38
Rosenrod - nordens mirakelurt
Rosenrod stimulerer både fysisk og mentalt For at du bedre skal få en følelse af, hvordan rosenrod kan indvirke på koncentrationsevnen, vil jeg beskrive hvordan jeg oplevede det første gang, jeg spiste rosenrod. Allerede lige efter, at jeg havde spist pillerne, blev mit sind skærpet. Hvis du har været hos optikeren engang, så ved du, hvad jeg mener. Man sidder med hagen i et apparat, mens tykke glas placeres foran øjnene, det ene er mere uskarpt end det andet, og pludselig, som ved et trylleslag, står alt knivskarpt, e d f c b lyser pludselig klart mod en. Alt blev mere tydeligt rundt om mig, og jeg følte mig friskere. Efter at have spist rosenrod i en uge, begyndte min krop at føles meget let. Jeg fik lyst til at stå på hænder, noget jeg ikke har dyrket i årevis. Tro det om du vil: Jeg klarede det, og jeg slog til og med vejrmøller! Min spontane reaktion på rosenrod er, at alt føles meget lettere, både fysisk og mentalt.
Bedre eksamensbevis med rosenrod Der er gennemført mange studier og undersøgelser på, hvordan rosenrod påvirker menneskets mentale og fysiske præstationsevner. I Sverige blev der i 1999 lavet en undersøgelse blandt 17-19-årige studerende, der stod over for en eksamen. Eleverne blev delt i to grupper, hvor den ene halvdel fik rosenrod og den anden placebo. Testene bestod af konditionsprøver og mentale og finmotoriske øvelser. Desuden skulle eleverne selv bedømme træthed og humør på et spørgeskema. Resultaterne viste, at rosenrodsgruppen havde bedre værdier end placebogruppen i alle tre tests. I den finmotoriske test, der gik ud på at føre en pen gennem en labyrint uden at ramme forhindringer, var de elever, der havde fået rosenrod, klart overlegne. De var 70 % hurtigere end eleverne i kontrolgruppen. Almentilstanden var bedre hos rosenrodsgruppen. De var i bedre humør, mere friske og mere motiverede end de, der havde fået placebo. Noget, der ikke indgik i testen, men kom som en overraskelse, var, at de elever, der havde spist rosenrod, fik bedre karakterer til deres eksamen.
ATP opkvikker de trætte nerveceller Ifølge de seneste undersøgelser tror man, at informationen i hjernen lagres i hjernebarken uden noget egentligt system. Adskilte neuroner (nerveceller) eller synapser (koblinger mellem nervecellerne) og grupper af neuroner er følsomme over for forskellige indtryk. Nogle reagerer på bølgelængden i de forskellige farver, så vi opfatter stolen gul, og ikke rød. Når flere neuroner aktiveres på samme tid, oplever vi fx, at formen er en stol, farven er gul – og at stolen ser bekvem ud. Lagring af information indebærer en stadig forandring af aktivitetsmønstre i hjernens neuroner og synapser. Neuronerne aktiveres af forskellige signalsubstanser (aminosyrer,