Page 1

VALLENSBÆK · JANUAR · FEBRUAR · MARTS · APRIL · NR. 75 · ÅRGANG 19

SOGNEBLADET

SØNDAGENS GUDSTJENESTE TIL DEBAT HVORFOR GÅR DU I KIRKE? EN NY SØNDAGSGUDSTJENESTE?

  


KONTAKT PRÆSTER

Maj Britt Færk Justesen, sognepræst, kbf. tlf.: 7210 0091, mabj@km.dk, fredag er fridag Charlotte Holm, sognepræst tlf.: 7210 0093, chho@km.dk, mandag er fridag Sofie Lindegaard, sognepræst tlf.: 5269 6926, ansli@km.dk, fredag er fridag Sebastian Beresford, sognepræst tlf.: 7210 0092, seb@km.dk, mandag er fridag

KIRKEKONTORET/ PERSONREGISTRERINGEN KORDEGN

L. Starup Vallensbæk Sognegård, Kirkebakke Alle 9, 2625 Vallensbæk, tlf.: 4364 0099, vallensbaek.sogn@km.dk Træffes mandag til fredag kl. 9.00-13.00 Torsdag tillige 16.00-18.00

KIRKETJENERE

Niels Langhoff tlf.: 2210 9099 Rikke Beck tlf. 7210 0096 Dorthe Gertz tlf.: 2210 0098

KIRKEGÅRDSLEDER

Claus Nørtoft tlf.: 7210 0095 Træffes mandag til fredag 7.00-15.00 Kontortid 12.00-13.00

ORGANISTER

Lars Jørgensen tlf.: 2210 9097 Caroline Borello Lerche tlf. 6136 0505

MENIGHEDSRÅD

Menighedsrådsformand: Birgit Skytte, tlf.: 3046 2326 Kirkeværge: Eli Hagerup, tlf.: 2625 3486 Menighedsrådet: 7149@sogn.dk

KIRKEBIL

Bestilling af kirkebil kan kun ske ved henvendelse til Kirkekontoret på tlf. 4364 0099 – senest 48 timer før den ønskes benyttet. Kirkebilen kan benyttes af personer bosiddende i Vallensbæk Sogn i forbindelse med alle gudstjenester samt kirkens egne arrangementer og koncerter i Vallensbæks kirker og Sognegård.

SOGNEBLAD

Sognebladet udgives af Vallensbæk Sogns Menighedsråd Redaktion: Charlotte Holm (ansvh. redaktør), Maj Britt Færk Justesen, Birgit Skytte, Karen Høgskilde, Charlotte Kaas, Nina Berrig, Eli Hagerup, Ingolf Mathiesen. Grafisk design: Sisse Blay Trykkeri: CoolGray Oplag: 7.000 Forsidefoto: Bent Andersen. Øvrige fotos: Bent Andersen; Charlotte Kaas; Folkekirkens Foto- og Materialebank; Peter Faurskov; Vallensbæk Lokalhistorisk Forening; Kongernes samling Rosenborg; Line Marschner.

2 vallensbækkirke.dk

INDHOLD 3 VI SÆTTER KIRKESKATTEN OP

3 GRANPYNTNING PÅ KIRKEGÅRDEN

4 GUDSTJENESTEN FRA LUTHER OG INDTIL I DAG

Af Maj Britt Færk Justesen

6 UGENS HØJDEPUNKT? DEN GODE GAMLE HØJMESSE.

Af Charlotte Holm

7 KALENDER

Læs meget mere om aktiviteter og arrangementer på vores hjemmeside www.vallensbækkirke.dk eller i en af de foldere, som kan hentes i Sognegården

12 GUDSTJENESTER

Januar – april 2020

3 1 16

HVORFOR GÅR DU I KIRKE?

Af Johannes Jacobsen

EN NY SØNDAGSGUDSTJENESTE? Af Sofie Lindegaard og Sebastian Beresford


Vi sætter kirkeskatten op De sidste mange år har vi haft en lavere kirkeskat end næsten alle vores nabokirker. Vi har indtil nu opkrævet 0,68 procent, mens nabokirkerne alle sammen har en skatteprocent på 0,80 procent. Nu går den desværre ikke længere. Et enigt menighedsråd måtte ved budgetforhandlinger med Glostrup provstiudvalg om budgettet for 2020 erkende, at der var et behov for at lade kirkeskatten stige. Vallensbæk Kommune har i perioden 2017-19 valgt den såkaldte selvbudgettering, og derfor må vi i de kommende tre år imødese en større efterbetaling af kirkeskatten. Denne efterbetaling alene gør det nødvendigt at lade kirkeskatten stige fra 0,68 % til 0,75 %. Når menighedsrådet vælger at lade kirkeskatten stige til 0,80 %, er det for at få flere midler til de nødvendige fornyelser og større vedligeholdsarbejder, som vi hidtil har måttet lade ligge. Eksempelvis trænger Sognegården efter 30 år til nyt

tag og et nyt køkken, og en udvidelse med flere lokaler er også tiltrængt. Vi vil også gerne indrette den tidligere katastrofekirkegård mod nord til en skovkirkegård. Hvad betyder stigningen så? Den betyder, at der bliver udskrevet en samlet kirkeskat på ca. 17 mio. kr. Det er en stigning på ca. 2,5 mio. kr., hvoraf menighedsrådet vil kunne disponere over ca. 1,5 mio. kr. Provstiudvalget, som fastlægger rammerne for budgettet, har samtidig bestemt, at denne stigning alene kan anvendes til anlægsomkostninger. Det vil sige fornyelser og større vedligeholdsarbejder samt en hensættelse på 360.000 kr. til en ny fond til indefrysning af feriepenge i 2021. Pengene må ikke gå til at udvide de daglige, driftsomkostninger i sognet. Når provstiudvalget vælger at holde en stram kurs overfor driftsomkostningerne, er det, fordi udviklingen i skattegrundlaget for kirkeskatten i alle sogne er under pres i de kommende år. ■

Granpyntning på kirkegården Gartnerne på kirkegården er for længst færdige med vinterens granpyntning af grave. Men fra denne vinter er det sket på en lidt anden måde. Gartnerne var i december 2018 på besøg på blandt andet Glostrup Kirkegård og fik der inspiration til granpyntningen på vores kirkegård. Derfor har granpyntningen ændret udseende på kistegravstederne. Gran står og ligger nu på en gang enkelt, men samtidig meget smukt i fine opsatser og i en eller to baner på graven.

Pyntning på denne måde involverer nye arbejdsgange og metoder, som gartnerne er ved at indarbejde, så også urnegravstederne til næste år kan blive pyntet på samme måde. De nye arbejdsgange og metoder vil betyde meget for gartnernes fysiske arbejdsmiljø på denne tid af året. I stedet for at ligge på knæ i mange timer ude på kirkegården for at pynte med gran, kan en del af granpyntningen forberedes i en ordentlig arbejdshøjde inde i gartnergården, for så efterfølgende at blive lagt på gravene.

Har du en ledig dagtime, så kig forbi kirkegården, og se ved selvsyn, hvor smukt det ser ud! ■ vallensbækkirke.dk 3


Gudstjenesten fra Luther og indtil i dag TEKST MAJ BRITT FÆRK JUSTESEN FOTO BENT ANDERSEN

”Gudstjeneste er at elske og ære Gud, ikke at have andre guder ved siden af ham.” Sådan udtrykte Luther sig, og skal vi tage ham på ordet, så kan vi fuldt ud lige så godt kalde selve hverdagslivet en gudstjeneste. Faktisk er ordet gudstjeneste helt frem til 1700-tallet først og fremmest blevet brugt som udtryk for, at man realiserer Guds vilje i hverdagen. Når vi så alligevel er mange, der også har brug for den liturgiske gudstjeneste – det, vi kender som søndagens højmesse – så hænger det sammen med, at vi – når vi ser os selv i spejlet – uhyre sjældent får øje på en engel. Den, der med sig selv ved, at han ikke er en engel, har brug for at høre om Guds barmhjertighed og tilgivelsens mulighed. Derfor bliver netop dén forkyndelse sammen med lovsangen, som er menighedens svar, gudstjenestens primære funktion. Gudstjenesten bliver altså grundlæggende en dialog mellem Gud og menneske. Hvorfor er gudstjenesten så, som den er i dag Det er der historiske forklaringer på. Man kan sige, at der er tre overordnede kriterier på, hvad en ”rigtig” gudstjeneste er.

4 vallensbækkirke.dk

A. Først og fremmest er der den historiske dimension. Gudstjeneste har at gøre med tradition, alene af den grund, at den forudsætter et fællesskab og dermed en form, som vi er enige om. Formen følger af tradition og historie, fordi kontinuitet og historisk ægthed i sig selv er afgørende. Vi skal kunne genkende formen fra gang til gang, fra sted til sted, for kun sådan kan gudstjenesten bevare sin identitet. Kun sådan føler vi os trygge i det, der foregår. B. Men gudstjeneste er mere end tradition og ekkoer af historiens vingesus. Den har også en nutidig dimension, og derfor må hver eneste ny generation spørge til, om gudstjenesten stadig fungerer og stadig er relevant for de mennesker, vi bestræber os på at forkynde for. Derfor gøres der løbende et stort arbejde for at undersøge gudstjenesten med både sociologiske, kommunikationsteoretiske og psykologiske briller. C. Endelig er det helt afgørende, at gudstjenesten også er sand. Det vil sige, den skal være i overensstemmelse med det budskab, Kristus har åbenbaret. Det er teologiens opgave at sikre, at det hele ikke lander i en diskussion om form, men at

indholdet til enhver tid er i højsædet. Når den klassiske højmesse i dag har den form, vi kender, er det udtryk for en lang, historisk udvikling. Vi er nemlig hverken de første eller de sidste, der justerer i det, vi kalder, liturgien – eller ritualernes forløb. Rødderne i den jødiske tradition Den kristne gudstjeneste har sine rødder i Det gamle Testamente og dets offerkult. Både Jesus, der jo var jøde, og de første kristne har deltaget i tempelkulten, men Jesus var kritisk over for offerkulten. Næstekærlighed er vigtigere, sagde han, for sabbatten (helligdagen) blev til for menneskets skyld; ikke omvendt. De første menigheder har formentlig oprindelig været egentlige bordfællesskaber ved sammenkomster i private hjem, mens nadveren som sakramente først er kommet til efter Jesu død. Med tiden blev de første kristne gudstjenester til en kombination af nadver- og måltidsfællesskaber, så man med rimelig sikkerhed kan sige, at de mest oprindelige dele af den kristne gudstjeneste er fadervor og nadverindstiftelsen. Derudover har de første menigheder fortsat synagogegudstjenestens praksis med læsning af Bibeltekster,


udlægning og bøn som grundbestanddele, når de samledes. Endelig blev den fælles trosbekendelse formuleret så den omkring år 200 lå fast på den tekst, som vi stadig (i næsten hele den kristne verden) bruger i dag. Trosbekendelsen er en kort formulering af, hvad det er, vi er fælles om at tro på. Den kan for nogle kirkegængere være en snublesten, fordi man tror, at ordene skal opfattes meget bogstaveligt. Men det er med trosbekendelsen, som med alle andre tekster i det kristne univers: De skal fortolkes. Det er derfor, præsten udlægger teksten i søndagens prædiken. Prædikenen er en videreførelse af udlægningen i synagogegudstjenesten. Bibelens tekster er talt ind i en tid som ligger ca. 2000 år før vores egen tid, derfor er der i sagens natur nogle kløfter, der skal bygges bro over. Prædikenens opgave har til alle tider været at formidle en forståelse af det væsentlige i budskabet, så menigheden i dag hører det samme budskab, som de oprindelige tilhørere fik, blot talt ind i deres egen tid og sammenhæng. Det guddommelige nærvær På Luthers tid var kirken for længst blevet delt i en østkirke med centrum i Konstantinopel og en vestkirke med centrum i Rom. Østkirken fejrer i sin gudstjeneste det guddommeliges nærvær, mens den romerske gudstjenestes midtpunkt er messeofferet, det der i dag er vores nadver.

Nadveren er måske den mest mystiske del af vores gudstjeneste. Vi taler om Jesu legeme og blod, alt imens vi uddeler brød og vin til en knælende menighed. For en ikke-kirkevant deltager må det være grænseoverskridende og måske også fremmedgørende at opleve. Derfor kan det være en hjælp at vide, at nadveren i de første århundreder var forbeholdt den døbte menighed, som havde gennemgået en oplæring (katekumenat), som betød, at de forstod, hvad nadveren gik ud på. Men det er også vigtigt at understrege, at nadveren er et mysterium; en gådefuld og ubegribelig ceremoni. Heller ikke den faste menighed ”forstår”, hvad der sker; men vi tror på og fornemmer, AT der sker noget afgørende vigtigt. Derfor er nadveren for mange faste kirkegængere noget af det vigtigste i gudstjenesten. Hvad er det vigtigste i en gudstjeneste? Andre igen oplever, at velsignelsen er det helt afgørende element i gudstjenesten. Tanken om, at vi sendes ud af kirken med Gud i ryggen i stedet for på nakken, får mange til at gå mere frimodigt ud af døren med kræfter til at tage fat på endnu en ny uge. Så er der salmerne og musikken. Man hører ofte, at musikken og salmerne i særlig grad bevæger og løfter menigheden i gudstjenesten. Den danske salmebog er et skatkammer af perler i forhold til de fleste andre landes salmeskat. Ikke mindst Grundtvig har bidraget med et væld af sal-

mer, som vi på forskellig vis kan genkende os selv i og om ikke fuldt ud forstå så dog begribe en smule mere om det kristne budskab. Musikken understøtter forkyndelsen, men den er der også i høj grad i egen ret, for den går langt mere direkte ind end de mange ord, der også hører gudstjenesten til. Det er Luthers fortjeneste, at vi har fået så mange skønne salmer i den protestantiske kirke. Hans holdning var, at vi synger troen ind, - og at man i øvrigt kan ærgre Djævelen noget så nederdrægtigt ved frejdigt at synge salmer til Guds ære. Hvad er det så, der ikke må mistes i en gudstjeneste? Ja, det spørgsmål har vi vel strengt taget besvaret i kraft af de tre overordnede kriterier. Det vil være vidt forskelligt, hvad vi lægger vægt på, når det nu bliver vores tur til at diskutere og justere i den gudstjeneste, vi har overtaget fra vore forfædre. Det pudsige er, at selv konfirmander har en tilbøjelighed til at ville fastholde de fleste led, når de selv skal lave gudstjeneste. Der skal være nadver. En prædiken må kunne sige noget vigtigt om, hvordan vi skal leve vore liv. Velsignelsen er vigtig. Og hvordan skulle vi undvære fadervor, trosbekendelse og ikke mindst musikken. Det kan så godt være, at vi vælger mere moderne musik og tekster, der afspejler vores egen tid. Men Hil dig frelser og forsoner går vist ikke af mode lige med det første. ■

vallensbækkirke.dk 5


Ugens højdepunkt? Den gode gamle højmesse TEKST CHARLOTTE HOLM FOTO FOLKEKIRKENS FOTO- OG MATERIALEBANK

Ugens højdepunkt? Højmessen er for mange præster og kirkevante en af ugens vigtigste begivenheder. Men lad det være sagt med det samme: søndagens gudstjeneste er ikke helt let at begive sig ud i, selvom alle er så hjertens velkomne inde i kirken hver søndag. Højmessen har mange mere eller mindre usagte handlinger i sig: hvornår man skal rejse sig op og sætte sig, synger man trosbekendelsen eller siges den i kor, skal man synge med når koret synger: Amen?, går man til nadver eller bliver man på bænken? Med andre ord kræver højmessen koncentration og øvelse. Og fordi højmesen er højtidlig og alvorlig, så virker den måske gammeldags, ja for nogle ligefrem kedelig. Eftertænksomhedens sted Højmessen er ikke underholdende som så

6 vallensbækkirke.dk

meget andet i vores hverdag ellers helst skal være. For søndagens gudstjeneste vil netop være eftertænksomhedens sted. Højmessens formål er at finde det punkt i os alle, hvor vi afhængige af, at Gud løfter os. Dér hvor vi hver af os mærker et Gudsnærvær. Og det punkt vil nok aldrig være det samme for nogen af os, som min kollega Maj Britt Færk Justesen netop skriver i sin artikel. Måske er punktet også, som det er det for mig, er i flere ting, er i helheden. Ritualets tryghed Søndagens gudstjeneste veksler mellem bøn og salmesang og de bibelske læsninger og præstens udlægning af, hvad evangeliet kan sige os i dag. Den har i langt de fleste kirker i Danmark en meget fast form, som gentages søndag efter søndag. For gentagelser skaber tryghed.

De giver en ro, fordi vi ved, hvad det er, vi skal. Spørg løs! Men spørgsmålet er selvfølgelig, om højmessen kun giver ro og mening for dem, der kommer ofte? Det ved jeg ikke, for jeg kan ikke længere huske, hvordan det var at være ny til højmessen. Men ligesom de kloge siger, at man skal have smagt rosenkål ti gange, før man kan sige, om man kan lide det eller ej. Sådan kunne jeg da godt have lyst til opfordre til at gå i kirke mindst ti gange: deltage i salmesangen, lytte til bønner, læsninger og prædiken, og gå til nadveren, og så sige hvad man synes om det. Og også opfordre til at spørge løs! Vi præster vil altid gerne svare på spørgsmål både om gudstjenesten, om salmevalget og om vores prædiken. ■


5. februar 17.30 Gud og Mad Familiegudstjeneste ved sognepræst Sofie Lindegaard i Helligtrekongers Kirke med efterfølgende spisning i Sognegården. 8. februar kl. 11.00 Æblehøst Vi høster dåbsbørnenes æbler til gudstjenesten i Helligtrekongers Kirke, og efterfølgende er der frokost i Sognegården. Vi beder om et tilskud på kr. 30,- for frokost inkl. drikkevarer pr. voksen, børn spiser gratis med. Af hensyn til madlavningen beder vi om tilmelding senest den 30. januar på mail: vallensbaek.sogn@km.dk eller på tlf. nr. 4364 0099. 23. februar kl. 14.00 Fastelavn Fastelavnsgudstjeneste i Helligtrekongers Kirke ved sognepræst Sofie Lindegaard. Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden, leger og spiser fastelavnsboller. Alle børn går hjem med en slikpose. 1. april kl. 17.30 Gud og Mad Familiegudstjeneste ved sognepræst Sofie Lindegaard i Helligtrekongers Kirke. Kom med over i Sognegården bagefter og spis sammen med andre familier.

Modtag nyhedsbrev om ”Det for børn i kirken”, tilmeld dig på kirkens hjemmeside: www.vallensbækkirke.dk

KALENDER - BØRN & UNGE

Til Gud og mad og Gud og grill spiser børn og unge gratis med, mens vi beder de voksne, som spiser med, om at bidrage med kr. 25,- til dækning af omkostningerne ved maden.


KALENDER

Ved pejsestue- og sangeftermiddagsarrangementer beder vi om et tilskud på kr. 25,- for kaffe/te og kage.

JANUAR 2020 1. januar kl. 14.00 Nytårsgudstjeneste Nytårsgudstjeneste med sognepræst Maj Britt Færk Justesen. Menighedsrådet byder efter gudstjenesten på mousserende vin og kransekage i Sognegården. 5. januar kl. 16.00 Smægtende Champagnetoner Igen i år byder vi på festlige operette-, opera- og musicaltoner med de to fantastiske operasangere Anna Carina Sundstedt og tenor Bo Kristian Jensen, der akkompagneres af kirkens organist Lars Jørgensen. Kom og hør kendte og mindre kendte arier, alle leveret med feststemning og gode historier fra de to sangere. I pausen er Menighedsrådet vært ved et glas crémant og hjemmebagt kransekage. Billetter á kr. 125,- kan købes på kirkens hjemmeside. 8. januar kl. 17.30 Offentligt Menighedsrådsmøde i Sognegården

20. januar kl. 14.30 Sangeftermiddag Kom og få rørt sangmusklerne. Vi er snart ved vejs ende af salmebogsmaratonen, denne gang er det morgensalmer, der fylder. Efter kaffen kan der ønskes frit fra højskolesangbogen. Charlotte Holm fortæller lidt om salmerne og Lars Jørgensen akkompagnerer sang og ord fra flyglet.

FEBRUAR 2020 2. februar kl. 10.00 Diakoniens Dag I Ernst Frithiof Lönegrens salme fra1916 beskrives diakoni på denne smukke måde: ”Kun den er i Guds rige stor, hvem kærligheden tvinger, som uden blik til løn på jord sit offer stille bringer, som går, hvor du ham byder gå, og takker, at dig selv han må i dine brødre tjene.” Dagen indledes med højmesse i Vallensbæk Kirke, og efterfølgende drikker vi kaffe og har en fælles drøftelse med biskop emerita Elisabeth Dons Christensen over temaet ”Friheden til at være i en verden som vi er – og dog være tvunget af Guds kærlighed”. Der afsluttes med en let frokost. 4. februar kl. 19.30 Kyndelmissegudstjeneste Traditionen tro fejrer vi med en stemningsfuld musik- og lysgudstjeneste i Helligtrekongers Kirke, at halvdelen af vinteren er omme. Efterfølgende er der pandekager og portvin i Sognegården.

13. januar kl. 14.00 Pejsestue: Det glemte Anatolien og den tidlige kristendom Rejseleder Peer Faurskov fortæller og viser billeder fra flere af kristendommens historiske steder, f.eks. kirken i Nikæa, Kappadokien og de kristne klippekirker, forladte kirker fra den georgiske kristendom og selvfølgelig fantastiske billeder fra Aya Sofia kirken, som er fra år 536. Foredraget krydres med beskrivelser af kulturforhold, historie, religion og natur i Anatolien med en kristendomshistorisk vinkel og fortællinger om hverdagen for den almindelige lokalbefolkning. 18. januar kl. 17.30 Filmklub i Sognegården Hent sæsonens filmklubfolder i Sognegården eller i kirken, i den finder man oplysninger om film og menu. I januar ligger menuen dog rimelig fast; nemlig Gule ærter med det hele! Tilmelding og betaling sker via kirkens hjemmeside.

10. februar kl. 14.00 Pejsestue: Vallensbæks udvikling fra bondesamfund til bysamfund 1940-1978 Frem til 1960 var Vallensbæk stadig præget af marker, gartnerier og frugtplantager. En del af Københavns spisekam-


temaet ud fra et kort oplæg og en samtalemenu. Se nærmere om emnet på hjemmesiden eller kontakt Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091 eller mabj@km.dk. Se også 16. april.

MARTS 2020 1. marts kl. 14.00 Koncert med seks kor fra Vestegnen Seks af Vestegnens kor arbejder hele dagen i Helligtrekongers Kirke for at stable en flot koncert på benene. Kl.14 kan vi alle komme og høre, hvor dygtige de er. Der vil både blive fremført korværker og være mulighed for at synge med på fællessange. Gratis adgang.

12. februar kl. 17.30 Offentligt Menighedsrådsmøde i Sognegården 15. februar kl. 17.30 Filmklub i Sognegården Noget godt at spise, en berigende film og nærende fællesskab. Tilmelding og betaling sker via kirkens hjemmeside. 24. februar kl. 14.30 Sangeftermiddag Vi synger først fra Salmebogen, og efter kaffen kan der ønskes frit fra højskolesangbogen. Charlotte Holm fortæller lidt om salmerne og Lars Jørgensen sidder klar ved flyglet, kom vær med!. 25. februar kl. 17.15-19.00 Folkeuniversitetet: Stefan Zweig – en eftertænksom europæer Forelæsningen ved lektor Morten Dyssel tegner et portræt af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) som en af de mest højtprofilerede europæiske intellektuelle fra første halvdel af det tyvende århundrede. Hovedvægten lægges på Zweigs humanistiske idealisme og kosmopolitisme i hans essays og erindringer – fra det publicistiske engagement i 1920'erne og frem til den efter hans selvvalgte død udgivne selvbiografi Verden af i går, der giver en kulturhistorisk enestående skildring af det hedengangne Europa, som jøden Zweig forlod i slutningen af 1930'erne. Der gives desuden en fortolkning af en af Zweigs bedste litterære tekster, den fascinerende Skaknovelle fra 1942. Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091. 27. februar kl. 19.00-20.30: Samtalesalon Den gode samtale er et mål i sig selv. Samtalesalonerne handler om det, der er livet om at gøre; om eksistensen og de forviklinger, vi har med hinanden. Vi fordyber os i

3. marts kl. 18.00-21.00 Når to er blevet til én Ved efterårets fællesspisning for enlige mødte mange op til en hyggelig aften til et godt måltid og en snak om at være blevet alene. Her i foråret har vi indbudt overlæge og tidligere formand for Etisk Råd Ole Hartling til at tale om at leve med sorg. Vi beder om et tilskud på kr. 75,- for måltidet med et glas vin/øl/vand. Tilmelding kan ske til sognepræst Maj Britt Færk Justesen tlf. 7210 0091 eller Lilian Ho-Lanng tlf. 2123 8298 senest den 24. februar.

KALENDER

mer, som det havde været siden middelalderen. Lokalhistoriker, Benny Mortensen fortæller om forandringen fra bondesamfund til bysamfund og tager os med på en visuel rundtur i kommunen med sine mange fotos.


KALENDER

5. marts kl. 17.15-19.00 Folkeuniversitetet: Kroppens mikroliv Er bakterier dine venner eller fjender? Menneskets krop er koloniseret af en myriade af forskellige bakterier. De findes fx i tarmen, i munden og på huden. Faktisk har vi omkring 100 trillioner bakterier i kroppen. Søren J. Sørensen, professor i mikrobiologi, Københavns Universitet, fortæller nærmere om bakteriernes funktion i menneskekroppen. Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091. 8. marts kl. 11.00 Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2020 Der findes ingen fast formel for, hvordan man bedst hjælper mennesker i nød. Hver ny krise kræver, at man tænker nyt, og det gør Folkekirkens Nødhjælp. Igen i år beder vi om hjælp til at indsamle midler, som kan give håb og livsmod til mennesker i nød. Ruter udleveres fra kl. 11 i Sognegården. Meld dig allerede nu som indsamler hos Folkekirkens Nødhjælp eller hos Maj Britt Færk Justesen på mabj@km.dk eller 72100091.

10. marts kl. 17.15-19.00 Folkeuniversitetet: Hvordan kommer Afrika videre? "Afrika, Afrika det bli'r bedre dag for dag, hvis vi gi'r en hånd til Afrika." Sådan lyder omkvædet på Afrika-sangen fra 1985. Hvad er status 35 år efter for Afrika og hvordan kommer Afrika videre? De spørgsmål vil forsøgt besvaret med fokus på to aspekter. For det første den danske bistand til Afrika, hvordan hjælper vi Afrika, med fokus på Danmarks udviklingspolitiske fokus efter år 2000. I anden del af foredraget fokuseres på Afrikas største udfordringer og perspektiver på fremtiden. Foredragsholder er Stig Jensen, lektor og tidligere centerleder på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet. Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091. 11. marts kl. 17.30 Offentligt Menighedsrådsmøde i Sognegården 16. marts kl. 14.30 Sangeftermiddag Kom og syng, det vil med garanti gøre dig glad! Sognepræst Charlotte Holm fortæller undervejs om de salmer vi synger, og Lars Jørgensen akkompagner os på flyglet. Efter kaffen kan der ønskes frit fra Højskolesangbogen. 18. marts kl. 19.00 Vallensbæk Musikskoles forårskoncert En dejlig koncert med et blandet program med musikskolens mange dygtige elever, kor og ensembler. Gratis adgang. 21. marts kl. 17.30 Filmklub i Sognegården Spis sammen og se en god film, det er essensen i filmklubben. Tilmelding og betaling sker via kirkens hjemmeside.

9. marts kl. 14.00 Pejsestue: Vibeke Kruse – Christian IV’s frille Vibeke Kruse var den kvinde, som Christian IV levede længst sammen med – næsten 20 år – og mor til to af hans børn. Hun døde et par måneder efter kongen i 1648. Kongens øvrige børn hadede Vibeke Kruse inderligt og undte hende end ikke en ordentlig begravelse: hendes lig blev ved nattetide kørt på en rakkerkærre til en kirkegård uden for Københavns volde og kulet ned mellem fattige og henrettede. Sådan lyder traditionen – men har det overhovedet noget på sig?! Og passer de andre historier om Vibeke Kruse, som i dag fortælles i Slesvig, når turistforeningen inviterer på romantisk ferie? Ph.d. Barbara Zalewski kaster med ny viden et helt andet lys over den mest gådefulde af de danske kongers kærlighedshistorier.

26. marts kl. 19.15-21.00 Folkeuniversitetet: En kølig realist? - Scavenius og samarbejdspolitikken under besættelsen I to verdenskrige havde Erik Scavenius ansvaret for dansk udenrigspolitik, og under Anden Verdenskrig var han desuden statsminister og den ansvarlige leder af samarbejdspolitikken. I begge krige synes hans hovedopfattelse at have været den, at Tyskland var Danmarks skæbne – forstået på den måde, at et godt forhold til Tyskland var en afgørende betingelse for Danmarks eksistens – hvad enten man kunne lide det eller ej. Denne aften vil vi tage fat på diskussionen af den fasttømrede forestilling om Scavenius som den kølige, realistiske og til tider kyniske politiker, som forstod at gøre det nødvendige på det rigtige tidspunkt trods modstand fra opinionen og det politiske system. Foredragsholder er seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Steen Andersen. Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091.


27. april kl. 14.30 Sangeftermiddag Vi synger fra salmebogen, og undervejs fortæller sognepræst Charlotte Holm om de udvalgte salmer. Organist Lars Jørgensen sidder ved flyglet, og akkompagnerer os. Efter kaffen synger vi fra Højskolesangbogen. 28. april kl. 19.15-21.00 Folkeuniversitetet: Moderne kirkearkitektur – kontinuitet og nybrud

APRIL 2020 8. april kl. 17.30 Offentligt Menighedsrådsmøde i Sognegården 9. april kl. 18.00 Skærtorsdag med gudstjeneste og efterfølgende spisning i Sognegården Vi indleder aftenen med gudstjeneste i Helligtrekongers Kirke og deler efterfølgende det traditionelle måltid i Sognegården. 16. april kl. 19.00-20.30 Samtalesalon Den gode samtale er et mål i sig selv. Samtalesalonerne handler om det, der er livet om at gøre; om eksistensen og de forviklinger, vi har med hinanden. Vi fordyber os i temaet ud fra et kort oplæg og en samtalemenu. Til denne gang vil det være en fordel at have læst noveller eller tekster på forhånd. Se nærmere om emnet på hjemmesiden eller kontakt Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091 eller mabj@km.dk. 20. april kl. 14.00 Pejsestue: Har mennesket en fri vilje? Vores ”nye” sognepræst Sebastian Beresford taler teologisk om viljen som begreb. Har mennesket en fri vilje, hvis ja er den fri eller bundet? Sebastian gennemgår bl.a. Luthers begreb om den bundne vilje og Løgstrups fænomenologiske viljesbegreb. Derved håber han at bringe os lidt tættere på mysteriet - menneskets vilje. 21. april kl. 19.15-21.00 Folkeuniversitetet: Kan vi tro på en objektiv moral? Foredrag og diskussion ved Ph.D. i filosofi Rasmus Thybo Jensen. Siden det som sociologen Max Weber kaldte videnskabernes affortryllelse af verden, har udfordringerne til ideen om en universel moral stillet sig i kø. Hvis videnskaben er den bedste måde at forstå naturen, betyder det så ikke at naturen er blottet for værdier? Når forskellige kulturer har modstridende normer, må vi så ikke acceptere, at normer er kultur-relative? Og hvis mennesket blot er et resultat af en evolutionær udvikling, er vi så ikke nødvendigvis gen-egoister? Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091.

Foredrag ved kunsthistoriker, mag.art, Line Marschner. Den københavnske vestegn er beriget med interessante kirkebygninger, både middelalderlige og moderne. Inspirationen til kirkerne er dog hentet andetstedsfra, og sammen peger disse bygninger derfor langt ud over landets og nutidens grænser: mod Mellemøsten, oldkristendommen, det byzantinske rige, reformationens Tyskland og meget mere. Med omdrejningspunkt i Vestegnens kirker (bl.a. Opstandelseskirken, Helligtrekonger, Brøndbyvester, Glostrupkirkerne) vil foredraget belyse lange linjer af kontinuitet, men også de dristige og nødvendige nybrud gennem 2.000 års kirkearkitektur. Entre kr. 80,Tilmelding via: www.fu-komiteer.dk/vallensbaek/ eller til Maj Britt Færk Justesen på 7210 0091.

KALENDER

29. marts kl. 12.00 Menighedsplejens årsmøde i Sognegården Vallensbæk Sogns Menighedspleje indkalder til Årsmøde i Sognegården. Dagsorden vil ligge til afhentning i Sognegården senest én uge før mødet, eller kan rekvireres ved henvendelse til sognepræst Charlotte Holm. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, indgives skriftligt til formand Lone Christiansen på mail: lch@live.dk senest 14 dage før årsmødet. Stemmeberettigede ved årsmødet er medlemmer af folkekirken i Vallensbæk Sogn.


GUDSTJENESTER

GUDSTJENESTER JANUAR 2020

GUDSTJENESTER MARTS 2020

1. januar kl. 14.00 Nytårsdag Maj Britt Færk Justesen

1. marts kl. 10.00 1. søndag i fasten (VK) Sofie Lindegaard

19. april kl. 10.00 1. søndag efter påske Charlotte Holm

5. januar kl. 10.00 Helligtrekongers søndag (VK) Charlotte Holm

8. marts kl. 10.00 2. søndag i fasten Charlotte Holm

25. april kl. 11.00 Konfirmation Sebastian Beresford

12. januar kl. 10.00 1. søndag efter helligtrekonger Sebastian Beresford

15. marts kl. 10.00 3. søndag i fasten Sebastian Beresford

25. april kl. 13.00 Konfirmation Sofie Lindegaard

19. januar kl. 10.00 2. søndag efter helligtrekonger Maj Britt Færk Justesen

22. marts kl. 10.00 Midfaste Maj Britt Færk Justesen

26. april kl. 10.00 2. søndag efter påske Maj Britt Færk Justesen

26. januar kl. 10.00 3. søndag efter helligtrekonger Sofie Lindegaard

29. marts kl. 10.00 Mariæ bebudelses dag Charlotte Holm

Alle gudstjenester markeret med VK finder sted i Vallensbæk Kirke, alle andre tjenester er henlagt til Helligtrekongers Kirke.

GUDSTJENESTER FEBRUAR 2020

GUDSTJENESTER APRIL 2020

2. februar kl. 10.00 1. april kl. 17.30 Sidste søndag efter helligtrekonger (VK) Gud og Mad Sebastian Beresford Sofie Lindegaard 4. februar kl. 19.30 Kyndelmisse Sebastian Beresford 5. februar kl. 17.30 Gud og mad Sofie Lindegaard

5. april kl. 10.00 Palmesøndag (VK) Sebastian Beresford 9. april kl. 18.00 Skærtorsdag Charlotte Holm

8. februar kl. 11.00 Æblehøst Maj Britt Færk Justesen og Sofie Lindegaard

10. april kl. 10.00 Langfredag Sebastian Beresford

9. februar kl. 10.00 Septuagesima Sofie Lindegaard

12. april kl. 10.00 Påskedag Maj Britt Færk Justesen

16. februar kl. 10.00 Seksagesima Charlotte Holm

13. april kl. 10.00 2. påskedag Sofie Lindegaard

23. februar kl. 10.00 Fastelavn Maj Britt Færk Justesen

18. april kl. 11.00 Konfirmation Sofie Lindegaard

23. februar kl. 14.00 Fastelavn for børn Sofie Lindegaard

18. april kl. 13.00 Konfirmation Sofie Lindegaard

Dåbsgudstjenester kan afholdes kl. 11.30 på følgende lørdage: 4. januar, 25. januar, 1. februar (VK), 29. februar, 7. marts, 28. marts (VK), 4. april, 2. maj, 30. maj (VK), 6. juni, 27. juni, 4. juli (VK). Der afholdes også dåbsgudstjeneste kl. 10.00, hvis flere end 2 er indskrevet til dåb i Vallensbæk Kirke, og hvis flere end 3 er indskrevet til dåb i Helligtrekongers Kirke. Gudstjenester på Rønnebækhus kl. 15.00 i Caféen 5. sal: 17. januar 14. februar - 13. marts – 17. april Gudstjenester på Højstruphave kl. 10.45: 15. januar – 19. februar 18. marts – den 15. april


Hvorfor går du i kirke? TEKST JOHANNES JACOBSEN FOTO FOLKEKIRKENS FOTO- OG MATERIALEBANK, BENT ANDERSEN

Gudstjenesteformer og folkekirkens liturgi er til debat i disse år. Der er nogle, der finder højmessen for rigid og utilgængelig. Den kan måske være lidt svær at forstå, lidt lang eller bare rent ud sagt kedelig. Andre mener, at alternative former bliver for...ja, alternative. Det er en leflen for tidsånden eller måske er det ikke rigtig forkyndelse. Målet med de forskellige gudstjenesteformer er naturligvis, at så mange som muligt skal finde en måde at gå i kirke på, som de kan føle sig hjemme i. Og faktum er, at stadig flere søger mod de alternative gudstjenesteformer frem for søndagens højmesse. Men hvad er det egentlig, der får os i kirke? Vi har spurgt tre forskellige typer kirkegængere fra Vallensbæk, hvad det er de finder og hvad det betyder for dem. Anne-Sofie Tang Bregnsholm, 39 år. Kommer trofast til børnegudstjenester.

Anne-Sofie, hvad er det, børnegudstjenesterne kan for jer? “Jeg vil gerne give den kristne tro videre til mine børn på en ordentlig måde. Til børnegudstjenesterne leger de nogle ting ind i børnene på en god måde. De fortæller nogle rigtig gode historier, som er bundet op på kristendommen. Der er også mad i sognegården bagefter. Der er det både fællesskabet i det, men også det praktiske i, at man ikke skal ud og handle og lave aftensmad, at man ikke skal stå og vaske op. Du er hjemme klokken syv, og så kan du putte ungerne. Så vi får la-

vallensbækkirke.dk 13


vet noget sammen i familien og har været sammen med andre mennesker i en kirkelig ramme. Det var soleklart fra første gang, at vi skulle afsted igen. Vi sætter det troligt i vores kalender, fordi det er noget, vi alle får noget ud af.” Kan du mærke, hvad det betyder for børnene? “De synes, at det er hyggeligt. Og så kan børn altid mærke, hvis forældrene er glade og har det godt. Så har de det også godt - sådan er det. Og så bliver der taget temaer op, man måske selv kan have svært ved at tage op med sine børn. For eksempel døden, skyld eller taknemmelighed. De ting snakker vi jo også videre om, når vi kommer hjem.” Hvordan med dig selv - er der noget, der har rykket sig i dig? “Nej, for jeg har egentlig aldrig været væk fra troen, selvom min barndom ikke har indeholdt kirkegang. Jeg har altid

14 vallensbækkirke.dk

troet, at der er noget, der er større end os selv. Det noget, den tro på noget større, vil jeg gerne give videre til vores børn.” Kommer du til at bruge kirken mere på andre måder? “Jeg kan godt lide at komme i kirken, men tiden er ikke til det i forhold til at være en moderne familie med to fuldtidsjob og en masse andre ting, man også skal rende til. Så der skal ligesom være en anledning, måske en koncert, en filmaften eller et tema. Eller den børnegudstjeneste, vi så går til, hvor der kommer mere med i pakken. Men jeg kunne sagtens forestille mig, at hvis man skabte nogle af de samme rammer rundt om en søndagsgudstjeneste i ny og næ, at vi så ville komme til det. Hvor man måske spiser sammen, og at der er noget for børnene. Der skal være noget, der binder det hele sammen for os. Jeg kommer ikke derop bare for at komme derop. Det er tiden simpelthen ikke til.”

Så fællesskabet skal være helt konkret og reelt mere end et abstrakt fællesskab i gudstjenesten? “Ja, det skal være helt konkret. Det skal slå to fluer med ét smæk. Det her med at skabe et rum, hvor vi reelt har et fællesskab og noget samvær i en kirkelig sammenhæng.” Mikkel Samuttis, 19 år. Kommer jævnligt til højmessen. Mikkel Samuttis, hvilken type kirkegænger er du? “Jeg er kommet jævnligt til højmessen i halvandet år, men jeg er der primært for at støtte min kæreste, der synger i koret. Men jeg synes også, at det er meget hyggeligt at komme derned. Jeg synes, det er utroligt afslappende. Bare at sidde og lytte. På præsten og på koret, der synger. Jeg er også begyndt at få nogle venskaber dernede, hvor jeg lige snakker med nogle af de andre kirkegængere. Så får jeg lige


en opdatering med, hvordan det går med dem. Det er meget hyggeligt.” Er du vokset op med at gå i kirke? “Nej, det er jeg overhovedet ikke. Til jul kan vi godt finde på at gå til julegudstjeneste, men jeg er ikke vokset op i et kristent hjem.” Er der noget, der har ændret sig for dig? “I begyndelsen synes jeg, at det var utroligt kedeligt. I begyndelsen var jeg altid ved at dase hen. Men det er blevet mere spændende, jo mere man lytter til, hvad det er, der rent faktisk bliver sagt og når man synger med på salmerne. Der er også det her med at komme ud og være social. Jeg møder nogle, der ikke er på min egen alder. Der er en, der hilser på mig hver eneste gang. Han vil høre, hvordan det går. Så hører jeg om, hvordan han har det. Så ligger jeg ikke bare derhjemme med tømmermænd” Hvis nu din kæreste stopper med at synge i kirkekoret, vil du så fortsætte med at gå i kirke? “Min kæreste kan rigtig godt lide at være i kirken, og vi er ofte taget afsted, hvor hun ikke skulle arbejde. Det forestiller jeg mig bestemt, at vi også kommer til at gøre i fremtiden.”

Har du undersøgt, om der er andre af kirkens tilbud, du kunne være interesseret i? “Nej, for de ting, der foregår i hverdagen, ligger lidt dårligt for mig. Jeg har ikke så mega meget tid til hverdag. Så det er i weekenderne, det kan lade sig gøre for mig. Hvor jeg har tid, hvor jeg er sammen med min kæreste og hvor vi så gør det sammen.”

Hvad var det, der tiltrak dig i alle de år, du ikke gik i kirke? “Jeg havde sådan en følelse af, at jeg gerne ville være en del af fællesskabet. Men jeg havde ikke regnet med på forhånd, at jeg ville få så meget ud af det. Jeg er blevet spurgt af mange, hvorfor jeg er begyndt på det. Der må jeg jo bare sige, at jeg faktisk holder af det. Jeg føler, at jeg får lidt fred.”

Arne Petersen, 57 år. Kommer fast til højmessen.

Var det svært at gå til højmesse i begyndelsen? “Nej, det var ikke decideret svært, men jeg skulle lige ind i ritualerne. Jeg var jo helt ny til det. Men som jeg har lært dem at kende, er jeg faktisk blevet rigtig glad for dem. Når vi modtager Herrens velsignelse til sidst, så kan jeg ikke lade være med at sige tak. Det siger jeg stille og roligt for mig selv.”

Arne Petersen, hvorfor kommer du til højmessen? “Jeg har egentlig altid haft lyst til det, men min ekskone og børn har aldrig haft lyst. Så det blev aldrig rigtig til noget. For nogle år siden fik jeg så en kæreste, der var kirkegænger. Så begyndte vi at gøre det sammen, og det blev jeg glad for. Min søster døde for halvandet år siden, og der begyndte jeg så at bruge kirken rigtig meget. Jeg synes, der er et godt sammenhold, der er mange spændende prædikener og så kan jeg godt lide procedurerne og ritualerne. Jeg kan godt lide, at jeg står op til noget om søndagen, jeg får hilst på folk og jeg går forbi min søsters grav.”

Du nævner ritualerne og gentagelserne flere gange. Betyder det meget for dig? “Ja, det gør det. Men jeg kan jo også godt lide, at præsterne er så forskellige og putter deres eget præg på gudstjenesterne. Ikke bare i prædikenen, men også ved nogle af de faste ting. Så bliver det ikke fuldstændig det samme hver gang, og man kan fornemme præsterne.” ■

vallensbækkirke.dk 15


En ny Søndagsgudstjeneste? TEKST SOFIE LINDEGAARD OG SEBASTIAN BERESFORD FOTO CHARLOTTE KAAS

”Kom og hør at du er elsket”

Sognepræsterne Sebastian Beresford og Sofie Lindegaard mener, at det er tid til at tilbyde en ny søndagshøjmesse en gang om måneden med start efter sommerferien. Herunder kan du læse om tankerne bag. I næste sogneblad får du en oversigt over den nye gudstjenesteform.

Gudstjenestens dybeste grund er, at mennesker kommer sammen for at høre det glædelige budskab: Du er elsket – af den Gud, der i kærlighed gav sig helt og fuldt hen for dig. I gudstjenesten får du mulighed for at svare tilbage med tak og tillid, glæde og ydmyghed. Det er den kristne grundfortælling, der hver søndag gives videre og holdes levende og håbet er, at menigheden henter livsmod og mening i de fortællinger, der fortælles igen og igen. Søndagshøjmessen kl. 10 er lige så gammel som selve kristendommen. På de første kristnes tid samledes menigheden i private hjem til gudstjeneste omkring bordet, hvor de delte brød og vin, sang salmer og lyttede til missionærer, der prædikede Guds ord. Meget er siden sket, og gudstjenesten har ændret form og indhold siden de første kristne mødtes. Ét er dog ikke ændret; Vi kommer til gudstjeneste for at møde Gud i sang, bøn og i ordet. Højmessen, stort set som den ser ud i dag, har stået fast de sidste

den del af menigheden med en højmesse, der i højere grad kan tale til deres hjerter. Vor tids digitale platforme har vænnet mennesker til at kunne komme til orde i forsamlinger og tage aktivt del i fællesskaber på tværs af alder og holdninger. Envejskommunikation hører på mange måder en svunden tid til. Vi har lagt autoritetstroen i graven og budt involvering og medejerskab velkommen. Det vil vi gerne tage højde for i vores kommende højmessetilbud, hvor vi tror på, at netop involvering og medejerskab kan tale til en bredere del af menigheden. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde en højmesse en gang om måneden, hvor det ikke kun er præsten, der taler, men hvor menigheden i højere grad kan komme til orde gennem tekstlæsninger og bønner, ved at tænde lys og dele nadver i et større fællesskab. Vi håber på jeres opbakning til, at vi sammen kan gå nye veje for at få budskabet: ”Du er set, hørt og elsket” endnu længere ud. ■

mange hundrede år. Og selvom den lever og ånder med evighedens perspektiv, er den blevet til i en tid, der ser meget anderledes ud end vores. Den har tilgodeset mennesker fra de forrige århundreder, og derfor mener vi, at det er relevant at spørge, om højmessens form og indhold giver mening til mennesker anno 2020. Til gudstjenesten får evangeliet krop og skikkelse i tid og rum med lyd og lys, bevægelse og sansning, og vores opgave er at sørge for de bedste forudsætninger for, at fortællingen kan høres og modtages af menigheden. Spørgsmålet er, om menigheden har en fornemmelse af, at i dette rum og ved denne gudstjeneste deles der gaver ud – højtideligt, frimodigt, festligt og glædeligt? Det er vi ikke altid sikre på. Mange søndage sidder der indtil flere dåbsgæster, der ofte ikke er bekendte med højmessens form og måske oplever den fremmedgørende og utidssvarende. Vi vil gerne forsøge at imødekomme også

Profile for livikirken

Sognebladet nr. 75, årgang 19  

Kirkeblad for Vallensbæk Sogn - gudstjenester og aktiviteter i Helligtrekongers og Vallensbæk Kirke og Sognegården

Sognebladet nr. 75, årgang 19  

Kirkeblad for Vallensbæk Sogn - gudstjenester og aktiviteter i Helligtrekongers og Vallensbæk Kirke og Sognegården

Advertisement