Issuu on Google+

Warhol  og  popkunst   •  Popkunsten bliver et slags generationsportræt af 60 erne med masseforbrug og (over)produktion af alverdens (overflødige ?) varer, filmindustriens (trendsættende) skønhedsidealer, reklamernes stærke stiliserede udtryksformer- og i det hele taget kapitalismens og det vestlige samfunds fokus på penge og merforbrug kom I fokus. •  Nye motiver I kunsten! •  Det diskuteres stadig om popkunsten var en hyldest eller en kritik af USA og tiden!


Marylin  x  9   •  Andy Warhol forstår at iscenesætte sig selv som popkunstens eksentriske popstjerne. I sit værksted “The Factory” i New York masseproducerer han værker til den pengestærke elite,samtidig med at han skabte et miljø for skæve og eksperimenterende eksistenser, der prøvede sig selv af gennem stoffer, alkohol, musik og kunst. Kunsten rives for alvor ud af sit “elfenbenstårn” og bliver en vare på lige fod med så meget andet… og Andy Warhold har øje for det!


Andy Warhol: ”Marilyn” (triptykon)

Mo#v:  Ni  billeder  (en  face)  af  hollywoodstjernen  Marylin  Monroe,  der  netop  var  død   kort  Bd  før  værket,  kun  36  år  gammel.    Fra  1964.   Betydningsanalyse:  Marylin  er  her  ”genoptrykt”  i  flere  versioner.    Warhol  har  brugt   silketrykket  Bl  at  overføre  et  foto  af  hende  Bl  lærred,  som  han  har  trykt  forskellige   kraNige  farver  henover,    så  hendes  mest  karakterisBske  træk  (især  hår,  mund,  øjnelåg)   bliver  fremhævet,  men  på  en  sBliseret  måde.  Vi  ser  hendes  portræt,  men  det  er  et   upersonligt  portræt,  der  ikke  fortæller  noget  om  hende,  men  mere  om  det   (iscenesaPe  og  stylede))  ikon  og  sexsymbol  hun  var  for  sin  Bd.  Hun  synes  at  blive  et   produkt  på  lige  fod  med  de  masseproducerede  suppedåser,  som  Andy  Warhol  også   reproducerede  og  gjorde  Bl  kunst.  Og  han  leverer  hende  i  ”alle  de  versioner  vi  vil   have”,-­‐  som  slikkepinde  med  forskellige  smage  og  farver.    At  han  også  kalder  værket   for  en  triptykon  (der  er  en  trefløjet  altertavle  i  kirkekunsten)  lægger  en  ekstra   fortolkningsdimension  ind  over  værket  og  antyder  noget  religiøst.    I  60’erne  er  film-­‐  og  rockstjernerne  blevet  de  nye  ”guder”  som  man  Blbeder  og  ønsker   at  eNerligne  –  de  nye  idoler/ikoner.  På  den  måde  siger  værket  noget  om  den  vestlige   (amerikanske)  kulturs    (og  Warhols)  dyrkelse  af  medieskabte  stjerner,  ligesom  det  er   et  samfund,  der  dyrker  ”Bngsliggørelsen”  af  individet,  det  ydre  og    overfladiske,  samt   materielle  masseproducerede  goder    –(måske)  i  modsætning  Bl  en  interesse  for  de   følelsesmæssige  og  åndelige  dybder.  Du  kan  jo  oveveje  om  det  også  er  sådan  i  dag??  


Zevs:  ”Visuel  Voldtægt  –  Marilyn   Monroe”  2008  


WARHOL