sund-forskning december 2015/ januar 2016

Page 15

ofte i vores tid ifølge professor Christopher Exley fra Keele University. Man ved, at aluminium er med til at hæmme nervesynapserne i hjernen og dermed kan være en medvirkende årsag til udviklingen af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Magnesium kan derimod være med til at opretholde en balanceret enzymfunktion i cellerne, herunder også neuronerne, og der er indikationer for, at magnesiumbehandling kan afhjælpe udviklingen af Alzheimers eller i det mindste være med til at hæmme udviklingen af sygdommen. Kilde: “Magnesium Supplement to Treat Alzheimer’s Disease” fra Knowing Neurons. Magnesium i kosten Ifølge artiklen ”Elektriske Spormineraler og deres betydning” i Helsenyt er elektrolytmangel af større betydning for udviklingen af for højt blodtryk end forkerte spisevaner. Her på sundforskning.dk mener vi nu, at disse to ting hænger meget sammen, uagtet at elektrolytbalancen kan påvirkes af en række faktorer. For eksempel fjernes det meste magnesium i raffinerede fødevarer. En enkelt spiseske sukkerrørsmelasse indeholder 25 % af den anbefalede daglige mængde magnesium, mens slutproduktet, sukker, indeholder 0 %. Lige så skidt står det til med raffinerede kornprodukter, hvor hvidt mel som eksempel har fået fjernet 80 til 97 % af det naturlige magnesium. Kilde: ”The Bad News about Magnesium Food Sources” fra Ancient Minerals. Økologi gør en forskel Newcastle University offentliggjorde i 2014 et metastudie, ”Higher antioxidant and lower cadmium concentrations and lower incidence of pesticide residues in organically grown crops: a systematic literature review and meta-analyses”, på 343 videnskabelige artikler i The British Journal of Nutrition, hvor økologisk frugt og grønt blev sammenlignet med ikke-økologisk.

Resultatet af rapporten viser, at det er fire gange så sandsynligt at finde pesticidrester i ikke-økologisk frugt og grønt som i den økologiske, der sommetider kan være forurenet fra omkringliggende ikke-økologiske landbrug. De økologiske afgrøder har desuden et 69 % højere indhold af vigtige antioxidanter og et lavere indhold af giftige tungmetaller. Eksempelvis er cadmiumindholdet ca. 50 % lavere i økologisk grønt, og da cadmium kan være med til at udvikle forskellige kræftformer, er det en vigtig forskel. Ud over de åbenlyse helbredsmæssige risici, der er ved indtagelse af ikke-økologiske fødevarer, så er der endnu en ulempe ved landbrug, som benytter sig af kunstgødning. Magnesium og kalium optages nemlig af de samme mekanismer i planterne. Meget kunstgødning indeholder kalium, og da jordens indhold af magnesium er mindre end kaliumindholdet, kan der hurtigt komme underskud af magnesium i afgrøderne. Cryolit er et almindeligt pesticid i mange lande. I USA bruges det fx til dyrkning af citrusfrugter, vindruer, tomater, kål, meloner og meget andet. Cryolit er egentlig en natrium-aluminiumfluorid forbindelse, som syntetisk fremstilles af fluor. Det kan ikke undgås, at der er væsentlige pesticidrester på afgrøderne, som igen ender i vores og landbrugsdyrenes maver (kilde: fluoridedetective.com). Økologisk landbrug må ikke bruge kunstgødning. Der kan dog stadig være stor forskel på landbrugsjord og dens indhold af næringsstoffer generelt.

sund-forskning - DECEMBER 2015/JANUAR 2016 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.