov og lyster. Man er optaget af at forfølge sin egen karriere og dyrke egne interesser og venskaber. Et nøglebegreb i både singlelivsstilen og individualismen er selvrealisering. Og selvrealiseringen dyrkes undertiden så intenst, at det kan gå ud over traditionelle fællesskaber som familien og gamle venner, der måske droppes, for individualisten vælger sin omgangskreds ud fra, hvem der for tiden opleves som mest givende og interessant for vedkommende. Ofte stræber folk, der dyrker en individualistisk livsstil, efter perfektion. Det er måske også derfor, mange ender som singler: en eventuel partner skal være det perfekte match, og forholdet skal baseres på den store kærlighed. Og kan man ikke finde den eneste ene, vælger man – især kvinderne – hellere single-tilværelsen. Den klassiske kollektivisme, som medlemskab af fagforeninger og politiske partier er udtryk for, forkaster individualisterne ofte. Til gengæld er de opsat på at holde gang i deres egen karriere. Som arbejdskraft indstiller de sig på konkurrencesamfundets vilkår: de videreuddanner sig og vælger hyppigt nyt job. Selvrealiseringen handler jo også om at være i gang med en konstant udvikling, man er hele tiden optaget at være ­opdateret på de nyeste trends inden for fag, it, sociale medier, tøjmode, mad, boligindretning eller fx kultur. Dybest set er denne procesorienterede livsstil, hvor man aldrig bliver færdig, en forlængelse af ungdomsfasen. Traditionelt er ungdommen jo den periode, hvor man er åben og identitetssøgende, og hvor man arbejder på at finde ud af, hvilken form for tilværelse man vil leve som voksen. Siden ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne har ungdommen være formidlet positivt i medierne, ligesom en ungdommelig livsstil og fremtoning har været efterstræbt af folk, til de var langt op i 60’erne. Men spørgsmålet er, om denne stræben efter evig ungdom og livslang selvudvikling er udtryk for vilje til konstant fornyelse eller for manglende vilje til at påtage sig det ansvar og de forpligtelser, som voksentilværelsen kræver? Nogle historikere og sociologer mener, at de traditionelle fællesskaber, som har bundet det danske samfund sammen, på længere sigt vil forsvinde helt. Borgerne i de rige velfærdssamfund frigør sig i stadigt højere grad fra de bånd og rammer, der hidtil har defineret menneskers tilværelse. Det er en udvikling, der har rødder langt bagud i historien. I de sidste årtier er denne frigørelse accelereret, og det kan bringe solidariteten og sammenhængskraften i fare. En del samfundsforskere ser et atomiseret samfund for sig, præget af mange små isolerede grupper med hver deres normer og værdier.

138

9788770666459_indhold.indd 138

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


SELVHJÆLPSKULTUREN I begyndelsen af 1990’erne begyndte en ny kulturstrømning, selvhjælpskulturen, for alvor at brede sig i Danmark. Selvhjælpskulturen fokuserede på det enkelte menneske og dets behov for at få en velfungerende, harmonisk eller lykkelig tilværelse. Den gav sig udslag i en række tilbud om foredrag, kurser og terapiforløb. Men den viste sig mest markant i en ny boggenre af selvhjælpsbøger, der kort kan beskrives som guider til øget livskvalitet Selvhjælpsbøger handler om hvad som helst: sund livsstil, sex, kærlighed, udseende, arbejdsliv, familieliv, singletilværelse, børneopdragelse, håndtering af stress, krop & fitness, madlavning. Genren er overvejende henvendt til og bliver også mest læst af kvinder. Disse bøger ligger højt på bestsellerlisterne. Et signalement af den typiske selvhjælpsbog kunne se således ud: Bøgerne vil ofte være baseret på forfatterindens egen livsstil og erfaringer. De er brugsog handlingsorienterede: de er fulde af råd til, hvordan læseren får en bedre ­tilværelse i forhold til netop det emne, som er denne selvhjælpsbogs fokus. På den led er selvhjælpskulturen udtryk for den samme trend, som ligger bag mediernes amatørshows (X-faktor, popstars): at vi alle er eksperter – eller ligefrem stjerner.

Rationalet bag selvhjælpsbøgerne er, at det er den enkeltes eget ansvar at få et godt liv. Og det handler typisk om øget selvindsigt, man skal føle efter, hvad ens behov, ønsker og ambitioner egentlig er og så handle for at virkeliggøre dem. Tine Smedegaard Andersen, som har været direktør for forlaget Pretty Ink, der har specialiseret sig i selvhjælpsbøger for kvinder, siger om genren: »Bøgerne skal inspirere kvinder, gøre deres drømme større og give dem mod til at handle«. Et nøglebegreb i selvhjælpskulturen er coaching, som er meget udbredt inden for konkurrencesport. En coach er en erfaren rådgiver, der støtter og guider folk til at realisere deres potentialer og ambitioner. I annoncer præsenteres coaching som et redskab, der kan hjælpe den enkelte med stort set alle forhold i tilværelsen. En af de førende danske coaches, Sofia Manning, tilbyder følgende på sin hjemmeside:

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 139

139

06/04/2017 11.27


Eksempler på, hvad en coach kan hjælpe dig med, kan være: n  Et liv uden stress n En bedre balance imellem arbejde og privatliv n En bedre økonomi n At opnå mere på kortere tid n At udvikle din karriere n  At starte din egen virksomhed n  At finde din personlige mission i livet n  At få struktur og støtte til at opnå bedre og hurtigere resultater n  At få hjælp til prioriteringer i livet n  At få klarhed over personlige værdier n At finde den rette partner, kærlighed, etc. n At få større selvtillid og selvværd n  At få bedre relationer til andre mennesker n  At få motivation og engagement n  At få succes i livet

Baggrunden for selvhjælpskulturen er de krav, der stilles til mennesker i det senmoderne samfund. Her skal man konstant både være up to date og holde mange bolde i luften: man skal være perfekt, have tjek på både karriere, udseende og familie, følge med udviklingen, have styr på økonomien, signalere psykisk overskud, dyrke mange sociale kontakter og have en sund livsstil. Kort sagt skal man kunne navigere og agere i et samfund, hvor alting går stadigt hurtigere. Mange kritikere af selvhjælpskulturen er skeptiske over for dens udgangspunkt og vejledning. Først og fremmet bliver der stillet spørgsmål ved, om selvhjælpsprincippet overhovedet fungerer. Bliver man ikke blot mere bekymrede og opgivende ved at læse om og høre på folk, der i den grad tilsyneladende har styr på deres tilværelse? Er det altid kun ens eget ansvar, når man har svært ved at få tilværelsen til at hænge sammen? Er de mål, som opstilles i selvhjælpsbøgerne, ikke for diffuse og derfor nærmest umulige at realisere? Kan man hjælpe sig selv ved bare at føle efter og se indad – er den selvterapi, som bøgerne lægger op til overhovedet realistisk? Og styrker det reelt ens mentalhygiejne og selvværd at give efter for de krav om perfektion og evig selvudvikling, som ligger bag selvhjælpskulturen? I 2015 blev en af årets store bestsellere psykologiprofessoren Svend Brinkmanns bog Stå Fast. Et opgør med tidens udviklingstvang. Brinkmann kalder selv bogen en ­anti-selvhjælpsbog, og den er da også et både vellykket og morsomt forsøg på at gøre op med selvhjælpskulturen. Han hævder, at den udviklingstvang, som præger denne kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med selvudviklingsindustrien inden for arbejdsliv, uddannelse og privatliv, og han formulerer en modstand mod og et alternativ til tidens krav til evig omstilling og forandring.

140

9788770666459_indhold.indd 140

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


POWERKVINDER OG TABERMÆND I 2015 var det 100 år siden, at danske kvinder fik valgret til Folketinget. Det gav anledning til statusopgørelser og debatter omkring ligestillingen mellem kønnene: Var den formelle politiske lighed, som valgretten i 1915 var udtryk for, blevet fulgt op af øget reel økonomisk, social, juridisk og uddannelsesmæssig ligestilling i de sidste 100 år? På det økonomiske område er situationen, at der ved overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet i 1973 blev indført ligeløn for mænd og kvinder. Men et par år efter kunne man konstatere, at kvinder generelt fik 20 procent mindre i løn end mænd. Og sådan er det faktisk stadig! I 2012 tjente mænd stadig 17-21 procent mere end kvinder – det svarer til en forskel i livsindkomst på ca. 2 mio. kr. Der er mange forklaringer på, hvorfor dette løngab fortsat eksisterer. En mulig årsag er det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, hvor mænd typisk arbejder i den private sektor med produktion, mens kvinder ofte arbejder med omsorg i det offentlige. Kvindedominerede jobs som pædagoger, social- og sundhedsassistenter er lavtlønnede. Ligeledes kan kvinders større brug af deltidsansættelser og barselsorlov have en negativ effekt på deres indtægt. Mange sociologer og uddannelsesforskere er imidlertid mere bekymrede for mændene. Siden midten af 1990’erne har der nemlig været klart flere piger end drenge både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. I 2015 var 56 procent af de optagne på videregående uddannelser piger. Og undersøgelser viste, at pigerne også er bedre til gennemføre deres uddannelse. Det er typisk drenge, der dropper ud af gymnasiet eller studiet. LØN 2014 Løn 2014 Mænd 350 300 250 200 150 100 50 0

Kvinder

Kr.

Sektorer i alt

Offentlig forvaltning og service

Stat (inklusiv Kommuner sociale og regioner i kasser og alt fonde)

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 141

Regioner

Kommuner

Virksomhed er og organisation er

141

06/04/2017 11.27


Ifølge nogle forskere grundlægges disse forskelle allerede i folkeskolen. En af dem, professor Morten Munk, formulerer det således: »Folkeskolen har bevæget sig mod det akademiske, hvor du skal tale pænt, sidde stille, kunne formulere dig abstrakt – være voksenagtig, mens det fysiske er trådt i baggrunden. At man på lærerseminarierne har erstattet sløjd og håndarbejde med faget ’materielt design’ siger alt, ikke? Disse spilleregler passer meget bedre til piger end til drenge, og her har vi nøglen til at forstå, at drenge falder igennem i uddannelsessystemet, hvor lærerne i øvrigt er kvinder. Skolen har udviklet sig i en mere endimensionel teoretisk retning” Flere uddannelsesforskere og undervisere hævder, at disse ’spilleregler’ har ført til, at ungdomsuddannelserne og mange videregående uddannelser er blevet feminiserede: det er pigernes værdier og normer, der dominerer store dele af uddannelseskulturen. Og når drengenes interesser og behov ikke tilgodeses, dropper mange af dem ud. Pigerne er også bedre til at bryde den sociale arv end drenge. Stadig flere piger fra hjem, hvor forældrene har ingen eller kort videregående uddannelse, kommer ind på og gennemfører lange videregående uddannelser. Også i moderne kunst bliver forholdet mellem tabermænd og powerkvinder behandlet. Det ser man fx hos den amerikanske aktivist og videokunstner Laurel Nakadate, der i sine værker tematiserer magt og misbrug mellem mand og kvinde. I Nakadates videoer optræder hun selv i den kvindelige rolle, mens den mandlige rolle ofte spilles af tilfældige midaldrende mænd, som hun har samlet op på gaden. Hvilke associationer får man under betragtningen af billedet? Hvem har magten? Hvilken rolle spiller de to personers udseende?

142

9788770666459_indhold.indd 142

Mange af drengene havner derimod i ”restgruppen”, dvs. den gruppe, som ikke får nogen uddannelse. Drengenes problem er, at de skal klare sig i et videnssamfund, hvor der bliver færre og færre jobs, der ikke ­kræver en teoretisk uddannelse. Undersøgelser viser også, at pigerne har tendens til at finde en partner, som enten er på samme eller højere ­uddannelsesniveau som dem selv. Det efterlader mange mænd som deciderede tabere både økonomisk, socialt og familiemæssigt.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Alligevel udgør disse markante forskelle ikke hele historien om køn i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. For mændene fylder ikke bare godt op i bunden af samfundet; det gør de – stadig – også i toppen. På trods af at der i mere end tyve år er kommet flere kvinder end mænd med lange uddannelser på arbejdsmarkedet, er der fortsat langt flest mænd på direktionsgangene. Frem til omkring 2005 kom der faktisk lidt flere kvindelige ledere i erhvervslivet. Men så stagnerede denne udvikling: i 2016 var 6,0 procent af mændene i Danmark ledere på øverste niveau, mens det kun gjaldt for 2,6 procent af kvinderne. Og det var nøjagtig samme billede som 12 år tidligere. Kun 10 procent af bestyrelsesposterne i private virksomheder er besat af kvinder – resten sidder mænd på.

DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED 2016 KVINDER

MÆND

Arbejder inden for offentlig administration, undervisning og sundhed

54 %

19 %

Er ansat inden for handel og transport

15 %

25 %

Andel af beskæftigede i kommuner og regioner

78 %

22 %

Andel af de beskæftigede i den privatsektor

26 %

74 %

Er topledere

2,6 %

6,0 %

Andel af beskæftigede, der har en erhvervsfaglig uddannelse

33 %

40 %

Andel af beskæftigede, der har en mellemlang uddannelse

24 %

12 %

Andel af beskæftigede, der har en lang videregående uddannelse

9%

9%

Kilde: Et kønsopdelt arbejdsmarked, Rapport fra SFI, maj 2016

Der er uenighed om forklaringerne på denne mandedominans i ­samfundets sociale og økonomiske top. I erhvervskredse hævder man, at få kvinder har ambitioner om at få topposter og derfor ikke søger l­ederstillinger. Kønsforskere peger på, at det handler om v ­ irksomhedernes maskuline traditioner, kultur og netværk samt mangel på kvindelige rollemodeller, og så er mange kvinder usikre med hensyn til at kunne kombinere en karriere med et familieliv.

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 143

143

06/04/2017 11.27


Da Danmark i 1992 vandt EM fodbold, skabte det en eufori af historiske dimensioner. Billedet her er fra modtagelsen af europamestrene i København.

VERDENS LYKKELIGSTE FOLK? I 1980 skrev forfatteren Villy Sørensen i en kommentar til det danske velfærdssamfund, hvis opståen og udvikling han havde fulgt og kommenteret fra dets tidligste fase i begyndelsen af 1950’erne: ”Det er godt at vi har fået det bedre, men det var bedre, hvis vi havde fået det godt”. Denne slagkraftige formulering indgår i flere samlinger af nyere ordsprog. Den bekymring, Villy Sørensen giver udtryk for, går på, at danskernes materielle levevilkår er blevet bedre, men deres mentale og psykologiske velbefindende har ikke fået et tilsvarende løft. Som vi beskrev det i begyndelsen af dette kapitel, har danskernes materielle levevilkår også i perioden fra 1989 til i dag udviklet sig gunstigt: danskernes boligstandard er meget høj, og de er aktive og engagerede i deres omgivelser, ligesom de fleste er kommet i arbejde og klarer sig selv. Og de, der har sociale problemer, bliver fortsat indfanget af et finmasket velfærdssystem. Og bliver man syg, har Danmark et rimeligt velfungerende sundhedsvæsen, der tager sig af en. Men hvordan går det med vores mentale velbefindende? Eller man kunne – med en omformulering af Villy Sørensens konstatering – spørge: er danskerne blevet lykkelige? Da lykke i høj grad er et relativt begreb, er der foretaget mange internationale undersøgelser og sammenligninger af folks lykkefølelse. Og hvis man kigger på disse undersøgelser af, hvor tilfredse forskellige landes borgere er, så er svaret på ovennævnt spørgsmål et klart ja! Nogle ­eksempler:

• En spørgeskema-undersøgelse af lykke i forskellige EU-lande fra 2005 viste, at danskerne var det mest tilfredse folkefærd.

144

9788770666459_indhold.indd 144

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


• På OECD’s Better Life Index fra 2014 er Danmark nummer fire (af 36 lande, Australien, Norge og Sverige er på de tre første pladser). • FN’s ”World Happiness Report”: her lå Danmark fra 2012-14 på ­førstepladsen over verdens lykkeligste folk. I 2015 var vi dumpet ned på 3. pladsen, men stadigvæk er det jo en flot placering. Hvordan måler man så lykke? Ja, FN gør det ud fra seks parametre: 1. BNP pr indbygger; 2. Social støtte; 3. Langt liv i sundhed; 4. Frihed til at foretage valg i hverdagen; 5. Gavmildhed & 6. Ingen korruption. Hvis man analyserer lidt på de seks punkter, opdager man, at de handler mere om vores økonomiske, sociale og legemlige tilfredshed end vores mentale velvære. Et bedre mål for lykke er finnen Erik Allardts tanke om, at der er tre dimensioner i tilfredsheds- eller lykkebegrebet. Han kalder dem at have, at elske og at være. For Allardt er tilfredshed og lykke ikke bare en kollektiv og objektiv størrelse. Han forsøger med sine tre dimensioner også at inddrage den individuelle og subjektive faktor, som jo er vigtig, hvis man vil måle lykke, da lykke jo i høj grad er en personlig følelse. Allardt går altså ud fra, at der skal mere til end opfyldelsen af de rent materielle behov, som han kalder at have. Mennesket har også et behov for at elske – og blive elsket i den nære familie såvel som i de sociale relationer uden for familien. Faktisk viste en spørgeskemaundersøgelse fra 2012, hvor danskerne blev spurgt om, hvad der gav dem størst glæde i livet, at den faktor, som fleste (over 70 procent) pegede på, var socialt samvær med venner og familie, ligesom sex og at være noget for andre også scorede meget højt. I 2009 udgav den svenske journalist Lena Sundström ”Verdens lykkeligste folk”. Lena Sundström havde boet tre måneder på Nørrebro i København, hvor hun researchede danskernes livsstil og holdninger. Bogen er en kritisk, men også kærlig og stærkt personlig beretning om danskerne med fokus på deres fremmedfjendske holdninger. Bogens titel skal nok opfattes som dobbelttydig ligesom forsiden, der viser forfatterinden – ikke på Nørrebro, men i et rendyrket Dansk Folkeparti-landskab. I Sverige fik bogen en journalistpris.

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 145

145

06/04/2017 11.27


At være handler til gengæld om social kapital, fx om behovet for at udvikle sig som person og muligheden for at deltage i politiske aktiviteter og foreningsvirksomhed. Det vil sige, at ens egen oplevede følelse af lykke, den subjektive lykke, skal suppleres med mere objektive faktorer som helbred, bolig, indkomst. Som man kan se, spiller økonomien også en rolle i Allardts ­lykkeopfattelse. Men meget peger på, at penge især er vigtige for ens lykkefølelse, hvis man ikke har nogen. Hvis man har en god økonomi, er de mindre væsentlige. Som en interviewperson formulerede det: ”Penge betyder ingenting, hvis man har nok af dem. Har man for få penge, betyder de alt”. I de fleste mere videnskabeligt baserede undersøgelser af tilfredshed og lykke scorer Danmark og de andre skandinaviske lande også høje placeringer. Her er det ligheden og den stærke tillid, danskerne har både til hinanden og til samfundets institutioner, som gør Danmark unik i forhold til andre stater. Samfundsforskere taler om, at de skandinaviske samfund har stor social kapital og derfor har stor sammenhængskraft. Desuden påviser undersøgelser, at den sociale mobilitet er større i de skandinaviske lande end fx i det liberalistiske USA. I modsætning til hvad de fleste nok forestiller sig, er Danmark er altså i højere grad end USA et land med rige muligheder for at bevæge sig op ad den sociale rangstige. Også disse muligheder er med til at skabe tilfredshed og lykke, selv om det faktisk også i Danmark er gået tilbage både med ligheden og den sociale mobilitet i de sidste 10-15 år. DANMARK – EN NATION PÅ LYKKEPILLER I 1989 introducerede det danske medicinalfirma Lundbeck det antidepressive lægemiddel Cipramil. Det har nogenlunde samme virkning som det amerikanske præparat Prozac, der blev lanceret i USA året før. De to medikamenter anvendes over for depressioner, og de tilhører en gruppe antidepressive midler, der kaldes for SSRI-præparater. SSRI står for ”­Selective Serotonin Reuptake Inhibitor” eller selektiv-serotonin genoptagelses-hæmmer, hvilket betyder, at stoffet forhindrer hjernen i at genoptage serotonin. Og forskning inden for psykiatrien har dokumenteret, at for store doser af stoffet serotonin kan påvirke vores psyke i uheldig retning. Disse SSRI-præparater har flere fordele: de virker tilsyneladende effektivt mod depressioner, og de har få bivirkninger. Fra midten af 1990’erne steg anvendelsen af disse præparater dramatisk, og de blev i medierne kaldt lykkepiller. Udbredelsen af lykkepiller er stadig i vækst: i 2010 viste tal fra Lægemiddelstyrelsen, at næsten 8,5 procent af den voksne danske befolkning var i behandling med antidepressiv medicin, og en undersøgelse fra 2009 dokumenterede, at Danmark var det land i Europa, der havde det næsthøjeste forbrug af lykkepiller.

146

9788770666459_indhold.indd 146

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Så mere lykkelige er danskerne altså heller ikke. Både den antidepressive medicin i sig selv og det høje danske forbrug har selvfølgelig skabt debat. Indtil for bare et par årtier siden var det i mange miljøer et tabu at have og tale om sine psykiske problemer. Der er næppe tvivl om, at det i dag er mere socialt acceptabelt at erkende, at man har psykiske problemer, og at man har behov for at få dem behandlet. Mange psykologer fremhæver endvidere, at der i dagens Danmark stilles høje krav til det enkelte menneske, samt at det i dag ikke opfattes som samfundets skyld, når den enkelte har problemer – men ens egen. I konkurrencesamfundet er der krav om, at man hele tiden skal kunne præstere og være konkurrenceminded. Disse krav indebærer, at man stiller højere forventninger til sig selv, og kan man ikke leve op til disse krav og forventninger, kan det udløse skam, skyldfølelse og depressioner. Her ligger ifølge flere psykologer en hovedårsag til det store antal danskere med psykiske diagnoser.

Forbrug af antidepressiv medicin i 2010 Daglige doser pr. 1.000 indbyggere Land Island Danmark Portugal Sverige Belgien Finland Storbritannien Spanien Norge Frankrig* Tyskland Luxembourg Slovenien Tjekkiet Holland Italien Slovakiet Ungarn Estland Gennemsnit

101 84 79 76 69 69 66 61 56 50 47 45 44 42 41 40 29 26 16 55

*Tallet er fra 2009 Kilde: Momentum på baggrund af OECD, “Health at a Glance 2012”

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 147

147

06/04/2017 11.27


DIAGNOSE-DANMARK I 1988 registrerede Dansk Sprognævn for første gang udtrykket livstilssygdomme. Det var et samlende udtryk for en række sygdomme, som er forårsaget af den måde, man lever på, fx hjertesygdomme som følge af fedtholdig mad, alkoholisme, diabetes 2, forhøjet blodtryk eller kræft som følge af rygning. Disse sygdomme var fysiske og allerede velkendte, og flere af dem var potentielt livstruende, derfor er der fra sundhedsvæsenets side i de sidste årtier gjort en stor og målbevidst indsats for at få folk til at føre en sundere livsstil. Disse kampagner har gennemgående været en succes, hvilket blandt andet har vist sig ved, at danskerne i 2010’erne lever længere, end de gjorde i 1980’erne. For de psykiske lidelsers vedkommende har udviklingen været noget anderledes. Her har man godt nok samlet en række diagnoser under samlebetegnelsen spiseforstyrrelser (fx anoreksi, bulimi, ortoreksi). Men inden for psykiatrien har der ellers været en stærk tendens til at opdage og behandle nye diagnoser, hvor nogle fik forkortelser som ADHD og OCD, mens andre fik egentlige navne: autisme, ludomani, oniomani (dvs. shopaholics) med flere. Mange af disse nye psykiske lidelser er primært registrerede hos børn og unge, og nogle af dem er forbavsende udbredte. Man regner med at ca. fem procent af alle unge lider af anoreksi eller bulimi. Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside: ”at mere end hver fjerde unge pige/ kvinde vægtregulerer i udtalt grad. Op til 29 pct. af unge piger i Danmark har et så problematisk forhold til mad, krop og vægt, at de har risiko for at kunne udvikle en spiseforstyrrelse. Det gælder kun for nogle få procent af unge mænd” Ifølge ADHD-foreningen har 2-3 procent af alle børn og unge ADHD, som står for Attention Deficit-Hyperactivity Disorder, der er en neuropsykiatrisk lidelse, som giver forstyrrelser i personens opmærksomhed og aktivitet. OCD (Obsessive Compulsive Disorder), er tvangs-tanker og/ eller tvangshandlinger, som skal udføres for at den pågældende kan opnå sindsro. Denne lidelse findes i mange former, og her mener man, at 2-3 procent af befolkningen har denne diagnose. Autisme er en samlebetegnelse for en række karaktertræk, som giver sig udslag i begrænset, forstyrret eller på anden måde anderledes udvikling af sprog og kommunikation og af evnen til social interaktion. Man regner med at ca. en procent af børn og unge i Danmark har en eller anden form for autisme. Så de fleste børn og unge i Danmark kender en eller flere, der har en af disse diagnoser – hvis de ikke selv har en. Nogle sundhedsforskere taler om en eksplosion i antallet af især psykiatriske diagnoser, og om at der er opstået en decideret diagnosekultur. Alt i alt regner man med, at hver tredje dansker har en diagnose – her er fysiske sygdomme ­medregnet. Denne udvikling hænger sammen med, hævder nogle psykologer, at diagnoser anvendes som en måde, hvorpå man kan begribe og må-

148

9788770666459_indhold.indd 148

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


ske behandle mange symptomer: psykiske lidelser, ubehag eller blot afvigelser fra et stadigt mere indskrænket normalitetsbegreb. Har man problemer med at leve op til konkurrencesamfundets krav, kan en diagnose give en forklaring på og måske endda en undskyldning for disse problemer. Er diagnosekulturen udtryk for, at danskerne er blevet mere psykisk syge eller måske oven i købet mere ulykkelige? Eller er der tale om en sygeliggørelse af almindelige menneskelige træk, altså at det at være normal er ved at forsvinde? Disse og flere andre spørgsmål i relation til diagnosekulturen er blevet debatteret intenst. Nogle har opfattet diagnosekulturen som et udtryk for, at mange danskere ikke magter at tage hånd om deres hverdagsproblemer, men lægger ansvaret fra sig ved at få en diagnose, der bliver en sutteklud. Her bliver velfærdstaten skurken, som rydder alle hindringer i vejen for borgerne, som efterhånden fratages evnen til at klare sig selv. Andre mener, at alle burde have en diagnose, for vi har jo alle en eller anden lidelse i mild grad (fx shopaholic eller OCD), så hvis vi alle bliver diagnosticerede, kan man fjerne stigmatiseringen af dem, der for alvor har en diagnose og skabe et mere åbent, tolerant og inkluderende samfund. DEN SOCIALE ACCELERATION Men der er også de psykologer og sociologer, der opfatter de mange diagnoser som udtryk for nogle grundlæggende problemer i det (sen-)moderne samfund. De peger på, at der i de sidste tre-fire årtier er foregået en voldsom social acceleration i samfundet. Alting går hurtigere. Det er en almen moderne erfaring – sådan har mennesker oplevet det i de sidste mere end 200 år. Imidlertid er denne udvikling blevet endnu mere speedet op, og den omfatter flere livsforhold. Moderne udtryk som fastfood, speed-dating og power-naps vidner om et samfund og en kultur, hvor alting går stadigt stærkere. Det er oplagt, at teknologien udvikler sig med forrygende hastighed: den digitale revolution indebærer, at en mobiltelefon med et par år på bagen er håbløst forældet, og bare i den periode, som denne bog dækker, er både kassettebåndet og cd’en blevet forældede (mens lp-pladen er retro og hyped). Også den sociale forandringsproces er accelereret: folk skifter job og partner med større hyppighed, og konsekvensen er, at deres erfaringer og kompetencer stadigt hurtigere mister deres værdi. Danskernes livstempo accelererer også: de skal nå mere på mindre tid, og de gør i stigende grad flere ting samtidig: forbereder sig, ser tv, laver mad og taler i telefon. Multitasking hedder det med et plusord, som vi har brugt på dansk siden 1987. Drivkraften bag den sociale acceleration er konkurrence. Det markedsbaserede samfundssystem er styret af konkurrencen, som efterhån-

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 149

149

06/04/2017 11.27


den omfatter alle livsforhold. Vi kan som eksempel tage opdragelse og uddannelse – områder, som mange måske ikke umiddelbart forbinder med konkurrence. Men konkurrencen begynder allerede i mødre-gruppen, hvor ens baby helst skal kunne kravle, gå og tale før de andre mødres babyer. Grundskolen er også i stadigt højere grad blevet spundet ind i en konkurrencesammenhæng. Ud over den gamle kending: karaktererne, der kan føre til konkurrence i den enkelte klasse eller årgang, så rangeres landets skoler og gymnasier på undervisningsministeriets hjemmeside efter opnåede resultater ved eksamen. Denne rangering refereres derefter i medierne og giver anledning til selvransagelse og debat på de enkelte skoler. Adgangssystemet efter studentereksamen, Den Koordinerede Tilmelding, hvor pladserne på de enkelte videregående uddannelser gives til dem med højest karaktergennemsnit ved den adgangsgivende uddannelse, er jo dybest set også udtryk for et konkurrenceprincip. Men skolesystemets væsentligste konkurrenceelement er nok den årlige internationale rangering af hvert lands præstation i tests inden for bestemte færdigheder og faggrupper, den såkaldte PISA-undersøgelse. I disse PISA-rangeringer har Danmark ikke klaret sig så godt som forventet af politikere, uddannelsesforskere og samfundsdebattører. Det har skabt en utilfredshed, der har været en væsentlig årsag til de to-tre sidste reformer af folkeskolen: danske folkeskoleelever skal kunne præstere bedre i denne internationale konkurrence. Ellers svækkes Danmarks ­internationale økonomiske konkurrenceevne på det globaliserede marked, frygter man. Den voldsomme acceleration af alle livsforhold, som konkurrencesamfundet har skabt, præger naturligvis de mennesker, som må tilpasse sig et stadigt mere opskruet tempo. I det moderne samfund føler menneskene sig fanget i et hamsterhjul, hvor de skal gøre deres bedste for bare at kunne følge med. Det permanente pres for stadig at præstere både mere, hurtigere og bedre skaber stress og depressioner. Og bag dette øgede tempo ligger også de mange nye lidelser, som diagnosekulturen registrerer. På basis af det store danske forbrug af lykkepiller og den store vækst i diagnosticerede danskere kunne man spørge, om ikke Villy Sørensen stadig har ret: ”Verdens lykkeligste folk” har nok fået det bedre, men det var bedre, hvis de havde fået det godt.

150

9788770666459_indhold.indd 150

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


TEKSTER 1. Årsager til danskernes lykke. Fra Meik Wiking (red.): Der er et lykkeligt folk. ­Danica ­Pension og Institut for lykkeforskning, s. 18-19. 2. 20 Happiest Countries in the World. W ­ orld Happiness report 2015 3. ADHD. Kilde: ADHD-foreningen http://www.adhd.dk/ 4. Annemette Schultz Jørgensen: Er danskerne virkelig så lykkelige? Djøfbladet.dk, 09.09.2015 (uddrag)

1. Årsager til danskernes lykke

ÅRSAGER TIL DANSKERNES LYKKE Danmark er blandt verdens lykkeligste lande. Det skyldes blandt andet et stærkt civilsamfund, et velfungerende demokrati, en høj grad af tryghed, tillid, frihed og velstand samt gode arbejdsvilkår med plads til et liv i balance. TILLID En af de væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig godt i internationale lykkemålinger, er vores høje niveau af tillid. Vi stoler på hinanden, og det er med til at gøre livet lidt lettere.

TRYGHED Det danske velfærdssamfund reducerer usikkerhed og bekymring i befolkningen. Det har især betydning for de mindre velstående, der er mere lykkelige i Danmark end i andre velstående lande.

VELSTAND Danmarks høje velstandsniveau er en del af forklaringen på vores høje lykkeniveau. Velstående lande og personer er generelt mere lykkelige end mindre velstående. Men hvem vi sammenligner os med, og hvad vi bruger vores velstand på, er også afgørende for lykken.

FRIHED At kunne bestemme over sit liv er afgørende for lykken. Danskernes frihed er blandt andet sikret gennem en række rettigheder, og samtidig oplever vi at være i kontrol over vores eget liv.

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 151

151

06/04/2017 11.27


INTRODUKTION

ARBEJDE Sociale relationer, identitet og mening hører til blandt gevinsterne ved et arbejde - ud over lønnen. Derfor er et arbejde vigtigt for lykken. Samtidig er danske arbejdspladser generelt præget af stor autonomi og kvalitet i jobindholdet - og det er med til at gøre danskerne lykkelige.

DEMOKRATI Danmark har et veludviklet demokrati med et højt niveau af politisk deltagelse, god regeringsførelse og en lav grad af korruption. Det giver muligheder for at påvirke samfundet, og det er godt for lykken.

CIVILSAMFUND Danmark er et af de lande i verden med størst sammenhængskraft. Det skyldes blandt andet den høje grad af deltagelse i frivilligt arbejde. Samtidig har både frivilligt arbejde og sociale relationer betydning for lykken.

BALANCE Muligheden for at kunne balancere arbejdsliv og familieliv er væsentlig for lykken og danskerne har tid til et familie- og fritidsliv ved siden af karrieren og nyder stor fleksibilitet på arbejdspladsen.

152

9788770666459_indhold.indd 152

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


2. World Happiness Report 2015 Er danskerne verdens lykkeligste folk?

20 Happiest Countries in the World 2015 Residents of each country were asked to score their quality of life on a scale of 0 to 10. GDP per capita

Healthy life expectancy Social support

Generosity Freedom to make life choices

Everything else Perception of corruption

HAPPIEST Switzerland

7.59 7.56

Iceland Denmark

7.53

Norway

7.52 7.43

Canada Finland

7.41

Netherlands

7.38 7.36

Sweden New Zealand

7.29

Australia

7.28

Israel

7.28

Costa Rica

7.23

Austria

7.20

Mexico

7.19 7.12

United States Brazil

6.98

Luxembourg

6.95

Ireland

6.94

Belgium

6.94

United Arab Emirates

6.90

Note: Researchers estimated how much each factor contributed to people’s happiness. Source: World Happiness Report 2015

3. ADHD ADHD-foreningen Der kan være mange grunde til, at børn og unge har svært ved at leve op til det, omgivelserne forventer af dem. Men for nogle børn skyldes problemerne en adfærdsforstyrrelse, hvor ADHD er en af de mest almindelige lidelser. Det anslås, at 3-6 procent

af alle børn har ADHD. Det s­ varer til, at der i gennemsnit er ét ADHD-ramt barn i hver skoleklasse. Desuden er der flere drenge end piger, der får stillet diagnosen. Hovedgruppen F90-98-kategorien i ICD10 indeholder adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået før voksenalderen. ADHD-betegnelsen optræder ikke i ICD-10, men det gør betegnelsen hyperkinetiske for-

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 153

153

06/04/2017 11.27


styrrelser som DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception). Det er den betegnelse, der tidligere blev brugt om lidelsen herhjemme. Omkring årtusindeskiftet begyndte den internationale diagnosebetegnelse ADHD at tage over i Norden og Europa i stedet for DAMP. ADHD er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder – altså forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, som i højere grad bliver betragtet som et psykisk handicap end en psykisk sygdom. Årsager Undersøgelser viser, at børn og voksne med ADHD har en lavere mængde dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der bl.a. styrer de dele af hjernen, som kontrollerer bevægelser, regulerer opmærksomhed og påvirker motivationen. Man kender endnu ikke alle årsagerne til ADHD, men ifølge forskerne er diagnosen i 60-80 procent af tilfældene arveligt betinget. Det vil sige, at en del af forældrene til børn med ADHD selv har ADHD eller lignende vanskeligheder. ADHD kan også skyldes miljøpåvirkninger fra fx alkohol, rygning og andre giftstoffer under graviditeten. Symptomer Graden af ADHD kan variere. Det betyder, at børn med ADHD er ligeså forskellige fra hinanden som andre børn. Fælles for dem er, at de i dagligdagen oplever nederlag, fordi de har svært ved at leve op til det, omverdenen forventer af dem, og når de alligevel forsøger at leve op til kravene, bliver de ofte mødt med kritik, fordi resultatet ikke er tilfredsstillende. Man taler om tre forskellige typer af ADHD: 1.  ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse 2. ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

154

9788770666459_indhold.indd 154

3.  ADHD kombineret type med både opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet Børn med ADHD har ofte svært ved at: • koncentrere sig •  høre efter og følge instruktioner ved direkte henvendt tale •  organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter •  holde styr på ting og huske aftaler • holde kroppen i ro • lege og deltage i fritidsaktiviteter •  respektere andres grænser og aflæse situationer På grund af deres impulsivitet reagerer børn med ADHD ofte mere følelsesbetonet. De kan derfor fremstå som aggressive, uhøflige og humørsvingende. Det hjælper derfor sjældent at skælde ud på disse børn, da de mangler færdighederne til at vise en mere hensigtsmæssig adfærd. Børn med ADHD har ofte også andre af andre psykiske vanskeligheder: Mange har sproglige eller sprogafhængige indlæringsvanskeligheder, søvnforstyrrelser, angst og autistiske træk. Hvad er udsigten for fremtiden Det er vigtigt at tage hånd om problemet, hvis der er mistanke om ADHD. Det er nemlig ikke noget, man vokser fra, men mange børn har stor gavn af fx medicin og adfærdsterapi, der betyder, at de kan klare sig uden væsentlige problemer. Mange oplever dog også, at problemerne følger med ind i voksenlivet, og det kan medføre psykiske og sociale problemer. Følgevirkninger i forbindelse med diagnosen kan fx misbrug af alkohol, hash og narkotika som en form for selvmedicinering. Desuden har voksne med ADHD en forøget risiko for at udvikle en psykisk lidelse som fx angst, social fobi eller depression. Kilde: ADHD-foreningen

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


i England, hvor jeg selv er fra, er det stadig stærkt tabulagt og slet ikke accepteret at sygemelde sig med stress. Her bider folk det i sig og lider i det stille,” siger Helen Russell, britisk journalist og forfatter, der i foråret En ny britisk bog slår igen fast, at danskerne udgav bogen A Year of Living Danishly, som er verdens lykkeligste. Samtidig bliver antal- er udkommet på dansk under titlen Mit år let af stressramte og depressive i Danmark som Dansker. ved med at stige. Er lykkemålingerne misviHun taler af egen erfaring. For tre år siden sende, eller er danskere bare mere blødsød- levede hun og ægtemanden et hektisk London-liv, præget af stress og udbrændthed, ne end andre? med alt for mange ugentlige arbejdstimer og Vi har hørt det før. Danskerne er de lykke- få muligheder for at geare ned. De takkede ligste i verden. En ny britisk bog har netop derfor ja, da hendes mand fik tilbudt job i meldt sig i koret af de seneste års interna- Lego i Billund og muligheden for en mere tionale lovprisninger af Danmark som ver- rolig tilværelse bød sig. Danmark trak på det dens lykkeligste land. Forfatteren peger tidspunkt internationale overskrifter med på det høje tillidsniveau, de universelle Noma, Nordic Noir krimier og topplacerinvelfærdsydelser og den sunde familie-­ ger i lykkeundersøgelser. ­ Helen Russell besluttede at bruge sit nye arbejdslivs balance som det, der gør os til de fleksible arbejdsliv som freelancejournalist mest tilfredse i verden. Noget tyder dog på, at det kun er halvde- til at sætte den danske lykke under lup og len af sandheden om danskerne. For i sam- komme bag om hemmeligheden på verdens me periode som OECD, World Happiness mest tilfredse folk. I foråret udkom så resulReport, Eurobarometeret og European Social tatet, der giver et vittigt, velskrevet og velreSurveys med tørre tal har portrætteret os searchet bud på ingredienserne i den dansom dem med størst livsglæde, har andre tal ske lykke. Nemlig lige dele indendørshygge, vist, at vi også er blandt dem med størst livs- stearinlys, stærke traditioner og en høj grad lede. Antallet af stressramte er steget med 80 af tillid, som får danskere til med ro i sjælen procent de seneste fem år, og salget af anti- at give den største del af lønnen til velfærdsdepressiver er fordoblet på ti år, hvilket gør staten, fordi de ved, at de får fuld valuta for os til nogle af de mest stressede og depres- pengene. I form af gratis dagpasning og udsive i verden. Så hvad skal vi tro? Overser dannelse, gode sundheds- og ældreforhold og lykkemålingerne en skjult tristesse hos dan- en solid familie-arbejdslivsbalance, der gør skerne, eller er vi udover at være lykkelige, det muligt at leve en meningsfuld tilværelse. også bare nemmere at slå ud af kurs, når vi støder på modgang i livet. Omsorgsfulde, ikke blødsødne ”Jeg ser på mange måder Danmark som et Danskere mere åbne om livets kriser ideelt samfund på grund af de unikke vel”Jeg tror ikke, lykkeundersøgelserne måler færdsrammer. Og jeg oplever, at de rammer forkert og ej heller, at danskerne er mere har skabt høje forventninger blandt danskerstressede eller depressive end andre. Men ne selv til deres liv. Folk ved her, at de har jeg oplever til gengæld, at Danmark har en mulighed for at leve en rigtig god tilværelse, langt større åbenhed om det at have stress og det betyder, at de reagerer hurtigt, hvis og depressioner end mange andre lande. Fx ikke de føler sig glade, for så må der jo være 4. Er danskerne virkelig så lykkelige? af Annemette Schultz Jørgensen, freelance journalist DJØF-bladet.dk, 09.09.2015 (uddrag)

H vordan har V erdens lykkeligste folk det ?

9788770666459_indhold.indd 155

155

06/04/2017 11.27


noget helt galt,” fortæller den britiske forfatter, som i starten opfattede det som et symptom på blødsødenhed, når danske medier gang på gang rapporterede om stigningen i stressygemeldinger. Hun blev dog hurtigt korrekset af de eksperter, hun interviewede til bogen, der i stedet kaldte det for omsorg. ”Danskere ved, at systemet tager hånd om dem, når de støder på livskriser. Det får dem ikke til at bryde mere sammen end andre, men til gengæld om hurtigere at søge hjælp, når det sker. Det kan derfor godt på overfladen se ud som om, de går mere ned med flaget end andre. Men igen handler nok om en større accept og åbenhed,” siger Russell. Mere tilfredse med karrieren Hun oplever også de høje danske forventninger som en styrke i forhold til danskernes arbejdsliv.

156

9788770666459_indhold.indd 156

”Med det høje skatteniveau er der ikke samme muligheder for at blive styrtende rig i Danmark som i andre lande. Det kan man mene er godt eller skidt, men en klar fordel er, at det betyder, at folk her ikke vælger uddannelse og karriere efter, hvor de kan tjene fleste penge som i fx Storbritannien og USA. Men efter hvad der interesserer dem. Danskere brokker sig derfor langt mindre over deres jobs end fx briterne, fordi de har valgt karriere med hjertet og ikke med pengepungen. Det betyder igen, at de reagerer hurtigt, hvis de føler sig nedslidte og stressede, derfor viser statistikker, at der i Danmark er mange stress sygemeldte. Men til gengæld får folk jo hjælp og kommer tilbage på sporet, hvilket helt sikkert er mere produktivt for samfundet i det lange løb,” siger Helen Russell.

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


LITTERATURLISTE Roald Als & Søren Mørch: Nullerne. Danske politikere og deres ­magtudøvelse i de første ti år af det 21. århundrede. Politikens Forlag 2013 Torben M. Andersen: Danmark som velfærdssamfund. Frydenlund 2000. Sven Arvid Birkeland: Danmark i Krig – Balkan og Irak. Gyldendal 2011 Svend Brinkmann: Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang. ­Gyldendal Business 2015 Karsten Fledelius: Fra ­Oplysningstjeneste 2000

Golfen

til

Kosovo,

Balkan.

Forsvarets

Mogens Hansen (red.): Krisens økonomi. Gyldendal, 2. udg. 2011 Hans Hauge: Danmark. Tænkepauser 8. Aarhus Universitet 2013 Ole Jessen & Malene Fenger-Grøndahl: Afghanistan – kampen om ­demokratiet. Informations Forlag 2013 Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid. Systime, 3. udg. 2013 Bo Lidegaard: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. G ­ yldendal 2011 Sofie Mathiesen: Når småstaten fører stormagtpolitik, Baltikum, ­Forsvarets Oplysningstjeneste 2001 Gunnar Viby Mogensen: Det danske velfærdssamfunds historie. Tiden efter 1970, bind 2. Gyldendal 2010 Mehdi Mozaffari (red.): 10 bud – på kultur, identitet og værdier i ­Danmark. Systime 2012 Aske Munck m. fl.: Turen går til EU. Politikens Forlag 2002 Lars Olsen m.fl.: Det danske klassesamfund. Et socialt Danmarksportræt. Gyldendal 2012 Jørn Henrik Petersen: Pligt og ret i den socialdemokratiske ­arbejderbevægelses idearv. Arbejderhistorie 3, 2014 Morten Pihl: Højt at flyve. Peter Brixtoftes utrolige rejse fra ­stjernepolitiker til straffefange. JP Forlag 2009 Anders Fogh Rasmussen: Fra socialstat til minimalstat. En liberal ­strategi. Samleren 1993 Martin C. Rasmussen, Thomas P. Larsen & Ulrik Juel Lavtsen: ­Danmarkshistorie. Lindhardt og Ringhof 2014

L itteraturliste

9788770666459_indhold.indd 157

157

06/04/2017 11.27


Hanne Rasmussen & Mogens Rüdiger: Fremskridtets boulevard. ­Danmarkshistorie 1957-2001. Columbus, 2003 Søren Hein Rasmussen & Poul Villaume: Et land i forvandling. Danmarks historie 1970-2005. Gyldendal-Politikens Forlag 2007 Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag 2014 Peter Schroeder: Det 20. århundredes Danmarkshistorie. Columbus 2007 Lars Bangert Struwe & Mikkel Vedby Rasmussen (red.): Læren af 1864. Krig, politik og stat i Danmark i 150 år. Syddansk Universitetsforlag 2014 Lena Sundström: Verdens lykkeligste folk. En bog om Danmark. Forlaget Republik 2009 Olaf Søndberg: Danmark i Krig – Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012 Bent Østergaard: Indvandrerne i Danmarks historie: Kultur- og religionsmøder. Syddansk Universitetsforlag 2007 Integration: Status og udvikling 2016. Udlændinge-, integrations- og boligministeriet 2016 Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2014. Dansk Industri 2014 Danmarkhistorien.dk

158

9788770666459_indhold.indd 158

DANMARK I NYESTE TID

06/04/2017 11.27


Billedliste Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar efter Ophavsretsloven. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant som om der var indgået aftale. s. 4: © Des Asmussen/Copydan Billeder s. 5: grafik LRU s. 7: © makeable.dk s. 9, 17: © dsu.net, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom s. 10: her gengivet efter http:// danmarkshistorien.dk/leksikonog-kilder/vis/materiale/danmarksudlandsgaeld-1945-2010/ s. 12: © Roald Als s. 14: © Jens Dresling s. 15: © Søren Hagen scanpix, s. 16 © Linda Henriksen, s. 27 © Keld Navntoft; s. 63/144 © Bjarke Ørsted; s. 75 © Patrick Baz / AFP / Scanpix ; s. 80 © Dennis Lehmann; 120 © Preben Hupfeldt S. 20, 21: Efter Den store danske Encyclopædi/ Møllers-Grafisk Tegnestue s. 22: © Tine Harden, s. 23, 77, 79, 89ve: ukendt s. 25: © Ordrup Gymnasium 28øv: House of Cards © Media Rights Capital 28ne: Borgen © DR Fiktion 34: her gengivet fra www.itrojka.dk/ samf_C/figur/fig17_2.pdf s. 39: her gengivet efter https://3j2011.wikispaces.com/ Flexicurity,+den+danske+model s. 41: her gengivet efter dr.dk, grafik Mie Hvidkjær; http://www.

L itteraturliste

9788770666459_indhold.indd 159

dr.dk/nyheder/indland/grafikdagpengeperioden-gennem-tidenfra-­ubegraenset-til-2-aar s.45: © zentropa s. 46: her gengivet efter Arbejdernes Erhvervsråd efter tal fra Danmarks statistik POLfoto, s. 48 © Morten Langkilde; s. 52 Martin Lehmann; s. 92 Jens Dresling; s. 118 Tobias Selnæs Markussen s. 49, 50, 53: gengivet efter ”Finans­ krisen” © Lindhardt og Ringhof Uddannelse, 2015 s. 58: © Siv Johanne Seglem s. 59: flickr.com © Torfaen Corvine s. 60, 69øv, 70: © forsvaret.dk; Forsvarsgalleriet.dk s. 61: Skanse 3, Dybbøl, 1864. Farvelægning: Sanna Dullaway. Foto: Rigsarkivet, © Statens Arkiver s. 66: © Marinens Biblioteks arkiv s. 68: © Det nationalhistoriske museum, Frederiksborg Slot s. 69: © Lars Skree s. 71: © Essam al-Sudania/AFP/ Getty Images s. 72: © Jørn Villumsen s. 73: riva Verlag, ein Imprint der Münchner Verlagsgruppe GmBH efter dansk omslag, Peoples Press (2009) s. 76: User: Heb on Wikimedia Commons, opslag: Nej til krig. s. 78: © Erik K. Abrahamsen, her gengivet fra danculture.dk s. 81: courtesy of Jens Karbo s. 87: © Court of Justice of the European Union s. 88: © Sandra Bauknecht s. 89 hø: ©JyllandsPosten, arkivfoto Finn Frandsen s. 90 ve: Valgplakat SF

s. 90 hø: Valgplakat SF, gengivet fra Det kongelige bibliotek: kb-images.kb.dk s. 96: commons.wikimedia.org, opslag: Supranational European Bodies, © the Emirr s. 98: her gengivet efter Europan Parliamentary Research Service Blog s. 100, 109, 112: Danmarks statistik; s. 135: Årgang 2001; 137; 141 http://www.dst.dk/da/Statistik/ emner/ligestilling; s. 102: Finansministeriet s. 104, 105: © DONG Energy A/S s. 113: Her gengivet efter http:// drupal-images.tv2.dk/sites/images.tv2.dk/files/t2img/2015/02/10/ 960x540/31265902-Indvandring. png.jpg s. 116: Ankestyrelsens udlændinge­ database i Danmarks Statistik, IMBEF13. s. 121: © Cheryl Ravelo/Reuters s. 122: © Michael Drost-Hansen s. 123: © Belltoons.co.uk/ Steve Bell s. 124: © Olivier Ortelpa. Wikimedia Commons s. 126: © Newspaq s. 127: Her gengivet efter ”Integration: Status og udvikling 2016. Udlændinge-, integrations- og boligministeriet” (2016), s. 26 S. 128: © Dansk Folkeparti/Apple Farm Grafik & Reklame s. 139: © Claus Bigum s. 142: © Laurel Nakadate, Don’t You Want Somebody to love you?, 2006 s. 143: SFI: Et kønsopdelt arbejdsmarked (maj, 2016) s. 145: Omslag, forlaget Republik S. 147: Momentum på baggrund af OECD: ”Health at a Glance 2012”.

159

06/04/2017 11.27


9788770666459_indhold.indd 160

06/04/2017 11.27


samfund har udviklet sig siden 1989. Bogen er rigt illustreret og indeholder en række tekster, som mere konkret belyser, perspektiverer eller problematiserer bogens temaer. Danmark i nyeste tid behandler væsentlige tendenser og udfordringer i det danske samfund i de sidste tre årtier: • Danmark under forandring • Kontraktpolitikken • Kampen om velfærdsstaten • Finanskrise og bankkrak • Konkurrencestaten • Udenrigs- og sikkerhedspolitik • Militære missioner på Balkan og i Mellemøsten • Danmark og globaliseringen • Danmark i EU • Indvandringen • Debatten om det multikulturelle samfund • Den mentale Danmarkshistorie • Verdens lykkeligste folk • Diagnose-Danmark

Henrik Bonne Larsen Thorkil Smitt

Danmark i nyeSTe Tid

Lindhardt og Ringhof

Forside: Collage: “Ulven er kommet”, Lars Møller Nielsen, Studio 8

Danmark i nyeste tiD

• Tamil-sagen

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt

Danmark i nyeste tid handler om, hvordan det danske

Kapitel 1.

Danmark under forandring

Kapitel 2.

Fra ideologisk til pragmatisk politik

Kapitel 3.

Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Kapitel 4.

Fra tilpasningspolitik til aktivisme. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Kapitel 5.

Fra internationalisering til globalisering

Kapitel 6.

Indvandringen til Danmark

Kapitel 7.

Hvordan har verdens lykkeligste folk det?

Profile for Alinea

Danmark i nyeste tid læseprøve  

Danmark i nyeste tid læseprøve  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded