__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Tekst — Børge Haahr Andersen

NAVN E E R VIGTIGE . VOR ES NAVNE GØR OS TI L M E NNESKE R , TIL INDIVIDE R O G

2016

Kald ham Karl – han dør alligevel!

Et julemagasin 2016

Pris: 49,95 kr.

Julen er et himmelsk hotspot TRO, HÅB & E TISK RÅD

Bibelhistorier i børnehøjde

SKI L L E R OS U D FRA E N NAVNLØS VE R DE N.

Navn ------------------------------Cpr-nr. ------------------------------ID: 65120 1

eg talte engang med den daværende graver på min kones hjemegn. Han hed Karl og ligger i dag på den kirkegård, som han i flere årtier passede med stor flid. Da jeg mødte ham, var han en ældre mand. Han fortalte mig en pudsig historie. Da han blev født, var han så svag, at jordemoderen troede, han ville dø. I stor hast ville de arrangere en hjemmedåb, og i farten kom moderen til at tænke på, at de ikke havde talt om et navn endnu. Jordemoderen sagde: Kald ham Karl. Han dør alligevel! Det gjorde han nu ikke, men levede næsten otte årtier og bar navnet Karl i alle disse år. Jeg er unik

Vores navne er vigtige. De gør os til mennesker, til individer og skiller os ud fra en navnløs verden. Jeg er ikke bare en forvokset knægt fra landet, en halvgammel præst, en ranglet fyr med skæg. Jeg er Børge, og selv om vi er mange halvgamle typer fra

landet, som hedder det, så markerer mit navn, at jeg er unik. Jeg er mig og kun mig. På godt og ondt. Jeg er Børge. Jeg bærer med smil mit navn. Mit navn er ved at uddø. Det har fået en dårlig klang. De sidste 30 år er der kun 12 danskere, der har fået navnet Børge. Det barn, Maria fødte, fik navnet Jesus. Mange jødiske drenge fik det navn, men Jesus er unik, for han er sit navn. Navnet Jesus betyder frelse, redning, hjælp, for han er frelse og redning i den mest omfattende forstand af ordet. Han kan fjerne vores skyld, kan bære vores byrde, kan gøre vores krop og vores sjæl udødelige og evige og kan gøre hele verden ny. Karl og Børge og Birger og Benny. Vi er stort set glemt om 100 år. Måske findes vores navne slet ikke mere til den tid. Men Jesu navn er navnet over alle navne. Det er fra evighed til evighed. Og engang ved Jesu komme i herlighed skal han kalde de døde ud af graven, som han kaldte på Lazarus, og så skal vores navne alligevel huskes og leve for evigt. Selv Karl. Selv Børge. På grund af Jesu navn.

LIVET ER E N GAVE , DER SK AL FORVALTES TIL ME N N ESKERS OG G UDS ÆR E .

Massoud Fouroozandeh Migrantpræst

s. 52 —

2016

978-87-564-6343-0

24.12_2016_omslag_RT.indd 1

9 788756 463430

18/09/16 20.43


Julegaver med

VERDENS BEDSTE BUDSKAB

JULEMANDEN

JESUS --------------------------------------------Aktiv én dag om året X Aktiv hele året

B R O D E R NAT H A N & D AV I D C U L R O S S

Kærlighed driver frygten ud

X

--------------

-------------------------------Gaver til arti ge børn X

En egypters vej fra had til tilgivelse

M EG E T ME RE

SMAL L STU F F

R E NT VAN D PÅ

END JULE MAN DE N

Løst og fast om julen

B U N DE N AF

Redaktionelt

s. 05

SAM F U NDET Mod håbløsheden i Cambodja

s. 04

s. 08

Hvordan er det at leve i et land, hvor spændingerne mellem kristne og muslimer har eksisteret i århundreder? Det ved Broder Nathan, som i dag er evangelisk præst i Egypten. Som seksårig oplevede Nathan, hvordan hans far blev myrdet af ukendte gerningsmænd. Faderen bliver et stort forbillede for Broder Nathan gennem hans liv og virke fremover. »At tale om kærlighed og tilgivelse fra en prædikestol er nemt; den virkelige udfordring er at føre tilgivelsen ud i praksis. Broder Nathan valgte at sætte Gud og hans ord før alt andet i sit liv, og Gud gik med ham gennem de største kriser i hans liv.« Wessam Youssef, Internationalt Kristent Center, Aarhus 200 sider, 199,95 kr.

THOMAS TEGLGAARD

John

Et år med Johannesevangeliet

MASS O UDS

B I B E L H ISTOR I E R

D O IT YOURSELF

M IRAKLE R

I BØR N E HØJDE

Giv julen et personligt præg

Portræt af migrantpræsten

App fortæller om Gud for børn

s. 16

s. 24

s. 28

Andagtsbogen »John« hedder sådan, fordi den fører dig igennem Johannesevangeliet – og dermed tæt på verdenshistoriens vendepunkt: Jesus Kristus. Forfatteren forener sine til tider vanvittige indfald med en dyb respekt for det bibelske budskab og en insisteren på at trænge ind i, hvad det betyder for os i dag. Resultatet er, at man som læser fastholdes og opbygges. Det er på én gang skarpt og skørt, fokuseret og flyvsk på sin helt egen Thomas Teglgaardske facon. 496 sider, 299,95 kr.

ARNT UHRE

I Kristus Til

s. 02 —

2016

24.12_2016_omslag_RT.indd 2

Fra

Lad dig berøre af de dramatiske kultegninger, se Kristi storhed og lad dig inspirere til aldrig at blive færdig med at granske Guds dybder. Billedkunstner Arnt Uhre har tegnet 56 kultegninger med bibelske motiver. Til hver tegning er der en tilhørende refleksion skrevet af forskellige skribenter. En flot kunstbog med stor dybde. 128 sider, 349,95 kr.

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks

lohse.dk 18/09/16 20.43 lohse.dk


ET BARN E R FØDT

TR O, HÅB

JU L E N ER E T

I BE TLE H E M

OG E TISK RÅD

H I M M E L SK HOTSPOT

Reflektioner over julens sange

Thomas Ploug er kristen i Det Etiske Råd

Betydningen af den første jul

s. 30

s. 36

s. 42

Steffanie King Pædagogstuderende

Navn Job

Navn Job

ssen

Bolette Staalegaard Rasmu Lærer

By

By

Nykøbing Falster Alder 26

Østerlars 32

Alder

HVORDAN HAR

K AL D HAM

DU MØDT J ES US?

K AR L – HAN D ØR

Voxpop

AL L IG E VE L ! Et navn giver identitet

s. 48

s. 52

© LogosMedia 9. udgave, 2016 ISSN 1903-458X ISBN 978-87-564-6343-0

Redaktion

Christoffer Fryd

Tine Szilas Amalie Puggaard Poulsen Astrid Reuss Mikkelsen Frits Iversen Stig Østermark Andreasen

Design

Udgiver

Christian Rahbek Olsen

LogosMedia / Forlagsgruppen Lohse Korskærvej 25, 7000 Fredericia, tlf. 7593 4455 Email: info@lohse.dk Netbutik: www.lohse.dk

Forsidefoto

Tryk

Øko-Tryk

24:12 udgives af Luthersk Mission og Indre Mission. 24:12 vil fortælle den gode historie – om mennesker, om livet, om troen og om Gud. De holdninger, der kommer til udtryk i interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis samstemmende med udgiverens holdninger.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 3

— s. 03

18/09/16 20.35


M EGET MER E END J UL EMANDEN Hvor går vi hen, når gavesækken er tom? JULEMANDEN JESUS -------------------------------Aktiv én dag om året X Aktiv hele året X ----------------------------------------Gaver til arti ---ge børn X Gaver til alle børn X --------------------------------------------Har brug for øn skesedler X Kender vores re elle behov X --------------------------------------------Gaverne skal må ske byttes X Gaverne holder evigt X --------------

anta Claus is coming to town lyder det i en julesang. I reklamer har f.eks. Coca Cola siden 1920’erne dygtigt formået at iscenesætte deres version ind i vores forbrugerkultur. Og julemanden er i vidt omfang blevet en hel industri med hovedrollen i december. Julemandens oprindelse

I dansk tradition kendes julemanden fra ca. 1913 som en person, der udklæder sig som julemand for at glæde børnene og uddeler gaver fra en sæk den 24. december. Han er en mild, ældre mand med kraftigt hvidt skæg og evigt smilende øjne, klædt i en stor rød kåbe kantet med skind, og han kommer med sin kane og rensdyr for at besøge alle artige børn. Oprindeligt stammer skikkelsen fra helgenen Sankt Nikolaus (omk. år 270-342). Han var biskop i det nuværende Tyrkiet og klædt i en rød bispekåbe. Han kom fra et velhavende hjem, og forældrenes velstand brugte han til velgørenhed. Helt fra han var spæd, er der mange beretninger om hans fromhed og utrolige gavmildhed til alle, som var i nød, specielt unge og børn.

som livets mening. Den kommercielle julemand er nok hyggelig, blød og rund. Han er ufarlig og forlanger ingenting af os – bortset fra artige børn. Den danske julemands budskab er i bund og grund ikke meget mere end sådan lidt humanistisk moral i sækken. Filosofien er dybest set, at man skal yde for at nyde, og det kan børn lige så godt lære fra begyndelsen. Netop her kommer julemandens budskab til kort. For hvad har han egentlig at sige os, når julestemningen er forduftet? Hvad har han i sækken, når livet går i stykker for os? Eller når der ikke er flere penge at købe gaver for? Eller når vi føler, at vi ikke er gode nok? Nutidens julemand og Jesus har hver sit at byde ind med. Hvor den enes budskab er sæsonbestemt med et ”ho ho ho”, har den anden et aktuelt frisættende budskab hele året. Jesus har ikke bare søde børn for øje, når der skal uddeles gaver. Du skal ikke først gøre dig fortjent til gratis at få hans gaver. Julens Jesus møder os lige dér i vores liv, hvor vi er. Lyt til det i juleevangeliet, i julesalmerne – og læs videre i dette julemagasin om, hvad Jesus har af betydning for dig i dag. Derfor: God læselyst!

Ikke kun gaver til søde børn

Sankt Nikolaus havde et andet fokus end sin egen godhed. Det var troen på Jesus Kristus, som var årsagen til hans gavmildhed. Han stod ikke som konkurrent til Jesus, men pegede på ham s. 04 —

Hans-Ole Bækgaard Valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke og formand for Indre Mission, hans-ole.baekgaard@indremission.dk

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 4

18/09/16 20.35


Foto — Charlotte Jacobsen

Julelysene koster en formue

Den gamle klejne Klejnen er en af vores allerældste julesmåkager.

Allerede i middelalderen bagte de den. Eller rettere sagt: De kogte den. For klejnen skal jo koges i fedt. Det er også grunden til, at det var muligt at lave denne småkage allerede i middelalderen – længe før komfuret blev opfundet.

Julebelysning på tage, i haver og indendørs sættes op tidligere og tidligere. Fra midt november til slut januar vil danskerne bruge op mod

60 MIO. KWH (kilowatt-timer) svarende til

120 MIO. KR. Alene juleaften bruger danskerne ekstra strøm for

10 MIO. KR. Kilde: danskenergi.dk og samvirke.dk

Kilde: visithjoerring.dk

J UL ETID ER STRIKKETID Julen er i høj grad en visuel højtid. Det kommer til udtryk i pynten, gaverne og maden. Men ikke kun det. Også i moden har julen et særligt aftryk. Og her er striktrøjen den helt store eksponent. Mønstre og motiver, der resten af året forekommer både kitchede og barnlige, finder i julen vej til maverne, ryggene

og ærmerne på trøjerne. Og det kan gå ret vildt for sig. Så uanset om man strikker selv eller må en tur i butikkerne for at få suppleret julegarderoben, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Både varmen og charmen er sikret, når man pynter sig selv til jul med sådan en strikket sag.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 5

— s. 05

18/09/16 20.35


EMMA GAD OM JU LEN Skrevet i 1918 Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man som oftest paa den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises, drikkes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flaske Likør kan virke beskedent, men aldrig uvelkomment. Spisevarer er at foretrække for Blomster, der sendes rundt efter en stor Maalestok. Naar De faar noget, De finder forfærdeligt, brug da hele Deres Aandsnærværelse for ikke at røbe det, selv med den mindste Trækning. Glem ikke, at Giveren synes om det. Giv ikke Deres Børn kostbare Julegaver. Barnefantasien har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af hvad den skulde, gør Børnene fordringsfulde og mindre elskværdige. Kilde: Takt og tone, 1918

13 1 kr.

Månedligt chokoladeforbrug i december

8 4 kr.

HVOR FOR E R JU L E N S OM E N DAG PÅ KONTOR ET?

Månedligt chokoladeforbrug resten af året

D U G ØR ALT AR B E JDE T OG EN T YK

Chokolade er lig med julegodter. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 kr. til 131 kr. i gennemsnit i december.

MAN D I JAKKESÆT FÅR AL Æ REN .

Kilde: Samvirke.dk

Amerikansk forfatter

Edna Ferber

Pas på den søde tand Måske skal du holde lidt igen med jule-karamellerne. Et besøg hos tandlægen er nemlig blevet næsten 25 % dyrere i løbet af de sidste 10 år. Kilde. Danmarks Statistik

s. 06 —

TAB L E TS U N DE R TRÆET? Halvdelen af alle danske hjem havde en tablet i 2015 – mod kun 9 % i 2011. Formodentlig vil tallet stige endnu mere i år. Kilde: Danmarks Statistik

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 6

18/09/16 20.35


Foto — Christian Rahbek Olsen

6 ting, du ikke vidste om sukat DE SMÅ G R ØN N E O G G U LE KLU MP E R I JUL E K AG E N DE LE R B E FOLKN I NG E N .

Enten elsker vi sukat, eller også hader vi den. Vidste du, at sukat strammer fra en citrusfrugt, og at sukat er ved at forsvinde fra bagerens brød, og at den er en uundværlig ingrediens i den italienske kage panettone?

1.

Sukat er syltet skal af citrusfrugten cedrat. Cedrat er en stor ægformet citrusfrugt, 15 til 25 cm lang og med en vægt på et par kilo. 60 procent af frugten er skal. Det er ofte den grønlige skal fra den umodne frugt, der bruges til sukat. Der findes også gul sukat fra moden cedrat.

2.

Den er en vigtig ingrediens i den berømte italienske julekage panettone. I Danmark kender vi den fra julekage, kringler og brunkager. Eller rettere sagt vi kendte den, for det er næsten lykkedes for sukathadere at mobbe sukaten helt ud af dansk bagværk.

3.

Sukat er en truet ingrediens. Bagermestre i hele landet er ophørt med at købe sukat til deres bagværk. Baggrunden er svigtende efterspørgsel fra sukatelskere parret med en voksende kundeskare, der direkte søger at undgå bagværk med sukat.

4. 5. 6.

Sukat indeholder sukker, men faktisk også C-vitamin fra citrusfrugten cedrat. Smagen er sød, parfumeret og let syrlig. Navnet sukat kommer af det latinske ord sucus, som på dansk betyder saft.

En forening mod sukat er stiftet. Foreningen har navnet Lisiboab. Bogstaverne står for Landsforeningen Imod Sukat I Brunkager Og Andet Bagværk. Kilde: Samvirke.dk

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 7

— s. 07

18/09/16 20.35


s. 8 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 8

18/09/16 20.35


R ENT VAND PÅ BUNDEN AF SAMF UNDET

Tekst og foto — Dina Burgdorf Jacobsen

Det virker håbløst. Men Nai Sam mangler ikke håb, selv om hun bor i et område, der ikke bliver regnet for noget af myndighederne. Hun oplever, at Gud giver hende tryghed og glæde trods et liv i fattigdom.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 9

— s. 09

18/09/16 20.35


eg sidder på bagsædet af en bil på vej ud ad en cambodjansk landevej. Bilen kører i slalom mellem et hav af moto’er (små knallerter) læsset med alt fra mennesker til høns, grise, trækul og sække af ris. I vejkanten går køer, hunde og børn – masser af børn i den karakteristiske skoleuniform med hvid skjorte og blå shorts eller nederdel. Jeg er på vej til Preykhmang – det betyder Fjendeskoven. Her havde De Røde Khmerer deres højborg tilbage i 1970’erne, og det er et af de steder, hvor de holdt stand i længst tid. I dag er Fjendeskoven et område, der er overladt til sig selv. Ingen lokale myndigheder ønsker at yde nogen form for støtte til dem, der bor i området. Jeg skal besøge Nai Sam, som har boet i Fjendeskoven de sidste fem år. Hun er en af dem, der har fået hjælp til blandt andet rent vand gennem organisationen Countryside Harvest Miss. 10 —

sion. Den ny-etablerede brønd er placeret på hendes grund, som derved er blevet et samlingspunkt for hele landsbyen. En skov uden træer

Jo tættere vi kommer på Fjendeskoven, des flere vogne med fældet træ passerer vi. På det tidspunkt, hvor området fik sit navn, var det dækket af skov. I dag er det meste af skoven fældet eller brændt af, og bambushytterne ligger spredt ud over det tørre område. Cambodja er det land i verden lige nu, hvor den oprindelige regnskov forsvinder hurtigst, og det bærer området i den grad præg af. Efter cirka en times kørsel fra den nærmeste større by drejer vi fra den asfalterede vej og ind på en støvet, rød jordvej. Landskabet har ændret karakter, og alt er dækket af et tykt lag rødt støv. Her er meget tørt. Det har ikke regnet i næsten seks

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 10

18/09/16 20.35


Countryside Harvest Mission Blev stiftet i 2010 og er en paraplyorganisation for tre cambodjanske kirkers hjælpe- og missionsarbejde i bl.a. Fjendeskoven. Luthersk Mission i Danmark støtter dette med penge og mandskab. Her er der primært sat ind med hjælp til rent vand og medicin. En brønd er gravet, og en gang om måneden holdes klinik, hvor de lokale kan få gratis lægehjælp og medicin. Derudover tager en ungdomsgruppe derud en gang om måneden, hvor de holder kristne børnemøder, mens forældrene får læse- og skriveundervisning.

måneder, og solen brager ned fra en skyfri, bleg himmel. Det er, som om solen skinner stærkere og mere blændende her! Hytterne begynder at dukke op langs vejen, og snart kan vi se vores pejlemærke: den lille, grønne kirkebygning af blik, der ligger ved siden af Nai Sams hytte.

Du har mulighed for at hjælpe de mennesker, der bor i Fjendeskoven. Giv en gave til Luthersk Mission på MobilePay/Swipp til 93 39 00 20, og mærk indbetalingen 'Fjendeskoven'.

En stærk, ydmyg og smuk kvinde

Nai er ikke at se nogle steder, da vi ankommer, men hendes mand kommer os glad i møde. – Hun er på vej hjem fra marken og skal lige have et bad, før hun kommer, forklarer han. Et bad foregår ved landsbyens pumpe med et stykke stof viklet omkring kroppen. Der er ikke det store privatliv over et bad her! Lidt efter sætter vi os sammen med Nai i skyggen under pælehuset. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 11

— s. 11

18/09/16 20.35


Det slår mig, at af en kvinde på 60 at være holder hun sig utrolig godt. Hendes lange sorte hår med enkelte grå strejf er sat op med et spænde, og hun har en grov herreskjorte på, hvor ærmerne er slidt flossede. De dybe furer i hendes hænder og fødder er farvet røde af jorden og vidner om hårdt arbejde hver dag gennem et helt liv. Herude bliver alt langsomt farvet af det uundgåelige røde støv og ender med et på mange måder trygt og genkendeligt udtryk. Hun smiler lidt genert, da jeg tager kameraet frem, og afslører en del manglende tænder. Men øjnene smiler, og hun er en stærk, ydmyg og smuk kvinde. Nai fortæller: – Mit navn er Nai Sam, og jeg er født i 1956 i en landsby i Siem Reap provinsen, som ligger i den nordvestlige del af Cambodja. Da jeg var cirka 19 år, kom Pol Pot til magten. Jeg var på det tidspunkt ikke gift og havde ingen børn. Pol Pots regime er noget, alle i Cambodja henviser til. Ingen er uberørte af den tid. Alle kender enten ofre eller bødler. Men jeg spørger ikke ind til det, da jeg ved, at det også er utrolig svært og smertefuldt at tale om.

Nai er tydeligt berørt og stille, da hun fortæller dette og blinker kraftigt for at holde tårerne tilbage. Cambodjanerne har ellers ikke følelserne hængende uden på tøjet. I deres kultur er det et udtryk for tab af kontrol, hvis man viser stærke følelser. Det er endnu en medvirkende årsag til, at der bliver talt så lidt om tiden under Pol Pot, som unægtelig fremprovokerer stærke følelser. – Sådan var det dengang. Mange børn døde. Hver familie oplevede det. Jeg er bare taknemmelig for de otte levende børn, jeg har tilbage. Da Lena, der er den næstældste, var 10 år, blev hun sammen med sin bedstemor sendt mange dagsrejser væk for at bo hos sin moster. Her kunne hun få mad og skolegang. Nais første mand døde af sygdom allerede som 45-årig og efterlod hende alene med ansvaret for de syv hjemmeboende børn. Den svære situation gjorde, at alle børnene måtte stoppe deres skolegang og i stedet hjælpe med at forsørge familien. Nai giftede sig senere igen for at få hjælp til at forsørge sin familie. Gud tog vreden og bekymringerne

Mand og to sønner døde

– Efter De røde Khmerers tid bosatte jeg mig i en landsby tæt på den thailandske grænse. Dér har jeg boet det meste af mit voksne liv. Jeg har født ti børn, hvoraf otte stadig lever, fortæller Nai. En søn døde, da han var 5 år gammel. Han og nogle jævnaldrende venner fandt en ueksploderet granat på en mark uden for landsbyen. På det tidspunkt var der stadig mange minefelter fra krigen. Børnene var nysgerrige og ville prøve at slå hul på den for at se, hvad der var indeni. – Min søn løb tilbage til vores hus og fandt en hammer. Nai kigger ned og fortsætter stille, mens datteren, Lena, lægger en arm om hendes skuldre: – Alle seks børn fra landsbyen døde, da granaten eksploderede. – Min anden søn døde som 2-årig af sygdom. Der var ingen læge og ingen medicin, ingen hjælp!

– Alting var hårdt og svært, og der var intet håb om, at fremtiden ville blive bedre. Jeg havde let til vrede dengang. Men Gud har givet mig et nyt håb. Jeg har lagt alle mine bekymringer og alt ansvaret over til ham, siger hun og beskriver, hvordan hendes hjerte har ændret sig: – Jeg er glad og tryg og hviler i Guds hånd. Selvom vi stadig ikke har meget, har vi nok til hver dag. Nai hørte om Gud gennem nogle cambodjanske evangelister, der på et tidspunkt kom kørende til landsbyen på en moto. – De kom to gange i løbet af en måned – og kom så aldrig igen. Men jeg var blevet omvendt og fik fat i en bibel og læste i den selv. Ingen i landsbyen forstod mig, og de bebrejdede mig for at have forrådt vores kultur og tradition. Alle tog afstand fra mig, og jeg var meget ensom. Men jeg holdt fast i Guds ord, og det trøstede og styrkede mig.

J EG HOL DT FAST I G U DS OR D, O G DE T TR ØSTE DE OG ST YR KE DE M IG

s. 12 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 12

18/09/16 20.35


2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 13

— s. 13

18/09/16 20.35


De røde Khmerer I 1975 blev Cambodja overtaget af en marxistisk oprørsgruppe ledet af Pol Pot. Mennesker blev drevet ud af byerne, millioner døde under tvangsarbejde, hugget ned med macheter og lagt i massegrave. Andre blev dræbt i torturcentre. I 1979 blev Cambodja befriet af deres vietnamesiske nabo. Landet var dog stadigvæk isoleret og modtog kun nødhjælp fra Vietnam – det internationale samfund greb ikke ind. De røde Khmerer ydede stadig aktiv modstand mod den siddende regering, og først i 1997 faldt bevægelsen fra hinanden i en intern magtkamp, hvor Pol Pot blev henrettet.

s. 14 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 14

18/09/16 20.35


L AOS

THAIL AN D

ASI E N

Fjendeskoven

Siem Peap

C AMBODIA

AUSTRALIE N

Phnom Penh VIETNAM

Strømmen kommer fra et bil-batteri

Da Nais ældste datter blev gift, slog hun og hendes mand sig ned i Fjendeskoven. På datterens opfordring flyttede Nai, hendes mand og de resterende børn også dertil i 2010. De kunne få et stykke land af datteren og svigersønnen, hvor de kunne dyrke jorden. Mange af de familier, der flytter til Fjendeskoven, har en trist historie i bagagen. De fleste bor der, fordi de ikke har andet valg. Den jord, de boede på før, kan være blevet inddraget af regeringen eller af udenlandske firmaer, og de er tvunget til at flytte for at overleve. De omkring 500 storfamilier, der bor der nu, er ikke registreret nogen steder, og ingen føler ansvar for dem. Området hører officielt under det, der svarer til “Skov- og Naturstyrelsen” i Danmark, og der er ingen el eller vand, skole eller sundhedstilbud. På nuværende tidspunkt bor to af Nais døtre med deres familier i Fjendeskoven. De bor i deres egne hytter hver især, men børnebørnene bor jævnligt hos Nai og hendes mand, når forældrene arbejder på fjerntliggende marker. – For fire år siden brændte vores hus, og vi var nødt til at bo under et halvtag af strå, uden vægge! Det var en meget svær tid for os, især i regntiden, hvor det var umuligt at holde de kraftige regnskyl ude. Vi måtte vente på, at vores børn fik samlet nok penge sammen til, at de kunne bygge et nyt hus af træ til os, fortæller Nai. Nai og hendes mand har et bil-batteri, der kan give strøm til mobiltelefonen og til et par el-pærer, når det bliver mørkt. Batteriet får de ladet op en gang om ugen. Det er den eneste måde at få strøm på i Fjendeskoven – men det er ikke alle, der har råd til at anskaffe sig et batteri. Alle måltider bliver lavet over bål. I regntiden kan det være svært at holde træ og trækul tørre, og så tager det lidt længere tid at få gang i bålet og få risen kogt. Halvtaget, de før boede under, fungerer nu som køkken, hvor høns og hunde lystigt løber rundt over det hele. Her er der bogstaveligt talt ikke langt

fra jord til bord. Hvis der skal købes ting som tøj og shampoo, foregår det i den nærmeste by, som ligger 10 km væk. Nai og hendes mand har for nylig fået en moto af Lena. Det er nu deres transportmiddel. Før kom de rundt på cykel. Brønden er blevet landsbyens samlingssted

I tørtiden, der varer fra oktober til maj, kan man risikere, at der ikke kommer en dråbe vand. Det gør det stort set umuligt at dyrke noget i denne periode, og derfor ser mange sig nødsaget til at fælde træ og sælge det for at kunne brødføde deres familier. Jorden giver ikke frivilligt noget fra sig. Familierne må leve af den ris, de har dyrket og høstet gennem regntiden. – Der skal kæmpes for hvert lille risgryn, og vand er altid en mangelvare, fortæller Nai, der nævner vandmanglen som en af de to største udfordringer ved at bo i Fjendeskoven. Den anden er manglen på hjælp, når de bliver syge. Det store behov for rent vand var også grunden til, at Countryside Harvest Mission som noget af det første gravede en brønd i Fjendeskoven. Brønden forsyner nu hele området med vand til husbehov. Da brønden ligger på Nai Sams grund, er Nai og hendes mands hus et naturligt samlingssted for landsbyen. – Jeg er glad for, at vores hjem er blevet samlingspunkt for arbejdet, for det giver mig mulighed for at tale med alle og vidne for dem om Jesus. Hvor jeg i min gamle landsby blev udstødt, er det helt anderledes her. Jeg er velkommen overalt, og alle er velkomne hos mig. – Mit største håb for fremtiden i Fjendeskoven er, at alle må komme til tro på Jesus!, fortæller Nai med glæde i stemmen. – Jeg drømmer ikke om velstand eller et nemmere liv, for selv når livet er svært, har jeg oplevet, hvordan Gud sørger for mig. Jeg oplever det som Guds velsignelse, at vi har mad at spise og vand at drikke hver dag. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 15

— s. 15

18/09/16 20.35


DE T L Å IKKE LIGE FR E M I KORTE NE , AT KORANSKOLE E LE VE N MA SSO UD F O U R O OZ ANDEH FRA IRAN SKU LLE B LIVE P RÆST I DANMAR K . M EN AF O G TIL SL ÅR LIVE T NO GLE UVE NTE DE SVING.

s. 16 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 16

18/09/16 20.35


Massouds mirakler Tekst — Anne Sofie Bjørn Foto — Christoffer Fryd

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 17

— s. 17

18/09/16 20.35


ran, en koranskole i Teheran, 1983 Især husker han det enorme skæg og den lange, mørke kappe. – Vær ikke bange for at dø som martyr for Allah. Det er dejligt at dø, hvis man melder sig til den hellige krig. For så vil Allah kysse sine tapre soldater på panden og tildele dem hver især syv jomfruer, fordi de har været lydige og fulgt hans vilje ved at gå tappert i døden for Ayatollah Khomeini, siger mullahen og kaprer med disse ord fra talerstolen de første frivillige børnesoldater til at spæne over minefelterne ved fronten. Som en gestus får de hver især tildelt en lille nøgle, der passer til himlens port og kan lukke dem ind til deres jomfruer. Fremstillet i plastik og produceret i Taiwan og Kina. Behzad, Massoud Fouroozandehs kammerat på koranskolen, æder budskabet råt. En måned senere vender han tilbage til Irans hovedstad, Teheran. Denne gang i en kiste og uden sit hoved, der er sprængt i stykker af en præcis irakisk raket. Måske er det dér, det sker. Det er under alle omstændigheder en medvirkende årsag til, at den 14-årige Massoud beslutter sig for at flygte. Fra sit land og sin barndom. En begravelsesforretning i Odense, 2016 Hygge må være det ord, der på skøn vis sammenfletter de indtryk, man bombaderes af i lokalet. På det brune træbord har værten stillet to kopper dampende varm kaffe og en åben æske med vaniljekranse, julens søde efterladenskaber. Faktisk får man indtryk af, at traktementet altid står klart, og det er måske heller ikke helt forkert. – Mit kontor er altid åbent for folk, der har brug for en snak om liv og tro, siger Massoud venligt, mens han viser mig til rette. Min vært er en højst usædvanlig mand med en højst usædvanlig historie, der begyndte mere eller mindre på en koranskole i Teheran. I dag sidder han med en kandidatuddannelse i teologi s. 18 —

fra Aarhus Universitet og et brændende hjerte for kristen mission i Danmark. – Et mirakel, lyder det korte svar, da jeg spørger ham, hvordan han endte der. Der skulle nu flere til, kunne jeg konstatere efter interviewet. Den splittede

At Massoud kom nogenlunde helstøbt gennem sin barndom er ifølge alverdens selvhjælpsbøger et af de åbenlyse mirakler. Da han var to år, blev forældrene skilt, og han kom til at leve sit liv med et ben i to asynkroniserede virkeligheder. – Hos min mor, der arbejdede som frisør i Teheran, sov jeg en overgang på avispapir i et fællesrum på 16 m2. Hos min far havde jeg adgang til 12 værelser og swimmingpool, da han efter

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 18

18/09/16 20.35


Den iranske revolution Ayatollah Sayyed Ruhollah Khomeini var en af shah-styrets hårde kritikere og blev i 1964 drevet i eksil. I 1979 vendte han tilbage til Iran og blev i henhold til landets nye islamiske forfatning den åndelige og politiske leder af landet. Den tidligere leder, shah Mohammad Reza Pahlavi, flygtede på grund af presset fra de shia-muslimske Khomeini-tilhængere, der anså shahens politik og modernisering af Iran som en leflen for Vesten.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 19

— s. 19

18/09/16 20.35


J EG VILLE G E R N E KU N N E G IVE F L E R E KVALIFICE R E DE SVAR OM DE N KR ISTN E TRO TIL AL L E DE M E N N ESKE R , DE R STILL E DE M IG SPØR GSMÅL

s. 20 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 20

18/09/16 20.35


nogle år blev en indflydelsesrig entreprenør i Karadje-området, siger Massoud. Begge forældre praktiserede islam, men på forskellig vis. Mens moderen var temmelig afslappet, blev faderen mere og mere fundamentalistisk. Højdepunktet var en pilgrimsrejse til Mekka i 1970’erne, der gav ham ærestitlen 'hadj', og med den, sine mange penge og sin indflydelsesrige forretning blev han en af hovedarkitekterne bag den iranske revolution i 1979. – Jeg husker tydeligt bjergene af kassettebånd med prædikener, som Khomeini indspillede i Paris, og som min far smuglede til Iran. Dér massekopierede han båndene og delte dem ud til befolkningen for at rekruttere folk til revolutionen, fortæller Massoud. – Jeg husker også alle de hemmelige møder, der blev holdt hjemme hos min far. Som hans ældste søn fik jeg lov til at bære te, vand og mad ind til møderne, og gennem gestik og ansigtsudtryk fornemmede jeg, at der var noget meget stort på vej. Fornemmelsen holdt stik. Den 16. januar 1979 flygtede Irans leder, shah Mohammad Reza Pahlavi, ud af landet, og den 1. februar sad Massoud klistret til fjernsynet for at få et glimt af faderen, der som en af revolutionens bagmænd skulle hente den nye iranske leder, Ayatollah Khomeini, i lufthavnen. – Jeg forstod ikke, hvad der skete politisk, men jeg forstod, at min far nu blev forfremmet til Khomeinis sikkerhedschef. Og jeg forstod, at mit liv nu var ganske anderledes, siger Massoud. Omkring et år senere brød krigen mellem Iran og Irak ud, og efter endnu nogle år på koranskolebænken i Teheran flygtede den 14-årige Massoud alene til Danmark for at undgå døden som tvungen børnesoldat i den iranske modstandskamp. Med benet i gips på grund af mødet med en vanvidsbillist nogle måneder forinden kæmpede han sig til fods over de kurdiske bjerge til Tyrkiet og derfra videre til Danmark. I bagagen havde han faderens raseri, moderens billigelse, sin muslimske tro og en stædig tro på en god og sikker fremtid i Nordeuropa. Nydanskeren

At flygte alene som 14-årig er en bedrift i sig selv. At etablere sig alene som 14-årig i en ny kultur er ren overlevelse. – I mine første danske skoleår var kammeraternes hoveder fyldt med piger, lækkert tøj og andre almindelige teenagebekymringer. Jeg var anderledes, og mine tanker kredsede om tøjvask, madlavning, økonomiske overvejelser, forvirring over en helt

anden kultur og spekulationer over min fortid i Iran. Jeg boede i flere år alene i en lejlighed i Odense og følte mig meget, meget voksen og ofte meget, meget forkert, fortæller Massoud. Efter nogle vanskelige begynderår i Barbieland, som han i slutningen af 1980’erne yndede at kalde Danmark med sine fine, små ”dukkehuse”, busserne, der kørte efter en snor, og de autoritetsforkastende unge, der smækkede benene op på bordene i skolestuerne, fandt han imidlertid sine egne ben. – Gennem min skoletid lærte jeg efterhånden, at frihed ikke betyder respektløshed, som det gjorde i præstestyrets Iran. Og jeg lærte, at jeg måtte tage sagen i egen hånd, hvis jeg ville fremad i livet, siger Massoud. Dét kom han. I midten af 1990’erne havde Massoud gennemført 9. og 10. klasse, gymnasiet og en uddannelse i International Marketing. Derudover ejede han to lagerhaller i Odense og brugte alle sine kræfter på sin nyetablerede engrosvirksomhed Pestico, der handlede med frugt og grønt fra Mellemøsten. Dog blev det hverken den succesfulde integration eller de mange indtjente penge, der vendte hans liv på hovedet. Det blev derimod et kærestebrev. Fra Gud. Odense, midten af 1990'erne ”Er det rigtigt, hvad jeg hører?” spørger Ibrahim i den skrattende telefonforbindelse mellem Iran og Danmark. ”Er du blevet kristen, Massoud?” ”Ja,” lyder det spagt i den anden ende. ”Så er du ikke længere min søn,” råber faderen. Og smækker på. Den omvendte

Massouds mor brød sig ikke om det iranske præstestyres regler, der tvang hende til at gå med slør mod hendes vilje og gang på gang spændte ben for hendes muligheder som selvstændig kvinde – måske med tryk på kvinde. Den berømte dråbe, der fik bægeret til at løbe over, blev et fængselsophold i form af en ”’tak-fordi-du-hjalp-min-søn-med-at-flygte-hilsen” fra faderen, og med Massouds hjælp lykkedes det også hende at rejse til Danmark og etablere sig. Massoud mødtes ofte med sin mor, men at hun havde efterladt sin tro på den muslimske Allah i Iran, opdagede den fremadstormende søn ikke, før moderen inviterede ham til et iransk middagsselskab; en fest, som hun kaldte det i invitationen. – Det viste sig at være en meget stille fest. Vi satte os til bordet, og en af gæsterne bad for maden. Efterhånden gik det op for 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 21

— s. 21

18/09/16 20.35


Den Første Golfkrig Krigen mellem Iran og Irak 1980-1988 er også kendt som Den Første Golfkrig. Krigen blev indledt af irakerne med Saddam Hussein i spidsen, men efterlod afslutningsvist grænserne uforandrede. Man antager, at omkring 1,5 millioner iranere blev dræbt under krigen.

mig, at det ikke var den muslimske Allah, som gruppen bad til, men derimod Jesus, som mine bordfæller endda kaldte for Guds søn. Jeg blev ærlig talt rasende på min mor. Tænk, at hun ville tillade sig at vende ryggen til hele min opdragelse, min tro, min barndom, fortæller Massoud. Af respekt for moderen blev Massoud alligevel ved med at komme til ”festerne”, og en dag fik han overrakt en bibel. – Først var jeg afvisende over for gaven, men hurtigt valgte jeg at se på den som en mulighed for at finde frem til alle svaghederne, altså løgnene, siger han. Systematisk begyndte Massoud at pløje Bibelen igennem fra A til Z, og en dag – midt i Lukasevangeliet – blev han ramt af noget, der mindede om Amors pil. – I lignelsen om den fortabte søn mødte jeg en Gud, der var helt anderledes end min Allah. Selvom sønnen i lignelsen havde været dybt urimelig og vendt ryggen til sin far, løb faderen imod ham med åbne arme, da sønnen fortrød sine handlinger. Efter den beretning oplevede jeg bibellæsningen som ét langt kærestebrev. Jeg havde mødt Gud, men jeg var endnu ikke helt overbevist, fortæller Massoud. Efter en rum tid med utallige bønner følte den endnu ikke afklarede Massoud, at han måtte træffe en beslutning. s. 22 —

– Jeg husker, at jeg var alene hjemme hos mig selv. Liggende på mine knæ sagde jeg: ”Ok, Jesus, hvis du virkelig er Guds søn; hvis du virkelig er den person, som Bibelen fortæller mig, du er, så vil jeg invitere dig ind i mit liv. Brug mig der, hvor du synes, jeg kan bruges.” – Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg sagde den sætning. Det, jeg husker meget tydeligt, er den afklaring, jeg følte, da jeg havde sagt sætningen. Lige dér oplevede jeg den sande fred, tror jeg. Og fra det øjeblik kunne jeg gå rundt på gader og stræder og smile til alle. Ligesom min mor, siger Massoud. På papiret lyder omvendelsen let, og det var den sådan set også. Prisen var til gengæld høj. – Telefonsamtalen med min far gjorde ondt. Hele mit liv havde jeg forsøgt at leve op til hans krav om at blive den bedste søn, og nu måtte jeg sande, at han vendte mig ryggen. Én ting var, at jeg var flygtet fra Iran mod hans vilje. Det var langt værre, at jeg havde skiftet religion. Min nye tro havde en pris, konstaterer Massoud. Begravelsesforretningen i Odense, 2016 At Massoud har sit kirkekontor i halvdelen af en odenseansk begravelsesforretning, er svært at se udefra.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 22

18/09/16 20.35


KRISTE N D OM M E N E R VE JE N TI L I NTEG RATION

– Adressen er ikke hemmelig, men jeg vil heller ikke ligefrem skilte med den, for der er mange muslimer, der ikke bryder sig om, at jeg er konverteret, siger Massoud nøgternt, mens han hiver den yderste trøje, en uldtrøje, op over hovedet og afslører sit andet halssmykke ud over korset: En sort overfaldsalarm. Siden Massoud blev præst, har han fået sin bil smadret og udbrændt tre gange, og for få år siden måtte han og familien – ”verdens smukkeste kvinde” og to teenagepiger – flytte til en hemmelig adresse i Odense. – Jeg vil ikke dyrke frygten, men det er da ubehageligt, siger han. Præsten

Massoud blev kristen, fordi Gud løb ham i møde. Omvendt blev den iranske konvertit efterhånden mere og mere videbegærlig over for den kristne Gud, og efter nogle år som virksomhedsejer besluttede han sig for at blive præst. – I løbet af 1990’erne voksede den iranske husmenighed hos min mor, som jeg nu også var en del af, til missionsbevægelsen ”Church of Love”. Vi ønskede at sprede Guds kærlighed til nydanskere, og jeg ville gerne kunne give flere kvalificerede svar om den kristne tro til alle de mennesker, der stillede mig spørgsmål, siger han. I 2010 blev Massoud færdiguddannet cand. theol. fra Aarhus Universitet, og et år senere kunne han afslutte pastoralseminariet. Størst var imidlertid glæden, da Church of Love den 15. september 2014 blev anerkendt som Danmarks første migrantvalgmenighed med Massoud som præst. I dag har Church of Love hovedbase i Sct. Hans Kirke i Odense. Derudover har kirken satellitmenigheder i København og Aarhus samt en række kontakter spredt ud over hele landet. Én gang om måneden samles alle medlemmerne til en fællesgudstjeneste, så de kan vise migranterne – og især konvertitterne – at den kristne tro er et fællesskab; ikke en enegang. – For os er mursten ikke vigtige. I Church of Love ser vi os selv som kaldede af Gud til at forkynde og til at være sammen. Kirken er en bevægelse af levende sten, og sådan skal vi også

leve, siger Massoud. Aftalen er, at artiklen ikke skal være politisk. Men Massoud kan alligevel ikke lade være med at kaste små politiske stikperler – ikke ”piller”, for de skal spredes, ikke opløses – jævnt ud over vores samtale. Altid ledsaget af ordene: ”Jeg ved godt, vi ikke skal blive politiske, men …” En enkelt perle får da også lov til at passere ned på papiret, da den er så grundlæggende for Massouds kristendomsforståelse, at en udeladelse vil være en fornærmelse mod et sandt portræt. – Jeg plejer at sige, at kristendommen er vejen til integration. Grundlæggende handler det kristne menneskesyn om tilgivelse og forståelse, hvilket også er fundamentet for det danske demokrati: Alle skal have en plads i samfundet, og alle har ret til at have en mening. Odense, juleaften 1998 ”Goddag Massoud,” lyder det i telefonforbindelsen fra Iran. ”Jeg vil bare ringe for at ønske dig en glædelig jul,” siger Ibrahim. ”Tak, far,” siger Massoud, der lige har fået den bedste julegave nogensinde. Faderen, den rettroende muslim fra præstestyrets Iran, har accepteret sønnens nye tro. Begravelsesforretningen, Odense 2016 Vi har siddet ved bordet i næsten to timer. Bundslatten i min kop er for længst blevet kold. Det er stemningen ikke. Jeg lægger an til det næstsidste spørgsmål: ”Hvad tænker du egentlig, meningen med livet er?” Et svært spørgsmål for de fleste, men Massoud smiler. Som om han har ventet på netop det spørgsmål: – Det er en misforståelse, at vi har fortjent at leve. Livet er en gave, der hver dag skal forvaltes til menneskers og Guds ære. Hvorfor spørge om mere, når pointen er mejslet fast. Inden jeg træder ud ad døren, får jeg imidlertid øje på en reol med Bibelen på adskillige sprog, et foto af præstens smukke familie og et stort kors i midten, der danner symmetri i opstillingen. – Ja, det er mit liv. Som du kan se, er jeg omgivet af store mirakler, konstaterer Massoud smilende og lukker mig belevent ud i en verden, hvor alt kan ske. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 23

— s. 23

18/09/16 20.35


BI BE LHISTOR IER I BØRNEHØJDE

s. 24 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 24

18/09/16 20.35


Børn har brug for at tale med en voksen om de svære ting i livet. Det er Bibelens historier oplagte til, mener Joan Nørremark. Hun står bag app'en ”Bibelen for Banditter”, der hjælper med at fortælle bibelhistorier for børn. Tekst — Anders Solgaard Foto — iStockPhoto

alebogen ligger på bordet i den interimistiske stue med iPad'en ved siden af. Udenfor er Joan Nørremark og hendes mand i gang med at bygge et nyt hus, men malebogen og iPad-app'en er håndgribelige beviser på, at bygningsarbejdet med Danmarks første interaktive børnebibel er klar efter fire år. – Vi har brugt lang, lang tid på det. Der manglede en børnebibel, der fortalte bibelhistorier på en måde, som børnene kunne forstå, og samtidig var loyal over for Bibelen og dens budskab, forklarer Joan Nørremark om baggrunden for projektet, mens hun hælder kaffen op. Alle børn skal kunne høre fra Bibelen

I den lille vestjyske flække Opsund lidt sydvest for Videbæk har Joan sammen med vennen Thomas Serup fra Luthersk Mission i Videbæk lavet "Bibelen for Banditter". Det har været et langt, sejt projekt, men Joan er ikke i tvivl om, hvorfor hun i de sidste fire år har brugt så stor en del af sin fritid på det. – Gud og Jesus betyder så meget for mig i mit liv. Jeg vil gerne,

at alle børn skal have mulighed for at høre fra Bibelen – om Gud som deres kærlige far. Det er drivkraften for projektet. Bibelen har plads i børneopdragelsen

Joan er ikke i tvivl om, at Bibelen har sin berettigelse i ethvert barns opdragelse. Det kan virke som en speciel holdning i et samfund, der bevæger sig mod sekularisering, og hvor den kristne tro virker til at få stadigt mindre plads. Men det ryster ikke Joans holdning. – Der er megen debat om religion i vores samfund i dag. Det skal vi ikke være forskrækkede over, men i stedet være imødekommende ved at fortælle, hvad kristendom og Bibelen går ud på. Vi skal selvfølgelig ikke stoppe det ned i halsen på børnene og indoktrinere dem, men hvis de, når de bliver ældre, skal kunne træffe et oplyst til- eller fravalg af troen, så er de nødt til at vide noget om kristendommen. ”Bibelen for Banditter” er sat i verden for at videreformidle Bibelens budskab, så børnene kender det. Hun oplever, at nogle forældre giver udtryk for at have svært ved at formidle Bibelens historier i børnehøjde. Det skal ikke 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 25

— s. 25

18/09/16 20.35


forhindre forældrene i at fortælle historier, mener hun. Det er Bibelen simpelthen for vigtig til. – ”Bibelen for Banditter” vil hjælpe med formidlingen, for der er så meget godt i Bibelen. Selvom du ikke nødvendigvis tror på det, der står, rummer Bibelens historier dilemmaer og problematikker, der er vigtige at inkludere i børneopdragelsen. Der er noget vigtigt i bibelhistorierne, som det giver mening, at børn har adgang til. Drop berøringsangsten

Bibelens historier rummer, ifølge Joan, mange af de problematikker og udfordringer, som børn støder på i deres hverdag, og derfor er det vigtigt at tale om de svære ting med børnene. – Fortællingerne behandler etiske emner som selvopofrelse, død, sorg, prøvelser og svigt. Det møder børnene også. De kan opleve at føle sig svigtet af deres ven i børnehaven eller møde uretfærdighed i deres liv. Derfor kan vi forældre lige så godt tale med dem om det i en tidlig alder. – Alt er ikke lyserødt i Bibelens historier, og derfor kan den hjælpe. Jeg har selv erfaret, at Bibelen åbner for gode snakke med mine børn om de svære ting. Vi må ikke have berøringsangst over for livet, døden og sorgen. Bibelhistorierne rummer alle elementer af livet, så lad os som voksne bruge dem til at åbne op for de svære emner og tale dybere om dem med børnene. Glade amatører

Joan er uddannet sygeplejerske med en kandidatgrad, når forfatterrollen er parkeret. Samarbejdspartneren Thomas er autolakerer, når han ikke illustrerer historierne. På grund af deres uddannelse eller mangel på samme, har de været nødt til at prøve sig frem i den uvante branche som forfattere og tegnere. – Vi opdaterer det hele ad hoc og tager det, som det kommer. Det er frivilligt arbejde, og hele projektet bærer præg af, at vi begge har vores familie og arbejde ved siden af. Selvom vi er glade amatører, så er det alligevel lykkedes. Vi har oplevet, at

Gud har været med os hele vejen. – Det er fantastisk, at det er blevet, som vi ville have det. Men det var godt, vi ikke vidste, hvor meget arbejde, der lå i det, før vi startede, griner Joan, inden hun forklarer, hvor pengene til indtaling, studier og udviklingen af en app kommer fra. Hele ”Bibelen for Banditter” er indtalt af skuespiller Lars Thiesgaard i et professionelt lydstudie. – Vi har fået pengene fra private, menigheder og organisationer, men vi har ikke tilknyttet app'en til en kristen organisation eller kirke. Vi er vores egen forening og vil fortælle bibelhistorierne gratis. Penge skal ikke afgøre, om du kan finde bibelhistorier og fortælle dem videre. Egne børn gav inspiration

Joans to børn på henholdsvis seks og syv år har været en stor del af inspirationen til projektet, der startede for år tilbage på en campingplads, hvor der var aktiviteter og foredrag for børn og voksne om kristendommen. Her manglede Joan en børnebibel, der kunne fortælle børnene om Gud og kristendom på en måde, de kunne forstå. – Jeg kunne ikke finde noget, der fortalte bibelhistorier i børnehøjde på en troværdig måde. Så jeg prøvede selv. Jeg skrev et par bibelhistorier, som jeg kunne teste på mine børn. De var glade for dem, og det var et par af mine venners børn også. Derfor fortsatte jeg, og nu står vi med en børnebibel-app med en lang række bibelhistorier. Bibelen indeholder med sine 1148 sider langt flere historier, end der er plads til i app’en, og Joan har derfor været nødt til at vælge, hvilke historier, ”Bibelen for Banditter” skal indeholde. – Jeg udvælger de historier, der er bærende i Bibelen, med inspiration fra andre børnebibler. Gennem alle Bibelens historier er ”Guds gode plan” en rød tråd. Vi har flere tekster og illustrationer klar, så vi løbende kan opdatere app’en med mere materiale. Derved kan vi skabe en bedre og mere omfattende børnebibel, der i børnehøjde fortæller den fulde historie om Gud og hans plan for os, forklarer hun, mens hun fremviser den

ALT E R I KKE LYSE R ØDT I B I B E L E NS H ISTOR IE R , OG DE R FOR K AN DE N H JÆL P E

s. 26 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 26

18/09/16 20.35


malebog, der er lavet som supplement til app’en. – Vi er bevidste om, at ikke alle børn kan sidde stille og lytte. Nogle har brug for at lave noget samtidig, og derfor har vi suppleret historierne med puslespil, vendespil og en malebog. Det giver flest mulige den bedste mulighed for at få noget ud af historierne. Børnene skal også høre om det svære

Joan er forfatter til alle historierne, og hun har en række ting, hun fokuserer på, når de til tider svære historier skal gøres forståelige for børn. – Der skal bruges en nutidig måde at fortælle på. Jeg vælger altid ord, som mine egne børn ville kunne forstå. Kommer der svære ord som ”tempel”, omformulerer jeg eller beskriver ordet, så de forstår det, ligesom jeg har skrevet det hele i talesprog, forklarer hun. Det er dog ikke alle historier, der er lige nemme at fortælle børn. – Bibelen rummer svære problemstillinger og dramatiske historier. Når du fortæller historien om Noas ark, er det jo en central del, at alle andre på jorden end Noa og hans familie dør. De drukner. Det kan være ret drabeligt at forklare børn. Der ville jeg så bruge et blidere ord som, at de ”forsvandt”. – Personligt synes jeg, at det har været historien om de ti brudepiger, der har været sværest at skrive. For der er nogle, der ikke kommer med i Himlen. Men bare fordi, det er svært, kan jeg jo ikke udelade den. Selvom det er hårdt, skal det alligevel fortælles – også til børnene. Gud er, som han er, og jeg skal ikke

lave om på ham, når jeg fortæller børn om ham, forklarer Joan. Omskrivninger gør historierne børnevenlige

– Jeg omskriver og digter videre på historier og illustrationer for at få dem gjort børnevenlige. For eksempel har vi portrætteret Farao med et par kanin-hjemmesko, mens vi beskriver, at han bliver ”knotten”, da Moses kommer til ham. Jeg bruger humor, og jeg tillægger personerne i Bibelen nogle følelser, der ikke er omtalt, for at give børnene et indblik i situationen. Det kan gøre meget for børns forståelse. – De små ændringer og tilføjelser er jo min egen opfattelse, og dem skal jeg være varsom med. Det er vigtigt, at jeg ikke går imod Bibelens ord. Derfor har jeg haft to korrekturlæsere på, der både har læst korrektur på indholdet og grammatikken. De har hjulpet mig med min tekst, så jeg ikke går på kompromis med budskabet og er loyal over for grundteksten, når jeg genfortæller. ”Bibelen for Banditter” sigter naturligvis på at nå børnene, men det er ikke kun i børneværelset, den har vundet indpas. Joan har hørt fra både børneklubber og skoler, at de er glade for app’en og bruger den flittigt. – Der er taknemmelige lærere, der kontakter mig for at sige tak og fortælle, at de har taget den med ind i skolens kristendomsundervisning. En af dem begrundede det med, at han nogle gange kom til kort i forberedelsen. Der var han glad for at kunne bruge et godt, færdigt materiale fra ”Bibelen for Banditter”. Det glæder mig at høre det, for det er netop det, vi gerne vil – få Bibelens ord ud til så mange som muligt. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 27

— s. 27

18/09/16 20.35


Foto — Christian Rahbek Olsen

DIY* Gør julen hyggelig og personlig med dine egne kreationer: Upcycling af valnøddeskaller og flotte islygter til den kolde tid. *Do it yourself

s. 28 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 28

18/09/16 20.35


Foto — Amalie Puggaard Poulsen

1. NATU R E NS EGE N J ULE PYNT

2 . LYS I MØR KE T

Hvis du alligevel spiser valnødder til jul, så gem skallerne og prøv dette enkle DIY-projekt.

En håndfuld balloner er det eneste, du skal bruge for at lave de flotteste islygter til haven.

Materialer

Vejledning

Store valnødder, spraymaling i valgfri farve, avis, superlim, små øskner, lædersnor og saks

Fyld en ballon med koldt vand indtil den har den ønskede størrelse. Pust en smule luft i ballonen før du binder knude – det gør at islygten får en flot, lige kant. Sæt ballonen ud i frostvejr med tutten opad. Placer den eventuelt i en skål eller dyb tallerken. Så får islygten en flot form og vælter ikke så nemt. Lad ballonen stå i frostvejret indtil den yderste skal er frosset, men der stadig er vand i midten. Det tager cirka et døgn. Du kan også sætte ballonen i fryseren. Det går stærkere, men er sværere at styre. Prik hul på ballonen. Lav forsigtigt hul i isen i den ende, du vil have opad – brug eventuelt en syl eller hammer – og hæld vandet ud. Sæt et fyrfadslys eller lille bloklys ned i islygten.

Vejledning

Knæk valnødderne forsigtigt, så de deles i to pæne halvdele. Spraymal alle valnøddeskallerne på en avis et sted, hvor der er god udluftning. Lad skallerne tørre efter anvisning på spraymalingen. Lim skallerne sammen til hele valnødder igen med superlim. (De skaller der passer sammen). Lad limen tørre. Skru med hånden en øsken i toppen af valnøddeskallen. Det kan evt. blive nødvendigt med en lille klat lim, for at sikre, at den sidder ordentligt fast. Klip lædersnøren, eller anden snor eller bånd, i den ønskede længde. Før snoren gennem øskenen og bind enderne sammen. Nu er den fine julevalnøddepynt klar til at blive hængt op.

Det er ekstra flot, hvis du laver en hel samling af islygter. Brug forskellige slags balloner eller varier størrelsen ved at fylde dem op med forskellige mængder vand. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 29

— s. 29

18/09/16 20.35


ET BAR N ER FØDT I B ETL EHEM

Sange kan noget, som kan være svært at definere. De forskellige klange og harmonier kan sammen med et poetisk sprog åbne op for nye dybder og erkendelser. Der åbnes en dør til det uforklarlige. Tekst — Simon Hauge Lindbjerg

Vi skal på skattejagt i julens salmer og forsøge at lade ordene lyde endnu en gang eller måske for første gang. Høre, hvad de siger om det lille barn, og mærke efter, om der er noget, der vækker genklang i os og vores liv.

s. 30 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 30

18/09/16 20.35


24 : 12

25:1 2

Et barn er født i Betlehem

Julen har bragt velsignet bud

Så blev det juleaften. Vejen hertil har helt sikkert været vidt forskellig for os alle. December har det med at indeholde nogle af de helt store følelser, i begge ender af skalaen. Én af de ting, som hvert år giver mig lyst til både at grine og græde, er lyden af en masse børn, der skråler med på et af de (alt for) mange ”Halleluja’er”, der afslutter hvert vers i ”dagens” julesalme. Ordet halleluja er hebraisk og betyder: ”Lad os prise Gud.”

Hvorfor giver det overhovedet mening at prise Gud for et lille uforstående menneskebarn, der blev født i en lille by i Israel for meget lang tid siden? Det lyder ikke umiddelbart som en beretning, der vil få folk, og særligt børn, til at synge ”Halleluja” af deres lungers fulde kraft her 2000 år senere. Alligevel er det netop det, der sker år efter år. Det kan uden tvivl virke modstridende og måske direkte tåbeligt for nogen. Alt dette ståhej giver kun mening, hvis Grundtvig har ret, når han senere i salmen kalder dette lille barn for Himlens kongesøn. Kun hvis Jesus-barnet er noget helt andet og langt større end nogen anden, der har været en del af denne menneskelig verden tidligere, giver det mening. Men hvis det er rigtigt, at dette barn er noget andet, noget særligt, ja Gud selv. Så er der al mulig grund til at synge Halleluja ikke bare én gang, men utallige gange, som respons på dette mysterium. ”Julens stjerne lyser, når jeg ser, det barn i krybben er så meget mer.”

Juledag er på mange måder dagen derpå. For mange børn

er forventningens glæde nu forhåbentlig blevet indfriet, og mange af os med lidt flere år på cv’et kan have brug for lige at puste lidt ud efter nogle småhektiske dage op til den store højtid. Her midt i denne ro , og måske tomhed, kan vi have brug for at blive mindet om, at det budskab, julen kredser om, rækker videre ud til de dage, der ligger foran. Hvis det lille barn i krybben virkelig er så meget mere, end vi umiddelbart forstår, giver det mening at lade dette budskab få plads også dagen derpå. Julens budskab er et velsignet budskab. Det er ikke bare en

smuk fortælling, der minder os om, at selv i de små ting er der glæde at finde. Julens budskab rummer en velsignelse. I beretningen om det lille barn i krybben møder vi Gud, der rækker ud til mennesket og ønsker at give os sin store velsignelse og nåde. På en forunderlig måde får vi i det lille barn i krybben lov

til at se Guds eget ansigt. I kirken afsluttes de fleste gudstjenester med velsignelse, hvor der siges: ”Herren velsigne og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!” I julen hører vi, hvordan denne velsignelse med barmhjertighed og fred rækkes til os i et lille barn, der kommer til jorden for at frelse os. Lad det vække undren og eftertænksomhed, dagen derpå.

SALME TE KSTE R Har du brug for at få opfrisket de nævnte salmer? Så klik ind på dendanskesalmebogonline.dk, hvor du både kan læse teksten og høre melodien.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 31

— s. 31

18/09/16 20.35


26 : 12

27:1 2

Det kimer nu til julefest

Glade jul, dejlige jul

I min barndom var anden juledag ensbetydende med en kæmpe julefest hos min mormor og morfar på deres gård i Sønderjylland. Her samledes hele familien, og det var ikke så få, til en festlig dag med dejlig mad, fællesskab og sang ved juletræet. Jo, julen var i min barndom så sandelig ensbetydende med fest.

Det er næsten provokerende så insisterende og vedholdende positivt julens budskab udtrykkes i ”dagens” salme. Julen er både glad, dejlig, frydefyld, fredfyldt osv. Det er næsten ikke til at være i for alle os, der har oplevet, at livet og måske særligt julen kan rumme så meget mere end bare glæde og fryd.

Det giver også rigtig god mening. Hvis barnet i krybben

Tabet, savnet og sorgen bliver ligesom presset i baggrun-

virkelig var noget særligt. Hvis det barn kommer og rækker os Guds velsignelse, så indbyder det os til at feste over det fantastiske, der er sket. Noget af det, jeg kan huske fra de mange julefester, er den helt fysiske og konkrete oplevelse af, hvad lyset kan gøre midt i en mørk og kold tid.

den, og det kan opleves som et mindre overgreb at kæmpe sig igennem julen med al den glæde og fryd. For virkeligheden er, at livet er så meget mere end det. Livet er fyldt af modgang og sorg, og nogle gange fylder disse elementer så meget, at der ikke er noget inde i en, der har lyst til at stemme i koret om den glade og dejlige jul.

Når vi sad der samlet om juletræet og tændte lysene, fik jeg

mulighed for at opleve, hvordan lyset altid vinder over mørket. På denne måde kan julens festligheder minde os om, at julens budskab netop handler om, at lyset kom til jorden. Lyset kom i skikkelse af et lille barn, og det lyste op i en verden, hvor mørket er til stede og oftest overvælder os. Så når vi samles og fester med hinanden, hvad enten vi er mange eller få, er det med god grund. Julens budskab bringer virkelig fest og glæde ind i vores liv. Men festen, fællesskabet og lyset må også minde os om, at kilden til denne glæde ikke skal findes i os selv, men i ham, der selv er lyset.

Julens budskab er ikke kun for de glade. Julens budskab er ikke kun for de frydefulde. Nej, tværtimod. Julens budskab er netop til alle os, der har oplevet noget, der gik i stykker. Noget, der aldrig blev til det, vi drømte om. Vores nederlag og kampe kan rummes i julen. Ja, ikke nok med det, de har brug for julens budskab. Vi har brug for at høre, at alt ikke er sagt, når modgang og

tab overskygger vores liv. Fordi dette lille barn kom til verden, får ondskaben ikke det sidste ord. Det gør den måske i denne verden, men den glæde, som julen giver os, rækker ind på den anden side af døden. Den giver håb om, at vi kan se frem mod en evighed sammen med Gud, som det var meningen helt fra begyndelsen.

FOR DI DE TTE L I L L E BAR N KOM TI L VE R DE N , FÅR ONDSK AB E N I KKE DE T SI DSTE OR D

s. 32 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 32

18/09/16 20.35


28 :12

29 :1 2

Den yndigste rose er funden

Mit hjerte altid vanker

Rosen har gennem mange århundrede været et stærkt sym-

Jeg havde sunget denne salme rigtig mange gange, inden jeg

bol, der er blevet brugt i utallige sammenhænge til at udtrykke flere af livets store følelser som kærlighed, skønhed og fuldkommenhed. I salmen bruger Brorson dette kendte symbol til at tale om Jesus. Han er ikke bare en tilfældig rose, nej han er den yndigste rose.

fandt ud af, hvad ordet ”vanker” egentlig betyder, og pludselig fik salmen en helt ny og større betydning for mig.

Selvom spædbørn kan være utrolig søde og dejlige, har der

formentlig ikke været megen yndighed og fuldkommenhed over det barn, der kom til verden i Betlehem julenat. Den yndighed, som her kommer til udtryk, er altså ikke en overfladisk skønhed. Det er en yndighed, som vi først opdager, når vi ser, at det, der sker i julen, er begyndelsen på den plan, der endelig forløses i påsken, hvor Jesus dør og opstår. Da Jesus hænger på korset, møder vi igen rosen, denne

gang i form af en tornekrone, som sættes på hans hoved for at håne ham. Stillet over for denne mand med en tornekrone på hovedet virker det naturligt at forkaste ham som en taber, et udskud. Men måske er der en anden mulighed. Vi kan i tro forsøge at gribe, at en person, der er uskyldig, men som alligevel er villig til at gå så langt for at redde dig og mig, er værd at standse op for. Måske værd at bygge sit liv på? I det øjeblik hvor det sker, bliver Bibelens beretning om Jesus

ikke en fortælling om en ligegyldig markblomst, der vokser op for til sidst at trædes ned og dø. Nej, da begynder det at blive en beretning om den yndigste rose, som jeg ikke for nogen pris vil miste.

At mit hjerte vanker, betyder, at det vandrer i noget eller flak-

ker om noget. Der er altså noget, som mit hjerte kredser om og lader sig fylde af. Men hvad er det så, mit hjerte altid vanker i? For Brorson, der har skrevet salmen, bliver svaret Jesu føderum. Der er noget stærkt og overraskende i denne konstatering. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, der er mange andre steder, mit hjerte også vanker i disse juledage. Julens budskab kan have en tendens til at blive en ligegyldig og perifer del af alt det, der sker i de her dage. Hvis julen i sin helhed er en fantastisk buffet med alskens lækre retter, bliver selve budskabet om barnet i krybben ofte til den lidt ligegyldige billige leverpostej, som ingen rigtig gider at bruge tid på, når nu der er fest. Hvor vandrer mit hjerte? Hvor søger jeg min trøst, hvile og fred? Der er rigtig mange steder, som tilbyder os alle disse ting. Der er utallige produkter og sammenhænge, der lover, at de kan imødekomme min længsel. Denne jul får vi endnu engang muligheden for at stoppe op og sikre os, at vi ikke bliver for hurtig færdige med Jesu føderum. I stedet inviteres vi til at lade vores hjerte blive ved barnet og vandre i det budskab, som lyder der.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 33

— s. 33

18/09/16 20.35


3 0 : 12

3 1:1 2

Venner! Sagde Guds engel blidt.

Kom, alle kristne

Gud er en mærkelig størrelse, der let kan blive pakket ind i

nogle store teologiske systemer med en masse svære ord og begreber, som kan være udfordrende at gribe. Det kan være med til at skabe en stor distance imellem Gud og mig som menneske. Der er noget befriende og tankevækkende i denne tolkning af englenes budskab til hyrderne. Venner! Så utrolig nærværende og direkte. Her er det ikke den systematiske og uforudsigelig guddom, der møder mennesket, men derimod en budbringer, der blidt siger: Venner! Lad os prøve at stoppe op for dette møde, denne invitation.

Hvordan har det været for hyrderne at møde denne indbydelse fra en engel? Det har uden tvivl været overvældende, ja nærmest skrækindjagende at se og høre den store engleskare, der viste sig for dem på marken ved Betlehem. De kan umuligt have oplevet noget tidligere i deres liv, der kunne sammenlignes med dette. Lyset. Sangen. Herligheden. Alt sammen overvældende og så anderledes fra alt, de var i sig selv. På trods af denne utrolige forskel blev de mødt af et: ”Frygt ikke”. Når Gud den almægtige sender sine engle som budbringere til mennesket, mødes mennesket ikke først og fremmest med dom og påtaler. Nej, mennesket mødes med omsorg og kærlighed. Venner! Det er Gud, der som skaberen henvender sig til sine elskede skabninger i håbet om, at de vil høre og tage imod det fantastiske budskab, som de nu skal høre. Det er af kærlighed, han nu sender sin søn til jorden, og det er denne kærlighed, som også udtrykkes så klart i invitation til hyrderne på marken og til os i dag.

s. 34 —

Der er noget spændende i at høre invitationen: ”Kom”. Den møder os typisk, når der er en, der vil vise os noget, som vi har brug for at flytte os for at se eller opleve. Min søn bruger ofte denne korte invitation, når han bliver træt af at høre mig tale med andre end ham. ”Kom, far!” lyder det bestemt, men også kærligt. Kom, og vær sammen med mig og se på det, der interesserer mig lige nu. I dag inviteres vi, og alle kristne, til at komme. Vi inviteres til

at komme til Betlehem. Ikke sådan forstået, at vi skal bestille de næste flybilletter til Israel, men vi inviteres til endnu engang at søge Jesus, ham det hele drejer sig om. Det kan virke som en noget forsinket invitation. Julen er allerede mange dage bag os, og for mange har hverdagen med job og rutiner allerede meldt sig på banen igen. Skal vi virkelig vende tilbage til barnet i krybben? Ja, det skal vi. Vi skal tage til Betlehem med det formål at tilbede det barn, som er kommet til verden. Vi skal tilbede ham, for den han er. Det er udfordrende og opmuntrende, at invitationen lyder til

alle kristne. Den lyder til alle, der tror, at Jesus er Guds søn og kommer til ham. Invitationen er ikke kun til de personer, der ligner mig i udseende og tankesæt. Invitationen lyder til alle kristne i Danmark, ja i hele verden. Det er en invitation til at samles der ved barnet i krybben og forenes i en tilbedelse af ham, som vi alle er så dybt afhængige af. Denne tilbedelse stoppede ikke, da hyrderne forlod barnet julenat. Tilbedelsen af dette lille barn er fortsat op igennem historien, og vi får lov til og mulighed for at deltage i dette evige kor af personer, der i forundring må samles om barnet og tilbede ham, sammen med alle kristne.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 34

18/09/16 20.35


1: 1

2:1

Her kommer, Jesus, dine små

Dejlig er den himmel blå

Børn er en fantastisk og forunderlig størrelse. Der er få

Julen nærmer sig en afslutning, og inden længe venter hel-

personer, der kan være så charmerende og uskyldige som et lille barn. Samtidig er børn en størrelse, der kan drive de fleste mennesker, og måske særligt deres forældre, til vanvid. I dagens salme omtales vi som Jesu små. Som hans børn. Det rummer både en utrolig tryghed, men også en stor udfordring.

ligtrekonger. Dagen, hvor vi hører om de vise mænd, der kommer til det lille barn for at tilbede den nye konge. Det er i sig selv en bemærkelsesværdig historie, men for mange af os er det måske i højere grad det definitive tegn på, at julen er forbi for denne gang. Nu går der et år, inden vi igen skal høre om det lille barn i krybben. Helligtrekonger kan ses som julens afslutning. Men det kan også ses som begyndelsen på det kommende år, der ligger og venter på os.

Julens budskab er, at Gud kom os mennesker så nær, at han blev en af os for at redde os. Derfor kan vi i evangelierne læse, hvordan Jesus senere omtaler Gud som sin far og disciplenes far. Det er virkelig ubegribeligt. Jesus siger, at vi helt normale og dødelig mennesker må kalde den evige og skabende Gud for vores far, hvis vi tror på hans søn, Jesus. Denne tanke er ikke uden videre til at forene sig med som voksen i dagens Danmark. Barnet er på mange måder uforstandigt og ikke mindst umyndigt. Barnet har sjældent noget selv at komme med, men alt, hvad det er og har, skyldes dets forældre. Det virker ikke umiddelbart tiltalende at blive sammenlignet med et barn. Lige så svært det kan være at acceptere denne sammenlig-

ning, lige så stor befrielse er der i dette budskab. Vi skal ikke præstere noget i mødet med Gud. Vi skal ikke være noget i os selv, inden vi kommer til ham. Vi får lov til at løbe ham i møde som små børn og høre de fantastiske ord: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.”

Der er noget stærkt i billedet med den blå himmel. Der er noget smukt og betagende i himlen. Dens storhed er ufattelig og svær at begribe. På én gang er himlen noget af det mest fjerne og abstrakte, vi har, og samtidig er den nær ved os hver eneste dag. Den er altid lige over os som det på en gang fremmede og velkendte. Fortællingen fra helligtrekonger viser os, at stjernen på him-

melen ledte de vise mænd til barnet i krybben. Vi har også fået givet stjerner på vores himmel, som vi kan navigere efter i de dage, der ligger og venter på os. Ligesom barnet nu på en særlig måde har haft mulighed for at lyse for os i juledagene, får vi lov at slutte julen af med at høre, at vi har fået et ord, som kan lyse for os igennem alle vores dage. Det er Guds eget ord. Bibelen. Det fascinerende og tankevækkende er, at lige netop det ord altid vil lede os til barnet i krybben, manden på korset og den opstandne Jesus.

G UD KOM OS M E N N ESKE R SÅ NÆR , AT HAN B LE V E N AF OS FOR AT R E DDE OS

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 35

— s. 35

18/09/16 20.35


Tro, håb og Etisk Råd Tekst — Merete Riis Jensen Foto — Fotonova

DE F L ESTE DANSKE R E HAR NOK HØRT OM DE T E TISKE RÅD. ME N HVAD L AVE R RÅDE T EGE NTLIG? O G E R DE T OVER HOVE DE T NØDVE NDIGT AT RÅD G IVE FOLK OM E TISKE SP ØR GSMÅL? 24 : 1 2 HAR MØDT THOMAS P LO U G, DE R E R ME DLE M AF DE T E TISKE RÅD.

s. 36 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 36

18/09/16 20.35


2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 37

— s. 37

18/09/16 20.35


t lille flertal i Det Etiske Råd siger nej til … Nyhedsoplæseren på 22-Nyhederne kigger ind i kameraet og fortsætter sin sætning. Han fortæller, at Det Etiske Råd har været samlet og har lavet en udtalelse. Det er nok sådan, de fleste danskere kender Det Etiske Råd. Med jævne mellemrum kommer der nemlig udtalelser fra rådet, som bliver bragt i de større danske medier. Men hvordan fungerer Det Etiske Råd egentlig? Det vil Thomas Ploug gerne svare på. Han er 42 år, professor i anvendt etik og har været medlem af Det Etiske Råd de sidste fem år. Og så er han i øvrigt kristen. – Vi er 17 medlemmer af Etisk Råd, og vi mødes en gang om måneden en hel dag, hvor vi diskuterer etiske spørgsmål, som vi er blevet bedt om at forholde os til. Det kan for eksempel være et lovforslag. Andre gange kommer vi på eget initiativ med en udtalelse omkring et etisk emne, som er oppe i tiden, fortæller han. Men det er langt fra alle etiske emner, som Det Etiske Råd beskæftiger sig med. De drøfter kun spørgsmål, der relaterer sig til bio- og genteknik og til sundhedsvæsenet. – Så vi har sådan set et relativt snævert mandat. Nogle gange bliver vi spurgt, hvorfor rådet ikke udtaler sig om dette og hint, og det gør vi ikke, fordi det falder uden for vores mandat. Vi har også nok at lave med at udtale os om det, der falder inden for vores mandat, for der er virkelig mange etiske spørgsmål inden for de emner, siger Thomas Ploug. Skal vi optimere mennesker?

Et af de emner, som de for nylig har diskuteret i rådet, er retten til fosterreduktion, når kvinder bliver gravide med mere end ét barn. – Hvorfor er det, eller hvorfor er det ikke, at retten til abort giver ret til fosterreduktion ved flerfoldsgraviditeter? Vi har også debats. 38 —

teret tvang i psykiatrien og samtykke inden for sundhedsvæsenet. Der er virkelig mange interessante emner og vinkler at diskutere i de temaer, som vi beskæftiger os med, siger Thomas Ploug. Og han oplever, at der kommer flere og flere spørgsmål, som kræver overvejelser, fordi der hele tiden bliver udviklet nye teknologier. – Det er for eksempel fantastisk, at man nu er blevet rigtig god til at genmodificere mennesker. Man har udviklet teknologier, hvor man kan gøre det meget præcist. Det er en fantastisk mulighed. Det betyder, at man i det allertidligste fosterstadie, lige når befrugtningen er sket, potentielt set kan begynde at redigere i fosterets arveanlæg. Og i bedste fald vil man fremover kunne fjerne alvorlige arvelige sygdomme simpelthen ved at klippe og klistre i arveanlægget. Og gør man det i så tidligt et stadie, er man sikker på, at alle de celler, der sidenhen udvikler sig, er raske celler. Den teknologi er jo enormt lovende, og den er blevet udviklet på rekordtid inden for de sidste par år. Men de nye muligheder rejser samtidig en lang række etiske spørgsmål, fordi al ny teknologi både kan bruges godt og dårligt. – For det første må man sige, at det er en teknologi, hvor der er rigtig gode ting, men der er også visse risici ved det stadig. For man skal ligesom tage en sekvens ud af arveanlæggene og sætte en normal sekvens ind. Den her normale sekvens får man måske ikke altid sat lige præcis der, hvor den skal sidde, og så risikerer man faktisk at få sygdomme, fordi den sidder forkert. Så der er nogle risici ved det. – Samtidig er der nogle klare etiske overvejelser. Vi kan fjerne sygdomme. Men er det alle sygdomme, vi skal fjerne? Er der nogle typer af sygdomme, hvor vi i virkeligheden begynder at bevæge os væk fra at behandle sygdomme til mere at optimere på mennesket? spørger Thomas Ploug. – For så er spørgsmålet, hvad der så sker, når vi måske finder ud af, at nogle arveanlæg er disponerende for at have et stort søvnbehov? Skal vi så ændre lidt på det og optimere det, så vi

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 38

18/09/16 20.35


Det Etiske Råd Rådet behandler etiske spørgsmål, der relaterer sig til bio- og genteknik og til sundhedsvæsenet. Rådets opgave er at rådgive politikere og offentlige myndigheder – og at skabe debat i befolkningen, bl.a. ved at udtale sig til medierne, holde foredrag m.v. Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, som udpeges for en 3-årig periode. Medlemmerne er en blanding af fag- og lægpersoner. De 11 af medlemmerne udvælges af et udvalg i Folketinget, og de resterende seks udvælges af ministre. Der er ligelig kønsfordeling og spredt aldersfordeling i rådet.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 39

— s. 39

18/09/16 20.35


TR OE N B E T YDE R PÅ SAM M E TI D BÅDE NOG E T OG I NG E NTI NG I M IT AR B E JDE I E TISK RÅD.

har brug for mindre søvn, så vi kan arbejde længere uden at blive trætte? Eller hvad hvis vi kan gøre folk lidt gladere i hverdagen? Så de nye teknologier rejser en hel masse etiske spørgsmål, understreger han.

at fortsætte med at stille spørgsmål, og for mig er det i hvert fald et svar på de spørgsmål, at der er en Gud, som står bag det hele, og som giver mening til universet. Mening og nåde

Slip nysgerrigheden løs

Thomas Ploug betegner sig selv som kristen, og han ser intet modsætningsforhold mellem sin tro og sit job som professor på universitetet. – Jeg opfatter det, som om min interesse for videnskab kommer samme sted fra som min interesse for tro, nemlig fra min nysgerrighed, min undren og min spørgen. Hvorfor gør vi sådan her? Hvorfor handler mennesket sådan? Er det hensigtsmæssigt, eller rejser det nogle problemer? Man undersøger hvorfor. Den nysgerrighed mener jeg, at man både kan og skal slippe løs på alle livets områder, siger han. – Jeg synes, at det er en mærkelig, vilkårlig grænse at sige, at det vil vi kun gøre, hvor vi ved, at vi kan samle nogle meget præcise data, der kan besvare spørgsmålet. Nej, selvfølgelig stiller vi de spørgsmål! Hvad var der, før det hele startede? Var der noget? Hvorfor er jeg her? Hvad er det fundamentalt set, der giver mening i tilværelsen? Man er nysgerrig og undrende og spørgende. Man er et helt menneske. Og hvis man er det, så vil man for mig at se også stille spørgsmål, som handler om, om der er en Gud eller ej. Er der en fuldstændig tilgivelse, en fuldstændig nåde? Så min tro er også vigtig for mig, fordi det er naturligt s. 40 —

Ud over hans nysgerrighed og undren i forhold til livet og troen føler han også, at kristentroen dækker de vigtigste menneskelige behov. – Det er behovet for mening og behovet for nåde. Når jeg kigger på mennesker, så tænker jeg, at de to mest fundamentale behov dels er, at der bliver fortalt en historie, som giver mening til mit liv og min tilværelse, og det gør kristentroen. Den giver en fortælling, som placerer os alle sammen i et univers, hvor vores liv og tilværelse har mening. Der er en større plan, en større sammenhæng, som vi alle sammen passer i. Vi er alle sammen en brik, en nøglespiller, i den fortælling, siger Thomas Ploug. – Og så er der det andet fundamentale behov, nemlig at man i livet oplever, at man kommer til kort igen og igen. Man oplever, at man har behov for nåde. Der er mange samfundsinstitutioner og fællesskaber, som fungerer ved, at der er grænser for den nåde, man kan vise. Vi bliver nødt til at straffe folk, når de forbryder sig mod loven eller mod normerne i andre mindre fællesskaber, familien og så videre. Der har vi nogle sanktionssystemer. Vi kan i nogen udstrækning udvise nåde og tilgivelse, men der er en grænse. Der tror jeg, at vi som mennesker oplever, at vi har brug for en mere fundamental nåde og en mere ubegrænset nåde.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 40

18/09/16 20.36


– For mig at se er det kristendommens anden fundamentale pointe. Der er nåde at finde hos Gud. Derfor synes jeg, at kristentroen rummer en enorm hemmelighed og indsigt. Mennesker har en særlig værdi

I Det Etiske Råd sidder de ikke og snakker om Gud, understreger han, men Thomas Plougs tro har alligevel en betydning for hans engagement i rådet. – Troen betyder på samme tid både noget og ingenting i mit arbejde i Etisk Råd. Man kan sige, at det er den grundlæggende motivation og den fundamentale base for mit arbejde. Ultimativt set mener jeg jo, at jeg skal tage rigtig godt vare på mine medmennesker, fordi de har en særlig værdi, og den særlige værdi hænger sammen med, at der er en Gud. Så på den måde er troen jo klart med, siger han. – Men når det kommer til det konkrete arbejde, mødes vi i rådet omkring, hvilke principper og begrundelser der er vigtige. Og der er det klart, at der går vi jo ikke altid tilbage til den ultimative begrundelse, fordi den kan være forskellig fra medlem til medlem. Så troen er en væsentlig del af min grundlæggende motivation, men vi taler ikke om Gud i Etisk Råd. Vi taler om konkrete etiske problemer, og vi taler om, hvad det er for nogle værdier der er vigtige. Det giver rigtig god mening. Man kan sagtens diskutere, hvor vigtigt samtykke er i sundhedsvæsenet uden at diskutere, om der står en Gud bagved det hele. Og det er også sådan, det skal fungere. Rådet skal kunne rumme den mangfoldighed, der er i samfundet. Altid uenige

Mangfoldigheden er da også meget tydelig, når Det Etiske Råd mødes og diskuterer de forskellige problemstillinger. – Vi er altid uenige. Men det er ikke sådan, at der er 17 forskellige anbefalinger i rådet. Vi diskuterer altid en masse, og der er uenighed om mange forhold, men det udkrystalliserer sig som regel i to-tre hovedsynspunkter. – Det er ikke et mål, at vi skal blive enige. Der findes andre etiske råd i Europa, hvor man har et krav om konsensus. Det betyder, at så skal man arbejde meget på at finde et kompromis, og dermed ender man op med et kompromis, hvor alle måske tænker, at det ligger lidt langt væk fra deres holdning. I Danmark er der ikke et krav om konsensus. Vi kan sige, hvad holdningen er, og hvilke argumenter vi har lagt vægt på, og så kan vi overlade det til beslutningstagerne at forholde sig til, hvilket argument de synes, der er stærkest. Der er brug for råd

For det er netop op til beslutningstagerne selv at bestemme, om de vil lytte til Det Etiske Råds anbefalinger. – Vi er jo et råd, så vi beslutter ikke noget. Vores opgave er at informere befolkningen og at give politikerne et mere informeret grundlag at træffe en beslutning ud fra. Det kan godt være, at de ikke følger flertallets holdning, men de lytter til argumenterne, og så kan afvejningen være en anden. De har jo læst rapporten, og den har en rådgivende og oplysende funktion, så på den

måde lytter de jo i hvert fald, siger Thomas Ploug. Han mener, at der i høj grad er brug for Det Etiske Råd, fordi den teknologiske udvikling går så ekstremt hurtigt. – Vi bliver dygtigere og dygtigere, og der kommer hele tiden nye teknologier til, som rejser nye etiske spørgsmål. Så vi har bestemt brug for Etisk Råd for at kunne vurdere de nye teknologier, siger han. – Og generelt mener jeg også, at vi har brug for etiske råd i samfundet. Der er jo mange råd, som forholder sig til etiske spørgsmål. Rådet for Sikker Trafik kan for eksempel sidde og debattere, om vi skal sætte farten op på de danske motorveje, hvis vi ved, at det koster et menneskeliv eller to om året. Og Medierådet overvejer, hvad aldersgrænsen skal være på forskellige film. Etik er over det hele. Og jeg har det sådan, at hvis man tror på, at oplysning, dannelse og oplyst dialog er vigtig, så har vi brug for råd, som kan vejlede politikere og borgere. Det skrøbelige individ

For Thomas Ploug er Det Etiske Råd også vigtigt, fordi det er med til at beskytte det enkelte individ, og det er en af hans hjertesager i rådet. – Det er enormt vigtigt at beskytte det enkelte menneske. Mit arbejde udspringer i, at det enkelte menneske har uendelig stor værdi, og at det også er utrolig skrøbeligt. Og det viser verdenshistorien jo også. Vi er lette ofre for alle mulige former for overgreb. Min grundlæggende motivation er at sikre det enkelte menneske rum til at udfolde sig og at beskytte det mod overgreb, siger han – og uddyber: – Overgreb kan ske på rigtig mange måder. Det kan ske i kraft af, at man ikke spørger om samtykke i sundhedsvæsenet. Det kan også ske ved, at vi begynder at genmodificere mennesket, fordi vi har nogle stærke, stærke forestillinger om, hvad det gode liv er – i stedet for at overlade det til det individ, der kommer ud af en befrugtning, selv at definere, hvad det gode liv er. På den måde kan man se, at truslen mod det enkelte menneskes udfoldelsesmulighed kan komme mange steder fra. Så mit udgangspunkt er ofte at beskytte det enkelte individ. Ikke bare bundlinjen

Selvom teknologien udvikler sig med lynets hast, mener Thomas Ploug ikke, at der er grund til at være bekymret over udviklingen. – Der er ikke større grund til bekymring end tidligere, men det er vigtigt, at vi har åbne øjne. Vi lever i en verden, hvor der er mange interesser og mange kræfter på spil. Og vi trækker ikke alle sammen i samme retning eller i den retning, som giver den bedste beskyttelse af individet. Så derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at man som samfund parkerer nogle ressourcer og laver nogle tiltag for at sikre, at vi som mennesker har det godt. Hvis vi udelukkende tænker i økonomisk vækst, sker der ofte det, at der er nogle andre ting, der bliver trådt under fode, siger Thomas Ploug. – Livet handler ikke kun om at skabe et flot resultat på bundlinjen, men også om at vores liv giver mening, og at der er nogle værdier, som vi som samfund værner omkring. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 41

— s. 41

18/09/16 20.36


J UL EN ER ET HIMMEL SK HOTSPOT

Tekst — Merete Bandak Illustration — Christian Rahbek Olsen

Den allerførste jul gik Gud i gang med at genskabe verden, som den skulle have været, men som den desværre ikke blev ... Hvad var det egentlig, han gjorde? Og har det betydning for mig i dag?

s. 42 —

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 42

18/09/16 20.36


ad os begynde med lidt filosofiske tanker om tid. Er tiden lineær eller cirkulær? Har tiden et startpunkt og en udvikling frem mod et slutpunkt? Sådan at man kan lægge år på år, og så en dag i fremtiden vil det være slut? Eller går tiden i ring? De østlige religioner ser på tiden som en ring, eller mange ringe. Buddhismen eksempelvis ser overordnet på tiden og livet i tiden som en lidelsesfuld proces, styret af begær, dumhed og had. Kristendommen ser tiden og historien som en linje, en udvikling med en begyndelse og en slutning. I denne udvikling spiller Gud en vigtig rolle. Gud er skaber og opretholder – og han er evig. Gud er altså ikke underlagt tiden, men er tidens skaber. Med sin vilje og magt skabte han og skaber han. Gud taler – og ting sker, ting opstår, liv opstår. Gud skabte, og han så, at det var godt. At det nævnes på Bibelens første sider, at det, Gud skabte, var godt, er vigtigt. Livet, tiden, verden, det materielle er ikke en fejltagelse, et problem, tværtimod. Livet er Guds, og han deler gavmildt ud af det. Vi er modtagere af gaven. Vi har fået tid og fået liv. Sådan er det med den store historie, den store tid: Den har startpunkt – og slutpunkt. Sådan er det også med den lille historie. Det enkelte menneskes tid. Vi skabes, fødes, udvikler os og dør … vi har et slutpunkt … og ifølge Bibelen fødes vi ikke igen i en ny skikkelse, tiden går ikke i ring. Vi reinkarneres ikke.

I kristendommen tror vi på ”kødets opstandelse og det evige liv”, som det udtrykkes i Trosbekendelsen, som er fælles for kristne ud over hele jorden. Både i den lille historie og i den store historie er der fremtidsudsigter, der ligger efter det slutpunkt, som findes i tiden. Der er udsigt til en evighed. Tiden, som vi befinder os i, rummes ligesom inde i evigheden. Når tiden er slut, træder evigheden tydeligt og fuldkomment frem. Som det er i tiden og historien, hvor vi befinder os, øjnes evigheden kun nu og da i øjeblikke, hvor der ligesom er ”hul igennem”. (1 MOSEBOG KAPITEL 1-2) Fejl

Når Gud har skabt det hele godt, og han både har vilje og magt til det gode, hvorfor findes der så sygdom, sult, nød, dødfødsler, handikappede, ondskab, krig, død? I kristendommen er der ingen endegyldig og entydig forklaring på fejlene, på ondskaben og døden. Men det er dog tydeligt, at mennesket har ansvar for fejlene. Den tekst, som tydeligst viser dette, er syndefaldsberetningen. Der kan ikke være mange i Danmark, som ikke ser et billede for sig, når de to navne Eva og Adam nævnes. Jeg ser et træ. I træet snor sig en slange med et menneskehoved. Til venstre står Eva med et æble i hånden. Til højre står Adam. Beretningen siger: Menneskene lod sig 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 43

— s. 43

18/09/16 20.36


friste til at handle imod Guds gode vilje. Selv om de havde fået tydeligt at vide, at hvis de spiste af netop dette ene træs frugter, ville det medføre døden. Så hvordan kom døden med alt, hvad den indebærer af lidelse, ind i verden? Ved at mennesket satte Gud til side og tog skeen i egen hånd. Men når Gud nu er så mægtig, så magtfuld, så fuldkommen, hvorfor var han så ikke så forudseende, at han havde planlagt sig uden om denne ulykke? Den nemme forklaring er, at Gud ikke ønskede sig en masse små dukker at lege med, men mennesker, som var skabt i hans billede – med selvstændighed. Måske er forklaringen også god. Det er svært at vide, hvad der er inde i Gud, det ville være formasteligt at forsøge at lave en mentalundersøgelse af Gud. Vi kan forsøge os med mange forklaringer. Og jeg er sikker på, at vi er velkomne til at gøre det – fra Guds side. Gud har skabt mennesket nysgerrigt, og det er godt. Uden nysgerrighed ingen udvikling og ingen forøget viden. Men vi må nok nå frem til, at ansvaret for syndefaldet på en eller anden måde også ligger hos Gud. Hvordan kan onde tanker ellers opstå i et fuldendt og godt univers? Der er kun én skaber. Resultatet af syndefaldet er, at fejlene nu kom ind i verden. Vi er skabt godt – i Guds billede. Vi er som fuldendt skønne krukker. Men syndefaldet siger, at vi har fået en fejl. Vi er som krukker, der er faldet ned fra køkkenbordet, fyldt med revner, krakeleret. Vi er stadig krukker, men vi kan ikke holde vand, vi har fået en s. 44 —

grundskade. Vi kan som mennesker ikke leve uden at pådrage os skyld, at få snavs på fingrene. Kristendommen kalder det synd. Og synden er ”en sygdom til døden”. (1 MOSEBOG KAPITEL 3) Hjælp

Jamen, hvad i alverden skal vi stille op? Er der slet ikke noget håb? Sidder vi i saksen? I buddhismen er der ingen kære mor. Fejlen er min, og jeg må redde mig selv ved at følge den ædle otteleddede vej. Jeg må selv gå vejen og skaffe mig indsigt, oplysning, frelse. I kristendommen er synspunktet, at min fejl desværre har et sådant format, at jeg ikke selv kan rette op på det. Jeg kan nok pynte lidt på det hele, men synden og døden kan jeg ikke selv overvinde. Jeg har ikke styrken til det. Hvis jeg nogle gange oplever mig selv egoistisk, ond, ligeglad med andre, svag til at gennemføre gode forsætter, så har jeg nok set rigtigt. Så ser jeg min grundskade, min krukkes knusthed. Og hvis jeg tænker, at ved en større indsats fra min side, så skal jeg nok alligevel overvinde disse svagheder, så er beskeden fra kristendommen, at heri tager jeg fejl. Fint nok, at jeg gerne vil leve så etisk som overhovedet muligt. Det er bestemt godt for mine medmennesker og Jorden som helhed. Og det er bare at komme i gang. Men det redder mig altså ikke fra døden – og heller ikke fra Guds bedømmelse af mig: Du er ikke fuldkommen! Du har brug for frelse!

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 44

18/09/16 20.36


Hjælp mig! Hvordan kan min krukke blive klinket, ja mere end det, hvordan kan jeg blive fuldkommen? Hvordan kan jeg som menneske skaffe mig af med min skyld og mine mange undladelsessynder? Ting, som jeg burde have gjort, men alligevel ikke fik eller får gjort? Kirkens reformator Martin Luther formulerer kristendommens svar mægtig godt i sin store salme ”Nu fryde sig hver kristen mand” fra 1523 (DEN DANSKE SALMEBOG 487) . Her er vers 4 og 5: Da ynked Gud i evighed min jammer og elende, han tænkte på barmhjertighed og ville hjælp mig sende; sit hjerte vendte han til mig og kosted derpå faderlig det kæreste, han havde. Han talte til sin kære Søn: Nu vil jeg mig forbarme; drag ud, mit hjertes krone skøn, vær frelser for den arme; gå, hjælp ham ud af syndens nød, og dræb for ham den bitre død, og lad med dig ham leve!

Det, vi ser i disse to vers, er Guds kærlighed til mennesker. Gud ikke bare føler med os, hans kærlighed indebærer også straks planer og handling: Gud vil sende os hjælp ved at træde ind i tiden som menneske, fødes, leve, lide og dø som menneske, og det vil han gøre gennem sin søn. Så i kristendommen er der så afgjort en kære mor – eller kære far – som står klar med hjælpen – ja, som har grebet ind, før vi overhovedet kom i tanker om at råbe om hjælp. Jul

I Bibelen opereres der med et særligt udtryk, der har med tid at gøre. Tidens fylde. Det har en skøn poetisk klang, synes jeg. Vi har tidligere set på tiden som lineær. At der sker en udvikling. Da Gud ikke bare er en fjern iagttager til denne udvikling, men en aktør, der ligefrem har planer om en kæmpe redningsaktion, er der tidspunkter, der har større betydning end andre i historiens løb. Varme zoner, kan man sige, hotspots. Det hotteste spot, hvor tiden bliver gravid og er på bristepunktet, tyk af evighed. Det tidspunkt, som Gud har udset sig til at blive menneske, at involvere sig totalt i sin menneskeheds historie og at åbne døren sådan, at der bliver udgange fra døden, og hvor alle krukker kan mere end repareres – hvor de kan genskabes. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 45

— s. 45

18/09/16 20.36


Om forfatteren Merete Bandak, født 1955. Cand.mag. Underviser på Maribo Gymnasium. Forfatter, salmedigter og organist.

I et brev til nogle af de første kristne menigheder, skriver afsenderen, Paulus, sådan: ”Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. […] Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.” (PAULUS’ BREV TIL GALATERNE KAPITEL 4,4-7) Her er der tale om julen, den første jul og grundlaget for al senere julefejring: Gud giver afkald på sin magt og bliver et umyndigt menneskebarn, afhængigt af sin mor og underlagt de samme vilkår som ethvert andet menneske. Og vi læser også, at det indebærer, at vi nu kan kalde Gud for vores far, og at vi er blevet købt fri af vores problemer, der har med synd og skyld at gøre. Luther skriver i sin salme, som vi kiggede på før, at det var Guds smarte plan, der skulle snyde Djævelen, sådan at give afkald på al ydre magt (VERS 6) : s. 46 —

Guds Søn sin Fader lydig var, han kom til os på jorden, født af en jomfru ren og klar, han er min broder vorden; så lønlig* førte han sin magt, *) skjult bar alskens nød og liden pragt for Djævelen at fange. Kors

Hvis man ser på kalkmalerier i de danske middelalderkirker, er det nemt at spotte, hvem der er Jesus. Alle vigtige personer har en glorie om hovedet, en gylden skive, som skal vise, at de er noget særligt i Guds øjne. Men Jesus har altid en særlig glorie: Der er et kors i den. I fremstillinger af julens budskab ser man det nyfødte Jesusbarn enten på sin mors arm eller liggende i en krybbe med korsglorie om hovedet. Det skal fortælle os, der betragter billedet, hvad Guds plan med dette barn var: Gud ville lade sin søn lide en forbryders død på den tids mest nedværdigende henrettelsesredskab, korset. Men hvorfor dog i alverden? Svaret er, at Gud ville betale med sit eget blod for hvert enkelt menneskes fejl og skyld. Det kaldes forsoning. Gud ville skabe forsoning for alle mennesker. Da vi som mennesker ikke var i stand til at skaffe skylden ud af verden, ville Gud selv tage affæ-

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 46

18/09/16 20.36


re – og gjorde det. Det skete så i den første kristne påske. Påsken med Jesus’ død på korset er dermed til stede allerede i julen. Korset og påsken synger Luther om i det sidste vers af sin salme: Nu siger han: Kom hid til mig, tag evigt liv til gave! Jeg led den bitre død for dig, at du den arv skal have; nu er jeg din, og du er min, min bolig skal og være din, os skal ej Fjenden skille. Arv

Både Luther og Paulus, som var afsender af brevet, der handler om ”tidens fylde”, taler om en arv, og at vi som kristne er blevet arvinger. Hvad består denne arv i? Luther lader Jesus sige: ”min bolig skal og være din”. Og det har han fra Det nye Testamente (JOHANNESEVANGELIET KAPITEL 14,1-7) , hvor Jesus beroliger sine disciple og siger, at der er mange boliger i himlen til dem, der tror på ham. Påsken handler nemlig også om udgange fra døden. Om Jesus, der overvinder døden. Efter sin død på korset blev han lagt i graven langfredag … men påskesøndag var han stået op, da de første kvinder kom

ud til graven for at sørge dér. De fandt stenen, som var rullet for indgangen til gravhulen, væltet, og i graven lå kun de ligklæder tilbage, som de selv havde været med til at give ham på et par dage før. Jesus havde ganske vist flere gange forudsagt, at han ville opstå tre dage efter sin død, men det har disciplene ikke kunnet forholde sig til. De så ligesom bort fra det med opstandelsen, sådan som man tit ser bort fra noget, der virker for usandsynligt. Jesus havde jo også sagt og gjort så meget andet – helbredt mennesker og holdt nogle glimrende taler, så det var mere til at tage og føle på for dem. Men de blev da klogere! Lad ikke os begå den samme dumhed at se bort fra opstandelsen, fordi det virker for usandsynligt. Vi kan sammenfatte og sige, at ”tidens fylde” og himmelske hotspots nu ikke kun fandtes engang tilbage i tiden, nemlig i den første kristne jul og i den første kristne påske. Du og jeg, enhver, der vil tro på Jesus Kristus, har del i arven fra Gud – og det gælder her og nu. Og det gælder i al tid fremover. Den, der tror på Jesus Kristus, har del i opstandelsens kræfter, for Jesus har overvundet synden og døden og Djævelen, ja, alt ondt, som tænkes kan. Jesus siger: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” (JOHANNESEVANGELIET KAPITEL 5,24) Så efter tiden kommer evigheden … ja, den er her allerede! Til lykke med det hele! 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 47

— s. 47

18/09/16 20.36


Hvordan har du mødt Jesus? J ES U S HAR SAGT: DEN, DER KOMMER TIL MIG, VIL J EG AL DRIG VISE BORT. M E N HVOR DAN OP LE VES DE T EGE NTLIG AT B EGYNDE AT TR O PÅ HAM? O G HVILKE N B E T YDNING FÅR DE T?

Hvordan har du mødt Jesus?

Jeg er vokset op med kristne forældre og har altid betragtet mig selv som kristen. Omkring 15-års alderen havde jeg en oplevelse, som gjorde et stærkt indtryk på mig. Det var på en ungdomslejr. Vi sang en sang, hvori der stod ”Uforskyldt er jeg Guds kære barn – af nåde”. I dag kan det lyde lidt gammeldags, men for mig blev det dengang en stor aha-oplevelse. Det gik op for mig, at jeg tilhørte Gud helt uden at have fortjent det. Det var, som om de ord pludselig tændte et lys inde i mig og fyldte mig med en fantastisk glæde. Jeg havde også troet på Gud forinden, men det var, som fik jeg en tryghed udefra. Jeg tænker om oplevelsen, at det var Gud, der plantede en tillid og tryghed i mit sind – og der har den været siden.

Navn Job

s. 48 —

Henning Hansen Tidl. administrationschef

Give Alder 64 By

Hvilken betydning har det fået for dit liv?

Jeg har oplevet det som en tryg frihed at kende Jesus. Det har helt klart haft afgørende indflydelse på resten af mit liv, ikke mindst på beslutninger og valg, som jeg har skullet træffe, men

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 48

18/09/16 20.36


Steffanie King Pædagogstuderende

Navn Job

By

Nykøbing Falster Alder

26

Hvordan har du mødt Jesus?

Jeg mødte Jesus på et kritisk tidspunkt i mit liv. Jeg var 19 år og netop flyttet hjemmefra. Allerede inden jeg flyttede, havde jeg et solidt forbrug af hash og alkohol. Det blev ikke mindre, efter jeg flyttede, tværtimod tog det endnu mere over i mit liv. Jeg havde dage, hvor jeg ikke hang sammen, hvis jeg ikke røg hash. Midt i det kaos, det misbrug bragte ind i mit liv, blev jeg inviteret med på en kristen lejr for teenagere på Lolland. Jeg tog med, på trods af at jeg var et par år for gammel. Det blev en weekend væk fra fester og misbrug. Jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik mig afsted, men afsted kom jeg. På lejren havde jeg et helt personligt og meget surrealistisk møde med Jesus. Hvilken betydning har det fået for dit liv?

også på, hvad jeg tænker om andre mennesker. I dag har det for eksempel indflydelse på, hvordan jeg prioriterer og bruger min tid som efterlønner. Der har også været svære dage i mit liv. Mange dage faktisk, blandt andet da jeg mistede min første ægtefælle på grund af kræft. På de dage er det af stor værdi, at jeg kan tale med Gud om det, som smerter. Jeg tror ikke, at hverken jeg eller mine nærmeste er tilfældige brikker i livets store puslespil – heller ikke selv om jeg bestemt ikke altid kan forstå Gud eller de vilkår, som jeg får at lever under. Men jeg hviler i, at Gud hverken kommer for sent eller glemmer mig. Han er der hele tiden som en kærlig far.

Det blev starten til en tro på Jesus, der udviklede sig, og en livsstilsændring, jeg ikke havde turdet håbe på. Jeg ved ikke, hvor jeg var endt uden mødet med Jesus. Jeg fik den største gave, et menneske kan få, nemlig frelsen. Mit liv er ikke blevet en dans på lyserøde skyer efter mødet med Jesus, Jeg er nødt til dagligt at sige ja til Jesus og nej til mit gamle liv og hash. Det er ikke altid let, og nogle gange falder jeg, i perioder oftere end andre. Jeg kæmper med tvivl, og jeg beundrer de mennesker, der aldrig tvivler på, at frelsen gælder dem, for jeg overvejer tit, om den gælder mig. Selvom Bibelen siger, den gør, så er det svært at tro. Det går allerbedst med min tro, når jeg kommer i et kristent fællesskab. Uden det kristne fællesskab oplever jeg, at det er svært at sige ja til Jesus, holde fast i troen og ikke falde tilbage og ryge hash. 2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 49

— s. 49

18/09/16 20.36


J

V J EG HAR OP L E VE T DE T SOM E N TRYG F R I H E D AT KE N DE JESU S

Hvordan har du mødt Jesus? Navn

Jeg føler mig utrolig velsignet over at have fået lov til at voksne op i en kristen familie. Vi kom i missionshuset og i en kristen børneklub, søndagsskole og juniorklub. Jeg har ikke én bestemt oplevelse, der har været afgørende i mit liv, men det er mere sådan, at jeg er vokset ind i troen på Jesus, ved at andre har vist mig vejen. Jeg husker, at jeg som lille pige lyttede ekstra godt efter, når der blev talt om Himlen. Det var tydeligt for mig, at dette var noget særligt, som vi kan glæde os til. Jeg er vokset op i en familie, hvor sang og musik fylder meget. Jeg tror, at dette har haft en stor betydning for mit møde med Jesus, fordi jeg har sunget budskabet ind i hjertet. Hvilken betydning har det fået for dit liv?

Det giver mig først og fremmest en enorm tryghed at vide, at jeg er kendt og elsket af Gud – han, som er herre over alt. Tænk, at han ser lille mig, og at han ønsker fællesskab med mig. Jeg kan s. 50 —

Job

ussen

Bolette Staalegaard Rasm Lærer

By

Østerlars 32

Alder

ikke forestille mig et liv uden ham. Jesus er klippen, som altid står fast, også når livet er svært. For mig betyder det, at jeg har mødt Jesus, at jeg kommer i et kristent fællesskab. Det at kende Jesus har indflydelse på de valg, jeg træffer. Det vigtigste i mit liv er, at Jesus har førstepladsen. Det er ikke altid let, for der er så meget andet, der vil snige sig ind og stjæle min tid. Det at kende Jesus betyder også, at jeg har et håb om evigt liv i Himlen, når livet her er slut. Det giver en tryghed for mig selv at vide det, men også når mennesker, jeg holder af, dør i troen på Jesus. Sorgen er der, men håbet om et gensyn giver trøst i sorgen.

2016

24.12_2016_indhold_RT.indd 50

L F 18/09/16 20.36

F L


Julegaver med

VERDENS BEDSTE BUDSKAB B R O D E R NAT H A N & DAV I D C U L R O S S

Kærlighed driver frygten ud En egypters vej fra had til tilgivelse

Hvordan er det at leve i et land, hvor spændingerne mellem kristne og muslimer har eksisteret i århundreder? Det ved Broder Nathan, som i dag er evangelisk præst i Egypten. Som seksårig oplevede Nathan, hvordan hans far blev myrdet af ukendte gerningsmænd. Faderen bliver et stort forbillede for Broder Nathan gennem hans liv og virke fremover. »At tale om kærlighed og tilgivelse fra en prædikestol er nemt; den virkelige udfordring er at føre tilgivelsen ud i praksis. Broder Nathan valgte at sætte Gud og hans ord før alt andet i sit liv, og Gud gik med ham gennem de største kriser i hans liv.« Wessam Youssef, Internationalt Kristent Center, Aarhus 200 sider, 199,95 kr.

THOMAS TEGLGAARD

John

Et år med Johannesevangeliet Andagtsbogen »John« hedder sådan, fordi den fører dig igennem Johannesevangeliet – og dermed tæt på verdenshistoriens vendepunkt: Jesus Kristus. Forfatteren forener sine til tider vanvittige indfald med en dyb respekt for det bibelske budskab og en insisteren på at trænge ind i, hvad det betyder for os i dag. Resultatet er, at man som læser fastholdes og opbygges. Det er på én gang skarpt og skørt, fokuseret og flyvsk på sin helt egen Thomas Teglgaardske facon. 496 sider, 299,95 kr.

ARNT UHRE

I Kristus Lad dig berøre af de dramatiske kultegninger, se Kristi storhed og lad dig inspirere til aldrig at blive færdig med at granske Guds dybder. Billedkunstner Arnt Uhre har tegnet 56 kultegninger med bibelske motiver. Til hver tegning er der en tilhørende refleksion skrevet af forskellige skribenter. En flot kunstbog med stor dybde. 128 sider, 349,95 kr.

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk Forlagsgruppen 51 Lohse 24.12_2016_indhold_RT.indd

· 75 93 44 55 · info@lohse.dk Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks

lohse.dk 18/09/16 20.36 lohse.dk


Tekst — Børge Haahr Andersen

NAVN E E R VIGTIGE . VOR ES NAVNE GØR OS TI L M E NNESKE R , TIL INDIVIDE R O G

2016

Kald ham Karl – han dør alligevel!

Et julemagasin 2016

Pris: 49,95 kr.

Julen er et himmelsk hotspot TRO, HÅB & E TISK RÅD

Bibelhistorier i børnehøjde

SKI L L E R OS U D FRA E N NAVNLØS VE R DE N.

Navn ------------------------------Cpr-nr. ------------------------------ID: 65120 1

eg talte engang med den daværende graver på min kones hjemegn. Han hed Karl og ligger i dag på den kirkegård, som han i flere årtier passede med stor flid. Da jeg mødte ham, var han en ældre mand. Han fortalte mig en pudsig historie. Da han blev født, var han så svag, at jordemoderen troede, han ville dø. I stor hast ville de arrangere en hjemmedåb, og i farten kom moderen til at tænke på, at de ikke havde talt om et navn endnu. Jordemoderen sagde: Kald ham Karl. Han dør alligevel! Det gjorde han nu ikke, men levede næsten otte årtier og bar navnet Karl i alle disse år. Jeg er unik

Vores navne er vigtige. De gør os til mennesker, til individer og skiller os ud fra en navnløs verden. Jeg er ikke bare en forvokset knægt fra landet, en halvgammel præst, en ranglet fyr med skæg. Jeg er Børge, og selv om vi er mange halvgamle typer fra

landet, som hedder det, så markerer mit navn, at jeg er unik. Jeg er mig og kun mig. På godt og ondt. Jeg er Børge. Jeg bærer med smil mit navn. Mit navn er ved at uddø. Det har fået en dårlig klang. De sidste 30 år er der kun 12 danskere, der har fået navnet Børge. Det barn, Maria fødte, fik navnet Jesus. Mange jødiske drenge fik det navn, men Jesus er unik, for han er sit navn. Navnet Jesus betyder frelse, redning, hjælp, for han er frelse og redning i den mest omfattende forstand af ordet. Han kan fjerne vores skyld, kan bære vores byrde, kan gøre vores krop og vores sjæl udødelige og evige og kan gøre hele verden ny. Karl og Børge og Birger og Benny. Vi er stort set glemt om 100 år. Måske findes vores navne slet ikke mere til den tid. Men Jesu navn er navnet over alle navne. Det er fra evighed til evighed. Og engang ved Jesu komme i herlighed skal han kalde de døde ud af graven, som han kaldte på Lazarus, og så skal vores navne alligevel huskes og leve for evigt. Selv Karl. Selv Børge. På grund af Jesu navn.

LIVET ER E N GAVE , DER SK AL FORVALTES TIL ME N N ESKERS OG G UDS ÆR E .

Massoud Fouroozandeh Migrantpræst

s. 52 —

2016

978-87-564-6343-0

24.12_2016_omslag_RT.indd 1

9 788756 463430

18/09/16 20.43

Profile for Forlagsgruppen Lohse

Julemagasinet 24:12 2016  

Julemagasinet 24:12 2016  

Profile for lohse
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded