Page 23

FRA SYG TIL SUND

Fra autoimmun sygdom og 140 kilo til sprudlende ufanatisk sportskvinde Jeg mødte Sandra for flere år siden, altid glad, altid i træningstøj og næsten altid med hendes rynkefjæs af en hund ved sin side. Af Marianne Palm

Men lige i dag har vi sat hinanden stævne på cafe Jurfood, et hyggeligt lille sted med smukt anrettede brunchmuligheder, sådan 25 stk. at vælge imellem. Der er alt lige fra små stegte pølser til den lækreste grape dyppet i en hemmelig creme, og ja, 25 retter blev det dog ikke til, men fem af slagsen gjorde os selskab, mens Sandra løftede sløret for hendes rejse fra 140 kilo overvægt fyldt med medicin til en Sandra, der efter min bedste mening nu er normalvægtig, men nej, fortæller Sandra, jeg er først normalvægtig, når jeg om syv kilo kan få lov til at få fjernet al den overskydende hud. Det er BMI, der bestemmer det, og lige det fænomen kommer vi tilbage til. Da min søster blev dræbt i en trafikulykke … Det var en tragisk trafikulykke for 11 år siden, der fik Sandra til at tage skeen i den anden hånd. Hendes storesøster, Anette, blev dræbt på stedet og efterlod sig en familie, der i forvejen hang i laser. Deres far, som ikke længere var en del af familien, var alkoholiker, da de var børn (nu tørlagt), brormand misbruger (også på rette vej), og Anette, der var sygeplejerske, var sammen med deres mor, Sandras eneste holdepunkt, hendes redningsplanke, som forsøgte at få Sandra ud af de mange hospitalsindlæggelser, som havde været en del af Sandras liv, siden hun var helt ung. Sandra og Anette formåede sammen at bryde ud af den sociale arv med hjælp fra deres mor. Men det blev Sandra selv, der fik løftet åget af sine skuldre. Da Anette døde, blev det starten på en rejse ud af alle symptomerne fra en ødelæggende, autoimmun sygdom, Lupus. Gennem 17 år fik Sandra mange forskellige typer medicin, heriblandt prednisolon og specielle typer af kemo for at forsøge at stoppe immunsystemets bombardement på kroppens eget væv. Smertestillende var også en trofast følgesvend, og kun morfin kunne holde de værste smerter fra kroppen.

Syg af sukker Det var søsterens død, som fik Sandra til at tænke over sin livsstil, der siden barndommen har været fyldt med ekstremt meget sukker. Sukker var en belønning, når Sandra skulle tie stille om, at de lige havde været forbi købmanden og drikke øl. Sukker var også en måde at hygge sig på og et forsøg på at få familien til at se normal ud og gøre noget godt. Men det er bearbejdningen af barndommen og de meget aktive valg senere i livet som voksen, der i dag gør Sandra til en vigtig medspiller for andre med særlige udfordringer. Hun har selv været der, hun ved, hvad der skal til for at holde op med at spise på sine følelser eller bruge det som belønningssystem. Bivirkningerne gav de samme symptomer som selve sygdommen Sandra vidste dengang intet om en sundere livsstil, og de tilbud, hun fik til træning hos fysioterapeuter m.m., var et no-go. - Jeg var bare i starten af tyverne, og de satte mig til at træne med gamle gigtplagede mennesker. Jeg havde ikke gigt, men lupus, og i virkeligheden masser af stærke muskler under mit fedtpanser, fortæller Sandra, mens vi gnasker lidt grøntsager i os. - Og jeg var ikke gammel, men led af fedme, kraftigt styret af medicinen, hvor netop vægtproblemer er en af bivirkningerne. Faktisk var det lige der, det gik op for mig, at jeg fik de samme symptomer af medicinen, som selve sygdommen består af, fortsætter Sandra. - Det fik mig til at trappe ud sådan stille og roligt og samtidig skynde mig ud af mit gamle liv og skifte alt ud. Jeg trappede langsomt ud af kemoen, var allerede trappet ud af prednisolonen, men morfinen havde jeg brug for gennem længere tid, så jeg kunne være sådan nogenlunde smertefri til at dyrke motion. - Morfinen var jeg dybt afhængig af efter 17 år på højdosis, og da ingen ville hjælpe mig, måtte jeg tage en kold tyrker, og det kan ikke anbefales, men var eneste udvej på det tidspunkt, fortsætter Sandra.

t

Normalt møder jeg Sandra på Amager Strand, løbende på en me-mover eller på Lyngbyvej hængende i en TRX-sele, hvis hun altså ikke lige med høj musik får en masse stædige kvinder til at svede, så det svier i øjnene, og kroppen bliver koksrød af de mange step, armbøjninger og vægtløft.

sund-forskning skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller andre fageksperter. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen 23

Profile for sund-forskning og //mig//

sund-forskning februar 2019  

sund-forskning februar 2019  

Profile for linisha
Advertisement