Page 1


Uddrag af novellen Ord 2000 Side 147-­‐150 ”Jeg har en følelse, der er forkert. Jeg sagde ikke noget forkert, men måske var problemet snarere, at jeg ikke sagde noget som helst til det møde”, tænkte han, mens han gik fra cykelkælderskakten, hen til gadedøren, låste sig ind, checkede den tomme postkasse og vadede op på anden sal i sin nyrenoverede Vesterbro lejlighed. Der lugtede stadig af maling, men også lidt af røg som i gamle dage. Han smed sine nøgler i den keramik skål, som hans kæreste fra gymnasiet drejede til ham. Den var holdt i helt triste grå og blå farver, og han tænkte hver gang, han kastede nøglerne derned, at det ikke gjorde noget, hvis den gik i stykker. Læderjakken, der var pæn engang, lagde han på sengen, mens han kastede et flygtigt blik på telefonsvareren, der med det samme afslørede, at ingen havde ringet, selvom han først var kommet hjem fra arbejde her kl. næsten seks om aftenen. Han gik hen til sin leg med persiennerne, mens han diskuterede næsten hørligt med sig selv, om han gad at gå i Føtex, eller om Seven Eleven var godt nok i dag også. Han havde telefonrøret ved øret. ”Jeg ligner helt sikkert en, der snakker med en, der betyder noget for mig”, tænkte han, ”og alligevel har jeg brug for adspredelse, såsom at åbne og lukke for persiennerne med et lidt fraværende udtryk i mine øjne”. Øjne der vandrede meget hjemmevante henover husmuren på den anden side af gaden. Hun er hjemme, tænkte han et kort, hektisk øjeblik og lod persiennen stå vidt åben og øjet ramte en blank lamel, og så tænkte han igen, at han burde gøre noget ved sin opfindelse. At han havde fundet den allersmarteste måde at holde persienner støvfrie. Man skulle bare åbne og lukke for dem 2-­‐300 gange hver dag. Det kunne støv ikke holde til. Der brændte en pære bag den halvt matterede rude fra hendes badeværelse. Men soveværelsesvinduet var stadig åbent, og hun plejede at lukke det med det samme, når hun kom hjem. Måske var hun lige kommet, helt samtidig med ham, her 17.43, det måtte han huske, og så var hun strøget ud for at tisse? Han ventede fire minutter, men hun kom ikke ud igen fra badeværelset. Det plejede at kaste en skygge på den matterede rude, lige når hun åbnede og lukkede badeværelsesdøren. Han strejfede rundt i sine tre byfornyede værelser. Egentlig meget pænt indrettet, takket være hans søster og hendes veninde, der havde invaderet ham med ideer til en billig penge. De blev ved med at hævde, at den skulle være lys, stram i indretningen med nogle enkelte fede ting. Det kan piger lide, sagde de. Og så det der ”blink, blink” med øjnene, mens de lavede en Anders And ”oink oink” lyd. Så dårlig var han da heller ikke til det med piger.


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.