Page 1

OmSLAget

SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

Ved Løgstør er miljøet omkring Frederik den 7.’s kanal med til at fortælle historien om de vanskelige kår for handel og skibsfart på Limfjorden gennem århundreder. Kulturmiljø er temaet for kurserne i forbindelse med SLA’s årsmøde i oktober. Foto: Henning Sørensen.

Årgang 2017 nr. 3


Indhold Side 3

Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4

Brems’ Motorvogn model 1, type A Af Dan Ersted Møller

Side 5

Partnerskabet med VELUX FONDEN Af Jørgen Thomsen

Side 6

Nu udvikles der på Arkibas igen Af Dorthe Søborg Skriver

Side 8

Lokalarkiv med fokus på formidling Af John Thrane

Side 11 Skattekiste bliver åbnet på ENIGMA Af John Christiansen Side 12 Computerlæsning af håndskreven tekst Af Svend-Erik Christiansen Side 14 2017 generalforsamling og årsmøde, SLA Side 15 Arkivernes Dag 2017, plakat og evt. lokal plakat Af Hanne Hauge

Side 16 Lokal glæde over A.P. Møllerdonation Side 18 Nyt ansigt i sekretariatet Side 18 Nationalt Netværk af Skoletjenester – studiegrupper og studiedage Side 19 Planlagte modulkurser 2017 Tidl. amtskredse, samvirker og kommuner Side 20 Planlagt kursusaktivitet 2017 og foreløbig 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

SLA mødekalender, efterår 2017

Ret til ændringer forbeholdes.

26. og 27. september

Danske Arkivdage, Odense

7. og 8. oktober

SLA årsmøde og generalforsamling, Hotel Park Middelfart

11. november

Arkivernes Dag 2017

Uddannelseskalender, efterår 2017

Kurser og seminarer - se side 19 og 20 og www.danskearkiver.dk

Modulkurser - SLA 11. og 18. september

Modul 3, Nykøbing Falster

16. og 23. november

Modul 1, Vejle

Modulkurser - kredse, samvirker og kommuner 16. september

Modul 2 dag 2, Hedensted

23. og 30. oktober

Modul 2, Årre

25. og 26. september

Modul 4, Odder

24. og 25. oktober

Modul 4, Aabenraa

29. og 30. september

Modul 4, Lemvig

27. og 28. november

Modul 5, Ringkøbing

3. og 4. oktober

Modul 4, Skørping

Arkibas og digitaliseringskurser - Andkærhus i Vejle Arkibas5, administrator

29.11.

Billedscanning

28.11.

Arkibas5, arkivalier:

19.9. - 25.10. - 27.11.

Facebook (begynder)

23.10.

Arkibas5, billeder:

20.9. - 24.10. - 30.11.

Digitalisering, lyd

26.10.

Word Press

21.9.

Digitalisering, film

25.9.

Nyt medlem siden sidst. Velkommen i SLA til: Ekstraordinært medlem: 13-17 Døvehistorisk Selskab, Kgs. Lyngby

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af Lokalarkiver OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Hanne Hauge på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 561 arkiver i Danmark: 524 ordinære og 37 ekstraordinære medlemmer SLA Sekretariatet Andkærvej 19D 7100 Vejle Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dk www.danskearkiver.dk www.arkiv.dk

Sekretariatsfuldmægtig: Hanne Hauge Bogholder: Annette Jørgensen Kontorassistent: Berit Juul Brorly Direktør i Arkibas ApS: Dorthe Søborg Skriver Redaktion: Jørgen Thomsen (ansv.) Bent Vedsted Rønne Svend-Erik Christiansen Hanne Hauge SLA´s styrelse: Formand: Jørgen Thomsen Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand: Bent Vedsted Rønne Haderslev, tlf. 74 34 78 01 e-mail: bevr@haderslev.dk Kasserer: Jytte Raun Dalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk Styrelsesmedlemmer: Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk Fra eftreråret: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne, Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Birthe Storm Møn, tlf. 60 16 64 41 e-mail birthestorm@gmail.com Lis Vestergaard Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

2


Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Sommeren er nu overstået. Nogen vil sige, den aldrig rigtig kom, men på ét punkt kom der jo i hvert fald lysere tider for arkiverne, da Den A.P. Møllerske Støttefond bevilgede 2,5 mio. kr. til fortsat udvikling af Arkibas og Arkiv.dk med en lang række nye funktionaliteter. Det nåede vi lige at melde ud inden sommerferien, men nu er arbejdet så småt ved at blive sat i gang, som man kan læse om det andetsteds i OmSLAget, og vi glæder os både fra Arkibasbestyrelsen og fra SLA’s styrelse til at følge dette arbejde. Og til at dele den løbende udvikling i arbejdet med arkiverne. Som vi skrev om i sidste nummer af bladet, vil der i den kommende vinter blive afholdt en række regionale møder, hvor Arkibas-/ Arkiv.dk-udviklingen vil komme til at være i forgrunden, men hvor mange andre emner også vil kunne tages op, f.eks. SLA’s uddannelsesaktiviteter, samarbejdet med ODA og mere til. Vi regner med i forbindelse med årsmødet at kunne fremlægge en nogenlunde endelig plan for, hvor og hvornår disse regionale møder vil blive afholdt. Længe inden disse aktiviteter løber af stabelen, vil vi imidlertid kunne glæde os over, at partnerskabsaftalen med VELUX FONDEN nu bærer frugt. De første arkiver har – når dette læses – fået besked om en bevilling, og takket være arkivernes og ikke mindst de aktive ældre frivilliges indsats er det et godt tegn også for næste ansøgningsrunde. Også dette emne følges der op på andetsteds i bladet.

Når Arkiv.dk nu skal videreudvikles, vil der blandt andet blive bladre- og søgeadgang til indscannede vejvisere. Så vil man også kunne glæde sig over flotte annoncer som denne fra 1893-udgaven af Odense Vejviser. En af udfordringerne i forbindelse med indscanningen af de gamle vejvisere bliver nok, at flotte kort m.v. kan være fjernet fra de bevarede eksemplarer (Odense Stadsarkiv).

Når vi skal mødes til årsmøde i Middelfart i oktober, er det værd for et øjeblik at holde fast i glæden over den tydelige udvikling, der sker i arkivernes arbejde i disse år, godt hjulpet på vej af kommunerne og ikke mindst de private fonde. Men det er også vigtigt at se på tingene i et lidt større perspektiv, og her må vi desværre sige, at vi som arkiver står over for meget store udfordringer. Jeg tænker i den forbindelse først og fremmest på vores indsamlingsarbejde, hvor vi på en eller anden måde må ruste os til, at vi skal indsamle de arkivalier, der skabes i dagens Danmark. Det kan måske være en opgave, der er til at tackle, når det gælder digitale billeder, selv om de mængder, der tages i vor tid, nok kan synes overvældende. Men når det gælder de digitale arkivalier, der erstatter fortidens papirer, breve og protokoller, må vi vist i sandhedens interesse vedgå, at her er vi hverken dygtige nok, har de tilstrækkelige ressourcer eller har et fornuftigt lovgrundlag. 3

Hvis genstande af historisk interesse findes under en halv meter jord, er der et klart lovgrundlag for, hvordan staten sammen med bygherrer sikrer, at der blive foretaget udgravninger, og at de vigtigste genstande, som man finder, bliver reddet. Men når vi tænker på den historie, der udspiller sig lige for øjnene af os, inden for rammerne af virksomheder, foreninger og i den private sfære i øvrigt, ja, så er det noget af det, hvor staten i stort omfang bare melder pas. Denne holdning – og det politiske valg, der ligger bag – er en skræmmende kendsgerning, for hvordan skal fremtidens historieinteresserede kunne trænge til bunds i historisk materiale, hvis det ikke bliver indsamlet og sikret? Man kunne synes, at det var noget, som kulturpolitikerne burde overveje, når nu arkivloven skal revideres, og det er jo faktisk en idé, som vore nordiske nabolande for længst har taget op. I Sverige har der i mange år eksisteret en ordning, hvor lokale og regionale arkiver kunne få statsligt


Tegning fra 1817, da Gråbrødre Kirke i Odense var ved at blive revet ned. I kirken havde nogle af den oldenborgske kongefamilies medlemmer været begravet, blandt andet kong Hans, dronning Christine og deres søn, Christian 2. Kongefamiliens jordiske rester blev flyttet til Odense Domkirke, og i 1880’erne fik Christian 2. endelig følgeskab af sin dronning, Elisabeth, hvis kiste takket være finansmanden C.F. Tietgen blev flyttet til Odense fra Gent i Belgien. Så hvis nogen skulle være i tvivl, risikerer selv kongelige at blive flyttet mange år efter deres død! (Tegning af J.H.T. Hanck på Nationalmuseet, gengivet efter foto på Odense Stadsarkiv). tilskud til privatarkivarbejde med et læringsperspektiv, og i Norge har regeringen for nylig besluttet både at granske arkivloven grundigt og at forhøje støtten til arbejdet med privatarkiver. 6 millioner norske kroner ud af samlet 10 millioner kroner er således øremærket til privatarkivarbejde, og samlet set er arkivbevillingen fra sidste år øget med 4 millioner kroner. Pengene

skal, som det hedder i en pressemeddelelse, gå til bevaring, formidling og digitalisering af udvalgte privatarkiver. I den sammenhæng er det skuffende, at det danske kulturministerium for tiden kun har gang i en mere begrænset øvelse, nemlig at se, hvordan digitaliseringen af den offentlige forvaltning påvirker arkivloven

– og herunder også, hvorvidt EU’s nye persondataforordning giver anledning til eventuelle ændringer i loven. Det kan alt sammen være meget godt, men som arkivorganisation må SLA mene, at det ikke er tilstrækkeligt. Der bør sættes gang i en samlet overvejelse af, hvad digitaliseringen af samfundet har af betydning for indsamlingen, registreringen, bevaringen og formidlingen af det materiale, vi gerne skulle kunne overlevere til vore efterkommere. Og så burde der selvfølgelig også på det økonomiske område være nogle midler, som kunne sikre, at lokale kræfter blev klædt bedre på til arbejdet. Det kan næppe komme som noget helt nyt for Kulturministeriet, at der er talrige udfordringer på dette felt. Det blev f.eks. påpeget, da Privatarkivudvalget i foråret 2016 afleverede sin rapport for perioden 2012-2015, men desværre er der ikke kommet noget ud af dette arbejde. Rapporten er formentlig endt som digitalt arkivalie i Kulturministeriets journalsystem. Så kan man jo i det mindste se, at der dengang var nogle, der tænkte over udfordringerne. Men det havde nu været meget bedre, hvis der også var nogle, der tog dem op! Lad os drøfte udfordringerne på årsmødet i Middelfart i oktober – vel mødt til årsmøde!

Brems’ Motorvogn model 1, type A. Af Dan Ersted Møller, arkivar, Viborg Lokalhistoriske Arkiv

Den 5. juni 1900 tøffede et lille køretøj på fire spinkle hjul ud af værkstedsporten hos jernvarefabrikant Julius Brems i Viborg. Den lille bil var i samtiden kendt som den første danskfremstillede automobil. Julius Brems skabte Danmarks første bilfabrik, idet han i alt producerede otte biler i årene 1900 til 1908. Hans to sønner, Aage og Jacob, spillede en vigtig rolle i bileventyret. Året forud var de cyklet til Eisenach i Tyskland, hvor de fik arbejde på en fabrik, som lige havde indledt en bilproduktion. Hvad de iagttog og arbejdede med om dagen, noterede og tegnede de om aftenen, og efter syv måneder rullede de tegningerne sammen og cyklede hjem til Viborg. Brems-bilens tilblivelse byggede således på en pæn del industrispionage. Billedet og Brems’ tegninger befinder sig på det lokalhistoriske arkiv i Viborg. Lokalt arkivmateriale med landsdækkende betydning. 4


Partnerskabet med VELUX FONDEN Af Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv

Villum Kann Rasmussen (1909-93) var ingeniør og opfinder og blandt andet manden bag VELUX-vinduet og VELUX FONDEN. Han voksede op på Mandø, hvor hans far var præst og blev student fra Sorø Akademi (Foto: Velux Deutschland GmbH).

400.000 kr. tilbage til fordeling i den ansøgningsrunde, der nu følger. Ansøgningsfristen er her 1. oktober, og en opdateret vejledning og et tilpasset ansøgningsskema er nu tilgængeligt på SLA’s hjemmeside, www.danskearkiver.dk, hvor man finder det ved i den øverste bjælke at klikke på VELUX FONDEN og derefter i første spalte klikke på Vejledning og ansøgning. Inden for rammerne af den partnerskabsaftale, VELUX FONDEN har indgået med SLA for 2017, søgte omkring 50 arkiver inden første frist (1. juni) om tilskud til forskellige aktiviteter, og jeg tror ikke, jeg røber for meget ved at fortælle, at der allerede i den første ansøgningsrunde blev søgt om noget mere end den samlede bevilling, som fonden har afsat til formålet (1 mio. kr.). Der var mange forskellige formål i ansøgningerne, og SLA’s forretningsudvalg har i sommerens løb behandlet ansøgningerne og som aftalt indsendt indstilling til VELUX FONDEN. Da der var enkelte ansøgninger fra Haderslev og Odense kommuner, hvor forretningsudvalgets medlemmer arbejder eller bor, blev disse ansøgninger i stedet behandlet af tre andre styrelsesmedlemmer med andre bopæle. Næsten alle ansøgningerne rettede sig mod formål, der faldt inden for de rammer, vi havde aftalt med fonden, og selv om alle ansøgere selvfølgelig ikke kunne indstilles til at få alt, hvad de havde søgt om, er vi i SLA sikre på, at der vil komme

rigtig mange gode aktiviteter ud af aftalen. Når dette nummer af OmSLAget når ud til arkiverne, vil bevillingsbrevene være på vej eller allerede være kommet fra VELUX FONDEN, og jeg vil i den forbindelse naturligvis bede arkiverne om at leve op til de krav om tilbagemelding, som bliver stillet. Fra og med næste nummer af OmSLAget vil vi formentlig også kunne berette om nogle af de første aktiviteter, der har nydt godt af fondens bevilling. Det hed jo således i det oprindelige materiale: ”Bevillingsmodtagerne er forpligtet til via SLA at orientere om erfaringerne med projektet, som SLA frit kan publicere på hjemmesiden og evt. i OmSLAget, ligesom VELUX FONDEN frit kan publicere gode historier og erfaringer med kontakten til de lokale arkiver og de særligt aktive ældre”. Husk også at tænke på billeder til brug for formidlingen af disse historier! Godt og vel 600.000 kr. af den samlede aftalesum er fordelt i første runde, og det betyder, at der er knap 5

Der er ikke tale om de store ændringer, men nogle af de erfaringer, vi allerede har fået ved samarbejdet i første runde, kan selvfølgelig lige så godt afspejles med det samme, så arkiverne kan give alle fornødne oplysninger i første omgang og ikke skal gøre det over to gange. Vi regner med at behandle ansøgningerne i anden runde i løbet af oktober, så et svar vil i anden omgang komme hurtigere end første gang, hvor vi i SLA selvfølgelig havde nogle spørgsmål, vi ikke havde tænkt over fra begyndelsen af samarbejdet, men som vi først rigtigt kunne stille, da vi sad med de omkring 50 ansøgninger foran os. Vi glæder os til ansøgningerne fra arkiverne i anden runde, og vi glæder os til efterfølgende – som vi har lovet VELUX FONDEN – at få lavet en afsluttende evaluering af det, der kommer ud af fondens initiativ. Det vil formentlig ske allerførst i det nye år, og vi håber på godt medspil i dette arbejde fra de mange arkiver, der har været heldige at få en bevilling.


Nu udvikles der på Arkibas igen Af Dorthe Søborg Skriver, Arkibas

På arkivet i Gylling ligger en unik samling breve og andet kildemateriale fra den danske missionær og nødhjælpsarbejder, Karen Jeppe, som i forbindelse med det armenske folkedrab hjalp tusinder af armenier til at flygte. Efter 1. verdenskrig arbejdede hun som kommissær i Folkeforbundet med at befri eller løskøbe armenske kvinder og børn, som var blevet bortført. Foto: Gylling Lokalhistoriske Arkiv.

Den 26. juni 2017 landede et lille uanseligt brev i SLA’s postkasse. Indholdet i brevet var dog på ingen måde uanseligt. Det var nemlig det glade budskab fra Den A.P. Møllerske Støttefond om, at de havde bevilliget 2,5 mio. kroner, som vi havde ansøgt fonden om tilbage i oktober 2016. Allerede i forbindelse med budgetlægningen for 2017 var der på Arkibas’ budget blevet afsat penge til 500 udviklingstimer i 2017, og Ditmer havde afsat tid til os i efteråret. Før sommerferien havde vi alle mere eller mindre indstillet os på, at de 500 udviklingstimer skulle bruges på udvikling af nogle af de ting fra ønskesedlen, som ikke indgik i udviklingsprojektet. Vi havde derfor aftalt et møde i projektkernegruppen i begyndelsen af august, når alle var tilbage fra sommerferien, hvor vi skulle kigge på ønskerne og planlægge efterårets udviklingsopgaver. Med junis glade nyhed ændrede mødet dog pludselig karakter til et møde, hvor vi skulle

planlægge hele det kommende udviklingsforløb. Det er en stor glæde for os at kunne fortælle, at projektkernegruppen genopstår og består af de samme personer som sidst, nemlig Karin Conradsen fra Vejle Stadsarkiv, Henning Sørensen fra Dragør Lokalarkiv, Jens Åge Petersen fra Odense Stadsarkiv og Dorthe Søborg Skriver fra Arkibas. Herudover vil vi også lige som sidst danne en større projektgruppe, som skal hjælpe projektkernegruppen med udviklingsarbejdet undervejs, og endelig vil vi naturligvis trække folk ind ad hoc, som har viden, vi kan drage nytte af. Hele udviklingsprojektet er budgetteret til kr. 3.768.660; heraf finansierer arkiverne i fællesskab selv en tredjedel af beløbet igennem Arkibas og SLA - og donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond den resterende del. Ud af det samlede udviklingsprojekt er ca. kr. 350.000 afsat til frikøb, transport 6

og mødeudgifter i vores egen projektorganisation, og hertil kommer et beløb på knap kr. 180.000, svarende til 5 pct. af de samlede udviklingsomkostninger, til uforudsete udgifter. Opgaverne i udviklingsprojektet ligger allerede fast. De blev defineret, da vi tilbage i sensommeren og efteråret 2016 skrev ansøgningen. Ved mødet i august var en af opgaverne derfor at prioritere rækkefølgen for udviklingsopgaverne. Hele udviklingsforløbet består af 2.960 udviklingstimer, som allerede påbegyndes her midt i september. Vi holder fast i at bruge 500 udviklingstimer i efteråret 2017. I foråret 2018 afvikles 1.800 udviklingstimer og i efteråret 2018 de resterende 660 udviklingstimer. Efter en grundig og inspirerende drøftelse i projektkernegruppen blev vi enige om prioriteringen af udviklingsopgaverne, som I kan se længere nede i denne artikel. Hertil kommer fejlrettelser, som vil blive


Mange spændende arkivalier af enestående national betydning kan med kildeviseren på Arkiv.dk blive tilgængelig online for offentligheden. F.eks 12 konstruktionstegninger til den første danske bil, som nu ligger på arkivet i Viborg. Det var Julius Brems, som i 1900 havde vundet Politikens konkurrence om at fremstille Danmarks første bil. Foto: Viborg Lokalhistoriske Arkiv

udført her i efteråret – bl.a. taggingfunktionen, som ikke virker helt efter hensigten. Hvis det i efteråret 2018 viser sig, at der er flere penge tilbage, så vil vi begynde at plukke udviklingsopgaver fra ønskelisten. I kan finde den fulde beskrivelse af alle udviklingsopgaverne og listen med ønsker til Arkibas og Arkiv.dk på SLA’s hjemmeside under menupunktet Arkibas. I den forbindelse vil jeg dog gøre opmærksom på, at funktionalitetsbeskrivelsen udspringer af de tanker, som vi har

gjort os for et år siden, og at tingene kan ændre sig, når vi går i gang med udviklingsarbejdet. Selve opgaverne ligger dog fast. Skulle I have nye ønsker i forhold til det, der allerede er beskrevet på ønskesedlen, er I meget velkomne til at skrive til Dorthe Søborg Skriver på arkibas@arkibas.dk. Under hele udviklingsforløbet vil vi naturligvis holde jer orienteret om, hvordan udviklingsarbejdet skrider frem, og hvad vi bruger vores tid

og pengene på. Denne gang er det også planen, at ny funktionalitet skal lægges i drift med jævne mellemrum. Dette var jo desværre ikke muligt i vores første udviklingsrunde, hvor vi designede Arkibas og Arkiv.dk helt fra bunden. Sidst i 2017 eller først i 2018 er det desuden planen, at vi i samarbejde med SLA vil køre en ny runde med regionale møder, hvor vi vil komme ud og fortælle om udviklingsarbejdet og andre ting, der rører sig i arkivverdenen.

Prioritering af udviklingsopgaver Efteråret 2017 • Google-indeksering af Arkiv.dk • Responsivt design af Arkiv.dk • Engelsksproget version af Arkiv.dk • Læserettigheder i Arkibas • Søgning på kort i Arkibas og på Arkiv.dk • Fejlrettelser

Forår 2018 • Kildeviser på Arkiv.dk • Brugerinddragelse til berigelse af data på Arkiv.dk • Visning af vejvisere på Arkiv.dk • Mulighed for at downloade/købe billeder i høj opløsning • Modul til import af data • Sagsstyringsmodul • Modul til digitale arkivalier • Mulighed for at tagge billedserier • Mulighed for at oprette fotografer direkte i en registrering • Et bibliotek til digitale billeder, der skal registreres • Mulighed for at abonnere på søgeresultater på Arkiv.dk • Mulighed for at printe søgeresultater pænt ud • Mulighed for at søge på flere arkiver, materialetyper, steder mv. samtidig • Mulighed for at dele på andre sociale medier

7


Arkivportræt nr. 36

Lokalarkiv med fokus på formidling Af John Thrane, cand. mag. Foto: Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv

Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv spænder vidt og dækker de 10 sogne i den gamle kommune.

Personalet ved A.C. Rasmussens maskinfabrik fotograferet i 1925. Fabrikkens arkiv er en af de mest benyttede indleveringer i lokalarkivet.

Da Stubbekøbing Bibliotek mandag den 21. november 1977 kunne byde lånerne velkommen i de nye, flotte lokaler, lå det i kortene, at et kommende lokalhistorisk arkiv skulle placeres på biblioteket. I forbindelse med bibliotekets åbning havde Stubbekøbing Kommunes kulturudvalg i samarbejde med biblioteket arrangeret en kulturuge. Et af arrangementerne var en lokalhistorisk udstilling med titlen: ”Ting vi gemmer på”, og ved åbningen af udstillingen udtrykte kulturudvalgsformand Niels Koch et ønske om, ”at der snarest muligt blev etableret et lokalhistorisk arkiv i Stubbekøbing Kommune, og at det gerne skulle have til huse på det nye bibliotek”. ”I januar 1978 nedsattes en ar-bejdsgruppe med det formål at lave vedtægter for et lokalhistorisk arkiv. Vedtægterne blev godkendt af byrådet den 28. september 1978, og det regnes for arkivets fødsels-

dag”, fortæller arkivleder Karin Suhr Rasmussen, der har været arkivleder for Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv de seneste 20 år. Arkivet fik fra starten et lokale på biblioteket, og en arbejdsgruppe på 15 frivillige begyndte arbejdet med indsamling og registrering. Dette arbejde fortsatte, selv om der allerede i 1981 blev ansat en arkivleder i 15 timer om ugen. ”Der har altid været et godt samarbejde mellem den frivillige gruppe og den ansatte leder. Også i dag, hvor vi stadig har én tilbage fra den oprindelige gruppe”, siger Karin Suhr Rasmussen. Arkivet havde frem til 2007 mange kommunale arkiver, bl.a. skole- og fattigprotokoller, der i dag er afleveret til Guldborgsund Stadsarkiv, der er Guldborgsund Kommunes arkiv.

8

Stadsarkivet rummer arkivalier fra ca. 1842 og frem til i dag og indeholder materiale fra de gamle sogneog købstadskommuner (1842-1970), Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster kommuner (19702006) og Guldborgsund Kommune (2007-). Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv er kommunalt drevet og dækker i dag det område, der udgjorde Stubbekøbing Kommune 19702007, dvs. sognene Stubbekøbing, Maglebrænde, Aastrup, Horbelev, Falkerslev, Karleby, Horreby, Nørre Ørslev, Sønder Kirkeby og Sønder Alslev. Arkivet har stadig til huse på biblioteket og er i mellemtiden vokset med et arkivrum. I dag er der også ansat en arkivassistent, Tine Perlt, og hver torsdag møder tre frivillige ind, der hjælper til med registrering af arkivalierne.


Paketskonnerten Pollux er bygget på Otto Hansens Skibsværft i Stubbekøbing i 1904 og sejlede varer mellem København og Stubbekøbing.

På arkivet kan man finde arkivalier fra personer, erhverv og foreninger; man kan se billeder af steder og personer, studere ældre kort eller læse i Stubbekøbing Avis 1861-1966. ”Vi har kopier af kirkebøgerne 1646-1891, enkelte til 1950, samt folketællinger 1787-1921, som tidligere blev brugt flittigt. I dag har de fleste fundet deres aner på nettet og kommer her med spørgsmål som: ”Hvor har de boet? Hvordan så huset ud?” og lignende. Vi viser også gerne, hvordan man søger i folketællinger og kirkebøger på nettet, hvis det er det, der er brug for”, fortæller Karin Suhr Rasmussen. Det betyder selvfølgelig færre besøgende, da langt de fleste forespørgsler kommer på mail. Efterspørgsel på skolebilleder Til gengæld oplever arkivet et stigende besøgstal på arkivets hjemmeside med over 4.800 besøgende i 2016, hvor der blev registreret over 21.000 søgninger på arkiv.dk. Også den lokalhistoriske forenings program med foredrag og udflugter er populære mål for søgningerne, ligesom registeret til arkivets årsskrifter, der kom på gaden første gang i 1983. Arkivets Facebookside har over 900 følgere, og der postes jævnligt billeder, hvor arkivet f.eks. efterlyser oplysninger om personer og steder på billederne. ”Vi prioriterer både vores hjemmeside og Facebook højt, og det er naturligvis billederne, der er de mest interessante. Vi råder over mellem 8 og 9 tusinde billeder, hvoraf de 5 tusinde er søgbare på arkiv.dk. Det billede, der er blevet set flest gange, er et skolebillede, der er set 722 gange. Derfor har skolebillederne haft højeste prioritet i registreringen, og alle ligger nu på arkiv.dk”, fortæller Karin Suhr Rasmussen.

”Vi har endnu ikke fået alle billeder scannet ind og gjort søgbare på arkiv.dk, men vi har alle billeder liggende som kopier i mapper, så vi nemt kan finde originalerne. Samtidig er digitaliseringen en god lejlighed til at få ryddet op i dubletterne. Efter at have haft fokus på skolebillederne, som er de mest efterspurgte, har vi nu taget fat på vores idrætsbilleder. Lige nu har vi en udstilling med sportsbilleder i biblioteket, og den har været rigtig populær”. ”Ellers laver vi jo det, som alle andre lokalhistoriske arkiver laver. Nemlig at tage imod de afleveringer, som folk kommer med, og få dem registreret, sorteret og opbevaret på sikker vis. Og så arbejder vi meget med formidling sammen med den lokalhistoriske forening, som vi har et tæt samarbejde med”. Foreningen tæller omkring 200 medlemmer og er en stor støtte i det daglige arbejde, ligesom foreningen spiller en central rolle i arkivets formidling. Foreningen arrangerer hver år 8 - 9 velbesøgte foredrag og udflugter, og i 2017 har man kunnet opleve et foredrag om et arbejdsliv som kvindelig telegrafist i 40 år på de syv verdenshave, deltage i en udflugt til Fehmarn eller høre om Stormfloden i 1872, hvor LollandFalster blev meget hårdt ramt. ”Vores formidling finder primært sted gennem hjemmesiden og Facebook. Vi laver også hvert år to udstillinger, ligesom vi sammen med den lokalhistoriske forening udgiver et årsskrift på omkring 100 sider med fortællinger og artikler fra lokalområdet. I 2015 markerede vi 9

også 100-året for kvindernes stemmeret med et tema i årsskriftet”, fortæller Karin Suhr Rasmussen. ”Vi dækker et stort område med de 10 sogne i den gamle Stubbekøbing Kommune, og vi forsøger hele tiden at komme hele vejen rundt med vores formidling og bringe artikler i årsskriftet fra alle sogne”. Udstillinger Den seneste udstilling handler om Stubbekøbing Skibsværft og havnen, hvor der i øjeblikket er gang i en omfattende byfornyelse. Skibsværftet var en stor arbejdsplads, og havnen sydede af liv og dannede rammen om en livlig trafik med færgedrift til Bogø og andre øer med udskibning af landbrugsvarer på mindre fragtskibe. ”Udstillingen blev vist i forbindelse med ”Havnens Dag” (”Vild med Vand”) og skulle være med til at øge interessen for projekter på havnen, der skal genskabe det liv, som tidligere udfoldede sig omkring skibsværftet og i havneområdet”, siger Karin Suhr Rasmussen. En anden aktuel udstilling er ”Sportsbilleder” med fotos fra de talrige idrætsforeninger i den gamle Stubbekøbing Kommune. Her kan man kan se en lang række fotos fra gymnastikopvisninger, håndboldog fodboldhold tilbage fra starten af 1900. Plancherne kan ses på biblioteket og har givet mange henvendelser. I forbindelse med Stubbekøbings 650 års købstadsjubilæum i 2004 fik alle forretninger billeder af deres hus/facader i tidens løb, som de brugte i deres vinduesudstillinger.


Det Classenske Fideicommis oprettede to små børnehjem for hver 12 piger, et i Karleby og et ved Corselitze. Desuden oprettede de i 1866 en slags kostskole for 15 unge ukonfirmerede piger, der levede under forhold, der kunne være moralsk nedbrydelige. Billedet med bestyrerparret og lærerinden, diakonissen Søster Elise Holm, er fra 1910.

Særlige afleveringer Arkivet har modtaget en række særlig afleveringer i årenes løb, og her fremhæver Karin Suhr Rasmussen bl.a. en aflevering med arkivalier fra en efterkommer af tidligere apoteker Hans Christian Bunkeflod samt en aflevering med en stor samling af arkivalier fra besættelsestiden fra Georg Hauschildt, der var borgmester i Stubbekøbing fra 1970-1982. ”En anden spændende aflevering er fra vores største virksomhed i tidens løb, A.C. Rasmussens Maskinfabrik, i daglig tale bare kaldet ”Fabrikken”. Afleveringen indeholder personlige dokumenter og A.C. Rasmussens egen beskrivelse af sine arbejder. Han startede som møllebygger, blev tømrer på nogle af byens vigtigste bygninger og endte med at lave landbrugsmaskiner på ”Fabrikken”. ”Indleveringen har også leveret materiale til en udstilling om ”Fabrikken”, og der ligger mange vigtige oplysninger om byen og området. Det er måske vores vigtigste indlevering, og vi har den i al fald jævnligt fremme”, fortæller Karin Suhr Rasmussen. Flugten over Øresund Stubbekøbing og farvandet omkring Storstrømmen var et af de

steder, hvor mange danske jøder fandt et tilflugtssted og en flugtvej til Sverige, da den tyske besættelsesmagt i oktober 1944 indledte jagten på de danske jøder. I den forbindelse har arkivet bl.a. leveret materiale til flere bøger om de danske jøders flugt over Øresund. Senest har Bo Lidegaard, der er forfatter til ”Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943” indhentet oplysninger på arkivet. Forfatteren Thomas Hjortsø, der har skrevet bogen ”Den dyre flugt. Pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943”, har også brugt arkivet flittigt. Det Classenske Fideicommis Det Classenske Fideicommis blev oprettet af generalmajor J.F. Classen (1725–1792) og ejer bl.a. Corselitze Gods og skovdistrikt og strækker sig fra Grønsund i nord til Corselitze i syd. Fideicommisset fejrer 225 års jubilæum i 2017, og er en velgørende institution, der drives i henhold til J.F. Classens testamente, der havde tre hovedformål: at danne nyttige mennesker til statens bedste, at understøtte vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendige dele for landets vel, og at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed. 10

Arkivleder Karin Suhr Rasmussen med en af de mange bøger, som arkivet har leveret kildemateriale til. I baggrunden en af plancherne fra ”Vild med vand” om skibsværftet og havnen i Stubbekøbing.

”Fideicommisset har måske ikke haft den store betydning for Stubbekøbing by, men for mange af sognene i området har det haft stor indflydelse”, fortæller Karin Suhr Rasmussen. ”Som ejere af fæstegårdene, som jo selvfølgelig blev selvejere i løbet af 1800-tallet, som ejer af skoven langs Falsters Østkyst, af Hesnæs fiskerleje med savværk, af Corselitze Gods med et meget stort landbrug, drevet med forpagtere, af to børnehjem, et rekonvalescenthjem og Næsgaard Agerbrugsskole, som nu er solgt til Næsgaard Efterskole, har mange mennesker haft deres arbejde gennem fideicommisset”, slutter Karin Suhr Rasmussen.

Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv Åbningstider: Tirsdag kl. 10-13, torsdag kl. 14-17 og første lørdag i måneden kl. 10-13 . Dosseringen 3 4850 Stubbekøbing Arkivleder: Karin Suhr Rasmussen. Tlf.: 5473 1568 ksras@guldborgsund.dk www.stubarkiv.dk


Åbent hus på Arkivernes Dag

Skattekiste bliver åbnet på ENIGMA Af John Christiansen, næstformand for Dansk Posthistorisk Selskab

ENIGMA, Museum for post, tele og kommunikation på Østerbro i København, har i flere år haft nogle skattekister, der aldrig har været åbnet. Skattekisterne indeholder gamle breve helt tilbage fra midten af 1800-tallet fra forskellige arkiver, og det forlyder, at der både er breve fra offentlige myndigheder og private brevskrivere. Brevene har aldrig været sorteret, så måske gemmer skattekisterne på et guldfund? Skattekisterne åbnes i fuld offentlighed i ENIGMA’s åbningstid

lørdag 11. november fra kl. 10 til 16. ENIGMA har besluttet, at skattekisterne skal åbnes i samarbejde med Dansk Posthistorisk Selskab, så sorteringsarbejdet er i kyndige hænder. Undervejs i skattejagten vil medlemmer af Dansk Posthistorisk Selskab fortælle, hvad de leder efter, vise de gode fund frem, og fortælle de besøgende om breve, stempler og posthistorie. Arrangementet i ENIGMA gennemføres som led i Arkivernes Dag. Det er en årlig landsdækkende begivenhed for at synliggøre det store ar-

11

bejde, der bliver udført i de enkelte arkiver landet over. Dette gøres bl.a. ved at lokalarkiverne åbner dørene for alle, helt i tråd med arrangementet på ENIGMA, hvor du tilmed har mulighed for at spise et måltid fra spisestedet Kantina eller sågar sende et brev fra posthuset i ENIGMA. ENIGMA bor i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Alle 1, 2100 København Ø. Læs mere på www. enigma.dk eller på www.dphs.dk.


Computerlæsning af håndskreven tekst

Af Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv

Transkribus-eksempel Scannet side fra Brabrand-Kasteds originale sogneforstanderprotokol 1841-49 Akkurat som vi kan scanne papirbilleder og få en digital udgave af disse, kan vi naturligvis også scanne tekstsider og få tilsvarende digitale udgaver af disse, men der er stadig kun tale om billeder, og vi kan ikke søge i teksten derpå. Skal teksten ”trækkes” ud af billedet, må man enten igennem det besværlige arbejde med at afskrive teksten, eller også skal man have et computerprogram, som kan ”kigge” billedet igennem og se streger og buer på billedet som genkendelige bogstaver. Trykt tekst og OCR Allerede i computerens barndom dukkede programmer op, som forsøgte sig med genkendelse af bogstaver i scannede trykte tekster – såkaldte OCR-programmer (Optical Character Recognition). Der er selvsagt en masse udfordringer for sådanne programmer, for selv om den trykte tekst skulle være skrevet med samme skrifttype (font), så er der f.eks. både forskellige skriftstørrelser, understregning, spalter og tabeller, som kan drille. De latinske bogstaver er ganske vist simple i opbygning, men de

giver programmerne flere tolkeudfordringer. Det kan f.eks. være svært at skelne mellem tallet ”1” og bogstavet ”l” eller tallet ”0” og det store bogstav ”O”. Desuden er der sammensætninger af bogstaver, som let fejltolkes, f.eks. bliver bogstaverne ”r” og ”n”, når de står ved siden af hinanden (som ”rn”), let tolket som et ”m” af programmerne. Og er teksten ikke skarp i trykket, ja, så bliver det bestemt ikke lettere. OCR-programmerne er med årene blevet ”dygtigere”, bl.a. med mulighed for ”irettesættelser”, når de ikke kan tyde noget eller læser det forkert. Der er sikkert også blevet tilknyttet en form for stavekontrol eller en liste over usandsynlige bogstavsammensætninger. På nettet kan man læse, at programmerne i dag er meget tæt på at nå 100% korrekt gengivelse. Har korrektheden stor betydning, må man i gang med en gammeldags korrekturlæsning af den fremkomne tekst. Kendte OCR-projekter Det største danske leksikon nogensinde, nemlig ”Salmonsens Lek12

sikon” i 26 bind (udg. 1915-30), er for flere år siden blevet frit tilgængeligt på nettet efter en scanning, en OCR-behandling samt en efterfølgende korrekturlæsning. Resultatet kan ses på http://runeberg.org/ salmonsen/2. Blandt de nyeste OCR-projekter er Statsbibliotekets (Det Kongelige Biblioteks) digitalisering af en række større danske aviser fra deres begyndelse og op til tæt på nutiden – af (overdrevet) hensyn til ophavsretten på billeder/artikler har vi hjemmefra dog kun adgang op til 100 års grænsen, dvs. i år indtil 1917. Nyere scanninger kan kun ses på Statsbiblioteket. Lige nu (august 2017) er der i alt mere end 31 mio. scannede avissider. Der kan søges deri på adressen http://www2. statsbiblioteket.dk/mediestream/. Nogle mediehuse har dog også åbnet nyere aviser digitalt for deres abonnenter. Projekt: Sognerådsprotokoller I april 2016 åbnede Aarhus Stadsarkiv for netadgang til den første del af Aarhus Byråds Forhandlinger fra 1867-1997. Disse trykte forhandlinger er blevet digitaliseret som billeder, og ved en kæmpeindsats


fra frivillige er teksten deri blevet indtastet, korrekturlæst og opmærket i et tilpasset program. På grund af bl.a. tekstens opsætning, varierende skrifttyper og håndskrevne tilføjelser i noget af materialet blev OCR-muligheden dog ikke benyttet på dette trykte materiale. Den store arbejdsindsats har selvsagt givet en enestående indgang til Aarhus bys nyere historie, og der kan nu søges i store dele af materialet på adressen http://byraadet.aarhusarkivet.dk/. Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en række landkommuner omkring Aarhus sammenlagt med Aarhus by, og arkiverne fra disse blev indsamlet. Disse landkommuner var skabt i 1841 (som i det øvrige Danmark), og til at styre disse oprettedes der sogneforstanderskaber (fra 1867 ændret til sogneråd). Som et lokalt byråd fik disse med årene et voksende antal opgaver under sig. I de første år drejede det sig meget om fattigsager, skolesager, vejvedligeholdelse, snerydning, nytårsuorden, ulovlige dansegilder osv. Referaterne herfra giver os oplysninger om navngivne beboere, og de er en meget nyttig kilde til udviklingen i lokalområdet. For en del år siden fik lokalarkiverne i Aarhus Kommune en mikrofilmsudgave af de ældste protokoller fra hver deres lokale sogneforstanderskab/sogneråd. Besværlighederne med at benytte mikrofilmsudgaven og trække oplysningerne ud af disse har naturligvis betydet, at indholdet ikke er blevet brugt efter fortjeneste. I 2016 besluttede arkiverne i Aarhus Kommune at få protokollerne digitaliseret, og det resulterede i ca.130.000 sider. Langt op i tiden er protokollerne håndskrevne (typisk med gotisk håndskrift indtil midten af 1870’erne), og selv om de bliver lidt lettere at gå til, når de nu er tilgængelige i digitaludgave, så vil der først for alvor ske noget, når teksten afskrives, eller der laves et indgangsapparat/register til indholdet. Af bl.a. økonomiske og tidsmæssige årsager blev det valgt at digtialisere ud fra mikrofilmsudgaven, der er i gråtoner – og ikke fra originalen. Folk med indsigt siger, at det tager

– alt andet lige – 40 gange længere tid at scanne fra originalprotokoller end fra mikrofilmene. Nogle af filmene er imidlertid ridsede eller svage i optagelserne, og måske vil vi om nogle år ærgre os over, at vi valgte den lette løsning. Statens Arkiver står utvivlsomt med de samme overvejelser, idet man fra efteråret 2002 begyndte at tilgængeliggøre kirkebøger, folketællinger m.m. i sort/hvid-udgaver fra mikrofilmene, og siden måtte udskifte disse med en grå-tonescanning fra mikrokortene. Nogle af disse sidstnævnte scanninger er stadig for dårlige, og man bør nok omscanne fra originalen (og i farver), men som antydet bli-ver det en meget dyr opgave. Håndskreven tekst og OCR Gennem årene har mange slægts- og lokalhistorikere utvivlsomt drømt om, at man via scanning og OCR (eller lignende) kunne få en computer til at tyde besværlige/ulæselige gamle håndskrevne tekster. Men det er ønsketænkning uden hold i virkeligheden. Eller er det? I de sidste år med papirbaserede selvangivelser blev vi af skattevæsenet instrueret i at skrive vore talrettelser i firkantede felter efter særlige instrukser, f.eks. måtte 7-tallet ikke have en tværstreg. Alt dette af hensyn til en maskinaflæsning af håndskrevne ting. På tilsvarende vis har postvæsenet de senere år benyttet maskiner til postsortering, som langt hen ad vejen kan læse håndskrevne adresser. Kun de mest forkerte/ulæselige adresser må der menneskeøjne til. En computer er utrolig god og hurtig til at udføre opgaver, men det skal være opgaver, som kan sættes på formler eller udføres efter simple og klare regler. Når vi som mennesker skal tyde en tekst bruger vi en masse ”evner”, som er svære at redegøre for. Vi vurderer ud fra en sammenhæng og vore erfaringer om, hvilke ord kan forekomme på det aktuelle sted, hvilke kombinationer af bogstaver er sandsynlige, hvilke stednavne/personnavne kan forventes osv. Umiddelbart vil man mene, at håndskrifter er så meget forskellige og varierer så meget gennem tiden, at 13

det må være en umulig tydeopgave for en computer. Desuden kan der optræde masser af overstregninger og rettelser eller tekst, som ikke er skrevet vandret. Er det realistisk at forestille sig, at computere en gang i fremtiden kan have så meget ”baggrundsballast”, at de kan benyttes til at tyde tekster, som erfarne læsere af håndskrift har måttet opgive? EU-projekt om håndskreven tekst I forbindelse med digitaliseringen af de af 130.000 protokolsider fra Aarhus-området er der blevet etableret kontakt til et EU-støttet forskerteam ved Universitetet i Innsbruck i Østrig, som arbejder med at opbygge en tekstplatform til opsamling af historiske dokumenter med tilhørende afskrifter. OCRgenkendelse er tilsyneladende skubbet lidt til side til fordel for ordgenkendelse, da håndskreven tekst er karakteriseret ved sammenhængende bogstaver, hvis udformning desuden kan være styret af de omkringstående bogstaver. Af nyhedsbrevene fra forskerteamet ses det, at der arbejdes med afskrifter i en lang række lande. Et par af lokalarkiverne i Aarhus Kommune deltager med afskrifter fra protokollerne. Der benyttes et særligt program ”Transkribus”, som viser den originale tekst. Som indtaster markerer man tekstområderne og de enkelte håndskrevne liniers placering, hvor efter man afskriver det, som står på linierne. Man kan læse om Transkribus og planerne på adressen: https://transkribus.eu/ Transkribus/. I skrivende stund er ca. 50 sider fra den ældste protokol for Sogneforstanderskabet i BrabrandKasted dækkende årene 1841-45 blevet afskrevet i Transkribus. Den scannede udgave af protokollen er nogle gange så svær at læse, at originalprotokollen er blevet konsulteret, ligesom det har vist sig, at mikrofilmningen mangler enkelte sider. Om vi med vores afskrivningsarbejde i Transkribus faktisk er med til at åbne nye muligheder for computerens anvendelse til tekstgenkendelse, kan kun tiden vise!


017

ktioner

17

2017 generalforsamling og årsmøde, SLA Lørdag den 7. oktober 2017

10.00

Velkomst

Jørgen Thomsen

10.00

Fælles introduktionsforedrag Kampen om historien

Kjeld Hansen

Kort pause - omplacering til kursuslektioner Vi vil gerne minde om, at SLA afholder generalforsamling og årsmøde den 7. og 8. oktober på Hotel Park i Middelfart. Seneste tilmelding er 21. september 2017 enten elektronisk på www.danskearkiver.dk eller ved fremsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket. Indkaldelse til generalforsamling, invitation til årsmødet, program og beskrivelse af aktiviteterne m.m. blev udsendt i august pr. mail. Materialet ligger også på SLA’s hjemmeside. Introduktion til pakken – se OmSLAget nr. 2, 2017.

12.40 13.30

Frokost Nøgleudlevering og check-ind

14.00 14.30

Registrering til generalforsamling SLA’s ordinære generalforsamling 2017

15.45

Kaffe/te og kage

19.00

Middag

Arkivfaglig kursusrække A

11.10

Søndagstilvalg Kjeld Hansen

Gyldensteen Gods

13.15 Busafgang Hotel Park til Gyldensteen Gods 14.00 Ankomst Gyldensteen Gods og Jørgen Thomsen opdeling i to grupper · Guidet rundvisning

i parken

· Besøg i gårdbutik-

ken, indlæg om godset og kaffe og kage Erland Porsmose 16.15 Busafgang Gyldensteen Gods til Hotel Park . Simon Ostenfeld

Lektion A1 Hvordan formidles kulturmiljøet?

Erland Porsmose

Historiefaglig kursusrække B

11.10

Evt. spørgsmål og/eller ønske om supplerende oplysninger – SLA’s sekretariat, mail: sla@ lokalarkiver.dk eller telefon: 7584 0898.

Jørgen Thomsen

Jørgen Thomsen

Lektion B1 Hvordan finder vi de umistelige kulturmiljøer?

Simon Ostenfeld

Søndag den 8. oktober 2017

07.30

Morgenmad

10.30

Kaffe/te

Inden 10.45 Check-ud fra værelser og evt. afregning 12.15

Afslutning årsmøde 2017

12.30

Frokost for alle deltagere

Jørgen Thomsen

Arkivfaglig kursusrække A

09.00

Lektion A2 Fra arkivets hylder til levende lokalhistorie

Eva Schmidt

10.45

Lektion A3 Hvordan kan arkivet bistå i arbejdet med kulturmiljøer?

Lola Wøhlk Hansen

Historiefaglig kursusrække B

09.00

Lektion B2 Spor i landskabet (land og by)

Rasmus Nielsen

10.45

Lektion B3 Hvordan beskriver vi Danmark?

Niels Elers Koch

14

.

Ret til ændringer forbeholdes


Praktisk orientering:

Arkivernes Dag 2017 plakat og evt. lokal plakat Af Hanne Hauge, SLA’s sekretariat

ARKIVERNES DAG 2017

Før & Nu - ting, der har forandret sig i min tid

Før & Nu Ting, der har forandret sig i min tid

er efterårets tema i projekt Historier om Danmark og er derfor også blevet SLA’s forslag til emne ved Arkivernes Dag 2017. Emne til Arkivernes Dag er selvfølgelig – som altid – arkivernes eget valg.

Strandboulevarden og rørlagte Tingsted Å, Nykøbing Falster 1979

Foto: Udlånt af Lolland Falsters Folketidende

Arkivernes Dag 2017 er som udgangspunkt lørdag den 11. november. Men hvis det passer bedre ind i arkivets planlægning eller i samarbejde med andre lokale foreninger, kan en anden dato også vælges af det enkelte arkiv. For at arkiverne kan bruge fællestitlen Arkivernes Dag, kræves det dog, at aktiviteten placeres en gang i november 2017. Med udgangspunkt i Før & Nu – ting, der har forandret sig i min tid og i de mange renoveringer, der er sket overalt – ikke kun ved landets kyst- og havnestrækninger, men også ved åer, søer og sågar ved gadekær – illustrerer årets plakat et eksempel på udviklingen generelt, her Nykøbing Falster. Plakaten kan rekvireres gratis i SLA’s sekretariat – se nedenfor. Den er i A3-størrelse med plads nederst til at skrive forskellige praktiske oplysninger om arkivets aktivitet, herunder tid og sted. Vi anbefaler dog, at flere arkiver/kommunens arkivsamvirke bestiller samlet. SLA sparer gerne dyr porto! Som noget nyt i år kan det enkelte arkiv, arkivsamvirke eller område få udskiftet tekst og de to billeder på plakaten til egne forhold til en pris af 200 kr. incl. moms. I skal pr. mail blot sende sekretariatet en kort tekst og to billeder (600 dpi), som kan skæres til i samme format som på årets plakat. Arkivet/arkivsamvirket vil herefter modtage en opsat, lokal plakat i en pdf-fil. Printning/ trykning er arkivets egen opgave.

Slotsbryggen, tidligere Strandboulevarden, og frilagt Tingsted Å, Nykøbing Falster 2017

Foto: Tage Jensen, arkivleder Toreby Sogns Lokalhistoriske Forening & Arkiv

Plads til at skrive f.eks. arkivets navn, tid og sted for Arkivernes Dag. Lokal annoncering og omtale af Arkivernes Dag er vigtig. Ofte bringer de lokale uge- og tilbudsaviser en presseomtale omkostningsfrit, såfremt de modtager færdigskrevet redaktionelt stof og billeder! Det fordrer blot, at materialet sendes i god tid – gerne 2-3 uger inden arrangementet, så bladene har mulighed for at disponere materialet.

på www.danskearkiver.dk under fanebladet ”Arkivernes Dag” i et alm. word-dokument, så genbrug er mulig.

Den lokale annoncering og omtale eller blot orientering om arkivets arrangement bedes også sendt til SLA’s sekretariat. Som vi plejer, holder vi en national liste over Arkivernes Dag opdateret på vores hjemmeside. Endvidere opfordrer vi arkiverne til at lægge arrangementerne på ”KultuNaut”, som er Danmarks største elektroniske kulturkalender, og som er gratis!

Vi ved også, at mange arkiver laver små optagelser af begivenhe-derne, som lægges på YouTube. De spots, håber vi, at medlemmerne også vil dele med arkiverne i resten af landet! Send venligst de pågældende links til sekretariatet, som løbende vil lægge dem på www.danskearkiver.dk.

SLA’s standardtekst til lokale invitationer og standardtips til kontakt med den lokale presse har fast plads

Kontakt, SLA sekretariat: Berit Juul Brorly, mail: bjb@lokalarkiver.dk

15

Og som sidste punkt på listen, når Arkivernes Dag 2017 er vel overstået, er det arkivernes pligt – som medlem af SLA – at orientere os om antal besøgende – blot i en lille mail, se nedenfor!

God fornøjelse til Arkivernes Dag!


Lokal glæde over A.P. Møller-donationen Flere steder i landet har lokale arkiver delt deres glæde over den store, nye A.P. Møller-donation med interesserede. Nakskov Lokalhistoriske Arkiv fik således omtale af den kommende kildeviser m.v. i den lokale avis, Folketidende, og sekretariatet har også fået pressemeddelelser fra Hørsholm Lokalarkiv og Gedved Egnsarkiv – de kan læses nedenfor.

Perlestikkerbogen, Nakskov Lokalhistoriske Arkiv I 1618 blev Anders Pedersen Mavorn eller Perlestikker, som han kaldtes efter faderens profession, præst i Nakskov. Han udarbejdede det håndskrift, som kaldes Perlestikkerbogen, og som er et enestående kulturhistorisk klenodie. Perlestikkerbogen er en helt speciel blanding af privat embedsdagbog, lokalvejviser, kirkebog, personlig regnskabsbog og levnedsbeskrivelse. Bogen er inddelt i 20 hovedafsnit. I sidste afsnit er hans selvbiografi, som udførligt redegør for hans liv og levned fra hans fødsel og til han døde af pest i 1629 i en alder af kun 43 år.

Perlestrikkerbogen online Af Mogens Warrer, Folketidende

Måske allerede til efteråret kan du sidde derhjemme ved computeren og bladre i Perlestikkerbogen - og der kræves ikke en gang hvide handsker.

stem, Arkibas, og formidlingsportalen arkiv.dk. Pengene skal blandt andet gøre det muligt at vise digitaliserede, historiske dokumenter og kilder.

En donation på 2,5 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond gør det muligt at videreudvikle lokalarkivernes registreringssy-

Leder af Nakskov Lokalhistoriske Arkiv Heidi Pfeffer er rigtig glad over denne nyhed og er parat til straks at udnytte den. 16

Perlestikkerbogen er ikke bare et lokalt, men et nationalt klenodie. Skrevet af præ-sten Anders Pedersen Mavorn, kaldet Perlestikker, i begyndelsen af 1600-tallet. Det er ikke bare en kirkebog, men giver et indblik i borgernes og tidens liv. Og Heidi Pfeffer håber, den kan være online allerede til efteråret.


“Netop Perlestikkerbogen med 1.200 sider vil vi gerne have et professionelt firma til at scanne ind. Men ellers er det meningen, at arkivets medarbejdere skal gøre det”, fortæller Heidi Pfeffer. Der findes en delvis transkribering af Perlestikkerbogen fra 1954, men det her er den ægte vare. Om bogen er svær at tyde, vil der nok være delte meninger om.

“Men digitaliseringen sparer originalen for meget slid”, siger Heidi Pfeffer. Froms smykker Vi har på arkivet fået alle arbejdstegningerne til Sølvsmed Froms smykker. Dem kunne vi også forestille os at lægge online, så folk kan gå ind hjemmefra og se dem, siger Heidi Pfeffer.

Arkivet har også en del breve, som man vil kunne uploade. Rigsarkivet har netop lagt hele retssagen fra “Nakskov 31” på nettet på arkivalier.online, så udviklingen går i den retning. Danskerne skal kunne sidde derhjemme og forske i slægten eller udvide deres historiske viden.

Hørsholm Lokalarkiv

Gedved Egnsarkiv

Endnu bedre adgang til Hørsholms historie

Fakta om Arkibas og Arkiv.dk Der findes ca. 650 lokal- og stadsarkiver i Danmark. 576 af dem, heriblandt Gedved Egnsarkiv, bidrager med materiale til arkiv.dk. Ca. 60 af landets store professionelle lokal- og stadsarkiver bidrager med materiale. De fleste små lokalarkiver drives som foreninger af frivillige.

Donation til danske arkiver smitter af på Hørsholm En donation på 2,5 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond åbner nu for en videreudvikling af arkivernes registreringssystem Arkibas og formidlingsportalen Arkiv.dk.

Der er ca. 4.000 frivillige tilknyttet arkiverne. De lægger årligt et stykke frivilligt arbejde svarende til mindst 325 årsværk. Hertil kommer omkring 200 ansatte samt ca. halvt så mange i flexjob, seniorjob osv.

Hørsholm Lokalarkiv har i over 20 år anvendt Arkibas og har siden 2015 formidlet en lille del (godt 5.000) af vor store fotosamling på formidlingsportalen Arkiv.dk. . Så brugere af Hørsholm Lokalarkiv vil også få gavn af de 2,5 mio. De skal nemlig bruges på nye funktioner i de to systemer. Det bliver muligt at præsentere digitaliserede historiske dokumenter og kilder. Brugerne af Arkiv.dk får mulighed for at hjælpe arkiverne med at berige de mange registreringer med nye data og transskribere de utallige digitaliserede dokumenter i arkiverne. Samtidig vil brugere få bedre mulighed for selvbetjening ved online at kunne bestille arkivalier direkte til arkivets læsesal og ved at kunne købe og downloade billeder i høj opløsning.

Arkiverne har siden slutningen af 1980’erne arbejdet med at registrere billeder og originalpapirer elektronisk. Arkiverne har indtil nu registreret 3.735.747 originaldokumenter og billedmateriale elektronisk. Af dem er 2.830.676 tilgængelige på nettet. Der offentliggøres i gennemsnit 35.000 nye registreringer om måneden. På Arkiv.dk kan man blandt andet finde: fotografier, dagbøger, stedsbeskrivelser, notater, plakater, breve, regnskaber, dias, lydbånd, smalfilm og videooptagelser. Materialet stammer primært fra lokalområdernes virksomheder, foreninger og privatpersoner. Nogle af de deltagende stadsarkiver opbevarer desuden arkivalier fra kommunale forvaltninger. Det ældste materiale i det digitale arkiv daterer sig tilbage til 1600-tallet.

Arkiv.dk er allerede en stor succes. 576 arkiver bidrager med materiale. Siden starten i 2015 har portalen haft over 4 mio. besøg, og der er vist 55 mio. sider.

Sammenslutningen af Lokalarkiver vurderer, at de danske lokal- og stadsarkiver ligger inde med omtrent 50 millioner billeder og langt over 200 hyldekilometer originalpapirer. Siden lanceringen af Arkiv.dk den 20. februar 2015 har siden haft 4.198.256 besøg, og der er vist 55.455.481 sider. Materialet på Arkiv.dk er omfattet af almindelige regler for ophavsret. Arkiverne tager med glæde imod arkivmateriale af enhver art – både gammelt og nyt.

Hørsholm Lokalarkiv har været en del af den succes. I Arkiv.dks første år blev vor samling på Arkiv.dk besøgt over 16.000 gange. I 2016 var det tal steget til over 24.000 (en stigning på over 40%). En vigtig årsag til stigningen var, at der var mere at komme efter. De ansatte og ikke mindst de frivillige lægger løbende flere og flere af vores store samling af fotos på arkiv.dk; men det er vigtigt at huske, at det stadig kun er en brøkdel af arkivets samlinger, der er digitaliseret. Kun en appetitvækker.

Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 2,5 mio. kr. til videreudviklingen af Arkibas og www.arkiv.dk. Beløbet dækker to tredjedele af udgifterne til udviklingen, mens resten afholdes af arkiverne selv i fællesskab.

17


Nyt ansigt i sekretariatet SLA og Arkibas byder velkommen til ny bogholder i sekretariatet.

Annette Jørgensen er ansat i 8 timer om ugen som bogholder for SLA, Arkibas og ODA. Annette har eget firma og varetager tilsvarende bogholderiopgaver for andre institutioner. Annette træffes på telefon: 7584 0898 og e-mail: bogholderi@ lokalarkiver.dk.

Nationalt Netværk af Skoletjenester Studiegrupper og studiedage EFTERÅR 2017

Skoletjenesten indbyder SLA’s medlemmer til at deltage i efterårets program og peger særligt på to studiedage: Den ene om rollespil og læseteater i Ribe den 6. september (er afholdt, når OmSLAget modtages) og den anden på Danmarks Jernbanemuseum i Odense den 20. november. Se og læs katalog og program på www.danskearkiver.dk. Deltagelse er gratis for SLA’s medlemmer. Tilmelding: se program og katalog.

18

FOR SKOLETJENESTER OG KULTURINSTITUTIONER


Planlagte modulkurser efteråret 2017 Tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner

VELUX Fonden og amtskredse, arkivsamvirker og kommuner – kurser

Flere lokale kursusudbydere har søgt VELUX Fonden om penge til afholdelse af modulkurser og Arkibas kurser. Da ny ansøgningsrunde har frist den 1. oktober, fastholdes tidligere priser, til svar fra VELUX Fonden er modtaget i løbet af efteråret. Deltagerpriser kan derfor ændre sig, men kun i nedadgående retning! Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke Modul 2 dag 2: Lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 16. september 2017 kl. 10.00 – 16:00 Sted: Stjernevejsskolen Mosegade 75, Hedensted Pris: 100 kr. for medlemmer af Hedensted Kommunes Lokalhistoriske Samvirke 300 kr. for SLA og ODA medlemmer 500 kr. for andre Frokost: Fuld forplejning, kaffe og brød fra kl. 9.30 Tilmelding: Connie Rosengaard e-mail: connie.rosengaard@gmail.com alt. tlf.: 4057 2449 Seneste tilmelding: 5. september Arkivsamvirket i Lemvig Kommune Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 29. og 30. september kl. 10.00 – 16.00 Sted: Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole Lars Eriksensvej 15, Lemvig Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 200 kr. for medl. af Lemvig Arkivsamvirke 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Jens Erik Villadsen, tlf. 2222 5308 e-mail: mail@jevilladsen.dk Seneste tilmelding: 20. september

SVA, Sydvestjyske Arkiver, modul 2 fortsat: 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: arkivkonsulenten@esbjergkommune.dk Seneste tilmelding: Oktober 2017 LANA, Nordjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 3. og 4. oktober 2017 kl. 10.00 – 16.00 (tirsdag/onsdag) Sted: Kulturstationen Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: Medbring selv Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen e-mail: bodiljohan@gmail.com Tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 26. september 2017 LASS, Sønderjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 24. og 25. oktober 2017 kl. 9.00 – 15.00 Sted: Rigsarkivet i Aabenraa, Haderslevvej 45 Frokost: Medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA og ODA medlemmer Afregning: Forud for kurset ved overførsel til SYDBANK: Reg. 8060 og kontonr. 0000137402 Tilmelding: LASS’s hjemmeside: www.lass1979.dk eller til Ellen Jensen, Skodborg mail: tilmeld@lass1979.dk. Seneste tilmelding: 10. oktober 2017

Lokalarkiver i Østjylland Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 25. og 26. september kl. 9.30 – 16.00 Sted: Saxild Kulturhus, Rudevej 100, Odder Pris: 200 kr. pr. dag for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 300 kr. pr. dag for SLA og ODA medl. og 500 kr. pr. dag for andre Betaling: Fakturering efter kurset Tilmelding: Elektronisk på www.lokalarkiver-ostjylland.dk Seneste tilmelding: 18. september 2017

Arkivsamvirket, Ringkøbing-Skjern Kommune Modul 5: Ledelse og samarbejde og arkivlederens opgaver Tid: 27. og 28. november kl. 9.30 – 15.00 Sted: Smed Sørensens vej 1, Ringkøbing - konferencelokalet Forplejning: Rundstykke, sandwich og kaffe/te Pris: 300 kr. for medlemmer af Arkivsamvirket i Ringkøbing-Skjern Kommune 600 kr. for SLA og ODA medlemmer 1.000 kr. for andre Tilmelding: gitte.damgaard@rksk.dk eller tlf. 99741299 Seneste tilmelding: 20. november 2017

SVA, Sydvestjyske Arkiver Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 23. og 30. oktober 2017 kl. 10.00 – 16.00 Sted: Helle-hallen, Vrenderupvej 40, Årre Frokost: Incl. fuld forplejning Pris: 500 kr. for medlemmer af SVA

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, arkivsamvirker og kommuner.

19

.


Planlagt kursusaktivitet 2017 og foreløbig 2018 Sammenslutningen af Lokalarkiver

VELUX Fonden støtter kurser og transport

Vejledning til ansøgning og ansøgningsskema – læs udsendt materiale og www.danskearkiver.dk. Alle kurser annonceres på SLA’s hjemmeside: www.danskearkiver.dk

Modulkurser SLA’s modulkurser gennemføres ved 15 deltagere. Fælles for modulkurser:

Tid: Pris: Tilmelding:

Kl. 10.30 – 16.00 med kaffe og brød fra kl. 10. 600 kr. for SLA og ODA medlemmer – 1.000 kr. for andre SLA’s sekretariat og elektronisk på www.danskearkiver.dk

Modul 3: Billeder I og II Tid: 11. og 18. september 2017 (2 mandage) Sted ændret til: Nykøbing F. Hallen, Nørre Boulevard 4A Nykøbing Falster Seneste tilmelding: 4. september 2017 Modul 4: Lokalarkivets forhold til omverdenen og formidling af lokalhistorien Tid: 19. og 26. januar 2018 (to fredage) Sted: Sct. Jørgens Sognegaard Brydegårdsvej 15, Svendborg

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 16. og 23. november 2017 (2 torsdage) Sted: Sekretariatets lokaler Andkærvej 19, Vejle Seneste tilmelding: 8. november 2017

Modul 1: Arkivadministration og lokalarkivets samlinger og deres bevaring Tid: 12. og 19. marts 2018 (to mandage) Sted: Glostrup Lokalarkiv Hovedvejen 134, Glostrup

Modul 2: Arbejdet med arkivalierne og lokalarkivets øvrige samlinger Tid: 8. og 9. maj 2018 (tirs-/onsdag) Sted: Sognegården, Søndermarkskirken, Koldingvej 79, Viborg

Kurser i Arkibas5, WordPress-hjemmeside, sociale medier, billedscanning og digitalisering af film og lyd Arkibas- og digitaliseringskurser gennemføres ved 8 deltagere. Fælles for kurserne:

Tid: Sted: Pris: Tilmelding:

Kl. 10:00 – 16:00 og kaffe fra kl. 9:45 Sekretariatets lokaler, Andkærvej 19D, Vejle 300 kr. for SLA og ODA medlemmer, 500 kr. for andre Elektronisk på www.danskearkiver.dk

Arkibas5 administratorkursus: 29. november (onsdag)

WordPress:

21. september 2017 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 19. september 2017 (tirsdag), kurset fyldt op. 25. oktober 2017 (onsdag) 27. november 2017 (mandag)

Billedscanning:

28. november 2017 (tirsdag)

Facebook (begynder): 23. oktober 2017 (mandag) Digitalisering, lyd:

26. oktober 2017 (torsdag)

Digitalisering, film:

25. september 2017 (mandag)

Arkibas5 administratorkursus: 21. februar 2018 (onsdag)

WordPress:

15. maj 2018 (tirsdag)

Billedscanning:

20. februar 2018 (tirsdag)

Arkibas5 grundkurser, arkivalier: 19. febr, 2018 (mandag) 13. marts 2018 (tirsdag) 11. april 2018 (onsdag) 17. maj 2018 (torsdag)

Facebook (begynder): 14. marts 2018 (onsdag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 20. september 2017 (onsdag) 24. oktober 2017 (tirsdag) 30. november 2017 (torsdag)

Arkibas5 grundkurser, billeder: 22. febr. 2018 (torsdag) 15. marts 2018 (torsdag) 10. april 2018 (tirsdag) 14. maj 2018 (mandag)

Facebook (fortsætter): 9. april 2018 (mandag) Digitalisering, lyd:

12. april 2018 (torsdag)

Digitalisering, film:

12. marts 2018 (mandag) og 16. maj 2018 (onsdag) Ret til ændringer forbeholdes.

Arkivuddannelsen udbydes af:  Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt  de tidligere amtskredse, samvirker og kommuner (se side 27).

20

Omslaget low  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you