auf Deutsch
Jacob Ragnvid Chammon
Cooperative Learning
Wortschatz und Gespräch
I
Alinea om_9788723036087.indd 1
07/10/10 13.05
auf Deutsch
Cooperative Learning
Wortschatz und Gespräch
I
Jacob Ragnvid Chammon
Alinea
01-91_9788723036087.indd 1
12/10/10 14.57
01-91_9788723036087.indd 2
12/10/10 14.57
Indhold
Hvad er Cooperative Learning?
4
De 5 strukturer
7
Kapitel 1: Hier bin ich
12
om at præsentere sig
Kapitel 2: Autokennzeichen
25
om tal og bogstaver
Kapitel 3: Das Model
39
om mode og tøj
Kapitel 4: Das Haus
53
om møbler og værelsesindretning
Kapitel 5: In der Freizeit
67
om tidsangivelser, sport og fritidsaktiviteter
Kapitel 6: Im Kino
81
om film, filmstjerner og det at gå i biografen
Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 3
3
12/10/10 14.57
indledning
Hvad er Cooperative Learning?
Hvad er Cooperative Learning? I løbet af de sidste par år har Cooperative Learning været meget populært blandt lærere i Danmark. Adskillige er – som jeg – blevet inspirerede af de mange muligheder, samarbejdsmønstrene eller strukturerne giver os i undervisningen. Men hvad dækker begrebet egentlig over? Cooperative Learning (CL) er som fænomen ikke noget nyt og betegnes af Jette Stenlev i bogen Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer, som en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. I 1980erne udvikledes den strukturelle tilgang til Cooperative Learning af blandt andre amerikaneren Spencer Kagan, og det er fem af de strukturer, som Kagan og hans medarbejdere udviklede, der ligger til grund for denne bog. Det er et udtrykt mål i CL, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne. Alle elever uden undtagelse skal inddrages i disse læreprocesser. På den måde kan man sige, at man arbejder for at samle de elever op, der ofte tilbringer skoledagen i passivitet, men der er også store ambitioner på de aktive elevers vegne. Ofte sidder de nemlig inde med ressourcer og potentialer, der aldrig bliver mobiliseret. Læringssynet indenfor CL er socialkonstruktivistisk og baserer sig bl.a. på Lev Vygotskys ideer om læring som en social proces, der finder sted i interaktion med andre.
CL i sprogundervisningen Jeg tror, alle sproglærere forsøger at tilrettelægge aktiviteter i undervisningen, der giver eleverne mulighed for at tale så meget som muligt. Vores mål er jo netop, at eleverne skal lære at kommunikere på tysk. Men ofte står vi overfor problemet, at der kun er én elev, der taler ad gangen, mens de andre sidder og lytter. Og det er netop her, CL kan hjælpe. Målet for undervisningen bliver altså, at alle elever er engagerede i en proces, hvor de i
dialog får sparring og feedback og dermed formulerer sig frem til en forståelse af stoffet. Det faktum, at alle elever skal være i dialog samtidigt, kan have andre positive effekter i klasseværelset. Elever har en umiddelbar lyst til at tale med hinanden – de søger hele tiden kontakt. Bliver disse sociale behov ikke tilgodeset i undervisningen, skal eleverne nok selv sørge for at få deres behov opfyldt, og det medfører ofte uro og snak i timerne. Med CL kan vi som lærere drage nytte af dette behov, da indbyrdes kommunikation netop er en vigtig drivkraft i læreprocesserne. Kommunikation hænger igen sammen med motivation. I arbejdet med CL er det ikke kun emnet eller indholdet i undervisningen, der skal kunne vække elevernes motivation til at gå i gang med arbejdet. Det følelsesmæssige engagement opstår også på grund af samspilsprocesserne i strukturerne. Det er stimulerende, at man som elev konstant har mulighed for at være på, blive hørt og få feedback og anerkendelse. Til slut vil jeg nævne, at man i arbejdet med CL på fineste vis på den ene side kombinerer en elevcentreret undervisning med et meget højt elevaktivitetsniveau og store udfoldelsesmuligheder for den enkelte elev; på den anden side er det bundet sammen af en god del lærerstyring, der sikrer det størst mulige udbytte af undervisningen.
Strukturer I det ovenstående har jeg flere gange nævnt begrebet ”struktur”. I CL er strukturer interaktionsmønstre – dvs. måder at organisere undervisningen på. Hver struktur består af flere trin, der hver definerer, hvordan eleverne skal arbejde med stoffet. En struktur bliver dog først til undervisning, når der lægges indhold i den, og det er målet med denne bog.
SPIL-principperne Strukturerne i CL er sammensat efter fire principper. Principperne sikrer, at flest mulige
4 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 4
12/10/10 14.57
indledning
Samtidig interaktion Positiv indbyrdes afhængighed Individuel ansvarlighed Lige deltagelse er aktive samtidigt, at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar på sig, og at de bidrager lige meget til arbejdet. Man kalder de fire principper, der indbyrdes er forbundet, SPIL-principperne:
S
Samtidig interaktion forekommer, når alle klassens teams eller par skal løse en opgave på samme tid. Det vil sige, at op til 50 % af eleverne kommunikerer på tysk på samme tid.
P
Positiv indbyrdes afhængighed er til stede, når ingen opgaver løses alene. Man har brug for andre, og de andre har brug for én.
I
Individuel ansvarlighed kommer til udtryk, når eleverne redegør for egen læring over for andre.
L
Lige deltagelse er til stede, når alle elever bidrager lige meget og er lige involveret i arbejdsprocesserne, da de på forskellig måde skiftes til at bidrage til løsningen af en opgave.
Når alle disse principper er i spil, kan CL give tyskundervisningen et løft, da strukturerne er med at øge elevernes aktivitetsniveau, samtidig med at de tvinges til at bruge hinanden i arbejdsprocesserne.
øvelser drukner nogle gange i andre opgaver. Intentionen med denne bog har netop været at gøre CL tilgængelig for tysklærerne. Målet er at træne ordforråd og samtale i begynderundervisningen i 6. og 7. klasse. Kapitlernes temaer passer indholdsmæssigt godt til det, der bliver arbejdet med i grundbøgerne i 6. og 7. klasse, og kan hjælpe med at opbygge et centralt ordforråd samt at bruge dette i små samtaler. Hvert kapitel består af fem øvelser, der knytter sig til en CL-struktur. De fem strukturer er: • • • • •
Duetlesen Mix und match Flash-Karten Hören – zeichnen – schreiben Quiz und tausch
Jeg har udvalgt disse strukturer, da de er særligt velegnede til at træne ordforråd og samtale. Strukturernes opbygning er beskrevet på side 7-11. Det kan være en god ide at lave plakater med strukturernes trin og hænge dem op i klassen, så eleverne altid kan få hjælp, hvis de bliver i tvivl om næste stridt. Når eleverne skal lære nye ord, er det vigtigt, at de møder og arbejder med ordene i flere sammenhænge. I kapitlerne i denne bog er det tematiske indhold det samme i alle strukturer, men der arbejdes med stoffet på forskellige måder, og det er netop medvirkende til, at ord læres og kan huskes.
Hvis man ønsker en mere dybdegående introduktion til tænkningen bag CL, henviser jeg til den førnævnte bog af Jette Stenlev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer fra forlaget Alinea.
Opbygning og progression Der er udviklet 46 CL-strukturer, der kan bruges i alle fag, og når man læser dem igennem, åbner der sig et utal af muligheder. Men hvor tit får man rent faktisk produceret disse materialer? Det tager tid, og de gode intentioner og ideer til
Jette Stenlev: Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukture
Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 5
5
12/10/10 14.57
indledning
Hvert kapitel er opbygget, så der er en naturlig progression i sværhedsgraden i øvelserne. Det starter med en læsetekst, hvor eleverne bliver ledt ind i emnet. Derefter bliver nye ord og begreber indenfor det centrale ordforråd trænet på forskellig vis i de tre følgende strukturer, hvorefter eleverne i den sidste struktur, Quiz und tausch, skal bruge det indlærte ordforråd i en mere fri kommunikativ sammenhæng. Det er naturligvis også muligt blot at bruge en enkelt eller to af strukturerne i et kapitel. Man kan bruge bogens seks kapitler uafhængigt af hinanden, og når det passer ind i arbejdet med et grundbogssystem. Men der er også indlagt en progression kapitlerne imellem. De første to kapitler passer indholdsmæssigt godt til de første måneders tyskundervisning. I de følgende kapitler bliver indholdet mere specifikt og kræver derfor lidt mere sproglig bevidsthed. Man kan også bruge ét af kapitlerne som et afbræk fra den almindelige undervisning eller som repetition/evaluering af et emne, hvis det passer med et kapitel i grundbogen. En anden ide er at bruge et kapitels strukturer som grundlag for et værkstedsarbejde. Klassen kan i fællesskab arbejde med læseteksten, Duetlesen, for at komme ind i emnet; de tre følgende strukturer kan være stationer, som eleverne i mindre grupper skal besøge, og til slut kan man igen afslutte fælles med Quiz und tausch.
Sproget i klassen Når man arbejder med CL, træner man ikke kun et fagligt stof men også de sociale kompetencer. Derfor er det en indbygget del af strukturerne, at man hilser pænt på hinanden, når man mødes (fx i Mix und match eller Quiz und tausch), og man siger ligeledes pænt farvel, inden man går videre. I strukturen Flash-Karten er det også et vigtigt element, at man roser hinanden. Dette kræver naturligvis, at man i klassen arbejder med at opbygge et ordforråd, som eleverne kan bruge. Det vil sige, at man skal træne vendinger som: Hallo, wie geht’s? Guten Tag.
Danke für’s Gespräch. Auf Wiedersehen. Tschüss. Når man skal rose hinanden kan det være vendiger som: super, gut, toll, das hast du gut gemacht og wunderbar, der kan være gode at træne. Ligesom med strukturerne er det en god idé, at lave plancher til ophængning, hvor vendingerne står på.
Kopieringsvejledning Mange af øvelserne i denne bog består af kort, der skal kopieres og klippes ud til eleverne. Dette kan man vælge at gøre inden timen, eller man kan lade eleverne hjælpe. Hvis man vil kunne genbruge kortene er det en god idé at laminere dem – så holder de bedre. Gem dem fx i plasticlommer i en mappe. Enkelte steder er farven på illustrationen vigtig. Husk derfor at farvelægge disse, hvis de er kopieret i sort/hvid. Dette står i kapitelvejledningen, hvis det er tilfældet. Med hensyn til Flash-Karten er det vigtigt at holde tungen lige i munden, når de kopieres. Man kan meget enkelt få kopieret dem korrekt på begge sider ved at følge disse punkter: • Tag en kopi af de fire enkelte sider • Læg dem i arkføderen øverst på kopimaskinen • Vælg funktionen, hvor enkeltsidet kopi bliver til dobbeltsidet kopi (ofte 1 –> 2) Kortene er nu trykt korrekt med tekst på den ene side og illustration på den anden.
Viel Vergnügen! Jeg håber, at arbejdet med bogen vil give dig en masse gode oplevelser med dine elever, og at du får mod til at prøve endnu flere strukturer af. Jacob Ragnvid Chammon Marts 2010
6 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 6
12/10/10 14.57
struktur 1
Duetlesen
duetlesen trin 1
I hvert par vælges en elev A og en elev B.
trin 2
I par læser eleverne hver især de linjer, der er markeret med deres bogstav. Linjer markeret AB læses i kor af begge elever.
Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 7
7
12/10/10 14.57
struktur 2
Mix und match
mix und match trin 1
Hver deltager får udleveret et kort med en oplysning, et spørgsmål eller en opgave. Kortene passer sammen to og to.
trin 2
Læreren siger: Mix og eleverne cirkulerer imellem hinanden og bytter kort med dem, de møder undervejs.
trin 3
Når læreren siger: Match leder eleverne efter den kammerat, der har det kort, der matcher deres.
trin 4
Når alle har fundet deres match og tjekket kortene, siger læreren: Mix, og legen kan starte igen fra trin 2.
8 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 8
12/10/10 14.58
struktur 3
Flash-Karten Den ene partner er tutor, den anden elev.
flash-karten trin 1
Tutoren har alle kortene. Han tager det første kort og viser det til eleven.
trin 2
Eleven fortæller, hvad han ser på kortet. Hvis eleven svarer rigtigt, vinder eleven kortet, og tutoren roser ham. Der bruges overdreven ros, og rosen varieres hver gang. Hvis eleven ikke kan svare, giver tutoren svaret, og kortet lægges tilbage i bunken.
trin 3
Der fortsættes til eleven har vundet alle kort.
trin 4
Der byttes roller.
Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 9
9
12/10/10 14.58
struktur 4
Hören – zeichnen – schreiben Strukturen kan laves i teams eller i par.
hören – zeichnen – schreiben trin 1
Eleverne lytter, mens første del af stoffet forklares.
trin 2
Et passende sted afbrydes præsentationen, og eleverne laver en afbildning af det vigtigste af det, de har hørt.
trin 3
Eleverne forklarer deres billeder til en partner.
trin 4
Eleverne skriver hver en opsummering af det vigtigste indhold.
trin 5
Næste del af stoffet præsenteres, og processen gentages fra trin 2. Dette fortsætter, til alt stoffet er præsenteret.
Der kan evt. fortsætte med følgende trin: trin 6
Når hele stoffet præsenteret, kan team-medlemmer individuelt skrive et sammenhængende udsagn om, hvad der var det vigtigste læringsindhold i stoffet.
trin 7
Teammedlemmerne sammenligner og diskuterer deres udsagn.
10 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 10
12/10/10 14.58
struktur 5
Quiz und tausch Hver elev har et kort med et spørgsmål på. Alle spørgsmål er forskellige.
quiz und tausch trin 1
Eleverne rejser sig, går rundt imellem hinanden og finder en partner fra et andet team.
trin 2
Partner A stiller sit spørgsmål.
trin 3
Partner B svarer.
trin 4
Partner A hjælper eller roser.
trin 5
Partnerne bytter roller, så partner B spørger og A svarer.
trin 6
Partnerne bytter kort.
trin 7
Eleverne siger farvel, finder en ny partner og starter fra trin 2.
Cooperative 11 Learning
01-91_9788723036087.indd 11
12/10/10 14.58
kapitel 1
Hier bin ich lærervejledning I dette kapitel træner eleverne deres færdigheder i at præsentere sig og i at forstå, når andre bliver præsenteret. Derudover skal eleverne også arbejde med tal og adjektiver – bl.a. farver.
Noter til de enkelte øvelser: 1. duetlesen
2. mix und match
Inden man går i gang med et nyt emne, er det vigtigt at arbejde med elevernes forforståelse. Det er også vigtigt, inden man starter på den første struktur i et kapitel i denne bog. Som optakt kan man lade eleverne beskrive tegningen på side 14 og fi nde fem ord, der beskriver den. Læreren kan også fi nde gloser fra teksten, som eleverne skal oversætte, inden de bliver sat i gang med læsningen. For at sikre at ukendte og svære ord ikke driller eleverne for meget, kan læreren læse teksten højt for eleverne, inden de selv går i gang med læsningen. Når eleverne har læst teksten igennem og byttet roller, kan man lade dem markere alle beskrivelserne af Petra med rødt og af Bastian med blåt. Herved skærper man elevernes fokus på det centrale ordforråd, der øves i dette kapitel.
I denne øvelse skal eleverne matche udsagn om Bastian og Petra, som de mødte i teksten i forrige øvelse. Et rigtigt par består af to sætninger, der handler om samme person, og hvor indholdet tematisk er det samme, fx Bastian wohnt in Köln in Deutschland og Bastians Adresse ist Marktstraße 12. Det er vigtigt, at der hele tiden tales tysk, når eleverne går rundt. Inden øvelsen sættes i gang, er det derfor en god ide at vise, hvordan eleverne kan spørge hinanden om deres kort passer sammen. Lær dem fx disse fraser:
Was steht auf deiner Karte?
Auf meiner Karte steht ...
VARIATION Eleverne rejser sig, når de læser deres linjer. Man kan også lade alle A-elever og alle B-elever i klassen læse samtidigt.
Dann passen wir leider nicht zusammen.
12 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 12
oder
Super! unsere Karten passen zusammen!
COOPERATIVE LEARNING Auf dEuTsCh I – WORTsChATz uNd GEsPRäCh © ALINEA
12/10/10 14.58
kapitel 1
3. flash-karten I denne øvelse skal eleverne automatisere det ordforråd, som er blevet trænet i de foregående øvelser. Hvis øvelsen laves løsrevet fra de andre opgaver, kan det være en fordel at lade eleverne parre de danske og tyske ord, inden spillet spilles første gang. Eleverne skal sige det tyske ord, der er illustreret på kortet. Igen er det en god ide at opfordre eleverne til at tale tysk under hele spillet -– og fortælle dem hvilke udtryk de kan bruge, inden øvelsen går i gang.
Was siehst du hier?
Das ist ...
Vær opmærksom på, at hvis kopisiderne er kopieret i sort/hvid, så skal kortene med farverne farvelægges, før man går i gang med at spille. Det kan være en fordel at laminere kortene, så de kan bruges igen.
4. hören – zeichnen – schreiben Eleverne skal i denne øvelse lytte til beskrivelser af to familier og derefter tegne deres portrætter på kopiarket. Øvelsen er forholdsvis let at gå til, da ordforrådet fra de foregående øvelser gentages her. Læreren kan vælge, om skrive-delen af øvelsen først skal være individuel, eller om eleverne skal sammenligne deres tegning med en makker og derefter i fællesskab skrive så mange
ord som muligt. Hvis det er længe siden klassen har arbejdet med ordene links/rechts og kurz/ lang (og bøjningsformerne kürzer/länger), kan det være en god ide at repetere dem, inden øvelsen sættes i gang, da de optræder i lytteteksten. VARIATION Eleverne arbejder i par eller grupper, hvor en elev læser og de andre skriver. Man kan også vælge at forkorte teksten, hvis en gruppe elever vil have svært ved at komme igennem hele teksten.
5. quiz und tausch Her træner eleverne deres frie sprogproduktion: de enkelte ord, der tidligere er trænet, skal sættes sammen til sætninger og ytringer. Inden øvelsen sættes i gang er det vigtigt at opfordre eleverne til at svare i hele sætninger og bruge de ord, de hører i spørgsmålet. Også der, hvor spørgsmålet måske ikke lægger op til det. En anden god idé er at genopfriske brugen af kein.
In welchem Jahr bist du geboren? Hat dein Vater einen Bart?
COOPERATIVE LEARNING Auf dEuTsCh I – WORTsChATz uNd GEsPRäCh © ALINEA
01-91_9788723036087.indd 13
Ich bin im Jahre 1993 geboren. Nein, mein Vater hat keinen Bart.
Cooperative 13 Learning
12/10/10 14.58
kapitel 1 struktur 1
Duetlesen
Elevark
a:
Petra und Bastian sind Freunde.
b:
Sie wohnen beide in Köln in Deutschland.
ab: Köln liegt in der Nähe von Düsseldorf. a:
Petra ist 12 Jahre alt, und Bastian ist 13 Jahre alt.
b:
Sie gehen in dieselbe Schule, aber nicht in dieselbe Klasse.
ab: Petra besucht die Klasse 7.2 und Bastian die Klasse 7.4. Die Schule heißt Schiller Gymnasium. a:
Petras Lieblingsfach ist Mathe. Sie mag es, schwierige Aufgaben zu lösen.
b:
Bastian mag Mathe nicht. Er findet sie schwierig. Er mag am liebsten Englisch.
a:
Bastian ist groß – 1,75 m – und er hat blaue Augen und blonde Haare.
b:
Petra dagegen ist nicht so groß. Sie ist nur 1,58 m. Petra hat lange, braune Haare und braune Augen.
ab: Die beiden Kinder wollen gern größer werden. Bastian will gern über 1,80 m sein – wie sein Vater. a:
Bastian hat zwei Brüder. Sie heißen Peter und Lucas.
b:
Petra hat eine Schwester. Sie heißt Kathrin und ist 17 Jahre alt.
ab: Bastian hat einen Hund, aber Petra hat keine Haustiere.
14 Cooperative Learning
01-91_9788723036087.indd 14
COOPERATIVE LEARNING Auf dEuTsCh I – WORTsChATz uNd GEsPRäCh © ALINEA
12/10/10 14.58