Page 1

Dorte Gørtz, Lise Nyrop & Nelly Ø. Jacobsen

LÆRERVEJLEDNING

Engelsk · Lærervejledning

Special-pædagogisk Forlag


Dorte Gørtz, Lise Nyrop & Nelly Ø. Jacobsen

Words Lærervejledning

9788723529497_indhold.indd 1

17/09/2019 11.24


Words

Lærervejledning En titel i serien Words © Special-pædagogisk Forlag – en del af Alinea 2019 Forfattere: Dorte Gørtz, Lise Nyrop & Nelly Ø. Jacobsen Redaktør: Katja Julia Heuser Forsidedesign: Notation Illustrationer: Gunhild Rød, Hans Møller Layout: Lumina Datamatics, Inc. © Alinea 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN 978-87-23-52949-7 ISBN overnummer 978-87-23-54393-6

Trykt hos Livonia Print Webressourcer: words.alinea.dk

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk

9788723529497_indhold.indd 2

17/09/2019 11.24


Indhold Del 1 Forord af lektor Martin Hauerberg Olsen������������������������������������������������� 6 Indledning��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 8 • Tankerne bag Words���������������������������������������������������������������������������������� 8 Multisensorisk undervisning������������������������������������������������������������������������ 9 • Nøgleord med billeder�������������������������������������������������������������������������������� 9 • Oversigter��������������������������������������������������������������������������������������������������� 9 • Bogstavkort������������������������������������������������������������������������������������������������� 9 • Tapping����������������������������������������������������������������������������������������������������� 10 • Overindlæring������������������������������������������������������������������������������������������� 10 • Rimanalogi����������������������������������������������������������������������������������������������� 10 • Direkte undervisning�������������������������������������������������������������������������������� 10 • Gentaget læsning�������������������������������������������������������������������������������������� 11 Delelementer i Words����������������������������������������������������������������������������������� 11 • Før-og efteropgaver���������������������������������������������������������������������������������� 11 • Diktater����������������������������������������������������������������������������������������������������� 12 • Turbo-ord������������������������������������������������������������������������������������������������� 12 • Stavelsestyper og stavelsesdeling��������������������������������������������������������������� 12 • Stavelsestyper�������������������������������������������������������������������������������������������� 13 Engelske sproglyde og artikulation����������������������������������������������������������� 13 • Artikulation af de engelske sproglyde������������������������������������������������������� 14 • Konsonanters artikulation������������������������������������������������������������������������ 14 • Vokalers artikulation��������������������������������������������������������������������������������� 16 Del 2 Words 1, Vokal- og konsonantlyde������������������������������������������������������������� 21 • Kapitel 1��������������������������������������������������������������������������������������������������� 27 • Kapitel 2��������������������������������������������������������������������������������������������������� 37 • Kapitel 3��������������������������������������������������������������������������������������������������� 59 • Kapitel 4��������������������������������������������������������������������������������������������������� 81

9788723529497_indhold.indd 3

17/09/2019 11.24


Words 2, Stavelsestyper������������������������������������������������������������������������������ 103 • Kapitel 1������������������������������������������������������������������������������������������������� 107 • Kapitel 2������������������������������������������������������������������������������������������������� 115 • Kapitel 3������������������������������������������������������������������������������������������������� 135 • Kapitel 4������������������������������������������������������������������������������������������������� 149 • Kapitel 5������������������������������������������������������������������������������������������������� 165 Kildehenvisninger���������������������������������������������������������������������������������������� 182 Litteraturliste����������������������������������������������������������������������������������������������� 182

9788723529497_indhold.indd 4

17/09/2019 11.24


Del 1

9788723529497_indhold.indd 5

17/09/2019 11.24


Forord Det er med tiden blevet en fast del af mange læreres sprogbrug at anvende udtrykket at knække koden, når de formulerer mål for skoleelevers tidlige alfabetisering. Det vil sige elevernes spirende færdigheder i at læse og stave ord på et mere systematisk grundlag. Hverdags­ metaforen at knække koden er som sådan velegnet, fordi den meget godt peger ud, hvad det er, eleverne skal tilegne sig i indskolingen: en ny måde at repræsentere sproget på, en skriftkode simpelthen. Kodeknækket forbliver dog typisk udefineret. Hvornår er der egentlig tale om et fuldt eller tilstrækkeligt knæk? Skal eleven kunne læse noget så basalt som Bo så en ål eller noget mere avanceret i stil med en snegl på vejen, førend det er rimeligt at hævde, at bogstavkoden er knækket? Sprogbrugen at knække koden italesætter ikke, at der for de fleste skoleelevers vedkommende er tale om flere knæk hen over et skoleforløb. Videre udgør det jo også en milepæl i elevens læseudvikling, når der begynder at komme fart på ordlæsningen som følge af begyndende automatisering. Allerede inden eleverne er blevet fortrolige med mange danske stavemønstre, og måske endnu ikke har opnået en automatisereret læsning, møder de den engelske skriftkode. Den er for så vidt ikke helt ny, eftersom en del engelske stavemønstre i forvejen er bevaret på dansk, fx selfie, Field’s og job. Og eleverne møder desuden tidligt engelske ord og udtryk på skrift gennem online-netværk, i filmtitler og andre sammenhænge. Men det betyder ikke, at eleverne er fortro­ lige med den engelske skriftkode på en måde, hvor de kan afkode og stave ord ved at trække på klare forestillinger om engelske bogstavmønstre inde i hovedet. De mangler endnu at blive fortrolige med den engelske skriftkode, der har overlap med, men også adskiller sig en del fra den danske. De mangler en nøgle svarende til den, de har eller er ved at tilegne sig på dansk.

Erfaringer med engelsk bogstavskrift kan man så vælge at give eleverne på en uformel facon ved fx blot at eksponere eleverne for skrevne ord som indgår i forskellige emnearbejder eller findes i engelskbogen. I takt med at ordforrådet udvides, vil en del elever på egen hånd opfange forskellige særtræk ved den engelske skriftkode, og sådan vil mange nok huske, at de har lært at læse og stave på engelsk: det kom lidt efter lidt og med støtte i ordbøger og Google undervejs. Men egentlig undervisning i at afkode og stave engelske ord har ikke stærke traditioner i den danske grundskole. Læseforskere der beskæftiger sig med læse- og staveindlæring, også på fremmedsprog, slår imid­ lertid til lyd for, at undervisningen helst skal være eksplicit. Det udelukker ikke, at eleverne på et kommunikativt grundlag møder, eksperimenterer med og på egen hånd opstiller hypoteser om

KOPIERING FORBUDT

Efter nogle års undervisning forventes elever på den danske grundskoles mellemtrin at kunne læse ord og kortere tekster på engelsk og at have tilegnet sig grundlæggende færdigheder i stavning og skrivning. Mange elever udnytter her deres kendskab til danske stavemønstre, når de møder eller skal stave engelske ord, fx king, silver, England. Men andre ord – faktisk størstedelen – har en mindre gennemskuelig stavemåde og forudsætter specifik erfaring med den engelske bogstavskrift, fx queen (kwin), beauty (bjuti), castle (kasel).

6 9788723529497_indhold.indd 6

17/09/2019 11.24


engelske ord – hvad de betyder, hvordan de udtales, hvordan de staves, hvordan de anvendes i en samtale og så videre. Men et sideløbende spor i undervisningen hvor skriftkoden får særskilt opmærksomhed, og hvor eleverne – gerne allerede fra tredje klassetrin – bliver taget ved hånden og får en tydelig indføring i engelske stavemønstre, har mange fordele. Den engelske skriftkode, der umiddelbart kan synes uigennemskuelig, bliver afmystificeret. Eleverne får et kompas at navigere efter og kommer meget hurtigere videre i deres læse- og stavetilegnelse. Dette styrker ikke alene udviklingen af skriftsproglige kompetencer, men skærper også elevernes udtalefærdigheder og deres kendskab til og kommunikative kontrol over engelske gloser. Særligt for de elever, som på forskellig vis er udfordret i deres tilegnelse af læse- og stavefærdigheder, har en eksplicit tilgang vist sig at være et springende punkt i undervisningen. Det gælder også for udbyttet af stavestøttende software, som mange elever med ordblindhed (elever med de allerstørste udfordringer) begynder at anvende på skolens mellemtrin. Jo mere indsigt eleverne i forvejen har i den engelske skriftkode, des større udbytte vil de også kunne få af skriveteknologien. Og som sådan er en systematisk (men ikke nødvendigvis slavisk og fantasiløs!) tilgang til udviklingen af færdigheder i afkodning og stavning på engelsk et vigtigt element i en inkluderende engelskundervisning. På den baggrund er det en faglig fornøjelse at bevidne udgivelsen af læremidlet Words. Det tager læreren ved hånden og viser en velbegrundet vej gennem den engelske bogstavskrift med sikkert blik for en hensigtsmæssig progression i færdighedstilegnelsen. Words giver læreren en vigtig håndsrækning i form af et solidt fundament af velvalgte opmærksomhedsog træningsøvelser suppleret af en lærervejledning, som folder det didaktiske lyd-bogstavarbejde ud. Jeg giver læremidlet mine varmeste anbefalinger. God fornøjelse!

KOPIERING FORBUDT

Martin Hauerberg Olsen Lektor ved Københavns Professionshøjskole

7 9788723529497_indhold.indd 7

17/09/2019 11.24


Indledning Tankerne bag Words Der findes mange undervisningsmaterialer til dansk læse-staveundervisning (både til almenog specialundervisning), men kun få har fokus på engelsk læse- og staveundervisning. Det, man i engelsktalende lande kalder Phonics, dvs. undervisning, som tydeligt udpeger forholdet mellem bogstav og lyd, på dansk kaldet bogstav-lyd-metoden. Det primære fokus i phonics-undervisningen er at lære eleverne, hvordan sproglydene repræsenteres med bogstaver og påpege stavemønstre, fx for stavelsestyper, regler for stavelsesdeling og diverse staveregler. Phonics-undervisningen i Words er systematisk, dvs. der findes en fastlagt struktureret progression, og der arbejdes sideløbende med læsning og stavning. De sidste årtiers positive erfaringer fra danskundervisningen med direkte og systematisk undervisning med bogstav-lydmetoden har givet alle elever et markant løft i læsning. Denne erfaring bør helt naturligt overføres til engelsk. Som læseforskerne Snow og Juel udtrykker det meget klart: ”Explicit teaching of alphabetic decoding skills is helpful for all children, harmful for none and crucial for some.”1 Både læsning og stavning udfordres mere ved en kompleks ortografi som engelsk, og dette gælder i særdeleshed for elever med læse- stavevanskeligheder. Udover at mestre de regelmæssige forbindelser mellem lyd og bogstav, hvilket er en stor udfordring for ordblinde, skal man også mestre reglerne for de mange betingede stavemønstre og uregelmæssigheder, ligesom en del ord skal læres udenad, da de staves helt uforudsigeligt. Læseforskeren Louisa Moats fastslår dog, at ca. 50 % af de engelske ord har en forudsigelig lyd-bogstavforbindelse, og yderligere 34 % har en forudsigelig stavemåde bortset fra én lyd i ordet, og at man kan – og bør – undervise i disse lyd-bogstavforbindelser.2 Words er således et vigtigt supplement til den øvrige engelskundervisning, og det er vores tanke, at materialet kan anvendes sideløbende med klassens øvrige engelskmateriale, så eleverne vejledes gennem den komplicerede engelske ortografi. Udviklingen af Words-materialet bygger blandt andet på vores inspiration og erfaringer med Malin Holmbergs undervisningsmateriale. Materialet er oversat til dansk af Lise Nyrop.

Dorte Gørtz, Lise Nyrop og Nelly Ø. Jacobsen

KOPIERING FORBUDT

Vi ønsker at takke alle vores engagerede og arbejdsomme elever og kursister samt gode kolleger, som har givet os uvurderlig feedback og dermed bidraget til udviklingen af materialet. Sarah Sønderup som har indtalt al lyd og film, og Martin Hauerberg Olsen, som er kommet med væsentlige bidrag gennem hele processen. Endelig takker vi vores familier og venner for deres store overbærenhed og opmuntring under hele forløbet.

8 9788723529497_indhold.indd 8

17/09/2019 11.24


Multisensorisk undervisning I Words er tilgangen multisensorisk, dvs. at mange sanser tages i brug, for at tilgodese elevernes visuelle, auditive, kinæstetiske og taktile læringsveje.3 Forskning viser, at elever mere effektivt husker, hvad de lærer, når de bruger flere sanser samtidig. Der er større aktivitet i hjernens informationsbearbejdningsområder efter et multisensorisk input end efter input via kun én sans.4 I undervisningen af ordblinde anbefales denne tilgang kraftigt. I materialet anvendes derfor nedenstående multisensoriske elementer: Nøgleord med billeder Arbejdet med bogstavernes nøgleord er et bærende element, der bruges som en huskestrategi, så man kan referere til kendte ord, hvor man er bevidst om udtalen, fx o /o/ i octopus eller sh /sj/ i shop. Der er nøgleord og billeder til vokaler, konsonanter og digrafer (to bogstaver, der repræsenterer én lyd, fx sh). Derudover er der billeder til engelske stavelsestyper og til forskellige huskeremser. Billederne til stavelsestyperne giver mulighed for at huske de vigtige, men noget abstrakte begreber, som fx lukket og åben stavelse, med et mere konkret billede, der viser en lukket og åben dør. Flapperne med nøgleord med billeder kan foldes ud, så de er synlige, mens eleverne læser og skriver i hæftet. Der indgår også særlige huskeremser med tegninger, som skal hjælpe eleverne med at huske de særlige udtale- og stavemønstre. Der anvendes desuden artikulationstegninger for konkret at vise, hvordan man skal placere tunge og læber, når lydene udtales. For en del elever, bl.a. ordblinde, kan det være svært at bestemme lyden, når de skal læse og stave, og det kan derfor være en god støtte at være be­ vidst om artikulationen af lydene. Vi vil også anbefale, at man enten bruger små spejle eller mobiltelefonen, så eleverne kan se deres egen artikulation. Udover at se på og tale om billederne til de forskellige nøgleord, skal eleverne også selv tegne dem. Når eleverne tegner, er de aktive, og ordet får flere forskellige identiteter i langtidshukommelsen, både visuelt, kinæstetisk og semantisk, hvilket støtter genkaldelsen af ordet.5

KOPIERING FORBUDT

Oversigter Bagerst i hæfterne er der forskellige oversigter, bl.a. over de mange stavemåder for lyden /k/, udtalen af bogstavet y, om FLoSS-reglen og en oversigt over Lydgrupper (bestemte bogstavfølger, der svarer til en bestemt lydfølge, fx all i wall/årl/). Her findes også oversigterne, hvor eleverne selv skal tegne nøgleord for vokaler, konsonanter og digrafer. Bogstavkort Brugen af bogstavkort for både vokaler, konsonanter, digrafer og lydgrupper er et gennemgående element. Hvert enkelt kort repræsenterer én lyd, og både lærer og elever kan fysisk flytte rundt på lydene, adskille dem og samle dem, hvilket aktiverer den kinæstetiske sans sammen med den auditive og den visuelle sans.

9 9788723529497_indhold.indd 9

17/09/2019 11.24


Kortene findes på words.alinea.dk, hvorfra kortene kan printes på NeverTear Polyester Printerpapir i en tyk kvalitet. Man kan sætte en magnet på bagsiden, så de kan anvendes på en whiteboardtavle. Eleverne kan også anvende bogstavkortene ved bordene i en udgave uden magnet. Tapping Tappeteknikken går ud på, at hver finger repræsenterer en sproglyd, dvs. en slags finger­ stavning, hvor fingrene trykkes skiftevis mod tommelfingeren samtidig med, at eleven udtaler sproglydene. Ved énstavelsesord gøres dette to gange. Til sidst samles enkeltlydene, mens tomlen stryges hen over fingerspidserne, og lydene bliver til et ord. Ved flerstavelsesog sammensatte ord, tappes hver stavelse kun én gang, før ordets stavelser samles til ét ord. Se filmen om Tapping på words.alinea.dk eller ved at scanne QR-koden på flappen i elevhæfterne. For ordblinde elever, der ofte har en tendens til at springe bogstaver over eller bytte rundt på bogstavrækkefølgen, kan tappeteknikken være en stor støtte ved ordlæsning, idet tapping støtter hukommelsen og giver en taktil-kinæstetisk fornemmelse for syntesen af de enkelte bogstavlyde til hele ord, fx pin /p/ /i/ /n/ bliver til /pin/.6 Overindlæring Når eleverne, særligt ordblinde og elever med læse-stavevanskeligheder, har arbejdet med et nyt sprogligt element, er det vigtigt, at både dét og de foregående elementer gentages mange gange.7 Mange elever har gavn af overindlæring, dvs. mange gentagelser på varierede måder. Spil er godt til dette formål, og på words.alinea.dk findes forskellige spil til brug for repetitionsarbejdet. Rimanalogi Samtidig med at eleverne lærer bogstav-lydforbindelsen, er det gavnligt at lære faste bogstavmønstre/rimanalogier. Efterhånden som de arbejder med mange gentagelser af rimana­ logier, lagres disse i hukommelsen. Det er en hjælp til at opnå mere flydende læsning og en højere læsehastighed. Det er vigtigt, at eleverne kan mærke, at læsning peger hen mod større lydlige enheder og mere flydende og hurtig læsning.

Desuden følger materialet en progression, som bevæger sig fra de helt enkle sproglige strukturer til de mere komplekse. Delelementerne bliver præsenteret i en nøje tilrettelagt rækkefølge, hvor der kontinuerligt bliver tilført ny information til det, som eleven tidligere har arbejdet med. Det anbefales, at progressionen i hæfterne og de øvrige supplerende materialer følges nøje.

KOPIERING FORBUDT

Direkte undervisning Words bygger på princippet om direkte undervisning, hvor eleverne får en eksplicit og entydig instruktion, hver gang de skal lære noget nyt. Det kan ikke forventes, at alle elever selv kan udlede viden eller formulere strategier, før de er blevet undervist direkte i det faglige stof. Særligt for ordblinde elever og elever med læse- stavevanskeligheder er det en forudsætning for succes, at de undervises direkte i sproglige strukturer og sammenhænge.

10 9788723529497_indhold.indd 10

17/09/2019 11.24


I planlægningen af hver lektion er det derfor vigtigt at være bevidst om antallet af opgaver, så eleverne kan nå at arbejde grundigt med dem. Stilladsering er også et gennemgående element i den direkte undervisning, hvor læreren først demonstrerer emnet, og lærer og elever efterfølgende løser opgaven sammen, hvorefter eleverne til sidst løser opgaverne selv. Princippet kan udtrykkes som I do, We do, You do.8 Som eksempel kan læreren først sige og læse det nye delelement, fx digrafen ch /tj/ i nye ord som chin og chat, derefter læser og tapper lærer og elever i kor, og til sidst læser og tapper eleverne alene. Det er meget vigtigt, at eleverne kender formålet med opgaverne, får tid til arbejdet og får mulighed for repetition, så det nye stof fra forrige lektion altid repeteres i den efterfølgende lektion. Gentaget læsning Efterhånden som eleverne arbejder med flere forskellige delelementer, optræder opgavetypen Læs sætninger højt flere gange hyppigere. Når eleverne har lært at afkode ord, er det vigtigt, at denne afkodning automatiseres, så de får en fornemmelse af, hvad flydende læsning er, så de med tiden vil kunne overføre dette til andre tekster. Målet er at opnå flydende læsning med præcis afkodning, hastighed, forståelse og udtryksfuld personlig oplæsning. Eleverne skal altså læse en masse af det, de kan, for at opnå automatise­ ring og sikkerhed, så de også forstår, hvad de læser. Specielt ordblinde elever og elever med læsevanskeligheder får sjældent en følelse af mestring, da de oftest ikke når at øve sig nok, før der kommer noget nyt stof. Når eleverne møder tekster med ord, de endnu ikke har de nødvendige afkodningsstrategier til, bliver læsning et hårdt og langsommeligt (gætte)arbejde, hvor det meste af den kognitive energi bruges på afkodningen, men med manglende forståelse til følge.

KOPIERING FORBUDT

Delelementer i Words Før- og efteropgaver For at evaluere elevernes udbytte og vurdere om de har forstået og gør brug af deres nye ­viden om stavning, skal de gennemføre før- og efteropgaver i forbindelse med hvert kapitel og før og efter hvert elevhæfte. Det er små diktater, som læreren enten kan diktere selv eller afspille med de indtalinger, der ligger på words.alinea.dk under hvert kapitel. Vejledning til gennemførelse af opgaverne findes i gennemgangen af hvert kapitel i opgavevejledningen. Blandt fagfolk finder man faglige diskussioner om, hvorvidt vrøvleord hører hjemme i læseundervisningen. Nogle mener, at de kan skabe forvirring for eleven, mens andre anser

11 9788723529497_indhold.indd 11

17/09/2019 11.24


vrøvleord for at være effektive til undervisning i bogstav-lyd forbindelsen, når engelsk ikke er modersmålet. Vrøvleord sikrer desuden, at eleven ikke kan bruge sin viden om ord, der er husk­ et som ordbilleder, men må omsætte sin viden om lyde og mønstre til at læse og stave korrekt. Vrøvleord bruges derfor i Før-og efteropgaverne til at træne og vise elevernes viden om de specifikke lyde og mønstre, der er præsenteret og i enkelte opgaver i elevhæfterne. Diktater Der er diktater til hvert kapitel i Words 1 og 2 med amerikansk indtaling. Disse ligger som lydfil på words.alinea.dk under hvert kapitel, hvor der også er en vejledning til elevinstruktionen. Hvis du vælger selv at læse opgaven for eleverne, skal du være opmærksom på at læse i roligt tempo og i øvrigt følge anvisningen. Turbo-ord På engelsk findes der er en del hyppige ord, der er komplekse i forhold til bogstav-lydforbindelsen og dermed har en uforudsigelig stavemåde. Særligt for ordblinde elever og elever med læse- og stavevanskeligheder kan bl.a. disse ord gøre læsning og stavning vanskelig og medføre upræcis læseforståelse. I Words arbejder eleverne med en mindre gruppe af de meget hyppige ord, der her kaldes turbo-ord. De er udvalgt efter, hvor hyppige de er, og ordene præsenteres i særlige opgaver med fokus på turbo-ordenes udtale og stavemåde. Derefter indgår turbo-ordene naturligt i de efterfølgende opgaver. Når du underviser i turbo-ord, er det vigtigt at bruge bogstavnavne i stedet for lyde, da turbo-ord hverken kan lyderes eller tappes. Det anbefales generelt at arbejde med de hyppigste ord parallelt med phonics-undervisning­ en, for når eleverne kan turbo-ordene udenad, hjælper det dem til at blive hurtigere og mere flydende læsere. Et turbo-ord er blevet en del af elevernes ordforråd, når ordet til stadighed udtales og staves korrekt, hurtigt og uden brug af kontekst. Stavelsestyper og stavelsesdeling På engelsk er det afgørende for både læsning og stavning at kunne stavelsesdele og kategorisere stavelser efter deres type. Desuden er stavelsesdeling meget anderles end på dansk. Derfor er kendskab til stavelsestyperne afgørende for, at eleverne kan dele længere ord og fx bestemme, hvorvidt udtalen af vokalen er kort eller lang i hver stavelse.

Her følger en oversigt over de tre stavelsestyper:

KOPIERING FORBUDT

Der findes seks stavelsestyper, og i Words 1 og 2 undervises eleverne i de tre grundlæggende og mest hyppige: lukket, åben og magisk e stavelsen. I disse stavelser udtales vokalen enten kort eller lang. I de resterende stavelsestyper gør andre og mere komplekse forhold sig gæld­ ende for udtalen af vokalen, og disse stavelsestyper indgår ikke i Words 1 og 2.

12 9788723529497_indhold.indd 12

17/09/2019 11.24


Stavelsestyper Lukket

not En lukket stavelse har én vokal med en eller flere konsonanter bagefter, som lukker stavelsen og gør vokalens lyd kort. Som i: not, west, him l l l

Åben

nō En åben stavelse har én vokal til sidst, som åbner stavelsen og gør vokalen lang. Som i: nō, wē, hī å å å

Magisk e

nōtɇ En magisk e stavelse har én vokal, én konsonant og til sidst ét stumt e. Det stumme e gør vokalen før lang. Vi kalder også stavelsen v-e. Som i: nōtɇ, cūtɇ, smīlɇ e e e

Engelske sproglyde og artikulation Den engelske retstavning er meget kompliceret, og der er stor forskel på, hvordan ord udtales, og hvordan de staves. Af alle alfabetiske skriftsprog er engelsk et af de allermest komplekse med den mindst lydrette stavning.9 Så det er med god grund, at mange har problemer med at stave og læse engelsk.

KOPIERING FORBUDT

Udtale af sproglyd angives med to skråstreger, fx /tjat/ for chat. Elevvenlig lydskrift for alle de engelske sproglyde kan ses på oversigterne over vokaler, konsonanter og digrafer, bl.a. på flapperne i elevhæfterne. I elevopgaverne er der også særlige ord og lydgrupper, hvor udtalen er angivet i lydskrift, fx all med udtalen /årl/. Af pædagogiske grunde bruger vi denne meget grove lydskrift, som er umiddelbar at læse, og som trækker på bogstavudtaler, der findes på dansk. I det engelske alfabet er der 26 bogstaver, og ca. 44 sproglyde (fonemer), der kan staves på over hundrede forskellige måder. Nogle fonemer har ikke et korresponderende bogstav, og man bruger derfor digrafer, som er to bogstaver, der repræsenterer én sproglyd. Fx repræsenteres den første lyd i shop /sj/ med digrafen sh og den første lyd i that /ð/med digrafen th.

13 9788723529497_indhold.indd 13

17/09/2019 11.24


De fleste konsonanter udtales ens på dansk og engelsk, men nogle har en særlig udtale, som markeres i lydskrift. I Words er brugen af særlige lydskriftstegn bevidst minimeret, og derfor inddrages kun tre lydskriftssymboler for sproglyde, som ikke kan angives på anden måde: /ð/ for that /θ/ for thief og /ŋ/ for wing. Når man underviser i udtale, er det vigtigt, at man har en forståelse for, hvordan sproglydene dannes. Især for ordblinde elever og elever med læse- stavevanskeligheder er artikulatorisk viden og opmærksomhed en vigtig kompenserende støtte, og derfor følger her en kortfattet beskrivelse af engelske sproglyde. Vi henviser desuden til words.alinea.dk, hvor man kan finde anbefalinger til yderligere læsning og videoer. Artikulationen af de engelske sproglyde Dannelsen af sproglydene starter med, at der sendes luft fra lungerne. Luften skal passere stemmelæberne i struben, og hvis stemmelæberne vibrerer, bliver lyden stemt. Det gælder fx lyden /z/. Hvis stemmelæberne ikke vibrerer, er lyden ustemt, som fx ved lyden /s/. Herefter fortsætter luften op i mund og evt. næse. Hvis den bagerste del af ganen er hævet, lukkes adgangen til næsen, og luften kommer ud gennem munden. Hvis den bagerste del af ganen derimod er sænket, er der fri passage til næsen, hvor luften fortsætter ud, så der dannes næselyd. Det gælder fx lyden /m/. Konsonanters artikulation Når man beskriver, hvordan konsonanter artikuleres, angives artikulationsstedet, hvor lyden primært dannes og artikulationsmåden, som angiver måden lyden dannes på. Der er seks artikulationssteder. I oversigten nedenfor står de engelske konsonantlyde som indgår i Words. Illustrationerne findes på words.alinea.dk i større format, som kan vises i klassen, og illustrationerne indgår også i elevopgaven i Words 1, kap. 1 opg. 2.

Læbe-tandlyde: /f/, /v/ Ved læbe-tandlyde sættes fortænderne i underlæben, og der dannes en hindring af luftstrømmen.

KOPIERING FORBUDT

Læbelyde: /b/, /p/, /m/, /w/ Ved læbelyde danner læberne et lukke eller en hindring af luftstrømmen. Ved /m/ har luften fri passage bagtil i munden og videre op i næsen.

14 9788723529497_indhold.indd 14

17/09/2019 11.24


Tandlyde: /ð/, /θ/ Ved tandlyde danner tænderne et hæmme af luftstrømmen. Ved /ð/ og /θ/ placeres tungespidsen enten imellem tænderne eller evt. bagved tænderne. Tandlyde/hvislelyde: /s/, /z/, /sj/ Ved hvislelyde placeres tungespidsen ved den hårde ganekant bag tænderne, og samtidig rører tungesiderne ved kindtænderne, så der dannes en kanal, og lyden hvisles ud mellem fortænd­ erne. I Words 1, kap. 1, opg. 2 har vi kaldt lyden /s/ for en tandlyd/hvislelyd, fordi hvislelyden dannes, når luftstrømmen rammer fortænderne. Det har vi gjort for at lette beskrivelsen overfor eleverne, da det er, hvad man umiddelbart kan se og forklare. Som lærer skal man vide, at /s/ egentlig er en fortungelyd og en hvislelyd.

Fortungelyde: /d/, /t/, /l/, /n/, /r/, /dj/, /tj/ Ved fortungelyde placeres tungespidsen på eller tæt på den, hårde ganekant bag tænderne (alveolarranden). Her danner tungespidsen en hindring af luftstrømmen. Lydene /dj/ og /tj/ ændrer sig lidt undervejs i udtalen. /dj/ lyder som et /d /, der glider over i et /j/, og /tj/ lyder som et /t/, der glider over i et /j/.

Bagtungelyde: /g/, /k/, /j/, /ŋ/

KOPIERING FORBUDT

Ved bagtungelyde føres den bagerste del af tungen op mod den bagerste del af ganen og skaber derved en hindring af luftstrømmens passage ud gennem munden.

15 9788723529497_indhold.indd 15

17/09/2019 11.24


Halslyde: /h/ Ved /h/ dannes en indsnævring i halsen. Der findes tre forskellige artikulationsmåder for konsonanterne.

Næselyde: /m/, /n/, /ŋ/ Ved næselyde sænkes den bagerste del af ganen, så luften kan fortsætte ud gennem næsen. Lukkelyde: /p/, /b/, /t/, /d/, /k/, /g/ Ved lukkelyde dannes et totalt lukke med læberne eller tungen, og lyden fremkommer, når lukket slippes. Hæmmelyde: /f/, /v/, /w/, /s/, /z/, /l/, /h/, /r/, /θ/, /ð/, /sj/ Ved hæmmelyde dannes et hæmme et sted i munden eller med læberne. Lukkehæmmelyde: /tj/, /dj/ Ved lukkehæmmelyde dannes først et totalt lukke med tungen, og lukket ændrer sig til en hæmmelyd. Vokalers artikulation Vokaler er sværere at beskrive artikulatorisk end konsonanterne, da det er vanskeligt at angive eller forklare den præcise placering af tungen. Til gengæld kan læbernes stilling ses, og derfor beskrives vokaler i elevhæfterne ud fra, om munden er rund eller bred, når man udtaler vokalen.

Danskere har særlig svært ved at skelne mellem kort o og u, og derfor indgår der opgaver med særlig fokus på at skelne mellem disse vokaler.

KOPIERING FORBUDT

I Words arbejdes der grundigt med de to kategorier korte vokaler og lange vokaler. Til de korte vokaler er der i Words angivet én udtale og ét nøgleord til hver. Vokalen u kan dog i de fleste engelske udtalevarianter udtales på to måder10, dels som angivet i nøgleordet umbrella /u/ og dels som i ordet put, full, pudding, hvor lyden dannes lidt længere tilbage i munden. I Words optræder der kun få ord med denne sidste udtale, og vi følger princippet om, at vokalerne kun er røde, når de udtales forventeligt som i deres nøgleord.

16 9788723529497_indhold.indd 16

17/09/2019 11.24


De lange vokaler svarer til vokalens navn i alfabetet, så der er både lange, konstante vokallyde, som navnet for e, og vokalglidninger, som i navnet for fx a /æi/ og o /åu/. I lydskrift angives udtalen af kort vokal uden særlige tegn, fx /a/. Lang vokal markeres ved at sætte en lang streg over vokalen fx /ā/. Eleverne skal desuden lære, at den konsonant, der følger efter vokalen, bestemmer, om kort vokal udtales helt kort eller trækkes lidt ud. Denne forskel markeres som lydskriftstegn med kolon, fx i ordet cab /ka:b/ modsat ordet cap /kap/. I alle engelske flerstavelsesord fremhæves én af stavelserne med tryk, mens de andre stavelser udtales med mindre tryk, dvs. de er tryksvage. Vokaler i tryksvage stavelser udtales ofte med den neutrale øh-agtig vokallyd, der skrives som et omvendt e /ə/. Alle vokaler kan udtales /ə/ fx banana /bə'na nə/, phantom /'fan təm/pencil/'pen səl/.

KOPIERING FORBUDT

Vi kender den neutrale vokal /ə/ fra dansk, hvor den også er forbeholdt tryksvage stavelser, men her staves lyden altid med e, fx løbe, elefant. Selvom /ə/ er den hyppigste vokallyd både på dansk og engelsk, arbejder eleverne ikke direkte med lyden i Words 1 og 2.

17 9788723529497_indhold.indd 17

17/09/2019 11.24


9788723529497_indhold.indd 18

17/09/2019 11.24


Del 2

9788723529497_indhold.indd 19

17/09/2019 11.24


9788723529497_indhold.indd 20

17/09/2019 11.24


Words 1

Vokal- og konsonantlyde

9788723529497_indhold.indd 21

17/09/2019 11.24


Materialets opbygning

Dorte Gørtz, Lise Nyrop & Nelly Ø. Jacobsen

Words er en nyudviklet serie læremidler til engelskundervisningen fra 3. klasse. Den henvender sig til alle elever, som skal lære at læse og stave på engelsk, men er særlig velegnet til ordblinde elever og elever med fonologiske vanskeligheder.

VOKAL- OG KONSONANTLYDE

Words bygger på lydmetoden Phonics, som systematisk støtter eleven i at koble bogstav og lyd sammen. Eleverne undervises i læse- og stavestrategier, der sætter dem i stand til at læse og stave på engelsk. I Words arbejder eleverne grundigt med engelske lyde og stavelsestyper. Når eleverne kan genkende de forskellige stavelsestyper, ved de, hvordan vokalerne udtales. Dermed bliver de bedre i stand til at læse og stave også ukendte ord. Words 1 har fokus på: • Koblingen mellem bogstav og lyd • Korte vokallyde • Stavelsestypen Lukket stavelse med kort vokal • Stavning af énstavelsesord • Læsning af ord og enkle sætninger • Digraferne -ck, qu, sh, ch, wh, th og -ng • Rim En gennemgående strategi i Words er den multisensoriske teknik tapping, hvor eleverne bruger fingerbevægelser til at fastholde bogstavernes lyde og rækkefølge i arbejdshukommelsen. Words består af to elevhæfter og en lærervejledning, som beskriver teorien bag materialet, og hvordan de enkelte opgaver skal udføres i praksis. Dertil kommer en række supplerende materialer til de elever, som har brug for ekstra træning. Materialerne findes på words.alinea.dk og tæller blandt andet lydopgaver, indlæste diktater, spil, og andre supplerende opgaver, som knytter sig til hvert kapitel i hæfterne.

ISBN 978-87-2352712-7

9 788723 7 8 8 7 2 3 527127 527127 sp-forlag.dk

Engelsk · Elevhæfte · Web

Special-pædagogisk forlag

09/04/19 9:17 PM

For at blive fortrolig med det nye undervisningsmateriale bør man sammen med eleverne se på og tale om opbygningen af Words 1. Ud over for- og bagside indeholder materialet to flapper med forskellige vigtige oversigter. Vis, at flapperne kan foldes ud, så nøgleordene for henholdsvis korte vokaler og særlige konsonanter er synlige, når der arbejdes med opgaverne i bogen. På oversigten Særlige konsonanter kan man se, at det kun er de bogstaver, der er specielle på engelsk (i forhold til dansk), der har nøgleordsbilleder. Disse støtter hukommelsen med hensyn til lydene. På oversigten Vokaler vises, at der både findes korte og lange vokaler med tilhørende nøgleord. De er med her, fordi det vil støtte forståelsen af de korte vokallyde at høre, at vokalerne også har en lang udtale. De lange vokaler er gjort utydelige, fordi eleverne først skal arbejde med dem i Words 2. Det samme gælder på oversigten Digrafer, hvor de sidste to nøgleord er utydelige. I Words 1 arbejder eleverne udelukkende med ord med kort vokal. Udtalen står mellem to skråstreger/ /. Man kan med fordel allerede her understrege, at alle bogstaver både har et navn og en lyd. I Words 1 er de fleste vokaler røde, så eleven kan fastholde fokus på udtalen af vokalerne i de enkelte opgaver. Vokalen står dog ikke med rødt i de ord eller stavelser uden tryk, hvor vokalen udtales utydeligt med den øh-agtige lyd, der noteres /ə/, fx i kendeordene an og a.

Gør også opmærksom på de symboler, der bruges i hæftet, bl.a. QR-koderne, der giver adgang til websitet words.alinea. dk, hvor der ligger både lyd og film, der understøtter forskel­ lige elementer af materialet. Tal kort om indholdsfortegnelsen og fremhæv hæftets sidste sider med diverse oversigter: Siden til at registrere resultatet af Før- og efteropgaverne og tegning af nøgleordene, oversigt over lyden /k/ samt ordlisterne til hvert kapitel.

KOPIERING FORBUDT

Ordene i Words 1 er alle med den lukkede stavelse. Det er dog vores erfaring, at viden om den åbne stavelse støtter forståelsen af den lukkede stavelse. Derfor er den åbne stavelse med på oversigten Stavelsestyper, men er gjort utydelig.

22 9788723529497_indhold.indd 22

17/09/2019 11.24


Metode og organisering Formålet med Words er at lære regler og retningslinjer, der har til formål at gøre eleverne bedre til at læse, stave og udtale ord på engelsk. Eleverne skal vide, at Words materialet er et læse-stavemateriale til engelsk, som handler om bogstaver og deres lyde i forskellige sammenhænge. I kan tale om, at Words godt kan minde om det materiale, man brugte, da eleverne skulle lære om bogstaverne og deres danske lyde og navne.

KOPIERING FORBUDT

Det er kun enkelte steder, vi konkret anbefaler, hvordan eleverne skal arbejde med opgaverne, for som klassens lærer er du den bedste til at vurdere, om opgaverne løses bedst individuelt, par-/ gruppevis eller samlet i klassen. Generelt anbefaler vi, at du først viser og udtaler, og derefter gør det samme i fællesskab med eleverne, dvs. ved hjælp af en form for stilladsering: ”I do, We do, You do.” Efterhånden som alle bliver bekendt med materialet og udførelsen af de forskellige opgavetyper, kan du i højere grad lade eleverne arbejde parvis og selvstændigt. Det understøtter læringsprocessen, at eleverne arbejder sammen om opgaverne og formulerer deres individuelle forståelse overfor hinanden. Dette sætter både fokus på gentagelse, på at lytte aktivt, at korrigere respektfuldt og selv at udføre. Det er nødvendigt at arbejde systematisk og kronologisk med materialet i den første fælles gennemgang i klassen. Hvert nyt emne forudsætter, at eleverne har arbejdet med og forstået de forudgående emner. Det er fx nødvendigt, at de har forstået forskellen på vokaler og konsonanter, samt at de kan udnytte deres forhåndskendskab til de konsonanter, der er ens på dansk og engelsk, inden I begynder på kapitel 2. En stor del af ordene i hæftet præsenteres med billeder både for at støtte hukommelsen og udviklingen af elevernes aktive ordforråd, men der fokuseres primært på de enkelte bogstavers og bogstavgruppers udtale i forskellige sammenhænge. Det er materialets klare mål, at eleverne opnår strategier til at afkode alle ord. Så for at understrege vigtigheden af at lære de engelske sproglyde og stavelsestyper, har vi valgt at inddrage nogle ikke så hyppige ord. Fx er ordene fist, sip, og zilch ikke afgørende i et alment begyndermateriale i forhold til ordforrådstilegnelsen, men det er netop sådanne ikke-så-hyppige-ord, der udfordrer og skærper elevernes fonologiske opmærksomhed.

23 9788723529497_indhold.indd 23

17/09/2019 11.24


Før- og efteropgaverne For at gøre det muligt for dig at vurdere, om eleverne har forstået og kan bruge den nye viden i deres ordlæsning og stavning, skal eleverne gennemføre Før- og efteropgaver i forbindelse med hvert kapitel. Den første Før- og efteropgave til Hele Words 1 består af 12 rigtige ord og 5 vrøvleord. Denne opgave skal eleverne gennemføre, før du udleverer hæftet. Før- og efteropgaverne til de enkelte kapitler er ens og består af 7 rigtige ord, der alle vedrører kapitlets hovedfokus og 5 vrøvleord. Før- og efteropgaverne er tænkt som en skriftlig opgave og findes indtalt på words.alinea.dk under hvert kapitel. Du kan også vælge at benytte opgaverne til elev-oplæsning, og evt. lade eleverne selv optage og gemme deres indlæsning, så de nemt kan følge deres egen udvikling. Eleverne motiveres meget i deres læringsproces, når de kan se og høre, at de er blevet bedre. Hvis du har mulighed for det, kan du evt. selv optage og gemme elevernes oplæsning før og efter hvert kapitel. Lydoptagelser kan også inddrages i forbindelse med skole-hjemsamtaler. For at få indsigt i elevernes individuelle staveudvikling indsamles og gemmes deres staveresultater før påbegyndelsen af læse-staveforløbet med selve Words. Der mindes om Før- og efteropgaverne som begyndelse og i bunden af afslutning på hvert kapitel med symbolet siden.

¸

Har du bog, har du web!

KOPIERING FORBUDT

På words.alinea.dk har du adgang til flere supplerende opgaver, indtalte diktater til hvert kapitel, skelneopgaver samt forskellige spil. Hvis en opgave hører til et specifikt k­ apitel, er det angivet i introduktionen til det pågældende kapitel.

24 9788723529497_indhold.indd 24

17/09/2019 11.24


¸ Før- og efteropgave til Hele Words 1 For at få indsigt i elevernes individuelle staveudvikling indsamles og gemmes deres staveresultater før påbegyndelsen af læse-staveforløbet med selve Words 1 og som afslutning på forløbet. Før I går i gang med Words 1, skal eleverne derfor gennemføre Før- og efteropgave til Hele Words 1. Den samme opgave gentages i slutningen af Words 1, hvor eleverne også skal besvare spørgsmål om, hvad de har lært. Hent Udfyldningsark 1, oplæsningsark og lydfil på words.alinea.dk under Downloads. Start med at udlevere en kopi af Udfyldningsark 1 og lad eleverne udfylde navn og dato. Hvis du vælger selv at læse opgaven for eleverne, skal du være opmærksom på at læse i roligt tempo. Læs først fokusordet, og så sætningen, hvor fokusordet indgår. Derefter siger du ”Say” (sig) og gentager fokusordet, som eleverne individuelt udtaler højt for dem selv, før de skriver.

KOPIERING FORBUDT

Slut af med at vise Rettenøgle til Hele Words 1 på tavlen, så eleverne kan sætte flueben og minus ved henholdsvis rigtigt og forkert stavede ord. Til sidst noteres antal rigtigt stavede ord og vrøvleord på side 58 i barometeret ud for Før Hele Words 1.

25 9788723529497_indhold.indd 25

17/09/2019 11.24


9788723529497_indhold.indd 26

17/09/2019 11.24


Kapitel 1

9788723529497_indhold.indd 27

17/09/2019 11.24


Kendte konsonanter Generel introduktion Kapitel 1 handler om de 12 konsonanter, der lyder ens på dansk og engelsk: b, d, f, g, h, l, m, n, p, s, t, v. b, d, g er med som kendte konsonanter, fordi de udtales som på dansk først og midt i et ord. Når de står til sidst i ord og stavelser, er der imidlertid noget særligt ved dem, som behand­ les i kapitel 3. Så indtil kap. 3 vil eleverne kun møde disse bogstaver først i ordene. Hovedformålet med kapitel 1 er at øge elevernes opmærksomhed over for, at alle konsonanter både har et navn og en lyd. Her fokuseres på de kendte konsonanters udtale, og hvordan de mærkes i mund og hals. De fleste børn vil sandsynligvis være vant til at tale om bogstavlyde, hvorimod dette formodent­ ligt vil være ukendt for mange voksne elever. Hvis emnet er nyt for eleverne, er det vigtigt at gå stille og roligt frem, at give eleverne god tid og opfordre til, at alle mærker og udtaler de enkelte bogstavlyde mange gange. Brug gerne spejle, som er en vigtig del af den multisensoriske tilgang. Dette understreg­er vigtigheden af lydarbejdet og giver eleverne artikulatorisk opmærksomhed fra første færd. På words.alinea.dk under kapitel 1 findes: •  Før- og efteropgave 1 • Diktater • Skelneopgaver • Artikulationstegninger • Billedeordkort • Bogstavkort

¸ Inden I går i gang med kapitlet, skal eleverne gennemføre Før- og efteropgave 1. Den samme opgave gennemføres i slutningen i kapitlet.

For at gøre det muligt for dig at vurdere, om eleverne har forstået og kan bruge den nye viden i deres ordlæsning og stavning, skal eleverne gennemføre før- og efteropgaver i forbindelse med hvert kapitel.

KOPIERING FORBUDT

¸ Før- og efteropgave 1

28 9788723529497_indhold.indd 28

17/09/2019 11.24


Før I går i gang med kapitel 1, skal eleverne derfor gennemføre Før- og efteropgave 1. Hent Udfyldningsark 2, oplæsningsark og lydfil på words.alinea.dk under Kapitel 1. Start med at udlevere en kopi af Udfyldningsark 2 og lad eleverne udfylde navn og dato. Hvis du vælger selv at læse opgaven for eleverne, skal du være opmærksom på at læse i roligt tempo. Læs først fokusordet, og så sætningen, hvor fokusordet indgår. Derefter siger du ”Say” (sig) og gentager fokusordet, som eleverne individuelt udtaler højt for dem selv, før de skriver. Slut af med at vise Rettenøgle 1 på tavlen, så eleverne kan sætte flueben og minus ved henholdsvis rigtigt og forkert stavede ord. Til sidst noteres antal rigtigt stavede ord og vrøvleord på side 58 i barometeret ud for Før kapitel 1.

Introduktion til side 5-7 Sig fx: ”På de næste sider skal I arbejde med de konsonanter, som lyder ens på dansk og engelsk. I skal undersøge, hvordan vi udtaler disse konsonanter og øve jer på kun at sige deres konsonantlyd.”

Side 5

1

Kendte konsonanter

b d f g h l m n p s t v Disse 12 konsonanter udtales ens på dansk og engelsk, derfor kalder vi dem kendte.

1  Kendte konsonanter

1

Kapitelboksen læses højt. Tal om, hvor mange bogstaver der er i det engelske alfabet. Sammenlign med det danske alfabet.

/b/

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

/ /

10 KOPIERING FORBUDT

Vis hele det engelske alfabet på denne måde:

Sig og skriv den første lyd

KOPIERING FORBUDT

a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v x y z

9788723527127_indhold.indd 5

5 23/04/2019 15.34

Hvis eleverne spørger til y, kan du forklare, at y regnes for en konsonant på engelsk, mens det er en vokal på dansk. Sig, at y er en slags dobbeltagent på engelsk, da den også kan være en vokal, og at eleverne vil lære mere om dette senere i Words 1, kapitel 2.

29 9788723529497_indhold.indd 29

17/09/2019 11.24


Fortæl, at alle konsonanternes navne også indeholder en vokallyd, som er nødvendig for, at man overhovedet kan sige navnet. Når man udtaler konsonanternes lyde, må der ikke høres nogen vokal. Vær opmærksom på, at det kan være svært kun at udtale konsonantens lyd uden vokalen. Træning af bogstavnavn og bogstavlyd Sig først bogstavnavnet på dansk. Definér sammen, hvilken vokallyd bogstavnavnet indeholder. Sig dernæst bogstavnavnet og træk vokallyden fra. Så har du bogstavlyden. Prøv fx med bogstavnavnet be for bogstavet b. Sig ”Hvilken vokal indeholder be? Ja, det er e. Nu skal vi sige be - uden at sige e-lyden. Så har du bogstavlyden for b, nemlig /b/. Læg mærke til, hvordan du sætter læberne. Nu har du lyden.” Prøv det samme med alle konsonanterne.

KOPIERING FORBUDT

Bogstavet   Bogstavnavnet   Bogstavlyden b: be /b/ d: de /d/ f: æf /f/ g: ge /g/ h: hå /h/ l: æl /l/ m: æm /m/ n: æn /n/ p: pe /p/ s: æs /s/ t: te /t/ v: ve /v/

30 9788723529497_indhold.indd 30

17/09/2019 11.24


Opgave 1 - Sig og skriv den første lyd Gennemgå én konsonantlyd, ikke bogstavnavn, ad gangen. Forklar, at opgaven skal løses nedad i alfabetisk rækkefølge og anbefal eleverne at strege konsonanterne i kapitelboksen ud, efterhånden som de indsætter dem i opgaven. På den måde har de fået det første bogstav som støtte til at finde frem til det rigtige ord for billederne. Overdriv artikulationen af hver enkelt konsonantlyd og bed eleverne gøre det samme i kor efter dig. Sig, at de skal være opmærksomme på, hvordan lyden artikuleres og bed dem beskrive mundtligt, hvad der sker ved udtalen af hver enkelt konsonantlyd. Opfordr gerne eleverne til at se på deres mund – i et lille spejl, evt. på deres mobiltelefon. Det støtter opfattelsen og udtalen af lyden, at den også kan ses visuelt. Bed nu eleverne om at se på billedet og sige ordet. Hvis eleverne ikke kender de engelske ord for billederne, siger du ordet højt et billede ad gangen og beder eleverne gentage. Derefter spørger du, om de kan høre og sige kun den første bogstavlyd i ordet, fx bus /b/, og beder dem om at skrive bogstavet mellem lydstregerne.

KOPIERING FORBUDT

Det er godt at spørge direkte ind til, hvad man gør for at skabe den enkelte lyd, som forberedelse til opgave 2 på side 6. Du fortsætter med ordene i samme rækkefølge som i facit nedenfor.

31 9788723529497_indhold.indd 31

17/09/2019 11.24


KOPIERING FORBUDT

Facit bus /b/: saml læberne og adskil dem med et let pust. dog /d/: sæt tungespidsen bag tænderne og slip lukket med et let pust. fin /f/: sæt fortænderne i underlæben og pust. glass /g/: løft bagtungen op mod ganen og slip lukket med et let pust. hen /h/: pust luft ud af munden. lamp /l/: sæt tungespidsen bag tænderne og aktiver stemmelæberne. man /m/: saml læberne, aktiver stemmelæberne, og lad luften komme ud af næsen. net /n/: sæt tungespidsen bag tænderne, aktiver stemmelæberne, og lad luften komme ud af næsen. pen /p/: saml læberne og adskil dem med et kraftigt pust. sun /s/: lad luften slippe ud mellem tænderne. ten /t/: sæt tungespidsen bag tænderne og slip lukket med et kraftigt pust. van /v/: sæt fortænderne i underlæben, aktiver stemmelæberne og pust.

32 9788723529497_indhold.indd 32

17/09/2019 11.24


Opgave 2 - Læg mærke til udtalen og sæt streg Fokus er igen på bogstavlyd, ikke bogstavnavn. Se evt. den tidligere beskrivelse af artikulation. Denne opgave er svær, så vi anbefaler, at den løses i fælles­ skab. Indled med at læse ordene i den højre kolonne ét ad gang­ en. Tal om de enkelte begreber og forsøg at få dem til at give mening for eleverne. Opgaven løses ved at sige hver konsonantgruppe højt for sig selv flere gange for at opleve og mærke, hvad der er i fokus ved hver gruppe konsonanter. Du begynder og får eleverne med efterhånden. Vær opmærksom på, at konsonanterne m og n står to steder. Det er fordi m både er en næselyd og en læbelyd, og n både er en næselyd og en fortungelyd. Når I når til m n sidst i venstre kolonne, kan du bede eleverne sige en meget lang m-lyd sammen med dig. Sig, at når du gør tegn, skal de holde sig for næsen med to fingre. Så vil de opleve, at lyden stopper.

Læg mærke til udtalen og sæt streg

bagtungelyd

f v

halslyd

d l n t

næselyd

g

tandlyd

s

fortungelyd

h

læbelyd

m n

læbe-tandlyd

KOPIERING FORBUDT

2 b m p

KOPIERING FORBUDT

Side 6

6 9788723527127_indhold.indd 6

23/04/2019 15.34

Gør det samme med n. Forskellen på m og n er, at ved n skal tungespidsen op bag fortænderne, og ved m skal læberne være samlede.

KOPIERING FORBUDT

Facit b p m læbelyd, starter med lukkede læber. f v læbe-tandlyd, fortænderne i underlæben. d l n t fortungelyd, tungespidsen bag fortænderne. g bagtungelyd, bagtungen op i ganen. s  tandlyd/hvislelyd, luft ud mellem tænderne. h halslyd, luft ud af åben mund. næselyd, luft ud gennem næsen. m n Yderligere information Lad eleverne studere artikulationstegningerne i stort format, så de kan se detaljerne.

33 9788723529497_indhold.indd 33

17/09/2019 11.24


3

Side 7

Sæt ring om den første lyd i ordet

n b m

n l m

b p m

n t l

h n l

k d g

p b m

s t h

Opgave 3 - Sæt ring om den første lyd i ordet Gør eleverne opmærksomme på de ordene nederst i opgaven, der benyttes som støtte til at finde det engelske ord for billederne. Sig, at det er fint at benytte udelukkelsesmetoden og at kigge i ordlisten til kapitel 1.

nest • bat • hit • left • map • sip • gift • plum

4

Find og sig konsonantens lyd 1

2

3

4

5

6

t

m

f

l

v

p

f

p

s

m

t

v

n

v

l

p

f

h

s

l

v

s

h

n

KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT

 9788723527127_indhold.indd 7

7 23/04/2019 15.34

Lad eleverne sige hvert ord højt og spørg så, om de kan høre den første bogstavlyd i ordet, fx map /m/, og bed dem sætte ring om m. Eleverne skal sige hele ordet og derefter kun den første lyd.

Facit map, nest, plum, left, hit, gift, bat, sip.

Opgave 4 - Find og sig konsonantens lyd Lad eleverne arbejde parvis eller i små grupper, enten på dansk eller engelsk, afhængigt af niveau. Spørg fx: ”Hvordan er bogstavlyden for rød ✶ 3?” ”Tell me the sound for red-three.” Svaret er /f/.

¸ Gentag Før- og efteropgave 1 For at gøre det muligt for dig at vurdere, om eleverne har forstået og kan bruge den nye viden i deres ordlæsning og stavning, skal eleverne gennemføre Før- og efteropgaver i forbindelse med hvert kapitel. Efter I har arbejdet med kapitel 1, skal eleverne derfor gentage Før- og efteropgave 1.

Start med at udlevere en kopi af Udfyldningsark 2 og lad eleverne udfylde navn og dato. Hvis du vælger selv at læse opgaven for eleverne, skal du være opmærksom på at læse i roligt tempo. Læs først fokusordet, og så sætningen, hvor fokusordet indgår.

KOPIERING FORBUDT

Hent Udfyldningsark 2, oplæsningsark og lydfil på words.alinea.dk under Kapitel 1.

34 9788723529497_indhold.indd 34

17/09/2019 11.24


Derefter siger du ”Say” (sig) og gentager fokusordet, som eleverne individuelt udtaler højt for dem selv, før de skriver. Slut af med at vise Rettenøgle 1 på tavlen, så eleverne kan sætte flueben og minus ved henholdsvis rigtigt og forkert stavede ord. Til sidst noteres antal rigtigt stavede ord og vrøvleord på side 58 i barometeret ud for Efter kapitel 1.

KOPIERING FORBUDT

Tal derefter sammen om: -  Hvad er der arbejdet med i kapitel 1? -  Hvad var svært, hvad var nemt? -  Hvad kan man gøre for at huske det lærte? -  Hvad ved og kan du nu, som du ikke vidste og kunne før?

35 9788723529497_indhold.indd 35

17/09/2019 11.24


9788723529497_indhold.indd 36

17/09/2019 11.24


Kapitel 2

9788723529497_indhold.indd 37

17/09/2019 11.24


Words består af • Words 1 Vokal- og konsonantlyde • Words 2 Stavelsestyper • Lærervejledning Words er et undervisningsmateriale som henvender sig til alle elever, som skal lære at læse og stave på engelsk. Words er dog særlig velegnet til undervisning af ordblinde elever og elever med fonologiske vanskeligheder. Words kan anvendes fra 3. klasse og fremefter. I Words arbejder eleverne grundigt med engelske lyde og stavelsestyper. Når eleverne kan genkende de forskellige stavelsestyper, ved de, hvordan vokalerne udtales. Dermed bliver de bedre i stand til at læse og stave også ukendte ord. Words bygger på lydmetoden Phonics, som systematisk støtter eleven i at koble bogstav og lyd sammen. Eleverne undervises undervises i solide læse- og stavestrategier, der sætter dem i stand til at læse og stave på engelsk. En gennemgående strategi i Words er den multisensoriske teknik tapping, hvor eleverne bruger fingerbevægelser til at fastholde bogstavernes lyde og rækkefølge i arbejdshukommelsen. Lærervejledningen beskriver teorien bag materialet, og vejleder læreren i, hvordan de enkelte opgaver skal gennemføres i praksis. Har du bog, har du web! Køb af lærervejledningen giver samtidig adgang til websitet words.alinea.dk. Her findes bl.a. tavlebog, ord- og bogstavkort, indtalte diktater og andre supplerende materialer til elever, som har brug for ekstra træning.

sp-forlag.dk

Profile for Alinea

Words, Lærervejledning/web  

Words, Lærervejledning/web