Issuu on Google+

1

PORTFOLIO

Lærke Klint

thabm2b

Br a

g Strageg y

in nd

dv

ing ikl

Er h ve r

ement

g na

k

i om n o

vsøkonom i

Ma

kroø

Marke ting sM a

e ptu

K on c


2

Branding Strategy

I Branding Strategy har vi primært lært om det at skabe et brand og en relation hos forbrugeren. vi har lært om forskellige teknikker til at skabe disse relationer og hvordan man undersøger om man har den ønskede opfattelse hos forbrugerren. Vi har lært forskelllige teknikker og modeller der bruges til at analyserer brands og til at kigge på hvad det er de forskellige brands gør for at være de bedste på markedet. Vi lærer vigtigheden af at have et godt brand og hvor vigtigt det er hele tiden at udvikle brandet og være informeret om hvad der sker på markedet for at kunne være på forkant hele tiden. Det er vigtigt når man har et brand at vide lige præcis hvad det er der gør brandet til en sucess. Når man har opbygget et godt brand er det derfor vigtigt at man ikke tror man bare kan læne sig tilbage og se brandet udvikle sig selv. man skal sætte sig ind i den historie brandet har og hvilken historie forbrugeren opfatter, og hvilke følelser, tanker og relationer der sættes igang når forbrugeren ser ens brand. Vi har lært vigtigheden ved at kunne skelne melllem branding og marketing. vi har kigget på det ligheder og forskelligheder der er mellem de to fag, og lært hvor forskellige de egentlig er, selvom de minder meget om hinanden.

Underviseren har været rigitg god til at undervise sådan at det for mig har været nemt at få nogle gode notater og få den rigtige forståelse for faget Der er mange forskellige modeller og strategier at bruge når det handler om branding - dem har vi lært hvordan man kan bruge, og hvornår man skal bruge hvilke modeller. Hver gang vi har haft Branding Stragey, har vores underviser først forklaret forkskellige modeller teoretisk, hvorefter vi alle har skulle lave en gruppepræsentation om en model hver. Dette har for mig været en rigtig god metode til at komme godt ind i faget, og sikre at undervisningen ikke bliver for kedelig og ensformelig. Det er rigitg spændnde at skulle høre de andres præentationer og på den måde også se hvordan de har opfattet de forksellige modeller. man bliver inddraget rigtig meget i undervisningen hvilket også har gjort at jeg har følt at jeg har kunnet engagere mig rigitg meget. Jeg føler at jeg er blevet sat rigitg godt ind i branding, men føler dog også at jeg stadig har meget at lære indenfor faget, men jeg er sikker på at det altid vil være sådan indenfor branding, da markedet hele tiden ændrer sig, og det samme gør forbrugeren hvilket også er derfor det er vigtigt at følge med i markedet.


“people buy things not only for what they can do, but also for what they mean”. De 7 tilgange De 3 grundlæggende paradigmer - Brand som objekt - Brandet i bevidstheden - Brandet som kultur

- Den økonomiske tilgang - Identitets tilgang - Personligheds tilgang - Forbrugerbaseret tilgang - Den relationelle tilgang Fællesskabstilgangen Den kulturelle tilgang

Den traditionelle opfattelse af virksomheder og Data marketing Man laver modeller for hvordan man segmenterer kunderne, og sikrer hvordan man får kunderne til at blive. Hvem er i fare for at forsvinde og hvilke tilbud skal vi lave for at få dem til at blive? Man giver folk et tilbud der har værdi. Man kan se på tallene om det man gør det virker. Det tilbud vi har passer de til kundesegmentet?

Positionering

- Skab en konkurrencedygtig refer enceramme i kategorien. - Points of difference. Er vi relevante? - Er det nemt at forstå? - Træder det frem? - Anderledes i forhold til konkurrenter?

3


4 Custumor Based Brand Equity Pyramid - CBBE

Brand Value Chain

- Salg - Egenskaber - Reklame - Kendetegn - OplĂŚring af - Forskelle fra medarbejdere andre brands

- Associationer - Kundevurdering - PrĂŚferencer - Pris - Attitude


5 Branding tænkning Forbrugeren er med til at skabe markedet. Forbrugeren er aktiv i skabelsen af brandet. Brandet eksisterer kun fordi forbrugeren har associationer og har tanker om brandet. Hvilke trends er der, hvilke tanker går forbrugeren med, hvad bruger de og hvad køber de? Hvad fortælles gennem forbruget som forbrugeren har. Det er vigtigt at lægge mærke til hvad det er for en relation forbrugeren har til det vi gør som brand. Der er større og større mistro til reklamer. Vi stoler mere på hvad andre folk siger. Forbrugeren kigger på steder som trust pilot. Reklame og online bannere ligger langt nede på troværdigheds listen

Brand audit En omfattende undersøgelse man laver. Den er ekstern og fokuserer på forbrugeren. Kan indeholde tests og interviews og se på hvordan forbrugeren opfatter brandet. Fungere brandet eller skal det laves om? Man følger med i hvad der sker på markedet og hvilken udvikling der sker. Hvis man ikke undersøger dette risikerer man ikke at kunne følge med udviklingen. Hvis forbrugeren ikke nævner de værdier der ønskes, skal man lave nogle ændringer i markedsføringen. En udfordring kan være hvis brandet er på markedet i flere lande. Nogle gange skal markedsføringen være forskellig fra land til land. Man skal være obs på hvor man sender sine undersøgelse hen.


6

Erhversøkonomi I erhvervsøkonomi har vi lært de forskellige begreber og deres betydning når det handler om en virksomheds økonomi. Vi har lært hvordan vi regner forskellige resultater ud ved hjælp af forskellige nøgletal. f.eks. at finde et resultat når man kun har enkelte tal at gå ud fra. Vi har lært at lave nøgletals-analyse og lært at kigge på en virksomheds omsætning og dens udvikling. Udover dette har vi lært om benchmarking og fremskivninger. Vi har lært om udbud og efterspørgsel og om hvordan disse bliver påvirket og hvordan. Priselasticitet Erhvervsøkonomi er for mig et meget tungt emne, og derfor har det været svært at holde koncentrationen. underviseren har dog været god til at gøre emnet så spændnede som muligt og har givet sig rigtig god tid til at forklare tingene igen og igen hvis der er noget jeg ikke har forstået - dette har også hjulpet til at jeg føler at jeg har fået meget mere ud af faget end jeg havde regnet med, og lært nogle ting som jeg egentlig ikke troede jeg ville få en forstålse for. Det har været nemt at tage notater til faget, og der er blevet brugt nogle gode powerpoint præsentationer, sådan at det har været muligt at gå ind og læse det igennem som er blevet gennemgået i lektionerne.


7

Der er en interesse i at det går godt for virksomheden. Medarbejderne vil gerne at de går godt, så de kan få en bonus. Leverandøren er med til at finanserne virksomheden. Kunderne interessere sig for om produktet er interessant og om det er noget de vil blive ved med at købe. Det offentlige går ind for at tjekke om der bliver betalt skat osv. Overlevelse har noget at gøre med det overskud man har.

Udbyd og efterspørgsel Det er både udbud og efterspørgsel der sammen laver en kurve.

Efterspørgselskurve dækker over forbrugerne eller virksomheder der efterspørger f.eks. arbejdskraft. Der kommer ofte en ændring i kurven ved en prisændring. Efterspørgselskurven er et udtryk for forbrugerens reaktion når der sker en prisændring på en vare. Totale omkostninger - SO Variable omkostninger - VO Kapicitets omkostninger - KO

Enhedsomkostninger pr. styk SO / X = KO / X + VO / X

Ex. SO = 5000 VO = 3000 KO = 2000 5000 = ko + 3000 5000 – 3000 = 2000 Derfor er KO 2000. Enhedsomkostninger X = 1000 styk SO = 5000 kr. VO = 3000 kr. KO = 2000 kr. 5000 / 1000 stk. = 3000 / 1000 + 2000 / 1000 5 kr. = 3 + 2


8

Makroøkonomi

Makroøkoni er et udtryk for den nationale økonomi, og fokuserer derfor ikke kun på en virksomhed, men på et helt lands økonomi. Vi har lært virkelig mange forskellige teorier og modeller. Vi er blevet præsenteret for de forskellige fagudtryk og deres betydning. De ting vi har arbejdet med er bla. BNP, høj - og lavkonjunkture og inflation. Vi har lært hvordan politik kan gå ind og påvirke den nationale økonomi, og hvilke politiske tiltag der skal til for at regulre inflationen. Vi er blevet bekendte med PEST analysen der bruges til at beskrive et lands økonomiske, politikse, sociale og teknologiske faktorer. Vi er blevet præsenteret for de hjemmesider vi kan bruge hvis vi får brug for at hente informationer om et lands økonomi og andre vigitge informationer, og hvordan vi betjener disse. Vi har haft den samme underviser i Makroøkonomi som vi havde i erhversøkonomi, så der har også her været god muligheder for uddynde forklaringer af ting der måske ikke har været så nemme at forstå, samt gode powerpoint slides til at kigge igennem for at læse stoffet igennem en ekstra gang.

For mig har makroøkonomi været et spædnnde fag, da man får et indblik i hvad der kan påvirke den nationale økonomi både positivt og negativt. det at kunne analyserer et lands økonomi og politiske tiltag kan til tider være tungt at arbejde med, men når man først er sat ordentligt ind i tingene og ved hvor man skal finde de rette informationer er det ikke så slemt igen. Ligeosm der i erhvevsøkonomi har været god mulighed for at tage gode notate, har dette også været nemt i makroøkonomi.


9

Allokering

ressourcer er allokeringer. Er det staten, allokerer de til uddannelser og lign. Man kan allokerer penge til et område. Dem der får allokerede penge skal selv uddele. Eks. Kommunen får allokeret nogle penge (får nogle penge af staten), og så bestemmer de selv hvordan de fordeler pengene i deres budget.

Stram finanspolitik

sparer på offentlige udgifter. Skatterne stiger eller der skæres i SU osv. Altså skattestigning kombineret med offentlige besparelser.

Lempelig finanspolitik

flere penge til samfundet. Skattelettelser kombineret med flere penge til det offentlige.

Højkonjunktur

lav arbejdsløshed – inflation hører til højkonjunkturen –rentestigning betyder højkonjunktur.

Lavkonjunktur

høj arbejdsløshed – deflation hører til lavkonjunkturen

POLITISKE FAKTORER

ØKONOMISKE FAKTORER PEST ANALYSE

SOCIALE FAKTORER

The big five Inflation Betalingsbalancen Økonomisk vækst Arbejdsløshed Inkomtfordeling / ulighed

TEKNOLOGISKE FAKTORER

Opsving arbejdsløsheden falder – indkomsten stiger. Staten vil tage en større og større andel og dette vil trække købekraft ud af systemet. Mindre udbetaling af dagpenge og andre sociale udgifter.


10

Marketings Management

I Marketings Management har vi lært de vigtige faktorer der spiller ind når en virksomhed skal lave en marketingsplan. Vi har lært at bruge flere forskellige modeller og hvornår man bruger hvilke modeller.

Formålet med en marketingsplan er at tilrettelægge hvilke salg og marketings aktiviteter der skal foregå og herefter planlægge hvor og hvornår.

Når man arbejder med marketing, handler det om at lave en plan. Man starter med at kigge på hvor man er nu, og hvor man gerne vil hen. Derefter laver man delmål, og herefter kigger man på hvilke ressoucer og aktiviteter de forskellige delmål kræver. På den måde skaber man et overblik over hvordan man kommer i mål, og opdager huritgt hvis der er ting der ikke kan lade sig gøre.

Marketings Management er et fag jeg føler jeg har fået rigtig meget ud af og hvor jeg har lært rigtig meget. Det er et spændnede fag hvor man finder ud af hvad det er der skal kigges på når en virksomhed arbejder med markedsføring. Der er rigitg mange forskellige tilgange, hvilket også kan gøre at det er lidt forvirrende, men jeg er sikker på at når man får lov til at arbejde med faget i praksis falder brikkerne lidt mere på plads, og man blive mere sikker på hvornår man bruger hvilke modeller og hvornår.

Man starter med et strategisk niveau hvor man ser på det langsigtede mål - her kigger man på mission, vision og laver en portfølje. Man bruger her Boston modellen og Ansoff modellen. Herefter kommer det taktiske niveau hvor man laver en marketingsplan. Til sidst er det operationelle niveau hvor man laver dag til dag og månedelige beslutninger. Man laver som regel en marketingsplan en gang om året. I analyse delen kigger man på hvor virksomheden er nu og hvilke udfordringer der er. Mål og strategi delen omhandler hvor virksomheden gerne vil hen.

Jeg kunne måske godt have brugt nogle flere opgaver når vi havde undervisning, ligesom vi i Branding Strategy havde gruppefremlæggelser stort set hver gang. Jeg føler at man måske ville få en bedre overordnet forståelse for de forskellige modeller og fik lov til at bruge dem i stedet for bare at høre om dem teoretisk. Jeg har fået gode notater som jeg kan bruge til at følge op på de forskellige modeller og hvordan det helt præcist er de skal bruges. I den afsluttende fremlægnining fik min gruppe 7. Der skulle laves en marktingplan for home ejendomsmæglerene. Den Powerpoint præsentation der blev brugt kan ses på issuu http://issuu.com/lklintt/docs/home_marketingsplan_2015-1


Tre typer marketing Firma Internal marketing Salgsmøder

11

Information fra hovedkontoret

External marketing Ansatte

Kunderne

Interactive marketing Lærer de ansatte hvordan de opfører sig overfor kunderne

Ansoff Modellen Nuværende produkter Nuværende markede

Markedspenetrering

Nye markeder

Markedsudvikling

Nye produkter Produkt udvikling

Diversifikation

Markedspenetrering – salget stiger meget. Man håber at få en høj markedsandel på et eksisterende marked. Man fastholder sit produkt. Sænk pris, brug flere penge på markedsføring. Produktudvikling – man udvikler sit produkt og ligger det ud på markedet. Markedsudvikling – man begynder at sælge sine produkter på et nyt marked. Nyt land eller lign. Diversifikation – mest risikofulde. Nyt marked med nyt produkt.


12 Pris

er en vigtig parameter. Siger hvor meget man kan sælge og ens position. Skab merværdi for at få en højere pris. Pris – variable omkostninger = dækningsbidrag.

Minimumsomsætning for at tjene penge

break even. Pris er det letteste at ændre i forhold til f.eks. emballage og design. Price floor man sætter et minimumspris for at kunne dække omkostningerne.

Price celing

den højeste pris. Hvor meget vil folk betale? Hvordan opfatter de produktet. Tag udgangspunkt i produktet og kig på forskellige faktorer, fastsæt en pris udfra dette. Eller gå direkte til forbrugeren.

Produkt linje

sammenlign produktet med et produkt der kan det samme

Product bundle pricing

samler flere produkter til et med fast pris. F.eks. en Mc. Donalds menu.


13 De fire P’er Prime Place Product Promotin

Man kan herefter tilføje 3 elstra Proces People Psysical

S-

Segmentering

T-

Targeting Hvordan rammer man segmentet? Hvor stort er det? og er det muligt?

P-

Positionering Hvilken position vil man have på amrkedet i forhold til konkurrenter?

D-

Differentering POP og POD skal være opfyldt for at kunne konkurrere med de andre på markedet

Porters genetiske strategier

Omkostningsleder - Virksomehder der primært konkurrerer på prisen, sådan at virksomhedens priser er lavere en konkurrenternes. Omkostningsfokus - Prisen er stadig den primære konkurrencefaktor, men virksomheden ønsker at være leder på en bestemt del af markedet. Differentiering - Virksomehden prøver at skabe præference på sine produkter. Produkterne skal opfattes som unikke i forhold til konkurrenternes. Fokusert differentiering - For mindre virksomheder hvor kunderne har helt specielle præferencer. Virksomheden ønsker en helt speciel del af markedet.


14

Koncept udvikling

I Konceptudvikling har vi lært hvordan vi udvikler et koncept bedst muligt. Vi er blevet forklaret hvilke processer der skal gennemgåes når man starter et nyt koncept, og hvilke metoder man kan bruge for at få nye ideer. Mange ideer kommer ofte ved at tænke ud af boksen, og dette kan til tider være svært, men vi har lært forskellige værktøjer til at komme på ideer man ellers aldrig ville være kommet på. Dette kan f.eks. være at lege med orderne for at få nye synsvinkler på slogans eller lign. Vi har brugt meget tid på at visualliserer ideer ved at tegne dem, og dette har for mig faktisk virket overraskende godt. Det hjælper ofte at få ideer ned på papir - det er på den måde nemmere at se hvor der kan skabes forbedringer eller hvad der måske ikke helt kan lade sig gøre alligevel. Mange opgaver vi er blevet stillet troede jeg ofte ikke at jeg kunne løse, men ved at bruge de forskellige metoder, og på den måde stille og roligt bygge opgaven op har jeg lært at jeg faktisk kan udrette mere end jeg troede.

Vi har ofte skulle vise vores opgaver frem på klassen, hvilket har været med til at give mig ny inspiration. Jeg føler selv at jeg har udviklet min kreative side utroligt meget i dette fag, og har lært at bruge Adobe programmer. På klassen har vi lært de grundlæggende værktøjer i programmerne og er herefter blevet stillet opgaver der skulle løses hjemme, og ved at sidde og arbejde med programmerne har jeg lært en del mere. Det er min opfattelse at man lærer mest om programmerne når man sidder og leger lidt med det, og på den måde opdager andre værktøjers funktion. Til tider har jeg dog måtte kigge på tutorials inde på YouTube. Ved at udarbejde produkt - stemnings - og livsstilscollager har vi lært at kunne vise visuelt hvad konceptet indeholder og hvad konceptets indentitet er. Vi har derudover også lært at udarbejde logoer. Vi har haft et foredrag om brugen af forskellige typer papir til at understøtte et brand eller koncept, hvilket var noget jeg ellers aldrig havde tænkt på.


15


16


17


18


19


20


21 just belive

and you can fly...


Portfoliolaerke