Page 1

et julemagasin 2011 Pris: 49,95 kr.

Gud krydsede min vej, da jeg var helt ude p책 kanten, og han har taget mig til sig Ida Dwinger

ISBN 978-87-7425-755-4

9 788774 257554


side 02

2011

indhold

indhold

40

14

2011

side 03

Som snydt ud af næsen på sin far Redaktionelt

Tro & politik Fire politikere om troen

Smallstuff Julen rundt

Og det skete i de dage ... Juleevangeliet

Præst på kanten Feltpræsten og fængselspræsten

Hvad skete i de dage? Bag om juleevangeliet

Himmelsk resonans på jord Salmer i nye arrangementer

Med to kulturer i bagagen Ny i Danmark

Nogen må have bedt for mig Portræt af Ida Dwinger

Skriv til 24:12 Vil du vide mere?

11 skarpe om 2011 Quiz

Hjerternes fest Kreative udfordringer

Nedtælling Juledagbog

Gud kom ud med hovedet forrest Reflektioner om højtiden

08 Til Fra

36

20

© LogosMedia 4. udgave, 2011 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-7425-755-4

Ruth Bach-Svendsen Tina Rømer Olsen Ole Andersen Michael Mørch

Pris 49,95 kr.

Design Christian Rahbek Olsen

Redaktion Karina Simonsen Amalie Puggaard Poulsen Leif Myhre Christian Rahbek Olsen

Forsidefoto Jens Nikolajsen Tryk Øko-Tryk

Udgiver LogosMedia Industrivænget 35, 3400 Hillerød Tlf. 4820 7690, Fax 4820 7699 Email: logosmedia@dlm.dk Netbutik: www.logosmedia.dk I samarbejde med Forlagsgruppen Lohse www.lohse.dk De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. Hensigten med bladet er at skabe nærvær i forhold til dig selv, andre mennesker, den verden vi lever i og Gud.


side 06

2011

julen rundt

Hvor mange nåle er der på juletræet?

julen rundt

Det regner eller sner hver anden dag

2011

side 07

JULETID ER SÆSONVARETID Der er julevarerne, fx ris a la mande og pebernødder, som kun sælges, når det er jul. Og så er der de varer, som sælges hele året, men som oplever en voldsom stor stigning i salget i december.

Et nåletræ har et sted mellem 50 og 250 nåle per 10 cm grene. Det har endvidere mellem to og 10 meter grene, for hver meter det er højt. Et to meter højt juletræ vil derfor have et sted mellem 2000 og 50.000 nåle. Ikke så underligt, at det drysser i dagevis!

Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at det regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit 171 dage med nedbør.

Til gengæld falder salget af mad til kæledyr med næsten 50 pct. i december måned. Så enten sulter lille Fido – eller også ryger der et ekstra stykke flæskesteg i madskålen. Tallene i figurerne angiver salgsstigningen i december i forhold til resten af året. Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Statistisk Årbog 2011

Kilde: www.christmastree.org

2084% 1039%

Hele kalkuner

Gløgg

Alkoholfri øl

3127%

2082%

Traditionen med at bruge lys ved festlige lejligheder er ældgammel, og det har ikke mindst været brugt ved de fester, der ligger i den mørkeste tid af året. Her har man rent symbolsk kunnet tænde sig en lille udgave af de lyse dage og den sol og sommer, der lå og ventede forude. I kristne sammenhænge har lys også stor betydning i kraft af, at Jesus i Johannesevangeliet omtaler sig selv som verdens lys.

2306%

2520%

HVORFOR TÆNDER VI LYS?

Ud over at være hjerternes fest er julen en forbrugsfest. De seneste års finanskrise har dog kunnet ses på danskernes faldende pengeforbrug i julen med et lavpunkt i 2008, hvor hver dansker over 18 år i gennemsnit brugte 1.100 kr. på julen. Det tyder imidlertid på, at optimismen er tilbage. I hvert fald steg forbruget til 1.380 kr. i 2009.

El-tilbehør

Broderegarn

Sytråd

Kilde: Danmarks Statistik

2006

1.559 kr. 1.390 kr. 1.100 kr. 1.380 kr. 2007

2008

2009

”Medmindre vi lader julen være en anledning til at dele vores velsignelser, kan end ikke al sneen i Alaska gøre den hvid” Bing Crosby

”I juletiden har man tid til at have tid” Asta Lie Isaachsen

”Julekort er straffen, man hvert år pålægger sig selv, fordi man ikke fik skrevet de breve, man burde i løbet af året” Ukendt

”Der er fire stadier i en mands liv: 1. Han tror på julemanden 2. Han tror ikke på julemanden 3. Han er julemanden 4. Han ligner julemanden” Ukendt

”Julemanden er inde på noget rigtigt: Besøg folk én gang om året” Victor Borge

”Julen er det tidspunkt, hvor du får hjemve – selvom du er hjemme” Carol Nelson Kilde: Kristeligt Dagblad


side 14

2011

interview

interview

2011

side 15

HIMMELSK RESONANS PÅ JORD De sidste toner fra den gamle salme Min Jesus lad mit hjerte få får lov til at hænge lidt i luften. Der er stille, nærmest højtideligt, og jeg vil helst ikke ødelægge stemningen ved at sige noget.

Tekst Marie Jensby / Foto Jens Heden Friis

et studie lidt uden for Aarhus sidder jeg sammen med Jacob Worm og Jesper Smalbro fra bandet Himmelblå. Jeg har lyttet til deres udgave af den gamle salme, og hold da op! Jeg er overrumplet og skal lige bruge lidt tid på at finde mig selv igen efter et par minutter, hvor jeg fik lov til at opleve en anden dimension af virkeligheden end den fysiske. – Vi vil gerne efterlade lytterne med et ”hold da op – det giver mening – det vil jeg have mere af – giv mig en salmebog!” når de har hørt vores fortolkninger af salmerne, siger Jesper. Og Jacob supplerer: – De må gerne blive lidt overrumplede og føle, at de får trukket gulvtæppet væk under sig. Vi vil gerne give et emotionelt spark til teksterne, så lyrikken bliver åbnet på en ny måde. Himmelblå ved, hvad de vil, og de er i stand til at føre det ud i livet.

Kvartetten Himmelblå – Himmelblå opstod på ruinerne af vores teenagedrømme om at blive jazz-musikere, forklarer Jesper. Jesper og Jacob mødte hinanden på efterskolen og har hængt


side 16

2011

interview

interview

2011

side 17

Vi går efter de salmer, der skaber resonans i os selv

Kontrasternes sanselige univers

sammen siden. I år 2001 dannede de Himmelblå. Ud over de to består Himmelblå af sangeren Maj-Britt Vibe Dørken og Keld Braüner på trommer. Jazz er en musikgenre, der stammer fra USA, og oprindeligt fortolker den amerikanske tradition og sætter nye standarder for musikken. Der er kreativ udfoldelse og improvisation at finde i jazzen, og det er netop fortolkningens univers, Himmelblå boltrer sig i. – Rygraden i den danske tradition er salmerne. Jazz handler om nyfortolkning af traditioner, og derfor var det naturligt for os, at vi kastede os over salmerne, forklarer Jesper, samtidig med at

han slår fast, at Himmelblå ikke kan kaldes et jazz-projekt. De blev inspireret af fortolkningen fra jazzen, men henter i dag musikalsk inspiration fra rock og electronica til at lave arrangementer, der fortolker salmerne og tilfører dem en ekstra dimension. – Det handler om at bruge musikken til at udtrykke teksterne. Det handler om mere end mærkelige skalaer – fortolkning er mere end skalaer og rytmer, forklarer Jacob. Musik er deres passion, og når de sætter ord på passionen, er det med julelys i øjnene. Himmelblå er hjerteblod for dem. – Himmelblå er det band, vi er vokset med. Det er den røde tråd gennem vores musikalske udvikling, lyder det fra Jacob

og Jesper, der også er involverede i projekter, der spænder fra børneudgivelser til rockplader. Når de ikke laver musik, så sover de, siger de med et smil. Navnet Himmelblå har fået større betydning, som årene er gået. Et band skal have et navn, og i dette tilfælde blev det Himmelblå. – Et navn får jo den betydning, som det tillægges. Det passer godt til vores æstetik, som kommer til udtryk ved, at vi gerne vil lave transparente og lette lydbilleder, forklarer Jacob. – Naturbilledet og sanseligheden taler meget til mig. Det handler om at kigge lidt ud og lidt op, supplerer Jesper.

Æstetik og sanselighed er ord, der går igen, når samtalen drejer sig om salmer. Himmelblå rummer kontraster. Unge musikere, der kaster deres kærlighed på gamle salmer. Nye og eksperimenterende arrangementer til gammel lyrik. En kollektiv sangskat tilsat subjektive udtryk. – Det er på mange måder et dualistisk projekt. Nyt møder gammelt. Himmel møder jorden. Teksterne giver tyngde, og deres historiskhed er et af de parametre, vi udnytter. Det er lyrik, som har bevist sit værd, siger Jesper, inden Jacob fortsætter: – Der er en ophøjethed over kirkens gamle sprog. Når vi fortolker lyrikken rent musikalsk, så skal musikken gerne forstærke den resonans, teksterne skaber i os. Det er ikke alle tekster, der kommer under kærlig behandling hos Himmelblå. – De rent bibelhistoriske salmer såsom Abraham sad i Mamrelund fungerer bare ikke med et subjektivt udtryk. Der skal være noget sanseligt i dem: SE, nu stiger solen ... en sådan SMAG på dig, begynder Jesper at forklare, hvorefter han forfølger en tanke om, hvorvidt der egentlig kan findes sanselige udtryk i alle numrene på deres seneste plade. Imens tager Jacob over: – Vi går efter de salmer, der skaber resonans i os selv. De tekster, som har noget inderligt og subjektivt over sig. Eller dem, der indeholder store billeder, som vi bliver nødt til at udforske musikalsk. Medlemmerne i Himmelblå er selv vokset op med kirkegang og salmesang. Kirken og salmerne er mere end kultur for dem. Det er et af de steder, hvor deres tro på Jesus finder sin næring. Og det er også i kirken, de møder salmerne i dag. Under en gudstjeneste kan en af dem støde på en tekst, som rører ved noget i ham eller hende. Derefter bliver det undersøgt, om lyrikken kan klare sig igennem et musikalsk eksperiment. Af og til sker det, at et nummer kasseres, selv om det næsten er færdigt. Det skal fungere, og Himmelblå er selvkritiske, så det er kun det bedste, der kommer ud til os andre. – Vi bygger på en kollektiv arv, men vi står som subjektive afsendere, der mener det budskab, som vores fortolkninger leverer. Det er individuelt, hvilke salmer, der skaber resonans og rører


side 18

2011

interview

interview

2011

side 19

Kristendommen tør tage ved hele livet og har noget at sige ind i vores liv

medlemmerne. Derfor er de heller ikke altid enige om, hvordan den musikalske fortolkning skal lyde. – Der bliver gået til stålet, og det er hårdt arbejde, når vi er i processen. Af og til må vi sige, ”Du får ret og jeg får fred”, men vi bruger tid på at gå linerne ud for at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Og jo, vi er sårbare i processen, fordi det er så subjektivt, forklarer de.

Ny udgivelse Den første udgivelse kom i 2003, og deres tredje udgivelse kom den 11. november i år. Det er fem år siden, Himmelblå sidst har udgivet en plade. Grunden til, at der er forholdsvis langt mellem udgivelserne, er blandt andet denne selvkritik og den lange proces, fra en tekst rører dem, til de finder frem til det rette subjektive udtryk, de som band kan stå som afsendere af. – Af og til tager det meget lang tid at lave et nummer og få det produceret ordentligt. Andre gange er det tilfældigheder, der hjælper os lidt på vej, som dengang hvor vi troede, vi startede trommernes lydspor ved takt 1, men det begyndte i virkeligheden på takt 2. Det lød fedt, og det kunne vi bruge til at komme videre med nummeret, forklarer Jesper meget pædagogisk. Himmelblå har udviklet sig over årene. Af og til er det tilfældighederne, der sætter gang i udviklingen, andre gange er det hårdt arbejde. Op til udgivelsen af den nye plade har de arbejdet med nye teknikker. Keld har brugt tid på at dykke ned i kunsten at programmere beats, og Maj-Britt har fundet nye sider af tekstfortolkningen. Generelt fylder elektronik mere på de nye numre, og lydfladen er blevet bredere. – Der er kommet et mere ekspressivt udtryk og mere dynamik end tidligere, siger Jacob, mens Jesper tilføjer: – Der er højere fra top til bund, og vi tager flere chancer rent musikalsk. Vi pleaser ikke på samme måde, som vi måske gjorde i begyndelsen. Vi mener det, vi laver, og så må andre tage imod det eller lade være. Vi kører til kanten.

Eksistentielt udtryk Lyrikken tager de store eksistentielle emner op.

– Det handler om liv, død og frelse. Der er kommet et par aftensalmer med på den nye plade, som har en dobbelthed over sig: Slipper jeg dagen, eller slipper jeg livet? Der er en dybsindighed i teksterne, som gør, at det ikke bliver en party-plade i stil med Medina eller Rasmus Seebach, smiler Jesper, og Jacob giver ham ret. – Kristendommen tør tage ved hele livet og har noget at sige ind i vores liv. Teksterne giver mening nu og her, men giver også en dybde til det, der kommer senere. Jeg ved godt, hvor jeg stiller mine træsko, men alligevel kan jeg ikke helt forholde mig til det. Jeg slipper stadig mest dagen, når jeg synger ”vær du mig nær, nu aftenen sænker sig”, men salmen giver også en dybde til den dag, hvor jeg slipper livet, kommer det eftertænksomt fra Jesper. Titelnummeret på den nye udgivelse er Sov sødt, barnlille. – Vi havde mange overvejelser omkring det titelnummer. Ville det virke for tuttenuttet og barnligt? For der er noget sødt og let over et lille barn, der sover. Men salmen rummer en dybde, som gør, at den fungerer både ved en barnedåb og til begravelse af en gammel kone. Grundtvig skrev den faktisk i en svær periode af sit liv som en slags selvterapi. Den rummer livet fra start til slut, forklarer Jacob. Himmelblå er mere end nytænkning af dansk salmetradition. I mødet med Jacob og Jesper bliver det tydeligt, at det virkelig handler om troen på Jesus, om livet og døden. Salmerne får givet et musikalsk udtryk, der svarer til den oplevelse, som Himmelblå har af livet. Det handler på en og samme tid om noget himmelsk og noget jordisk. Om et jordisk liv, der rummer lyrik og musikalske eksperimenter, men retter sig mod et større åndeligt univers. Himmelblå handler om musik, ingen tvivl om det. Men det handler i lige så høj grad om troen på Gud. Deres ambition er ikke blot at give publikum en god musikalsk oplevelse, men også at frembringe en refleksion over de store emner: Livet og døden.

Himmelsk resonans Til sidst beder jeg Jacob og Jesper om at give deres bud på, hvilket nummer på pladen, der er bedst. De ser på hinanden og begynder at kigge på skærmen, hvor titlerne står listet, og derefter bliver det svært at skelne mellem, hvem der siger hvad:

– Herre Gud, dit dyre navn og ære er jo fantastisk. – Ja, det føles som en symfoni, selv om den kun varer 3 minutter. Har man ikke tid til at høre en hel symfoni af Beethoven, så kan man lytte til den. – Se, nu stiger solen – den har et kraftfuldt sanseligt udtryk og en stærk tekst. – Der er en inderlighed over: Min Jesus lad mit hjerte få, som er unik. Fantastisk lyrik. – Men Sov sødt, barnlille har altså også noget specielt over sig. De nævner flere salmer, inden de vender sig om og meddeler, at de ikke kan vælge. Da jeg kører derfra, er jeg stadig lidt overrumplet og samtidig overbevist om, at Min Jesus lad mit hjerte få bliver mit yndlingsnummer på Himmelblås nye plade. Deres version af det nummer skabte resonans hos mig. Lyrikken fik nyt liv, og jeg blev endnu engang mindet om, at der er en åndelig virkelighed. Salmerne er mere end bare gamle ord. Måske er budskabet svært tilgængeligt, men Himmelblå hjælper med at støve de gamle tekster af og puste nyt liv i dem. Det liv, som de selv finder i salmerne. Det liv, som drejer sig om troen på Jesus.

Mere info Læs mere om Himmelblå på www.himmelblaasalmer.dk og find dem på facebook. Her kan du blandt andet høre udpluk og købe deres nye plade Sov sødt, barnlille, finde koncertkalender og se musikvideoer.


side 20

2011

portræt

NOGEN MÅ HAVE BEDT FOR MIG Tekst MoBo / Foto Jens Nikolajsen

Skuespiller Ida Dwinger er vokset op i en familie, der bevidst valgte kirken og troen fra. Alligevel gik hun som barn i katolsk søndagsskole i Kroatien. Mange år senere valgte hun at blive kristen efter at være blevet rørt af Guds kærlighed under en togtur.

portræt

2011

side 21


side 22

2011

portræt

kategori

2011

side023

Selvom jeg ikke engang havde bedt til Gud, havde han talt til mig og givet mig et valg

et ligner næsten en tanke, at Ida Dwinger har valgt cafeen Dag H på Østerbro i København som mødested. Cafeen ligger der, hvor Dag Hammarskjölds Allé slutter. Dag Hammarskjöld var den svenske diplomat, der i 1950’erne var FN’s generalsekretær, et menneske med hele verden som sin arbejdsplads og – viste det sig efter hans død – en kristen tænker. Ida Dwinger er trods flere tv- og filmroller næppe ligeså kendt som Dag Hammarskjöld. Til gengæld er der flere træk i hendes liv, som virker sammenfaldende med hans. Ikke mindst den kristne tro, som hos begge er kommet til udtryk i en moden alder. Erfaringen med at bo forskellige steder i verden og rejse meget deler de også. – Jeg begynder at kunne se nogle spor i mit liv; at mit liv er blevet på en bestemt måde, uden at jeg bevidst har villet det, siger den 54-årige skuespiller efter at have stillet sin klassiske damecykel i stativerne ved cafeen.

- Et af de temaer, der går igen, er at høre til i mange forskellige lande. Jeg føler mig meget tilpas, når jeg rejser, og der er meget i mit liv, der minder om at være på rejse. For eksempel har man som skuespiller ofte et tæt fællesskab et stykke tid, mens man spiller et stykke eller optager en film, men derefter skilles man og ser måske først hinanden mange år senere. Jeg har en vis rastløshed i mig, selvom mange siger, jeg er et roligt menneske, fortæller Ida Dwinger, der som barn rejste meget med familien på grund af farens arbejde som skibsingeniør.

Tørmælk og vin Hendes egen historie begyndte i Göteborg i Sverige, hvor hendes far arbejdede i tilknytning til skibsværftet, da hun blev født. Hun har siden boet et år i Japan, i Tyskland og to år i det daværende Jugoslavien, et samfund, der dengang populært sagt var en light-udgave af en kommunistisk stat under ledelse af Josip Tito,

landets præsident gennem 27 år. Familien flyttede til en lille havneby i det, der siden er blevet til Kroatien, da Ida Dwinger var seks år. – I den lille by ved Adriaterhavet forekom kommunistpartiet at være langt væk. Vi havde ikke fornemmelsen af at leve i et diktatur, fortæller hun og nævner minder, der i glimt dukker op fra barndomsårene i byen: – Det var mere beskedne forhold, end vi var vant til i Danmark. Der var kun to biler i byen, inden min far kom med sin folkevogn. Og i skolen fik hver elev udleveret et halvt kilo tørmælk to gange om året. Ellers drak alle, også børnene, vin blandet op med vand, som en slags saftevand. Nogle gange gik strømmen, så hele byen var uden el i flere dage, og så var det bare om at komme ned og købe stearinlys, inden de blev udsolgt. I dag har vi så rigt et samfund. Alligevel husker jeg det ikke, som at jeg manglede noget i de år, tværtimod. I en lille by i Titos Jugoslavien var der ikke andre muligheder

for skolegang end den lokale folkeskole. Her gik hun i halvandet år og lærte som det naturligste i verden serbokroatisk, et sprog, hun stadig behersker og fik brug for, da Jugoslavien i 1990’erne gik i opløsning, og flygtninge fandt vej til Danmark. Det åbnede muligheder for i en periode at supplere skuespilkarrieren med et job som tolk for de danske myndigheder.

Pionér og søndagsskolepige Årene i Jugoslavien husker hun som nogle af barndommens allerbedste. – Det var et lille, overskueligt samfund. De fleste arbejdede på skibsværftet, og alle festede sammen, eksempelvis til jul. Ingen var lukket ude fra fællesskabet. Jeg husker, at min far, kort efter vores ankomst, var syg. Så kom en flok fra værftet sejlende, og de havde vin med, og i mangel på glas til alle blev en gryde taget i brug; den gik på omgang, mens mændene sang for min far. Jeg


side 28

2011

Af Eleonora Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk Bibelcitaterne er hentet fra Bogen. Bibelen på hverdagsdansk

Allerede fra den 1. december tælles der ned til jul. Julekalenderen hjælper os til at huske, hvor mange dage der er tilbage til flæskestegen, dansen om juletræet og de pænt indpakkede gaver fra familien. Nedtællingen stopper den 24. december. En ny nedtælling kan begynde; en julekalender, som fokuserer på den kristne jul og den glæde, der er givet ind i det mørke, vi trods alt kan opleve i en traditionsbestemt december måned. Følg med fra den 24. december og ni dage frem.

juledagbog

juledagbog

2011

side 29

Det er din tur i år

Julefrokost og jomfrufødsel

Julepost og himmelmail

”Min tur til hvad?” ”Til at tage vores far til jul i år.” Mennesker – og gaveønsker fordeles inden jul. Og hvis man sådan går på omgang, kan man opleve sig som en skål rødkål, der sendes rundt ved bordet. Eller føle taknemmelighed over at vide, at man er velkommen. Eller noget midt imellem. Måske børnefamilierne glemmer at invitere singlen indtil den 22. december og først mailer da. Måske værten magter 3 timers – eller 3 dages gæstfrihed. Og værten prøver at huske også at skaffe plads til sig selv midt i servicering og modstridende forventninger. Det er rart at vide allerede i efterårsferien, at nogle døre er åbne. At der er en plads, et julehjem. Nogle vælger at rejse udenlands, andre at holde jul alene – eller invitere (andre) hjemløse. Nogle oplever sig lidt hjemløse midt i familien. Én glæder sig vildt, en anden moderat, en tredje vil bare gerne have den 24. december overstået. Og undertoner fra barndoms-julen spiller måske med i nutids-julen. Dyrebare, gode fortidsminder kan være med til at skabe nye juletraditioner med plads til Jesusbarnet, taknemmelighed og rare samvær med andre. Fyldte skænderier derimod julen dengang, kan angst for afvisning sidde i sindet fremover. Er der plads til mig? Hvis tur er det? Hvis der er en tur? I Guds hjerte står alle for tur, hver eneste, som ønsker et hjerterum der. Og mærkelig nok var der ikke plads til højgravide Maria med familie i Betlehem, så baby Jesus blev født i en stald. Der lugtede af dyr, men der var lunt.

”Må jeg komme med til julefrokost på dit arbejde? Må jeg hente dig kl. 01?” Jalousien begynder måske at gnave i november, for hvad nu hvis julefrokosten medfører utroskab og graviditet? Vi kender vist alle jalousi på forskellige områder. Det er sundt nok til en vis grad, at man passer på det dyrebare. Men jalousien kan kamme over og blive fortærende. Nogle gange ubegrundet. Andre gange begrundet, fordi ens partner flirter med andre. Et sind kan føle sig besat af jalousi. Og hvis den er ubegrundet i nutiden, har den nok rødder tilbage til tidligere forladthed, måske til forskelsbehandling i opvækst eller afvisning fra gamle kærester. Sandsynligvis foragter og afviser man også sig selv. Da behøves mere end julelys og snelandskab. Da behøves lys over det indre sårede landskab. Og da behøves godhed fra Gud. En Gud, som på egen krop mærkede jalousi fra andre og rygtedannelser fra undfangelse til død. Mor Maria blev ikke gravid gennem samleje med Josef eller andre. Men ved Helligåndens kraft. For Jesus skulle være et barn af både jord og himmel. Han skulle blive et menneske for at kunne være stedfortræder for os på korset. Han er også Gud, Guds Ord til og nærvær hos os. Os, som han til fulde forstår og favner, fordi han selv smagte alle menneskevilkår. Også han mærkede andres afvisning og misforståelser. Samtidig overvandt han hadet og synden ved at opfylde kærligheden for os, ved at besejre dødens kraft, løfte os op i sin favn med vore savn, synder og sår.

Johannesevangeliet 1,11: Skønt han kom til sit eget folk, jøderne, tog de ikke imod ham. Men dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn – så de, der tror på ham, kommer ind i Guds familie.

Johannesevangeliet 1,14: Og Kristus iklædte sig vor menneskelige natur og levede her på jorden midt iblandt os. Og vi, der færdedes sammen med ham, så hans herlighed.

Hvor bliver man glad for det enkle julekort. Om det så er en lang smøre eller 3 linjer, mail, kort eller sms, man er husket. Husket ved juletid. Og ved tiden for fødselsdag, bryllupsdag ...? Hvem vil man selv lige sende til? Det er et arbejde at skrive. Og hvad nu hvis man får post fra nogen, som man ikke har lyst selv at sende til? Eller modsat. Vi har også mulighed for at skrive til den levende Gud. Skrive hele året rundt. Han skriver tilbage, især i Bibelen. Måske Julie i 2. G skriver til den himmelske mailboks: ”Hej Jesus, har ikke glemt din fødselsdag, vil gerne sige stort tillykke ... til os. Det er så fedt, du kom, himmelprins og baby! Men så er der det dér svære ved julen. Desværre. Jeg glæder mig. Men man må ikke være ensom i julen, skal helst være glad, pakke barnlige forventninger væk, hygge og klare skænderierne i familien. Vi kan også have ro og en masse sjov. Men nogle gange går det i kage. Elsker gode traditioner, men ligger også på min seng og hører musik og tuder indimellem i juleferien. Er for det meste glad for venner og familie, (bortset fra min kusine). Undskyld, jeg vælter brok ud i stedet for kun at sige: Tillykke, halleluja! See you.” RE: tillykke med fødseksdagen: ”Min kære Julie, tak for hilsen. Du behøver ikke undskylde, du vælter det ud over mig. Det er sådan set meningen med det hele. Det var derfor, min Far sendte mig til Betlehem, Golgata og hjem igen, for at bære byrder, redde fra fortabelse. Bære også dig og være hos dig ved min Ånds kraft. Jeg forstår godt din julesorg fra mit eget liv med dybe glæder, konflikter og sorger. PS. Der er mange flere breve til dig i Bibelen. På genhør og gensyn – kærligst Jesus.” Johannesevangeliet 1,29: ’Se dér,’ sagde Johannes, ’dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal bære straffen for hele verdens synd.’


side 36

2011

artikel

artikel

Hvad skete i de dage?

2011

side 37

Stol • Muligvis brugt af Josef til at hvile ud i efter fødslen

Æslet • Maria og Josefs befordringsmiddel på den ca. 140 km lange rejse mellem Nazaret og Betlehem • Var formentlig til stede under fødslen

Ko • Beboer i huset, hvor Jesus blev født

Jesus • Hovedperson • Jødisk, men med en lettere blakket stamtavle

Jesus blev født i dagligstuen – og ikke stalden

D Juleevangeliet. Det lyder næsten som et eventyr, men er dog en beretning om en historisk begivenhed i en virkelig familie. Læs med, og få hyrder, engle og familieforhold sat på plads i den historiske ramme.

Tekst Børge Haahr Andersen / Illustration Christian Rahbek Olsen

a jeg som barn hørte om Jesus, der blev født i en stald, forestillede jeg mig en halmseng og en kostald efter vestjysk model fra 60’erne. Jeg kunne se det praktiske ved at vælge en krybbe som vugge og kunne levende forestille mig, at oksen kyssede barnets fod. En ko skulle altid slikke de mest underlige steder, og det var ulækkert, for køer havde en vane med at slikke sig selv i næsen, før de slikkede os andre i nakken. Jeg havde hørt beretningen om Jesu fødsel mange gange og set mange krybbespil, før det gik op for mig, at der slet ikke nævnes nogen stald i den bibelske beretning. Et barn eller voksen i Mellemøsten ville få et helt andet billede på nethinden end jeg. Mange almindelige huse på Jesu tid havde kun ét rum, hvor dyr og mennesker boede under samme tag. Så blev dyrene ikke stjålet om natten, og tilmed afgav de gratis varme. De lidt større huse i Betlehem og omegn havde to rum. Det ene rum var en slags gæsterum eller blev brugt af dele af storfamilien, hvor 3-4 generationer ofte levede under samme tag. Det ord, som i vores oversættelse er oversat med herberg, ville en mellemøstlig læser oversætte med gæsterummet. Jesus blev altså født i et ganske almindeligt hus i Betlehem. Gæsterummet var i forvejen fuldt optaget, men der var plads og hjerterum blandt Josef og Marias slægtninge i Betlehem, sådan at de kunne få husly og et sted at hvile ud efter rejsen, og en ledig krybbe blev velvilligt stillet til rådighed som seng for den nyfødte. Nok var Betlehem fyldt med tilrejsende på foranledning af kejserens folketælling. Men naturligvis skulle der findes plads til nogle fattige slægtninge fra Nazaret. I særdeleshed da kvin-

den var højgravid og lignede én, der snart skulle føde. Kan disse detaljer ærligt talt ikke være lige meget? Aldeles ikke. Hvis jeg fortæller om den skelsættende begivenhed i mit liv, da jeg overgik fra at være mand til at være far, så indgår en række detaljer i den historie – vandet der gik, taxaen vi bestilte, Rigshospitalet, fødestuen, jordemoderen, en torskerognsmad, gispeøvelser m.m. Hvis nogen vil spørge: Var det ikke en ambulance? Var det ikke en leverpostejmad, Var det ikke en mandlig læge i stedet for en kvindelig jordemoder? vil jeg blive dybt forurettet. Det var jo mig, der havde den centrale mandlige birolle. Jeg var til stede med en intensitet og et nærvær, som en mand kun får lov at opleve få gange i sit liv. Budskabet er naturligvis, at jeg på min tre års bryllupsdag overgik fra at være mand til at være far. Det var ikke bare en film eller en drøm. Det var en ganske almindelig dag i efteråret 1982, og begivenheden er knyttet sammen med en toværelses lejlighed på Østerbro og samme bygning på Rigshospitalet, hvor kronprinsen senere fik en oplevelse, der lignede min. Hans førstefødte var bare hankøn, min var hunkøn. Detaljerne i beretningen om Jesu fødsel fortæller mig, at det ikke er et produkt af en dygtig og kreativ forfatter. Nej, det er et øjenvidne, der har fortalt det til Lukas, og jeg skylder beretningen, at jeg lever mig ind i den mellemøstlige ramme, indtil jeg kan se det for mig. Jesus blev ikke født i en stald, men på et simpelt leje i et lille toværelses hus i Betlehem. Og hans slægtninge i Betlehem sørgede så godt for ham, som de havde mulighed for. Måske var det ikke første gang, at den krybbe blev brugt som vugge.


2011

bagsiden

Gud kom med hovedet forrest Er Jesus Guds søn? Det er ikke den slags spørgsmål, der afgøres ved almindelig folkeafstemning. Tekst Robert Bladt / Illustration Christian Rahbek Olsen

A

lligevel er det tankevækkende, at 38,7 pct. ud af knap 900 studerende svarede ja til spørgsmålet. Det gjorde de i en spørgeskemaundersøgelse foretaget af organisationen Kristeligt Forbund for Studerende i efteråret 2010. Jeg ved ikke, hvad de adspurgte ligger i at kalde Jesus for Guds søn. Men når Jesus i den kristne trosbekendelse kaldes Guds søn, betyder det, at han ikke bare er udrustet med guddommelig charme eller guddommelige kræfter. Det betyder, at han er guddommelig, at han er guddommen lig. Den påstand er overraskende. For når vi fejrer hans fødsel på en velkendt dato i nær fremtid, er det så åbenlyst, at vi fejrer et menneskes fødsel. Hans mor hed Maria, og hans fødeby Betlehem. Et barn er født i Betlehem. Men er også en Gud født i Betlehem? At den Gud, der har skabt verden, skulle finde på at sende sin søn på besøg i den, er vel ikke helt utænkeligt. Jeg kunne forestille mig, at den Gud ville skaffe en passende ildvogn, finde en

imponerende port at åbne og bestille en iøjnefaldende rød løber at rulle ud. En demonstration af ære og magt.

Total solidaritet Men den originale juleberetning om Guds søns besøg i vores verden kunne ikke skille sig mere ud. Han gik ikke gennem en imponerende port, men klemte sig gennem bækkenet på en kvinde. Han satte ikke en magtfuld fod på eget land. Han kom med hovedet forrest. Han kom ikke gående op ad en rød løber, men blev svøbt i klude og lagt i et fodertrug. Hvorfor? Jeg tænker, at det er et udtryk for hans totale solidaritet med os mennesker. Ved at komme med hovedet og ikke foden først, gjorde han sig lige så sårbar, som vi er. Der er ting, han kun kan sige med vægt, fordi han på én gang er mægtig Gud og sårbart menneske. Som f.eks.: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrde, og jeg vil give jer hvile.”

Smagsprøve på 24:12  

Et magazin til dig der vil vide mere om kristendom

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you