Page 112

B Ø GER

God læselyst

– få råd til en sundere hverdag

STÆRKE KNOGLER – MAD SOM GENVEJ. Meget mere end kalk! I bogen ’Stærke knogler – mad som genvej’ læser du, hvordan knogleskørhed ikke kun er en kalkmangelsygdom. Kosttilskud med calcium og D-vitamin er, ifølge Mia Damhus, langt fra tilstrækkeligt til at forebygge knoglebrud. Forfatter Mia Damhus inviterer dig som læser til at blive klog på, hvordan knogler dannes og bevares. Udgangspunktet er en stærk faglighed funderet i funktionel medicin. Alle kan læse bogen, også de mere teoretiske afsnit. Kostråd og opskrifter er enkle, lige til at gå i gang med og totalt ufanatiske. Du får en nuanceret viden om opbygning og nedbrydning af knogler og konkrete handlemuligheder, både forebyggende og hvis skaden allerede er sket.

GØR MINDRE END DU PLEJER. Vi dansker spiser os ihjel! Så kontant en udmelding finder du i bogen ’Gør mindre end du plejer – lær at faste dig til mere energi og bedre helbred’ af Nickolai Damgaard. Hans ekspertise i fordøjelse og faste og erfaringer gennem sit mangeårige arbejde med klienter, både private, virksomheder og professionelle atleter, deler han i sin nye bog. Han giver konkrete bud på, hvordan du med simple midler kan opnå resultater gennem faste. Periodisk faste kan være med til at skabe mere energi og forebygge eller bekæmpe livsstilssygdomme, og flere studier tyder endda på, at periodisk faste tilmed kan have en positiv effekt på en række neurodegenerative tilstande. Neurodegenerativ sygdom er et paraplybegreb for en række lidelser, der primært har indvirkning på neuronerne i menneskets hjerne. Nickolai Damgaards mission er at aflive de mange myter om faste og hjælpe dig til at blive den bedste udgave af dig selv.

112

//

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning august 2019  

sund-forskning august 2019  

Profile for linisha