1915: Kampen om valgret til alle

9788723576613_indhold_ind22.indd 1

03.06.2025 10.19

BIRGIT KNUDSEN

1915:

KAMPEN FOR VALGRET TIL ALLE

Punkt på tidslinjen

9788723576613_indhold_ind22.indd 1

03.06.2025 10.19

DK

1915: Kampen for valgret til alle Elevbog, 7.-9. klasse En titel i serien Punkt på tidslinjen © Alinea, 2015. 2025.

Birgit Knudsen Ekstern redaktion: Stine Jul Rasmussen Grafisk tilrettelægning: SøstreneSandhed/Janne Rose og Susan Meling Tang Omslagslayout: Hjalte Thalund, Alinea Trykt hos: Livonia 2. udgave, 1. oplag. 2025.

ISBN: 9788723576613

FSC®-mærket er din sikkerhed for, at vores papir kommer fra bæredygtigt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst og Node. Kopiering af engangsmaterialer er ikke tilladt. Det er ikke tilladt at udføre tekst- og dataminering (TDM) af bogen, herunder til brug for træning af AI-teknologier m.v., uden forlagets forudgående skriftlige samtykke.

Alinea støtter børn og unge Alinea er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år.

Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. alinea.dk Alinea Vognmagergade 11, 2. sal 1120 København K

Billedfortegnelse: KVINFO: 11n

Musee Carnavalet: 7ø Felix Philippoteaux

Kvindehistorisk Samling: 51n

Kvindemuseet i Århus: 47n

Nordisk Museum, Stockholm: 20

Nationalgalleriet, Oslo: 32-33 Christian Krogh

Ritzau Scanpix: 65 Allan Moe, 66 Allan Moe

Næstved Arkiverne: 14n

Arbejdermuseet: 10 Erik Henningsen, 23n, 24ø, 24n, 34ø, 36ø, 38, 39ø, 39m,

Privateje: 9ø Hans Smidth, 25, 36, 37, 39n, 42, 45 “Blæksprutten” af

44n, 50n, 63øth, 63øtv

Axel Thiess, 48 “Klods Hans” af Axel Thies, 54, 61 Svikmøllen, 62n

Statens Museum for Kunst: 12 P.S. Krøyer

“Blæksprutten” af Herluf Jensenius

Socialistisk Bibliotek: 60ø

Silkeborg Stadsarkiv; 53n

Den Hirschsprungske Samling: 30 Niels Bjerre

Nationalmuseet: 17n Arnold Mikkelsen, bogens bagside

Historisk Atlas: 6 Lokalhistorisk Arkiv Jelling

Aalborg Stadsarkiv: 13n

Det Kongelige Bibliotek: 17ø, 18, 23ø, 26ø Mary Steen, 26-27n, 27ø, 28

TDC Photos: 43n

Knud Gamborg, 28-29, 30 Julie Laurberg, 30, 33n, 40-41, 43ø, 43m 44ø,

Industriforeningens bibliotek: 13ø

46ø, 46n, 47, 49, 52 53ø, 55ø, 56ø, 58ø, 58n, 60n

Wikimedia commons: 21ø, 22ø, 39ø,, 44n, 56n, 57ø

Københavns Museum: 11ø

Ørslev Klosters Arkiv: 15

Frederiksborgmuseet: 5 Constantin Hansen

Dansk Kvindesamfund: Bogens bagside

9788723576613_indhold_ind22.indd 2

03.06.2025 10.19

INDHOLD Forord

5

Demokratiets start 6 Nye forhold for tyende 8 Et tilbageskridt for demokratiet

9

Vandring fra land til by 10 De store arbejdspladser 12 Tjenestepiger får større arbejdsbyrde 14 Da tjenestepigen Olivia bad om fri 15 De arbejdede for kvindernes rettigheder Første lovforslag om stemmeret til kvinder 19

17

Rigsdagen – det næste mål 49 Det måtte fejres 51 Til grundlovsmøde i Søndermarken

55

Første danske folkeafstemning 56 Første valg efter grundlovsændringen

57

Snart dages det brødre 59 Første kvindelige minister 60 Socialreformen i 1933 62 Landstinget afskaffes, og kvindelig arvefølge bliver mulig 64 Tidslinje

Det nye parti, socialdemokratiet, og kvinderne 21 Gimle–kongressen 23 Kravet om politisk valgret 24 Nordisk kvindemøde 26 Til vælgermøde 28

68

Vigtige ord og begreber Kildekritik

70

Fokus på faglig læsning Om deltagelse i demokratiet 30 Første kvinder på universitetet Sex og moral 32

Den nye redaktør 34 Er der nogen… 36 Da kvinder gik på talerstolen 1. maj Parlamentarisme 40 Tyendets valgret 44 Stemmeret til valg i kommunen Ved stemmeurnerne i 1909 47

9788723576613_indhold_ind22.indd 3

Stikord

31

69

71

72

38

46

03.06.2025 10.19

Den grundlovgivende forsamling var en gruppe af 114 betydningsfulde mænd, der i 1848 blev valgt til at udarbejde og vedtage Danmarks første demokratiske grundlov sammen med 38 mænd, der var udpeget af kongen. Maleri af Constantin Hansen, 1964.

9788723576613_indhold_ind22.indd 4

03.06.2025 10.19

5

FORORD, INDHOLD OG OPBYGNING Forord Demokrati handler blandt andet om stemmeret, altså om retten til at stemme ved et valg eller en afstemning og dermed være med til at bestemme, hvordan et land styres, af hvem og med hvilke politiske holdninger. I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at danske statsborgere kan stemme på dem, de helst vil have til at repræsentere dem i Folketinget.

De 179 medlemmer af Folketinget er dermed repræsentanter for befolkningens synspunkter og holdninger.

Men Danmark har ikke altid været et demokratisk land. Indtil indførelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849 var det ikke muligt for almindelige mennesker i Danmark at være med til at bestemme, hvem der skulle lave landets love. Vi siger, at demokratiet blev indført med grundloven, men i virkeligheden var det kun ganske få borgere, der kunne stemme efter 1849, faktisk kun 14 %. Kvinder, tjenestefolk, forbrydere og fattige havde fx ikke stemmeret.

Det var altså ikke demokrati for alle, der blev indført i 1849. Først ved grundlovsændringen i 1915 fik næsten alle borgere stemmeret, og man kan derfor sige, at 1915 er starten på demokrati i Danmark.

Lige siden 1849 har demokratiet været til debat i Danmark. Demokrati er nemlig ikke noget, man kan tage for givet. Demokratiet kræver, at man arbejder for at bevare det gennem dialog med plads til forskellige meninger og holdninger.

I denne bog fortælles blandt andet historien om den spæde start på demokratiet i Danmark i 1848, kvindekampen og vejen til stemmeret for næsten alle i 1915 og grundlovsændringen i 1953, der blandt andet sikrede, at Danmark kunne få en kvindelig regent.

Bogens indhold og opbygning Bogen består af tekst og illustrationer i form af fotografier, malerier m.m. De mange forskellige illustrationer er kilder til historien. I kan udvælge nogle af kilderne og arbejde eksplicit med disse med udgangspunkt i listen “Kildekritik”, som findes bagerst i bogen sammen med en liste med forslag til, hvordan I kan sætte fokus på faglig læsning og arbejde med konkrete opgaver før, under og efter læsning.

I alle kapitler findes forslag til aktiviteter, fx spørgsmål til teksten, diskussion af problemstillinger, opgaver om kilder, historiske fortællinger samt undersøgelser. Der findes også aktiviteter med fokus på at lave egne illustrationer.

Foruden tekst og illustrationer indeholder bogen også faktabokse, der forklarer særlige ord eller uddyber dele af teksten. Bagerst findes desuden en liste med forklaringer af vigtige ord og begreber samt en tidslinje.

9788723576613_indhold_ind22.indd 5

03.06.2025 10.19

6

DEMOKRATIETS START

DEMOKRATIETS START I 1849 fik Danmark en demokratisk grundlov. Grundloven sikrede nogle grundlæggende rettigheder, nemlig trykkefrihed, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Den sikrede også, at en person, der blev anholdt, skulle stilles for en dommer inden 24 timer, og at ejendomsretten var ukrænkelig. Det vil sige, at man ikke umiddelbart kunne tvinges til at overdrage sin ejendom til andre. Med denne grundlov blev det også bestemt, at Danmark skulle styres af en Rigsdag, som er en folkevalgt forsamling.

Rigsdagen bestod af et Folketing og et Landsting. Det var dog ikke alle, som fik lov til at stemme på, hvem der skulle sidde i Rigsdagen.

Kvinderne fik ikke valgret. De måtte altså ikke stemme. Det var der ikke mange, der undrede sig over i 1848. Dem, der ikke havde egen husstand, fik heller ikke valgret. Det var der heller ikke noget mærkeligt i dengang. Husets ejer bestemte over familien, og han varetog naturligvis alle de ansattes interesser. Sådan mente de fleste dengang. Det betød, at tyende, dvs. mænd og kvinder, der arbejdede i en husstand, ikke fik stemmeret.

Det gjorde håndværkssvende heller ikke. De var jo repræsenteret Fagord: af deres mester. Hertil kom, at alle, der skyldte penge, fordi de Forklar med jeres egne ord, hvad havde modtaget fattighjælp, eller som havde været straffet, heldisse ord betyder: demokrati, ler ikke fik valgret. Men husmænd og daglejere fik stemmeret. grundlov, valgret, håndværkssvend, De havde nemlig egen husstand. Det var der mange af de rige, fattighjælp, husmand, daglejer. der var imod. De mente, at kun mænd, der havde en større fast Lav sætninger med ordene. Find ejendom var ansvarlige. Derfor mente de, at stemmeretten burde evt. hjælp i ordlisten bagerst i begrænses til dem. bogen.

De ansatte foran gården St. Mindstrup ved Vejle. Det var kun gårdens ejer, der havde stemmeret. Samtidigt foto.

9788723576613_indhold_ind22.indd 6

03.06.2025 10.19

DEMOKRATIETS START

7

FAKTA I 1847-48 slog høsten fejl i hele Europa. Det medførte stor social uro, og i Paris udbrød der revolution i februar 1848. I midten af billedet står digteren og politkeren Alphone de Larmartine, der spillede en vigtig rolle i revolutionen. Samtidigt maleri af Felix Philippoteaux.

For at stemme skulle man være mand og være fyldt 30 år. Alle stemmeberettigede over 30 år kunne også vælges ind i Folketinget, men for at blive valgt ind i Landstinget skulle man være over 40 år og have en årlig indtægt, der var så stor, at de fleste bønder ikke kunne blive valgt. Det var derfor kun de rige godsejere, der kunne vælges ind i Landstinget.

Nogle af de bedst uddannede i København og andre større byer mente ikke, at folk uden uddannelse og uden forstand på statens sager skulle have stemmeret.

De frygtede, at folk uden boglig uddannelse blev valgt.

Hvad nu hvis: Diskuter i klassen: Hvad nu hvis Frederik 7. ikke var gået med til at lade borgerne være med til at bestemme?

Hvad ville der mon være sket, hvis han var fortsat som enevældig konge?

9788723576613_indhold_ind22.indd 7

Frihed, lighed og broderskab Under Den franske Revolution (17891799) blev ”Frihed, lighed og broderskab” et slagord for kravet om de forandringer, som, mange borgere syntes, var nødvendige, således at konger ikke længere kunne herske enevældigt.

I Paris blev en Menneskerettighedserklæring vedtaget i 1799. Heri var de nye krav formuleret. Kravene var bl.a. ytringsfrihed, religionsfrihed og frihed til ikke at blive vilkårligt fængslet, men blive stillet over for en dommer.

Frihedsideerne bredte sig til resten af Europa, hvor mange konger blev bange for, at de ville få hovedet hugget af, sådan som det franske kongepar fik under revolutionen.

I februar 1848 udbrød der revolution igen. En ny regering trådte til. For at dæmpe uroen måtte den indføre almindelig stemmeret. Det var dog ikke kun i Frankrig, der var uro. Uroen ulmede overalt i Europa. Borgerne ville være med til at bestemme. Det ville de også i Danmark. Frederik 7. gik kort efter, at han havde overtaget tronen, med til, at Danmark skulle have en demokratisk grundlov. Dermed sluttede enevælden i Danmark.

03.06.2025 10.19

8

DEMOKRATIETS START

Nye forhold for tyende Kildeopgave: Skudsmålsbogen blev indført med Tyendeloven i 1854. Arbejd kildekritisk med paragrafferne fra loven. Brug nogle af kildekritikkens begreber, som findes bagerst i bogen. Diskuter, hvad kilden kan lære jer - og hvad den ikke kan lære jer.

De valgte til Rigsdagen tog ret hurtigt fat på at diskutere forholdet mellem husbond og tyende. De fleste i Rigsdagen havde selv tyende, altså tjenestefolk. De ville derfor sikre arbejdsgiverens rettigheder i forhold til tyendet. Det, mente de, var en del af de frihedsideer, der lå til grund for Grundloven. Tyendeloven af 1854 angav pligter og rettigheder for husbond og tyende. Loven var til størst fordel for husbond. Han fik nu mulighed for at fyre sit tyende.

Hertil kom, at tyendet skulle have en skudsmålsbog. Det var en bog, som husbond skulle skrive i, når karlen eller pigen forlod ham. Hvis husbond skrev noget dårligt, blev det svært at få en ny plads. Karlene arbejdede som medhjælpere på gården, mens pigerne som regel lavede husarbejde og passede børn. Hvis der ikke stod noget, var det tegn på, at karlen eller pigen var stukket af fra sin plads i utide. Det var bestemt heller ikke godt. Det er ikke mærkeligt, at skudsmålsbogen blev forhadt af tyendet.

Der stod ikke noget i loven om, hvor lang arbejdsdagen var. Der stod derimod, at den ansatte stillede hele sin arbejdskraft til rådighed for husbond, og at karlen eller pigen skulle indordne sig efter husordenen i husbonds hjem. Det betød, at tyendet stod til rådighed i alle døgnets 24 timer for husbond. Husbond havde ret til at tugte, det vil sige at slå, sine karle og piger, hvis de var under 18 og 16 år. De 18 år for karle var valgt, fordi det var den alder, hvor karlen kunne indkaldes til militærtjeneste. De 16 år for pigen var den alder, hvor man mente, hun var moden til at gifte sig.

SKUDSMÅLSBOG Uddrag af lovbestemmelserne om skudsmålsbøger

§1 Ethvert Tyende bør være forsynet med Skudsmaalsbog.

En saadan Bog skal forsynes med Politiøvrighedens eller Sognepræstens Segl.

§9 Den, som udriver Blade af sin Skudsmaalsbog eller forsætligen gjør noget ulæseligt, bør bøde fra 10 til 20 Kroner, eller straffes med simpel Fængsel i indtil otte Dage eller Fængsel på Vand og Brød i indtil 3 Dage.

9788723576613_indhold_ind22.indd 8

Side fra skudsmålsbog.

03.06.2025 10.19

DEMOKRATIETS START

Markedsdag på torvet i Viborg. Indtil 1857 måtte folk på landet kun købe varer i landets købstæder og på de årlige markeder. Samtidig tegning af Hans Smidth.

Et tilbagestridt for demokratiet I 1866 blev Grundloven ændret første gang. Det blev et tilbageskridt for demokratiet. De rige godsejere fik nu større indflydelse. Nu skulle der kun vælges 27 medlemmer til Landstinget ved almindelig valgret. Andre 27 skulle vælges blandt dem, der betalte mest i skat. Det var landets godsejere, de rige købmænd i byerne og ejerne af fabrikkerne. De resterende 12 var i forvejen blevet valgt af kongen. Tiden blev dermed skruet tilbage til den gang, hvor kongen og godsejerne havde større magt. Det syntes kongen godt om. En af dem, der i særlig grad var imod, at de rige nu fik mere magt, var præsten og digteren Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Han var ganske vist fyldt 83 år, men han lod sig alligevel vælge ind i det nye Landsting. Her udtrykte han sin store modstand mod den ændrede grundlov. Fra talerstolen i Landstinget sagde han om den nye sammensætninget af Landstinget, at havde ”sin egentlige Pælerod i Privilegiet, i pengepungen og i Regnekunsten, tre ting, som i alt Fald vist aldrig ville blive folkeligt i Danmark”.

Sammensætningen af det nye Landsting havde efter Grundtvigs opfattelse intet med folkestyre at gøre. Han gik ind for ligestilling mellem kønnene, hvilket klart fremgik af hans svar på en avisartikel, der fortalte, at kinesiske kvinder ønskede at blive mænd i deres næste liv. Grundtvig skrev: ”Vi har længe arbejdet stærkt på, at det kunne blive sådan hos os, at det også blev kvindens højeste ønske, at hun var en mand. Da var det muligt, at hun kunne få de samme menneskerettigheder, som vi mænd”.

9788723576613_indhold_ind22.indd 9

9

Fakta Lov om næringsfrihed Loven om næringsfrihed blev vedtaget i 1857, men trådte først i kraft i 1862. Næringsfrihed betyder, at der er fri adgang til at udbyde varer eller tjenester. Rigsdagen ønskede, at alle erhverv kunne slå sig ned, hvor de ville.

Dermed blev håndværkerlavenes betydning fjernet. Indtil loven om næringsfrihed kom, havde lavene styret håndværkerne i mange byer.

Lavene var organiseret efter branche, fx skomagere og smede, og de bestod af håndværksmestrene i byen, der fx bestemte antallet af mestre og regulerede priserne.

Lavene tog sig også af lavets fattige og syge, og håndværkersvende mistede dermed beskyttelse ved sygdom, da lavene forsvandt. De blev altså dårligere stillet, og de fik ikke stemmeret.

Spørgsmål: Diskuter disse spørgsmål: Hvilken frihed gav Loven om næringsfrihed? Hvorfor var loven et problem for fx håndværkersvende? Hvordan var grundlovsændringen i 1866 et tilbageskridt for demokratiet?

Hvem var Grundtvig, og hvilke pointer havde han om Landstinget, folkestyret, ligestilling og menneskerettigheder?

03.06.2025 10.19

10

VANDRING FRA LAND TIL BY

VANDRING FRA LAND TIL BY

Bønder i hovedstaden. Maleri af Erik Henningsen, 1887.

Der skete store forandringer i Danmark fra midten af 1800-tallet. De store byer virkede nærmest som en magnet for store dele af befolkningen på landet. Det var der flere grunde til. En af grundene var, at befolkningstallet på det nærmeste var eksploderet i løbet af 1800-tallet. Ganske enkelt fordi antallet af børn, der døde som spæde, var faldet. Indtil begyndelsen af 1800-tallet døde 25 % af børnene, inden de fyldte et år. Omkring 1850 var det kun 15 %. Det skyldtes bl.a., at man var begyndt at dyrke mange kartofler, som kunne mætte de mange munde. Desuden blev alle børn vaccineret mod kopper, som var en smitsom virussygdom.

I løbet af 1880´erne og 1890´erne blev det danske landbrug lagt om. I stedet for korn producerede man nu smør, ost og æg, som man solgte til udlandet.

Efterhånden kom der også gang i en storproduktion af grise, så der kunne eksporteres bacon. De fleste af disse varer blev solgt til England.

9788723576613_indhold_ind22.indd 10

03.06.2025 10.19

VANDRING FRA LAND TIL BY

Mange kvinder fik arbejde på fabrikker eller systuer i de store byer.

Arbejdstiden var lang, og lønnen var lav. Samtidigt foto.

Omlægningen i landbruget ændrede det daglige liv på landet.

Der var nu mange flere dyr at passe, så der var brug for flere hænder. Alligevel flyttede mange ind til byerne i de år. De søgte mod byen for at prøve lykken der. For mange var det nok drømmen om et bedre liv og bedre vilkår, der fik dem til at flytte til byen. Men vi ved med sikkerhed, at der var flere kvinder end mænd, der tog ind til byen.

11

Historisk fortælling: Vælg en person på billedet ”Bønder i hovedstanden”. Skriv en historisk fortælling med denne person som jegfortæller. Hvis du vælger en person, der netop er kommet til byen, skal du fortælle, hvorfor du er rejst til København. Hvad har du lavet tidligere, og hvad drømmer du om? Hvis du vælger en person fra byen, skal du fortælle, hvad du tænker om dem, der lige er ankommet. Hvordan og hvorfor skiller de sig ud? Hvorfor tror du, at de er rejst til København? Hvad tænker du, at deres muligheder er i byen?

Kvinderne fik især arbejde som tjenestepiger i husene i byen.

Nogle kom senere på fabrik. De mænd, der tog til byen, fik arbejde på fabrikker og værksteder som ufaglærte. Det blev en stor omvæltning for mange, når de fik arbejde på en fabrik. De stod nu hele dagen i en fabrikshal, hvor der ofte var dårlig luft og en masse støv.

Dagen var lang. Men arbejderne følte et fællesskab, fordi de alle arbejdede under de samme arbejdsvilkår. Det var de vilkår, de i årene, der fulgte, forsøgte at forbedre ved at stå sammen.

Et kig ind i en baggård. Mange børn voksede op i de trange baggårde uden lys og luft i det indre København.

Samtidigt fotografi.

9788723576613_indhold_ind22.indd 11

03.06.2025 10.19

12

VANDRING FRA LAND TIL BY

De store arbejdspladser I slutningen af 1800-tallet begyndte det at vrimle med fabrikker. De fleste lå inde i - eller lige i nærheden af - København og landets større byer, fx i Odense, Aarhus og Aalborg. Når fabriksfløjten lød, begyndte dagen for de mange arbejdere. Den 20. juli 1871 kunne Carl Christian Burmeister, den ene af ejerne af landets største arbejdsplads for mænd, fejre sit 25-års jubilæum. I den tid han havde været medejer af virksomheden, var den vokset mange gange. Firmaet byggede skibe og dampmaskiner.

Maleriet ”Fra Burmeister og Wains jernstøberi” viser, hvordan arbejdere er i gang med at hælde f lydende jern i en form, mens en fin herre med høj hat dirigerer arbejdet. Maleri af P. S. Krøyer, 1885.

9788723576613_indhold_ind22.indd 12

De fleste, der arbejdede på de nye fabrikker, fik en lang arbejdsdag og ikke nogen særlig god løn. Men ikke nok med det. Lønnen udeblev også af og til, fordi fabriksejeren ganske enkelt fyrede arbejderne. Dem, der blev fyret først, var de ufaglærte arbejdere, altså dem, der ikke havde lært et håndværk.

Det var dem, der var kommet til byen, fordi de håbede på bedre vilkår end dem, de havde haft som karle ude på gårdene.

Det kunne imidlertid betale sig for fabriksejeren at ansætte kvinder og børn i stedet for mændene. Kvinder og børn skulle nemlig have en lavere løn. Derfor mente mange mænd, at kvinderne skulle blive hjemme og passe børn og naturligvis sørge for, at mændene kunne have det godt, når de kom fra arbejde.

03.06.2025 10.19

VANDRING FRA LAND TIL BY

På landets tobaksfabrikker var der især ansat mange kvinder og børn. På C. W. Obels tobaksfabrik var der i 1881 ansat 150 mænd, 125 kvinder og 90 børn. Ifølge Aalborg vejviser år 1900 fortsatte stigningen i antallet af ansatte, idet der nu var 250 mænd, 150 kvinder og 200 børn.

Mange piger fra landet kom på fabrik inde i den nærmeste store by. Her fik de nok ikke deres forventninger til et nyt og bedre liv indfriet. De fik et andet liv, men arbejdsbyrden blev ikke mindre.

13

Piger sætter etiketter på cigarkasser på C. W. Obels tobaksfabrik. Pigen i forgrunden smører lim på strimlerne, der skal limes på kassen. Foto fra omkring 1900.

Den kongelige Porcelænsfabrik. De rygende skorstene viser, at der er fuld gang i arbejdet.

Samtidigt litografi af N. Malmgreen.

9788723576613_indhold_ind22.indd 13

03.06.2025 10.19

14

VANDRING FRA LAND TIL BY

Tjenestepiger får større arbejdsbyrde Omlægningen af landbrugets produktion fra korn til kvæg betød, at der nu var mange dyr, der skulle passes og malkes. De mange køer skulle malkes morgen og aften. Det tog lang tid. På de store gårde ansatte de malkepiger.

Det var nemlig kvindearbejde at malke køer. Det var et hårdt arbejde, og lønnen var dårlig.

Pigerne skulle op klokken halv fire eller fire om morgenen, så de kunne komme ud på marken for at malke. Køerne var på græs fra først i maj og helt til omkring 1. november. Mange mænd undrede sig over, at pigerne klagede over malkearbejdet. De mente, at kvinderne havde fået fine fornemmelser.

Det havde de nu ikke, for arbejdsbyrden var blevet større og større. Og karlene havde mere fritid end pigerne. Når karlene holdt fyraften, skulle malkepigerne igen ud på marken. Køerne skulle nemlig også malkes om aftenen.

Mange malkepiger ønskede at få bedre vilkår.

Lønnen for tyendet var forskellig: År

Karle

Piger

1872

126 kroner

69 kroner

1892

199 kroner

126 kroner

1897

229 kroner

144 kroner

1905

281 kroner

180 kroner

Kilde: Danmarks statistik, Statistiske meddelelser 4. rk. 20 bd. 2 hæfte København 1906 Malkepiger og karle på Tybjerggård ved Næstved med deres spande. De havde ikke mulighed for at stemme på et parti, der kunne forbedre deres arbejdsvilkår.

Samtidigt foto.

9788723576613_indhold_ind22.indd 14

Tabellen viser den gennemsnitlige årlige pengeløn for karle og piger. Foruden penge fik tyendet også kost og logi.

Et stigende antal piger tog ind til byerne for at få arbejde på de mange nye fabrikker. Det fik mange landmænd til at hente malkepiger fra Sverige. Om det skriver en landmand fra Randers i 1884: ”Vi haver i de sidste år udelukkende været henvist til Sverige og lidt til Norge for at rekruttere derfra… danske malkepiger eksisterer snart ikke mere”.

03.06.2025 10.19

VANDRING FRA LAND TIL BY

15

De ansatte på Ørslev Kloster ved Skive.

Samtidigt fotografi.

Da tjenestepigen Olivia bad om fri Den 1. maj 1872 fik den 16-årige Olivia en plads på en stor gård. Forpagteren, som var den mand, der styrede gården, aftalte, at hun skulle blive til 1. maj året efter. I de lange vinteraftener læste Olivia avis. Her læste hun om alt det spændende, der skete inde i den store by Aarhus. Her måtte hun bare ind for at søge plads til næste 1. maj. Hun besluttede derfor, at hun gerne ville en tur derind for at søge en plads inden 1. maj. Det krævede imidlertid, at hun kunne få fri en dag. Forpagteren så ikke frem til 1. maj. Han var godt klar over, at det måske ville blive svært at få fat i en ny pige, hvis Olivia rejste.

Olivia var fast på besluttet på, at hun ville rejse. Den 4. april gik Olivia derfor ind for at spørge, om hun kunne få en fridag. Samtidig bad hun om at få en anbefaling.

9788723576613_indhold_ind22.indd 15

03.06.2025 10.19