Fruktose – forførende og Fruktose spiller en overset rolle i fedmeepidemien, forhøjet kolesterol og udviklingen af livsstilssygdomme som diabetes 2 og åreforkalkning. Men hvad er fruktose egentlig, og hvor gemmer det sig i den moderne kost? Af Pernille Lund
Fruktose er et kulhydrat. Det kaldes også for frugtsukker og gemmer sig i frugt, honning, sukker og vin. Der er desuden en fruktoseform kaldet HFCS (high fructose corn syrup), som er meget sød og udskældt. HFCS udvindes især fra majs ved hjælp af enzymer, så fruktoseindholdet bliver særlig højt, og sødestoffet findes i læskedrikke, slik og mange industrielt forarbejdede fødevarer. Normalt er fruktose og glukose forbundet i diverse kilder, og de to sukkerstoffer spaltes i tarmen under fordøjelsen. Men optagelsen og udnyttelsen er vidt forskellig, og det har stor betydning. Fruktose kan omdannes til fedt Glukosen optages hurtigt i blodbanen, så hjernen og musklerne får noget hurtig energi. Men fruktosen fortsætter direkte fra tarmen til leveren, hvor det meste lægges på lager. Fruktosen giver altså ikke hurtig energi. Hvis der indtages for meget fruktose, er der fare for, at levercellerne oversvømmes, og at overskuddet i stedet lagres som fedt. Lever kan nærmest blive som en fedtfabrik med et forstyrret fedtstofskifte kaldet lipogenesis. Således kan store mængder fruktose føre til fedtlever, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, overvægt (især æbleformet), hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Fruktose mætter ikke og snyder hjernen Fruktose giver ikke den samme mæthedsfølelse som andre kulhydrater, fordi optagelsen og udnyttelsen er anderledes. Desuden snyder den søde fruktose hjernen, og mæthedshormonet leptin virker ikke efter hensigten. Når maden ikke mætter, kan det let blive en ond cirkel, hvor vi indtager flere og flere energifix, som er ude af kontrol. Derfor sammenligner forskere nu denne form for madmisbrug med misbrug af alkohol og andre stimulanser. Det er næppe tilfældigt, at fedmeepidemien er steget i takt med kolesterol- og fedtforskrækkelsen, hvor kalorierne fra fedt er blevet erstattet med kulhydrater. Tendensen er så udbredt, at den også afspejler sig i økologiske produkter. Hvorfor er fedtindtaget faldet og kulhydratindtaget steget? I 1953 publicerede forskeren Ancel Keys en artikel, som blev startskuddet til fedt- og kolesteroladvarslerne. Men han skjulte samtidig flere data, som ikke passede med hypotesen om, at kostens indhold af fedtstoffer og kolesterol øgede risikoen for hjerteinfarkt. Nye kostvejledninger blev senere bakket op af den amerikanske præsident George McGovern i 1977, og fedtforskrækkelsen gik sin sejrsgang. Fedtindtaget er således faldet både i USA og herhjemme, og samtidig er indtaget af kulhydrater steget voldsomt. Kovendingen i kostens energifordeling, inklusive den forringede kvalitet, har således haft katastrofale følger for folkesundheden. 42 sund-forskning.dk - SOMMER 2014
Pernille Lund
Når leveren oversvømmes med fruktose kan det medføre: • • • • • •
Fedtlever Forhøjet kolesterol Forhøjet blodtryk Overvægt (især æbleformet) Hjerte-kar-sygdomme Diabetes