Page 24

Magasinpost SMP . Id-nr. 42292

Afsender: Lions Danmark, Københavnsvej 19 - 3400 Hillerød

Boganmeldelse Grænsesind Af Otto Didrik Schack Gyldendal 1970 Vi bryder med traditionerne og anmelder en gammel bog. Det er 150 året for 1864 kampene ved Dybbøl og 100 året for første verdenskrigs begyndelse, hvor mange sønderjyder måtte gå i tysk krigstjeneste. Hvordan mon det har været at være dansk sindet i grænselandet? Ja, det kan man få et spændende indblik i hvis man læser bogen ”Grænsesind” af Otto Didrik Schack. Han blev født i 1882 – altså som tysker - men var allerede før krigsudbruddet i 1914 en af de førende dansk sindede skikkelser i grænselandet. Det spændende er den balance han formåede at holde. I en grænseegn må man leve side om side med hinanden og, hvis man er alt for skarp i kanterne, vil man ikke trives – det skal fungere, og det lykkedes til fulde for Otto Didrik Schack. For vores læsere er der også en nøgtern og alligevel underholdende beskrivelse af livet på Schackenborg. Det er ikke en bog med mange anekdoter, men der er nogle hyggelige beskrivelser fra dagligdagen. Men mest af alt er det et spændende tidsbillede – både hvad angår livet som dansk sindet tysker og for godsejerlivet på et af de mest markante godser i Sønderjylland Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig, 13. oktober 2014 Denne bog samt andre antikvariske bøger kan bestilles på denne glimrende hjemmeside:

http://www.antikvariat.net/ De har endvidere en søgefunktion, som de kalder ”WANTS” – hvor man kan efterlyse en bog man søger. Det er jo et stort arbejde for antikvariaterne at taste alle deres bøger ind, derfor kan man her være heldig, at finde en længe ønsket bog, der blot endnu ikke er registreret i databasen.

Sidste frist for stof til LION nr. 3:

24. november 2014

Lions oktober 2014  
Lions oktober 2014  
Advertisement