Page 13

Hvordan får vi syrerne ind i kroppen? I tyktarmen, hvor den største produktion foregår, vil tarmcellerne optage syrerne ind i sig selv. Tarmcellen har selv gavn af syrerne som energi, og især smørsyre er vigtig, da den stimulerer til øget celledeling, hvilket er en fordel for tarmen, og den kan virke forebyggende på tarmkræft – dog på en anden måde end med celledeling. De syrer, som tarmcellen ikke selv skal bruge, hvilket primært er eddikesyre og propionsyre, vil blive ført over i vores blodbane og dernæst optaget af leveren. Da leveren holder styr på, hvor mange syrer der skal være i cirkulation i kroppen, vil den holde på alt, hvad der er for meget, bruge overskuddet i sin egen produktion og kun sende en afstemt mængde videre, der så vil blive mixet med de andre syrer, som kroppen selv danner. Kommer der kun organiske syrer fra tyktarmen? Hvis vi skal danne syrerne i egen krop, så er det kun tyktarmen, som har det miljø, der skal til. De senere års forskning har dog vist, at de samme receptorer, som sidder på cellerne i tyktarmen også findes i vores tyndtarm. Forskningen viser også, at vi har lige så god gavn af de syrer, som vi indtager, sammenlignet med dem, som dannes af bakterierne i tarmen. Især er det resultater fra forsøg med smørsyre, der viser, at den gavnlige effekt på tarmcellerne sagtens kan opnås ved indtag, når nu tyktarmen er svært belastet som fx ved Morbus Crohns og Colitis Ulcerosa. Syrerne er nemlig i stand til at dæmpe inflammationen i tarmen, hvil-

ket kombineret med en øget celledeling kan være med til at genopbygge efter skaderne. Det positive resultat kommer nok især af, at patienter med svære tarmsygdomme ofte har en svært nedsat dannelse af smørsyre, som ellers dækker ca. 70 % af tyktarmcellernes energibehov. Det spørgsmål, som endnu ikke er afklaret er, hvor høj en dosis der er brug for. Resultater fra forskningen tyder dog på, at det er en fordel at indtage flere af syrerne samtidig frem for kun én slags. Noget, som især er vigtigt for vores lever og fedtet omkring vores indvolde. Organiske syrer og leveren De syrer, som leveren kan bruge, er bl.a. propionsyre, der kan omdannes til glukose. Bidraget vil dog være beskedent og være mindre end halvdelen af, hvad kroppen selv danner via glukoneogenese på et helt døgn. Propionsyren i sig selv har også vist sig at have en direkte gavnlig effekt på leveren i kraft af, at den kan reducere fedtaflejringerne – og kombineret med, at eddikesyren nedsætter triglycerider i blodet, vil det samlet kunne bidrage til forbedring af fedtlever. Den bedste effekt opnås helt klart ved indtag af kombinationen af propionsyre og eddikesyre, frem for den enkelte alene. Ved indtag af eddikesyre alene, har det været muligt at måle, at 70 % af indtaget bliver optaget af leveren, og størstedelen bliver brugt til forbrænding, mens resten vil omdannes til nye lange fedtsyrer, samtidig med at noget eddikesyre omdannes til kolesterol. Ved at kombi-

SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.

// 13

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning august 2019  

sund-forskning august 2019  

Profile for linisha