Page 80

P 80

Myter og facts om B12 Det kan være svært at finde rundt i postulaterne om B12, om hvem der har brug for vitaminet, og er det virkelig alle vegetarer og veganere, der er i mangel? Og hvorfor nu alle de skænderier i branchen om, hvorvidt det er det ene eller det andet, der optages bedst? sund-forskning har brugt et par måneder på at kigge på alle postulaterne, og her er, hvad en biopat og en biokemiker har fundet af argumenter.

Af Torunn Laksafoss og Montse Farre Hernandez

B12-vitamin, som også kaldes cobalamin, er et essentielt næringsstof. Essentielt betyder, at vi skal sørge for at få det tilført via kosten, og selv om det er et af de allermindste næringsstoffer, har det en livsvigtig betydning. Det skal tilføres hver dag, da det ligesom alle andre B-vitaminer er vandopløseligt, og derfor vil et overskud blive ført ud med urinen. Dog kan kroppen godt skabe et lille lager i leveren, så vi sikrer os nok af vitaminet i perioder, hvor vi ikke får nok. Sæt dig godt til rette i stolen, det er ikke let tilgængeligt stof, og slet ikke, når alle eksperter er uenige om det meste. Artiklen er derfor ikke en artikel om, hvad du netop skal gøre, det er en artikel om de muligheder, der findes. Og ja, du skal finde ud af, hvordan du griber det an.

Du er helt afhængig af B12 B12 har nogle meget vigtige funktioner i kroppen som dannelse af de røde blodlegemer, nedbrydning af methylmalonsyre-CoA og homocystein i blodet, DNA-syntesen, beskyttelsen af nervesystemet og vedligeholdelse af hjernen og hos babyer dannelsen af det beskyttende fedtlag, myelinskeder, der omgiver dele af nervecellerne i hjernen.

Mangel på B12 En mangel på B12-vitamin giver ikke symptomer, førend de bliver alvorlige. Der kan gå flere måneder eller år, før du får symptomer, men når du får dem, går det hurtigt ned ad bakke, og de fleste skader er alvorlige og uoprettelige (irreversible) i nervesystemet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvad du spiser, og hvordan du optager din mad. Derfor er det lige pludselig også meget vigtigere, hvordan dyrene lever i vores stalde og på marker og enge. Det vender vi lige tilbage til. Det første tegn på mangel er megaloblastær anæmi eller perniciøs anæmi, som er en alvorlig blodmangel, hvor der er en nedsat mængde af røde blodlegemer, og hvor blodlegemerne er abnorme og større end normalt. Det betyder, at blodet får

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning februar 2019  

sund-forskning februar 2019  

Profile for linisha
Advertisement