Issuu on Google+

MAJ 2012

”Det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser en statue af mig ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer”


RUST

Nr. 4 • 2012

INDHOLD

4 5

VELKOMMEN EKSTRA HJÆLP TIL EKSAMEN

Før eksamen betaler tusindvis af studerende for et ekstra kursus. SDU vil forsøge at tilpasse undervisningen, så de studerende kan føle sig bedre klædt på.

6

12

PRISREGULERINGER, FEDTAFGIFTER OG VISSE-VASSE

Frokosttallerkenen vejer lidt tungere i tegnebogen. Fedtafgiften har fået priserne i SDU’s kantine til at stige.

10

INGEN BUTIKKER PÅ UNIVERSITETET

Jens Oddershede vil gøre campus til en landsby, hvor studerende kan gå i butikker. Kun én forretningsdrivende har lejet sig ind.

12

SØMÆND PÅ FJERDE SAL

Selvom det ligger lige ud til vandet, er livet på Prinsesse Maries Hjem ikke det samme som livet på havet. Men beboerne gør, hvad de kan for at holde minderne i live.

16

SDU-STUDERENDE KOMMER IKKE PÅ GRÆS

Benene når ikke at blive brune til sommer. De studerende holder sig væk fra SDU’s græsplæner.

18

FORFATTER FREM FOR ALT

Morten Sabroe er forfatter og journalist. Men grundlæggende er han en kompromisløs mand, der hverken lader familiære bånd eller venskaber diktere fortællingen. RUST mødte ham på en svagt belyst jazzbar et sted i København.

18

24

SDU HAR TILTRO TIL KVOTE 2

Det er populært at studere på SDU. Og det er særligt populært at søge ind på kvote 2. Det er rektor glad for, men der lyder også kritik af kvote 2- systemet.

26

UDKANT - PÅ DEN ANDEN SIDE AF VANDET

Europæisk kulturhovedstad i 2017 og CO2-neutral inden 2029. Fremtidsdrømmene er store for Sønderborg, men hvordan ser det ud lige nu?

30

3-2-1 TIL SOFAEN Skal du på tur med fårehyrden Santiago eller til New York med Woody Allen? Der er rigeligt med alternativer, hvis det danske forår ikke viser sig fra sin bedste side her i maj. Men det håber vi naturligvis, det gør.

32

ROSKILDE FESTIVAL: BYG FESTIVALDRØM

Til Roskilde Festival kan gæsterne skabe det, de drømmer om, på et stykke jord i campingområde P.

34

DU ER, HVAD DU GOOGLER

”Katte”, ”cupcakes” og ”sex sex sex”. RUST går på opdagelse i campusbyernes skjulte liv.

26 34

2


Studiepris_210X155_outline.pdf

1

16/02/12

13.13

TANDLÆGE Bliv medlem af BioZonen... …og optjen BioBonus point, som du kan bruge på køb af biografbilletter. Læs mere og meld dig ind GRATIS på biozonen.dk

Har du “lommesmerter”...?

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne Odense Banegård Center Studierabat mandag - torsdag

www.centrumtandlaegerne.dk

Odense City Middelfart

• •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100

• •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403


RUST

Nr. 4 • 2012

VELKOMMEN

Læseferien kan skimtes ude i horisonten, så var det ikke noget at benytte dig af SDU’s grønne arealer, når der skal terpes biomedicin, formueret eller svensk og nordisk litteratur? Der er i hvert fald rigeligt med plads derude, for der er ikke mange, der benytter sig af dem. Men hvorfor er det sådan? SDU optager ellers hvert år et stigende antal studerende, så man skulle mene, at der var grundlag for en gedigen havefest til sommer. Velkommen til majudgaven af RUST. I det forsøger vi blandt andet at få svar på spørgsmålene ovenfor. Dertil er vi gået kantinen på SDU Odense på klingen for at høre, hvad årsagen er til de stigende priser. For der er jo ikke så mange andre muligheder for at handle ind på campus, hvis det ikke skal foregå i kantinen. Det kunne der ellers sagtens have været. Læs mere i artiklen ”Ingen butikker på universitetet”. Når læseferien er overstået, skal skoleåret afsluttes med eksamener. Udsigten til disse kan gøre mange studerende bløde i knæene. Og hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at underholde om formueret, er der måske ikke noget at sige til, at man kunne føle trang til at investere i et eksamensforberende kursus. Men var det egentlig ikke universitetet, der skulle sørge for at gøre dig eksamensklar? Det spørgsmål kan du få besvaret i denne måneds udgave af RUST. Men med eksamenerne forude kan det være tiltrængt med lidt adspredelse fra de støvede medicinbøger. Det kan du som vanlig få i vores månedlige kulturguide. Hvis du trænger til at komme helt væk mentalt, kan du passende gå ombord på Prinsesse Maries Hjem og høre en historie fra de syv verdenshave. En mand, der også forstår at fortælle historier, er Morten Sabroe. Ham har vi mødt på en jazzbar i København til en snak om usikkerheden som drivkraft og hans liv helt generelt. RUST-redaktionen skal også til eksamen og holde sommerferie, så vi er først tilbage til september. Vi ser frem til at fortælle mange flere historier og til at dykke ned i de ting, der interesserer jer allermest. Så hvis I har nogen kommentarer, en idé til en historie eller ønsker at skrive for os, må I endelig ikke tøve med at skrive til rust@sdu.dk Held og lykke med eksamen og god sommer Christian Birk

Christian Birk Ansv. chefredaktør

Sebastian Abrahamsen Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen Redaktør

Mads Frimann Redaktør

Nina Aagaard Redaktør

Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Carolina Marie Segre Høyer

Udgiver Serviceområdet

Kontakt rust@sdu.dk

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

4


RUST

Nr. 4 • 2012

Tusindvis af studerende betaler hvert år for et privat kursus, som hjælper dem med at læse op til eksamen. Det kan fungere som supplement, men ikke som alternativ til undervisningen, siger SDU’s rektor. Af Sebastian Abrahamsen

Eksamensperioden nærmer sig med hastige skridt. Dermed er det også højsæson for private eksamensforberedende kurser, også kaldet manuduktionskurser. Et kursus koster typisk omkring 700 kroner, og ifølge den største udbyder af eksamenskurser, Aspiri, mener 97 procent af deres kursister, at det er alle pengene værd. Aspiri har 25.000 kursister om året. Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Torben Holm, er det udtryk for, at de studerende ikke får det ud af undervisningen på universitetet, som de skal kunne til eksamen. ”Når der er så stort et marked for det (manuduktionskurser red.), så betyder det simpelthen, at vi må sørge for, at der er nogle flere møder mellem os som studerende og de undervisere, der skal lære os tingene”, siger formanden. Han mener, der skal mere undervisning til på universiteterne, så de studerende får lejlighed til at stille flere spørgsmål til pensum. På Syddansk Universitet i Odense er rektor, Jens Oddershede, ikke helt enig. ”Jeg mener ikke, det er samfundets opgave at betale for den slags repetitionsundervisning”, siger han. “Det er undervisning for studerende, der har behov for at høre tingene flere gange, måske ikke har hørt det så godt første gang eller gerne vil have en meget høj karakter”. Men det er en forenkling, mener Torben Holm. Han har forståelse for, at universiteterne er presset på økonomien. Derfor efterlyser han flere penge til uddannelsesområdet fra politisk side. ”Jeg synes aldrig, man skal se på uddannelse som en omkostning og et ressourceforbrug. Derimod skal man se på uddannelse som en investering, der altid giver afkast. Det viser alle undersøgelser. Det kan altid betale sig at investere i uddannelse”, siger DSF-formanden.

DUK OP TIL ØVELSESTIMERNE På Syddansk Universitet har man forsøgt at imødekomme efterspørgslen på ekstra gennemgang af pensum. Jura og erhvervsøkonomi er to af de studier, hvor mange vælger at købe eksamensforberedende kurser. Derfor forsøger Juridisk Institut og Institut for Marketing & Management på SDU at tage løbende hånd om de studerende med blandt andet øvelsestimer og læsegrupper. Studieleder ved Institut for Marketing & Management, Per Servais, fortæller, at de studerende der bliver væk fra øvelsestimerne på universitetet, typisk også er dem, der klarer sig dårligst ved eksamen. ”Vi prøver hele tiden at fortælle de studerende, at det er en rigtig god ide at dukke op til de her øvelsestimer. Man kan glippe nogle forelæsninger, men man kan ikke glippe nogen øvelseshold, for det er der, man lærer det, og det er der, man kommer ind i rutinen. Man lærer at gå op til eksamen”. Per Servais mener ellers, at de private manuduktionskurser kan være nyttige for visse studerende, hvis de har brug for at få repeteret stoffet flere gange. Så længe de ikke tror, at kurserne kan erstatte den egentlige undervisning på universitetet. Studieleder ved Juridisk Institut, Ole Hammerslev, er enig. Han lufter samtidig muligheden for at ændre på jurastudiets opbygning, så de studerende føler sig ordentligt forberedt til eksamen. ”Vi diskuterer jævnligt i studienævnet, hvordan vi kan imødegå behovet. For eksempel om vi selv skal lave nogle kurser eller ændre spørgetimeforløbet. Det kan være, at vi er for dårlige til at formidle, hvad det er for nogle krav, vi stiller til de studerende, når de skal til eksamen. Det arbejder vi meget ihærdigt på. Blandt andet ved nogle e-tests og ved at sætte dem i nogle studiegrupper hvor de kan diskutere pensum”.

Han tilføjer, at det ikke burde være nødvendigt at købe ekstra kurser, hvis man følger med i den undervisning, universitetet udbyder. ”Vi mener, at de studerende burde have andre ting at bruge deres penge på”, siger han. DEN VIRKELIGE VARE Til trods for indsatsen på Syddansk Universitet mangler der ikke kursister hos de private kursusudbydere. Partner i Aspiri Søren Gøtterup-Tang oplyser, at 94 procent af de SDU-studerende, der køber et kursus hos Aspiri, vender tilbage og køber et nyt kursus. Formanden for DSF, Torben Holm, ærgrer sig over, at der i det hele taget findes et marked for de eksamensforberedende kurser. ”Det er et markedsgrundlag, som man skal fjerne ved at have et udbud fra universiteterne, i stedet for at vi selv skal ud at lade Onkel Dankort bløde”, siger formanden. Men det behøver ikke at være enten eller, mener Søren Gøtterup-Tang. ”Det, vi tilbyder, er et alternativ til at sidde derhjemme og forberede sig til eksamen. Det er ikke et alternativ til undervisningen. Så når folk skal sidde og forberede sig til eksamen, så har vi sat det i system og fundet de bedste undervisere til det. Vi er ikke et alternativ til universitetet. Vi er et supplement til eksamensforberedelsen”. På Syddansk Universitet er rektor, Jens Oddersvhede, bekymret for, om nogle af de studerende, der bruger de private kurser, får indøvet dårlige vaner. ”En del af det at gå på universitetet er, at man også skal finde ud af, hvordan man lærer noget ved selvstudie. Så man er nødt til at lære nogle rytmer, som går på, at man skal arbejde hele tiden og løse de opgaver, man får, kontinuerligt. Jeg vil også synes, det var meget bedre, hvis man koncentrerede sig om at studere frem for at betale ekstra for de her kurser. De er et supplement, men de erstatter ikke den virkelige vare”.  ■

5


RUST

Nr. 4 • 2012

Prisreguleringer, fedtafgifter og visse-vasse Priserne på wienerbrød, sandwiches og andre godbidder er blevet pillet ved på Syddansk Universitet. Forklaringen er enkel, men regnestykket indviklet. RUST har mødt driftsleder Carsten Sjødahl, som har forsøgt at udrede trådene.

6


RUST

Nr. 4 • 2012

”Det afhænger af, hvad regeringen beslutter. Hvis de ønsker at skatterne og sådan noget sættes op, så vil vi som lønmodtagere få mindre, ikke?” Af Anne Katrine Gregersen Han har dokumentationen på plads. På bordet foran mig ligger både prislisten fra 2009 og 2012 og ved siden af ansøgningen, som først og fremmest har gjort det muligt at ændre på kroner og ører. Det er nemlig ikke ligetil, men skal godkendes af servicechefen på Syddansk Universitet, Leif Jensen. ”For at forstå det rigtigt, så skal man kigge på den kontrakt, der ligger for driften af kantinerne. Man kan så søge om at få hævet priserne, men kun på baggrund af diverse regeringsindgreb og afgifter. Og de priser, vi har opereret med, er fra 2009, dem har jeg printet ud til dig, det er dem, der ligger her. De er fra 2009, og det er - ni-ti-elleve-tolv - fire år siden”. Fedtafgiften fyldte da også et halvt år 1. april, og det er blandt andet på grund af denne, at en pålægsbelagt bolle har sneget sig op på minumsprisen 24 kroner. ”Og det er så ud fra et dokumenteret materiale, du ved, fra indekstal på prisreguleringer og fedtafgifter og visse-vasse”. RISIKO FOR FREMTIDIGE FORANDRINGER Til spørgsmålet om hvorvidt priserne er støt stigende, er svaret ikke entydigt. Flere parametre spiller ind. ”Det afhænger af, hvad regeringen beslutter. Hvis de ønsker at skatterne og sådan noget sættes op, så vil vi som lønmodtagere få mindre, ikke? Hvis de så laver flere tricks med alkoholafgifter og tobaksafgifter og på sukker og fedt, og hvad de nu kan finde på, så vil det jo på et tidspunkt blive nødvendigt at afspejle prisen. Det er jo også meningen med deres afgifter”. Det er jo klart, men regnestykket bliver ikke mere simpelt af, at kostraten udredes. ”Vi har kunnet se, at vores vareforbrug er steget omkring 4 %. Det er jo ikke fordi, at vi har brugt flere varer, det er fordi, priserne er steget de der 4-5 %, fra de startede med de første afgifter i 2010. Vi har ikke kunnet holde det nede, fordi priserne er steget”. En smule lettere bliver det, da det konkrete tilfælde knappes op. En sodavand. Det er da til at forstå. ”I 2009 kostede den måske tre kroner og 60 øre plus moms, ikke? Den får så lige en krone, ikke? Men vores udsalgspris er den samme, og så stiger vores vareforbrug. Og så må man sige, det kan ikke blive ved, vel? Når man tænker på at det, vi skulle have haft i overskud til at betale løn og øvrige omkostninger, det bliver mindre - og mindre - og mindre”. Den mest simple forklaring er altså, at prisen afspejler samfundet, moms og løninger.  ■

7


RUST

Nr. 4 • 2012

VOXPOP:Kantinen Foto: Martin Pilgaard

Christian Johannes Idskov, Litteraturvidenskab Hvad har du købt? - Braseret svinekød med ris og en anelse salat ved siden af. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Jeg vil jo gerne tro, at det koster omkring 30 kroner. Men det koster sikkert mere. Jeg bliver sikkert skuffet. Og hvad koster det rent faktisk? - 27 kroner. Hvad synes du om det? - Det er helt okay. Har du bemærket prisstigningerne? - Ikke lige umiddelbart. Fedtafgifterne gælder jo for det meste, så det har der nok været. Det synes jeg er noget mærkeligt noget, fedt er jo naturligt indhold i vores føde. Kantinen regulerer den selvfølgelig derefter, det er fint nok. Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU? - Det har jeg faktisk ikke engang styr på, men det er sikkert alt for mange. Kan du anbefale noget særligt, som du mener, er et kup? Ikke specielt, men jeg tror, retten her er god.

Christian

Jørgen Lose, rehabilitering i tværfaglig regi Hvad har du købt? - Jeg har købt rugbrød, pålæg, noget salat. Der er også lidt fisk. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Det bliver nok cirka 35 kroner. Og hvad koster det rent faktisk? - Det blev lige, hvad jeg havde regnet med.

Tine Højgaard Jensen, Idræt & Sundhed Hvad har du købt? - Jeg har købt en tortilla med oksekød og grøntsager. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Det er svært at sige, for det er længe siden, jeg har handlet i kantinen. Og hvad koster det rent faktisk? - 29 kroner. Hvad synes du om det? - Det er svært at bedømme, men det er vist fint nok. Har du bemærket prisstigningerne? - Nej, jeg har været i praktik, så jeg har ikke spist her. Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU om måneden? - Det er nok cirka 100 kroner. Hvad plejer du mest af alt at købe? - Det er mest opfriskere til resten af dagen, som fx kakaomælk og andre snacks. Kan du anbefale noget særligt, som du mener er et kup? - Jeg synes faktisk, at rugbrødsmadderne er rigtig gode – der får man virkelig noget for pengene. De er til at betale.

8

Jørgen

Tine


65 % STudie- og U gerabat

GĂŚlder unge til og med 26 ĂĽr og studerende med studiekort

Billetter: 63 12 13 14

odensesymfoni.dk


RUST

Nr. 4 • 2012

Ingen butikker på

universitetet

Rektor har længe drømt om, at campus i Odense blev en slags landsby fuld af servicefaciliteter for de studerende. Sidste år blev det muligt for forretningsdrivende at leje sig ind. Kun en enkelt har benyttet sig af tilbuddet. Af Sofie Tanashka Olsen og Sebastian Abrahamsen Ill. af Christine Hedwig For et år siden åbnede SDU i Odense muligheden for, at forretningsdrivende kan leje sig ind i lokalerne på campus. Rektor, Jens Oddershede, drømmer blandt andet om, at der kan åbne en cykelsmed på campustorvet, så de studerende ikke behøver slæbe sig hjem på flade dæk. Indtil videre er der dog kun én enkeltmandsvirksomhed, der har benyttet sig af tilbuddet. Det hænger muligvis sammen med, at universitetet ikke har gjort ret meget for at tiltrække de forretningsdrivende. ”Det er ikke noget, vi er ude at slå på stortromme for. Vi har slet ikke faciliteter nok til at kunne annoncere efter forretningsdrivende selv”, siger rektor, Jens Oddershede. Selvom der kan synes langt til det nærmeste sukkerfix, når kantinen lukker klokken 16, er det ikke en del af rektors plan, at der skal åbne en kiosk på campus. Det er der ikke faciliteter til. Jens Oddershede henviser desuden til det nye kollegiebyggeri mellem Campusvej og Niels Bohrs Allé, hvor der muligvis også bliver plads til et butikstorv.

10

Der er dog stadig ingen planer om at række ud til byens forretningsdrivende og gøre dem opmærksomme på muligheden for at leje sig ind på campus. ”Hvis vi skal annoncere, skal mulighederne også skaffes. Så lige nu giver vi det tid til at udvikle sig”, siger Jens Oddershede. Den ene mand, der indtil videre har åbnet forretning på campus, tilbyder reparation af Apple-udstyr til studerende og undervisere. Andre interesserede virksomheder kan henvende sig til universitetsdirektøren og bygningsledelsen. ”Så tager vi den derfra”, afslutter Jens Oddershede.  ■


RUST

Nr. 4 • 2012

Hvordan trives sømænd på land efter en ungdom til vands? RUST er gået ombord på Prinsesse Maries Hjem. Af Nina Aagaard Foto: Carolina Marie Segre Høyer


”Her er der ik ke nogen, d er ligger flere let træskoen dage, ef ter d e”, siger Carst e har stilen Nielsen, fo foreningen. rmand for Sø På Prinsesse mandsM aries Hjem p hinanden. asser man n emlig på 82 sømænd og én søman dsenke bor anhavns kan her mellem aler. For at få Christien lejlighed 40 og have skal man væ sejlet mindst re over 15 år. Shipmates hinanden. , kalder beb oerne ”Vi tænker sgu ikke så meget over Nielsen. Til sø verden”, sig s har man sin er Carsten e kvadratmet rent sengetø er i kahytten j og mad serv , man får er et hver dag. Det øjeblik Andre tænke sømændene r for en. g år i land, er der en masse va lg, der skal tr æ ff es, og det ka være svært. n Der for hjælp er Carsten N sen og de an ieldre sømæn d hinanden de opgaver, med der venter. ”Der er sgu ikke nogen sømænd, d ved noget o er m boligsikrin g”.

Carsten Nielse n

13


RUST

Nr. 4 • 2012

”Jeg gjorde mig så umulig, at jeg alligevel fik lov”, fortæller Finn Jørgensen. Hans forældre ville ikke lade ham tage ud at sejle, men det var hans store drøm at blive sømand, og da han blev 17 år, gav forældrene efter. På sin første rejse til Mellemamerika købte han et træskrin af en af de lokale, der strømmede hen til kajen, når skibet lagde til. Finn Jørgensen nørkler lidt med æsken. Den består af træstykker, der skal drejes som en kode, før skrinet vil åbne. Det var det, der fascinerede ham som 17-årig. ”Det ser simpelt ud, men jeg blev meget imponeret”. Skrinet er det eneste klenodie, Finn Jørgensen har gemt fra de 20 år, han brugte på havet. Som ung sejlede han i Østen. Her var han en fri fugl, fortæller han, og gjorde, hvad han havde lyst til. Der var ikke noget at bekymre sig om, mad og frisk sengetøj fik han på skibet. Når han så blev træt af et skib, sagde han op og holdt ferie i nogle måneder, indtil han igen manglede penge.

Finn Jørgensen

Ole Brunhøj

14

I nogle år boede Finn Jørgensen og Ole Brunhøj ved siden af hinanden på Fillippinerne. Ole Brunhøj sejlede mellem USA og Østen i ti år, og som 21-årig slog han sig ned på Fillippinerne. Livet som frie fugle kunne være for frit, mener han. Dengang drak sømænd lige lovligt tæt. Da Ole Brunhøj fik børn, holdt han op med at sejle, så han kunne være hjemme hos familien i Danmark. For nogle år siden blev han skilt, flyttede ind på Prinsesse Maries Hjem og begyndte at sejle på Helsingør-Helsingborg færgen. Sømændene havde et særligt sprog på Fillippinerne, et sammensurium af dansk, engelsk og filipino. I dag taler de også et fælles sprog. ”Det havde været en drøm at komme ud at sejle igen. Så møder man sine egne”.


RUST

Nr. 4 • 2012

Minderne holdes i live i “Ti-kaffen”

Ligesom Ole Brunhøj og Finn Jørgensen har mange af sømændene sejlet sammen i deres ungdom. De samles i ”Ti-kaffen”, der ligger ved siden af vaskerummet. Her sludrer shipmates om gamle dage. ”Vi taler om den gang, hvor der var rigtige skibe og rigtige sømænd”, fortæller Finn Jørgensen. Øl fra automaten koster otte kroner, sodavand en femmer og på radioen kværner P4. Til søs er det en tradition at drikke en kop kaffe i gåseøjne klokken ti om morgenen. Det er den gibbernakker, ”Ti-kaffen” er opkaldt efter. Prinsesse Maries Hjem er et landsbysamfund, mener Terence M. Hohlmann, der har boet på hjemmet de sidste 14 år. Alle ved alt om alle. ”Snakken går jo nede i Ti-kaffen. Bortset fra når jeg kommer ind. Så holder de kæft”, griner han. ”Ja, jeg ved sgu ikke hvorfor. Men jeg finder altid ud af det alligevel”. Skibet er kun så langt, og det er Prinsesse Maries Hjem også, fortæller han. Til søs må man enes med den mand, man deler kahyt med, selvom man ikke kan lide ham. Man kan blive flintrende uvenner, når man er stuvet sammen på havet. ”Men når man så kommer i land, og der kommer nogen udefra … ja, så holder man sammen alligevel”.   ■

Terence M Hohlmann

15


RUST

Nr. 4 • 2012

SDU-studerende kommer ikke på græs De vælter ud. Køer, kaniner og kåde individer. Foråret kalder, brisen hvisker, og humøret stiger i takt med graderne. En verden udenfor lokker: ” Kom på græs”. Dog ikke på Syddansk Universitet i Odense. Af Line Tornvig Martinussen Foto: Bjørn Hvidsteen Forårsfornemmelser spredes med lysets hastighed. Udenfor venter stigende grader og sommerbriser. Men de studerende på SDU kan ikke lege med. Ikke fordi, at der er mangel på græsarealer at boltre sig på. De strækker sig langt, bredt og smygende rundt om campus og universitetets lokaler. Men meget lidt indbyder de studerende til at nyde det begyndende forårsvejr, da de mødes af låste branddøre og mangel på stole og bænke. Det er et problem, som SDU’s bygningschef Søren Hesseldahl er opmærksom på. ”Vi vil gerne have mere glæde af vores omgivelser. Vi har enkelte gårde, der er møbleret, men jeg kan pege på mange steder, hvor potentialet ikke bliver udnyttet”, siger han og fortæller, at folkene bag projektet De Studerende i Centrum har påpeget problemet. ”Vi er blevet kontaktet af De Studerende i Centrum og er blevet gjort opmærksom på det. Men vi kunne helt klart sætte nogle stole og borde op og eventuelt få trådløs dækning og nogle tænkeborde. Det kræver jo ikke så meget at få nogle borde til at stille sin laptop på. Vi har modtaget flere forslag”, siger Søren Hesseldahl. FOKUS PÅ FORBEDRING AF GRØNNE OMRÅDER Flemming Smedegaard er studievejleder og tilknyttet De Studerende i Centrum. Han nikker genkendende til den manglende udnyttelse af universitetets omliggende grønne områder. ”De Studerende i Centrum begyndte for et år siden og går ud på at forbedre de fysiske og sociale rammer. Vi har været rundt og besøge forskellige campusser og vurderet forholdene. Vi har så forslag til bedre sociale rammer, hvor vi kan udnytte områderne bedre. Netop de

16

Synes du, at der mangler udendørsfaciliteter på SDU i Odense? Og ville du benytte dig af dem, hvis der var flere af slagsen?

grønne områder indgår som en af pindene, så det er noget, vi kigger på”, siger han. FLITTIGE STUDERENDE ARBEJDER INDENDØRE Søren Hesseldahl forklarer, at universitetets design med store græsarealer og få terrasser, måske kan hænge sammen med ’den gamle skoles’ forventninger til de studerende. ”En af årsagerne kan være, at man måske tidligere har ment, at de studerende ikke skulle sidde ude, men være flittige indenfor. De skulle ikke have sol, og det har vi senere ikke fået ændret på. Det hænger måske også lidt sammen med, at det gode vejr tidligere først kom, når studieåret var slut. I dag kan man da sagtens sidde uden for med jakke”

Maiken Mikkelsen, 21 år, læser naturvidenskab ”Det mangler. Måske ikke nu, men til sommer hvor man kan få noget frisk luft og få lov til at sidde udenfor. ”

GRØNNE OMRÅDER NEDPRIORITERES Trods enighed mellem Søren Hesseldahl og Flemming Smedegaard erkender de begge, at problemet ikke bliver løst med det samme. Det handler solskinsklart om prioritering. ”De eneste prioriteringer der er, og som midlerne går til i øjeblikket, er den nye fredagsbar og ombygning. De andre er ikke prioriteret endnu. Det skal vi først til. Der er forskellige behov og en skarp prioritering mellem lokaler og grønne områder,” siger Flemming Smedegaard. Han bakkes op af Søren Hesseldahl, der kalder det et prioriteringsspørgsmål. ”Lige nu har vi ikke luft til det. Vi har mange områder, der ikke bliver udnyttet, og det er for dårligt. Måske efter sommeren, men det er svært at sige”, siger han. Foruden terrasserne mellem kantinerne og ned ad Gydehutten eksisterer der en enkelt bænk ved indgang H til de d-vitaminhungrende studerende, der ønsker sig lidt græs, himmel og solskin i livet.   ■

Erik Gahner Larsen, 23 år, læser Statskundskab ”Det synes jeg ikke. Jeg bruger det ikke, og det vil jeg heller ikke gøre, selv hvis der kom bænke op. Jeg er sjældent herude.”

Pernille Rævdal, 19 år, læser medicin ”Jeg trænger helt klart til det, når solen skinner. Hvis der kom bænke, ville jeg benytte det, hvis vejret selvfølgelig tillader det.”


S T D N BRA

sdag Fri entre hver tor kl. 17-21 ltag i events r – de

Se alle udstillinge

ed Events hver mån – hva’ sker der?

ng og Følg brandts.dk/u ... Brandts’ y b d e ir sp n ’I k o Facebo

Foto fra

10. marts 2011 Torsdagslounge

rformance  e P  ik s u M  t s  Samtidskun Sansebar  t s n u k to o F  Events ixeren  m ie d e M  e g n u  Torsdagslo

35,1 r. k h c n u r B & t s Kun og snup Brandts – Få adgang til hele brunch på en af r e ll e h ic w d n sa en Passage. cafeerne i Brandts

Svedige sommerfilm

premiere d. 24. maj

premiere d. 7. juni

premiere d. 3. juli

premiere d. 26. juli

www.cinemaxx.dk


RUST

Nr. 4 • 2012

Han voksede op blandt overklassen, men vendte ryggen til de fine fornemmelser for at gå sine egne veje. Ingen er blevet skånet i Morten Sabroes virke som journalist og forfatter. Hverken familien eller ham selv.

Af Mads Frimann og Christian Birk Foto: Carolina Marie Segre Høyer Engang var journalisterne Københavns rockstjerner. Skrivemaskinen var deres guitar, og når de trådte ind på hovedstadens beværtninger, drejede folk hovedet for at få et glimt af byens kulturelle elite. De var romantiske figurer. Drukkenbolte, vilde og blodige. 60’erne og 70’erne var årtier med opbrud, hvor alt sprang i luften. Ungdomsoprør, krig og kærlighed. Lunten blev antændt i redaktionslokalerne, der lå i en tåge af røg fra de joints, der gik på omgang. ”Jeg kan huske, første gang jeg kom ind på Cafe Dan Turéll. Lasse Ellegaard, der arbejdede på Dagbladet Information, stod i baren med cowboyhat. Omringet af kvinder. Han skrev om rock and roll og lavede alt det fede. Så fik han øje på mig, pegede mig hen til baren og sagde, ’Du er Morten Sabroe, ikke? Du skriver kraftpetervælteme godt’. Alle kunne høre det. Jeg voksede og blev den højeste mand i baren. ’Men ved du hvad?’, sagde Ellegard, ’du når mig ikke til sokkeholderne’”.

Sabroe, Ellegaard og alle de andre hårdkogte drenge havde valgt journalistikken som deres endegyldige skæbne. Det var alt eller intet. Ægteskab eller kulturel revolution. Kongerne af København havde for længst truffet deres valg, og nu var der ingen vej tilbage. Det samme havde Morten Sabroe. Journalist på fuld tid. Ikke 37 timer om ugen med tidlig fri om fredagen. Det var i blodet. Ligesom smøgerne og sprutten. Et par årtier senere var Lasse Ellegaard og Morten Sabroe igen under samme tag på Information. I 1990 var Ellegaard blevet chefredaktør på avisen. Han ville lave den om. ”Alle var blevet så skide dovne. Han kaldte mig ind på sit kontor. ’Kom her Morten, kom og se!’. Så pegede han ud af sit vindue ned til gården. Der stod to medarbejdere med cykelhjelme. Det var svært for en gammel journalist at se en

19


RUST

Nr. 4 • 2012

mand med cykelhjelm og barnesæde. ’Nu kører de kraftedeme hjem. Klokken er halv tre! Nu skal de over og hente børnene i børnehaven. Det kan ikke lade sig gøre det her!’”. EN BOG, DER KOM AF SIG SELV Morten Sabroe ankommer til baren Kind of Blue på sin cykel. Uden hjelm, men med de solbriller, der efterhånden er blevet hans signatur. Hjemmevant hænger han frakken på knagerækken. Det er ikke første gang, han er her. Det er ham, der har valgt stedet, der ejes af en gammel ven. De bærer begge det samme slidte læderansigt, der er kendetegnende for folk, der har oplevet lidt af det meste. Sabroe går bag baren for at se på udvalget af cognac. ”Hun er smuk, hva’? Skal I ikke have noget?”. Han sætter sig med sin kaffe og cognac, som den mørkhårede kvinde netop har sendt over baren. Han har ret. Hun er smuk, og hendes stemme er dyb og forførende som en jazzsangerindes. Den dunkle bar varmes op af de bløde, blå toner fra stedets vinylafspiller. Det er en tidslomme et sted i København, hvor håbløse romantikere og machodrenge kan være begge dele. Og det er Morten Sabroe. Måske var det derfor, han langsomt, men sikkert, forlod journalistikken. Det blev en vej til hurtig kapital. En måde at skabe tid og plads til det, der virkelig trak i den selvudnævnte arbejderdreng fra overklassen. At være forfatter. ”Jeg skrev en digtsamling, som jeg gik rundt på S-togsstationerne og solgte. Den var så dårlig. Den hed ’Retten til at blomstre’. Sådan

noget venstreorienteret romantik. Jeg havde pakket den ind i madpapir, så folk kunne ikke læse det og se, hvor dårlige digtene var”. I dag behøver Morten Sabroe ikke at pakke sine bøger ind. Hans forfatterskab tæller mere end 20 værker. Bøger, der haft konsekvenser for ham selv, dem, der står ham nær og den danske forfatterstand. Når han skriver, skriver han ærligt. Helt ind til benet og ud igen. Som da han skrev bogen ’Du som er i himlen’, der egentlig skulle have været en bog om Hillary Clinton. Sabroe var i 2007 taget til New York for at dække Clintons forsøg på at blive demokraternes næste præsidentkandidat. Sådan blev det aldrig. ’Du som er i himlen” blev i stedet til en barsk skildring af Morten Sabroes mor, Ingrid. Det blev en af den slags bøger, der kommer af sig selv. Den var uundgåelig. DIN FORHENVÆRENDE MOR Trekvart år forinden blev Sabroe ramt af en blodprop på vej hjem fra Gyldendals efterårsreception på Søpavillonen. Tankerne om hans egen dødelighed blev holdt på afstand af dokumentaren ’Udflugt mod døden’, som han lavede med sin kone, Do, kort efter. Det var en måde at holde døden i strakt arm. Men da flyet landede i New York, var han alene med sine tanker, og pludselig omgivet af sin egen dødsangst. Han skrev sedler med adresser og telefonnumre, så folk vidste, hvem de skulle kontakte, når de fandt ham livløs tæt ved Hudson River. Men i virkeligheden var det ikke døden, der pressede sig på. Morten Sabroe indså, at han ikke kunne skrive bogen om Hillary Clinton. Han var nødt til at skrive om sin mor. ”Jeg sad alene på mit værelse og så en de-

”Jeg ved sgu godt, hvad der sker, når man sidder og skriver. Skriften tager jo over”

Morten Sabroe (født 5. Juni 1947 i Gentofte). Uddannet bygningssnedker. Udlært som journalist på Berlingske Tidende. Søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og tidligere danmarksmester i tårnspring, Ingrid Sabroe. Har som journalist blandet andet arbejdet på Dagbladet Information og Politiken. Har skrevet mere end femten romaner. Deriblandt Johanna, Sidste tog, Du som er i himlen og Fadervor. Gift med Do Windfeld Sabroe. Bor i København.

20


RUST

Nr. 4 • 2012

bat med Hillary, da min stol brasede sammen. Der tænkte jeg ’this is it’. Jeg kunne mærke, at det ville blive en lorte, lorte, lortebog, så jeg begyndte at skrive om mine tanker om døden og min mor. Det blev nærmest en slags procesbog”. Forholdet til moderen var på ingen måde inderligt og kærligt. Tværtimod. Morten Sabroes mor ville ikke have børn. Hun afskyede den klassiske kvinderolle og stræbte efter magt og anerkendelse. Som Hillary Clinton. Hun var en mand i en kvindes krop. Ligesom Clinton. Moderens strenge moral umuliggjorde enhver strømning af varme følelser mod hendes søn. Da Morten Sabroe ti år forinden viste hende manuskriptet til hans selvbiografi ’Sidste tog’, der i detaljer beskriver hans kærlighedsforladte barndom i Klampenborg, kvitterede hun med et brev underskrevet, ’Din forhenværende mor’. ”Jeg vidste, den ville ødelægge hende, men vi var jo i en form for krig. Og da hun så underskriver brevet med ’Din forhenværende mor’, så har hun sgu også kridtet en bane op, der er hårdkogt. Så må hun sgu kunne tåle, at der kommer en og lægger et manuskript foran hende og siger ’okay, jeg er alligevel ikke din søn, men nu får du det her’”. MEN DER VAR JO OGSÅ LYS Morten Sabroe er afklaret med, at hans forfatterskab har haft ofre. Sådan er det, og sådan må det være. Også selvom ofrene er mennesker helt tæt på. Men det betyder ikke, det er nemt. ”Der er utroligt mange moralske dilemmaer. Jeg synes, det er skidehamrende råt. Især med det argument min mor altid brugte, ’men der var jo også lys’. Og det var der jo også, men så er der ikke nogen bog”. Men er det ikke enormt egoistisk at slukke noget af lyset bare for at rense sig selv? ”Jo, det kan du godt kalde egoistisk, men et eller andet sted har det været vigtigt for mig, men altså, Carsten Jensen sagde for nylig, at forfattere er nogle dumme svin. Det er ikke fedt at kende forfattere”, slår Sabroe fast, mens han flytter det nu tomme cognacglas for at gøre plads til at understrege sin pointe med hånden. Forfatteren Suzanne Brøgger har sagt, at på kunstens alter må man ofre alt, og det har Morten Sabroe taget til sig. Anmelderne har belønnet ham for det og prist hans mod og ærlighed. ”Det kan jeg slet ikke forbinde med det. Modig og ærlig. Jeg ved sgu godt, hvad der sker, når man sidder og skriver. Skriften tager jo over. Er den ærlig? Nej, men det er en fed sætning. Den eneste sandhed, der ligger i en selvbiografi, er vel selvbiografien som bog. Den afspejler vel muligvis nogle konflikter, men det har jo ikke noget med virkelighed at gøre … kan du jo sige”.

21


RUST

Nr. 4 • 2012

”Jeg har da drømt om det mange gange. Sådan et rigtigt langbord nede i Toscana med hele banden, du. Børn og børnebørn”

FOLKELIG MACHODRENG Men det har sin pris at skrive , som Morten Sabroe gør. Når du vrider dig selv, og skriver dig helt nøgen, er ordene pludselig en forlængelse af dit eget jeg. Morten Sabroe kan huske mange episoder fra dengang, han var journalist på Politiken, hvor han ventede på en vurdering fra redaktøren. Hver eneste gang var det det samme. Selvom han var overbevist om, at han havde gjort et godt stykke arbejde, var han

hver gang bange for, at det var noget lort. Hvor stammer den usikkerhed fra? ”Jeg ved det ikke. Men jeg tror, den er enormt god at have. For jeg tror, at du bliver svag i det øjeblik, du bliver selvsikker. Og så tror de alle sammen, du er en stor krukke, men hvis de kunne kigge ind i én, ville de se, at det er man lige akkurat ikke”. I de senere år har Sabroe ikke haft megen grund til nervøsitet, når hans skriverier har skullet vurderes. Det er blevet til mange stjerner og pæne ord fra kritikerne. Han er det tætteste, en machodreng fra whiskeybæltet kommer på betegnelsen ”folkelig”. Men selvom anerkendelsen betyder meget for forfatteren, er det ikke sådan, at han går rundt og tænker på sit eftermæle og berømmelse. ”Berømmelsens pris er noget Hollywoodstjerner og andre berømtheder kan komme ud for. Det andet pis herhjemme med udødelighed og berømmelse, I don’t give a shit. Men det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser en statue af mig ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer, og hvad fanden jeg ellers skriver med”, griner han. LANGBORD I TOSCANA I så fald ville det ikke være den første statue, der er rejst af en Sabroe i Danmark. I Aarhus står der et monument af hans farfar, socialdemokraten Peter Sabroe. Ham lærte barnebarnet dog aldrig at kende, ligesom hans forældre også for-

22

blev to fjerne figurer i hans opvækst. Men sådan var det i huset i Klampenborg, hvor Morten Sabroe voksede op. Her var børn og forældre adskilte. Det var to uforenelige verdener, der aldrig krydsede hinanden. Børnene klarede sig selv og legede for sig selv. De kom ind og spiste middag klokken seks, og forsvandt når maden var spist. Der blev ikke udvekslet noget særligt, med mindre mor og far fandt ud af, at man havde neglet for mange penge fra pengepungen. I det hele taget var der ikke meget sammenhold i familien Sabroe. ”Familien var jo samlet om det, min far lavede. Altså Cirkusrevyen. Det var jo ikke sådan, at nu kommer tante Gerda og onkel Peter og spiser. De kom sgu aldrig og spiste. Der var aldrig noget familie, der kom, men alle skuespillerne var der jo. Og drak”. I dag er der ikke meget tilbage af familien Sabroe. Både moderen og faderen er for længst borte. I stedet har han opbygget et nært forhold til sine døtre, men en kernefamilie er det aldrig blevet til. ”Jeg har da drømt om det mange gange. Sådan et rigtigt langbord nede i Toscana med hele banden, du. Børn og børnebørn”. Men tror du, du kunne slappe af i det? ”Nej, det er kun en drøm. Men man kan da godt se det for sig, men gad vide hvor længe, jeg ville blive siddende. Jeg ville nok rejse mig og gå i alle mulige retninger”.   ■


1.-2.juni p책 POSTEN

STUDIESLUTFEST Like os p책 facebook/studiebyenodense og f책 updates om koncerter, fester, oplevelser og studierabatter i Odense

studiebyen.odense.dk


RUST

Nr. 4 • 2012

SDU har tiltro til kvote 2

Er det ikke et tocifret karaktergennemsnit, der pryder dit eksamensbevis fra gymnasiet? Din fremtid behøver ikke at styrte i grus af den grund, for på SDU har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser, der giver ansøgerne en chance, selvom adgangskvotienten er høj, og gymnasiekarakteren lav. Af Eva Krarup Randa Nielsen

SDU hitter. I år har universitetet oplevet en stigning på 12 % i antallet af kvote 2 ansøgninger, sammenlignet med 2011. Det viser den nye opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding.

S  DU

er det førende universitet i landet, hvis man fokuserer på, at optagelsesprøver skal være et led i processen, når der optages ansøgere fra kvote 2. Lignende optagelsesprøver findes kun på veterinærstudiet i København og på medicinstudiet i Aalborg. I Aarhus tager man afstand fra denne form for optagelsesproces og optager udelukkende baseret på karakterer. Rektor Jens Oddershede er begejstret for optagelsesprøverne, og den succes det har medført. Indtil videre har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet samt journalistik, og Jens Oddershede er ikke afvisende overfor udsigterne til at indføre optagelsesprøver på endnu flere adgangsbegrænsede uddannelser.

der er optaget på kvote 2, end dem der blev optaget udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit. Optagelsesprøven fanger de af ansøgerne, der er mest motiverede og interesserede i studiet, og det er en klar fordel, mener Jens Oddershede ”Det eneste pointsystemet tester er jo karakterer, den vægter ikke personlig egnethed og dedikation. Når man starter på universitetet tæller de personlige egenskaber nul og niks, kun evnen til at få høje karakterer. Og det er jo ikke sikkert, det giver den bedste arbejdskraft bagefter”. EN CHANCE NUMMER TO Emilie Meyn er 20 år gammel, og bosat i København. Hun er en af de næsten 1000 ansøgere, der har søgt ind på kvote 2 på psykologi som sin førsteprioritet. Emilie Meyn voksede op i en storfamilie, og lærte allerede i en tidlig alder at

forstå andres behov. Som barn var hun klassens trøsteklud og tilbragte mange timer på skolens pigetoilet med at udøve terapi på sine klassekammerater, hvis de havde problemer. Empati er ikke just en mangel hos Emilie Meyn. Dog har hun ikke det skyhøje gennemsnit, som kræves for at imødekomme adgangskvotienten på psykologiuddannelsen. Derfor har hun søgt til Odense, hvor optagelsesprøven giver hende nye muligheder. For hende var gymnasietiden fyldt med flere fester end fysikafleveringer, og hun er derfor begejstret for SDU’s optagelsesprøve, som har givet hende fornyet håb. ”Jeg tror, gymnasietiden for manges vedkommende er den tid, hvor man er mest umoden, fester og måske ikke er så god til at sætte sig ned og lave lektier. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man er dum, bare fordi man ikke har et højt gennemsnit. Hvis man for eksempel har fået en dårlig karakter i kemi, kan

Søgning via Søgning via KOT KOT pr. pr. 5. 5. juli juli 2011 2011 14.000

”IKKE NOGET TAB PÅ DEN KONTO”

Antal

Optagelsesproceduren på Det Sundhedsvi12.000 denskabelige Fakultet varierer fra studie til studie, men fælles for alle er, at de består af en 10.000 skriftlig prøve samt et interview, hvor der lægges vægt på den enkelte ansøgers personlige 8.000 egnethed. Og den slags procedurer koster uniAntal versitetet penge. Mange penge. Men det kan 6.000 godt betale sig, mener Jens Oddershede. ”Hvis man kan gennemføre en optagelses4.000 prøve, viser statistikken, at der er større chance for, at man gennemfører studiet. Og så mener 2.000 jeg, at ressourcerne er godt givet ud, for jo flere studerende, der består deres eksamen, jo flere 0 penge får universitetet”. Studier foretaget på Det Sundhedsviden2005 skabelige Fakultet har vist, at der er en lavere frafaldsprocent blandt de medicinstuderende, Søjlediagram af Johan Eriksen

24

2006

2007

2008

2009

Ansøgningsår Ansøgningsår

2010

2011


RUST

Nr. 4 • 2012

man jo stadig godt blive en god psykolog.” Hun mener, at styrken ved optagelsesprøven er, at den viser, om man kan ræsonnere, og om man har den faglige baggrund, som uddannelsen kræver. At der kun er 25 %, der bliver optaget på kvote 2, synes hun derimod, er helt fair. ”Jeg er bare glad for, at der findes en lille åbning for folk som mig, der var lidt for vilde i gymnasiet”, tilføjer Emilie Meyn ydmygt. Jens Oddershede mener ligesom Emilie Meyn, at kvote 2-strukturen giver ansøgere en mulighed for at blive optaget på universitetet på trods af sløje karakterer. ”Det handler om at give dem, der ikke har klaret sig så godt i gymnasiet, en chance nummer to. Selvfølgelig er karakterer ikke helt ligegyldige, men jeg synes ikke, man skal straffes resten af livet, fordi man ikke var helt så motiveret i gymnasiet.” BERIGER STUDIEMILJØET Maria Vonsild er ansvarlig for optagelsesprøverne på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Hun oplever, at optagelsesprøven har givet rigtig positive resultater, fordi de studerende, der bliver optaget, er meget motiverede omkring

studiet og derfor har en lavere frafaldsprocent end i kvote 1. Derudover mener Maria Vonsild, at et studie, der er sammensat af både kvote 1 og kvote 2-ansøgere, skaber diversitet og derfor beriger studiemiljøet. ”Vi vil gerne nuancere billedet lidt, så det ikke kun er ansøgerne med de højeste gennemsnit, der bliver optaget. Rent akademisk er det ligegyldigt, hvilken kvote man er optaget i, slutresultatet er det samme. De studerende har forskellige erfaringer og modenhed, og det er den variation vi opnår ved at optage ansøgere i kvote 2”, siger Maria Vonsild. KRITIK: POSITIV DISKRIMINATION Det er dog ikke alle, der er lige positivt stemt overfor optagelsesprøverne. SDU har været udsat for kritik fra diverse ligestillingsorganisationer, der mener, at de mandlige ansøgere bliver favoriseret ved optagelsessamtaler. Det er et faktum, at flere mænd end kvinder bliver optaget i kvote 2. Hvorvidt det er en naturlig konsekvens af, at flere kvinder med høje gennemsnit bliver optaget i kvote 1, er der bred uenighed om. Kritikken går på, at man ved optagelsessamtalen kan charmere sig til en studieplads fremfor at kvalificere sig til den på en faglig baggrund.

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

På Aarhus Universitet foretrækker man at optage via pointsystemet, fordi man mener, at karakterer er et mere objektivt kriterium end det subjektive optagelsesinterview. På SDU afviser man, at der er tale om diskrimination, og forklaringen lyder på, at flere mænd er motiverede til at søge ind på kvote 2, fordi de ikke har et højt nok karaktergennemsnit. Jens Oddershede er dog opmærksom på problematikken, og ligeledes er de af fakultetets ansatte, der gennemfører optagelsessamtalerne.   ■

FAKTA OM SDU SDU modtog i alt 13.122 ansøgninger via den Koordinerede Tilmelding i 2011 I år har universitetet modtaget hele 7.333 ansøgninger til kvote 2, en stigning på 12% sammenlignet med 2011 SDU har optagelsesprøver på følgende uddannelser: idræt og sundhed, klinisk biomekanik, psykologi, folkesundhedsvidenskab, medicin og journalistik

25 NYE MEDLEM MER OM DAG EN

Som medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. Meld dig ind på aak.dk

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du en måned uden indtægt – og tjener derved dagpenge til en værdi af ca. 14.000 kr. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

Kloge hoveder er til for at blive brugt


RUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

UDKANT


Som ung i Sønderborg har man lagt øre til de fleste stereotype forestillinger om det at bo i provinsen. Men der er hverken grise eller køer i gågaden. Af Sebastian Abrahamsen Foto: Patricio Soto

Byen mellem Jylland på venstre side og Als på højre side, som den tager sig ud på en stormfuld gråvejrsdag.


RUST

Nr. 4 • 2012

Allan fortæller anekdoter. Det gule hus i venstre side af billedet er et gammelt hotel, hvor Hitler eftersigende har boet engang. Allan har også boet der.

Toget kører ikke længere end til Sønderborg. Hver anden time ankommer det, og hver anden time kører det tilbage med retning mod hovedstaden. Mange af byens unge har travlt med at hoppe på det første og bedste tog væk derfra, så snart de har afsluttet deres ungdomsuddannelse. Men først må de gøre plads på perronen for de hundredvis af udenlandske studerende, der hvert år valfarter til byen. Ud af de godt 1.000 studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg er cirka tre fjerdedele udlændinge. Stort set al undervisning foregår på engelsk. Sønderborg har ligesom resten af Danmark været hårdt ramt af arbejdsløshed og finanskrise. Alligevel tøffer byen ufortrødent derudaf som et sønderjysk vækstlokomotiv med investeringer og byfornyelse. Det er svært at sætte en finger på, hvad der adskiller byen fra resten af Danmarks yderområder. Men noget må de gøre rigtigt. I 2007 opførte Sønderborg det enorme kultur- og videnshus Alsion. Byens havnefront er i gang med at blive gennemrenoveret under ledelse af den anerkendte arkitekt Frank Gehry. Og Sønderborg har desuden meldt sig i kampen om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017, ligesom der er planer om at være CO2neutral inden 2029. EN RIGTIG ENTREPRENØRBY Toget standser lige bagved universitetet. Merete Knudsen, der er studerende på SDU i Sønderborg, dukker frem af en bagdør og skridter

28

over pladsen mod banegården, hvor hun hilser med et smil. Hendes store solbriller dækker over en gang gedigne tømmermænd. ”Det er lidt ærgerligt, at du ikke kunne komme på en anden dag. De fleste holder påskeferie hjemme hos familien”, bemærker hun. Merete Knudsen har boet i Sønderborg hele sit liv. Udover at studere Economics & Business Administration er hun faglig vejleder, medlem af tutorgruppen og formand for fredagscaféen. ”Jeg har aldrig været god til det der med at sidde stille derhjemme”, forklarer hun. Til daglig summer de lange korridorer på universitetet af liv. Mere end 55 forskellige nationaliteter er repræsenteret. Men denne søndag er der stille. Vi begiver os ind på et lille glaskontor, hvor to studerende sidder og får en kop kaffe. Den ene er Allan Larsen, der i sin tid flyttede hertil fra Fredericia. Den anden er chileneren Patricio Soto, eller bare ”Pato”, da det rullende r i hans fornavn kræver for store krumspring med tungen for de fleste danskere. De tre har indvilget i at tage RUST under armen og give en rundvisning i byens gader. Vi forlader universitetet, krydser broen til Als og går mod centrum. Allan har et bud på, hvad der adskiller Sønderborg fra andre små byer: ”Der er én grund, og én grund alene, til, at Sønderborg har blomstret på den måde, og det er Danfoss”, mener han. Den store virksomhed tiltrækker en række underleverandører og arbejdspladser, og Danfoss har desuden flere forskellige fonde, der sigter mod at styrke det lokale studieliv.

Merete uddyber, at det har været diskuteret meget i kommunen, at det er vigtigt at tiltrække de rigtige mennesker til Sønderborg. Derfor er det nødvendigt at tilbyde dem en spændende by med et rigt kulturliv. Vi går forbi havnen og op til gågaden. Ud over enhver bymidtes obligatoriske værtshuse og morgenpizzeriar, passerer vi også en enorm udgravning, hvor der skal opføres et indkøbscenter. ”Sønderborg er en rigtig entreprenørby”, siger Merete og smiler. Allan nikker. ”Man vil jo gerne have, at der kommer noget udvikling hernede. Og det sker ikke af sig selv. Så der er nogle kræfter, der er sat i gang, og så satser de på, at det gør byen mere attraktiv”, siger han. Kommunens politikere samarbejder med det private erhvervsliv om byens udvikling. Det seneste eksempel er en ny motorvejsforbindelse, som forbinder Sønderborg med E45 og resten af Europa. Motorvejen blev til i et offentligt-privat samarbejde og stod færdig langt tidligere end beregnet. OVER VANDET Startskuddet til byens udvikling lød i efteråret 2007, da byggeriet Alsion stod færdigt. Alsion huser Syddansk Universitet, en koncertsal samt en række virksomheder, som lejer sig ind. Det imposante bygningsværk i stål og glas ligger udstrakt langs fjorden og skuer over havnefronten og den gamle bydel på den anden side. Som repræsentant for det gamle Sønder-


RUST

Nr. 4 • 2012

borg står sergentskolens røde murstensbyggerier med Dannebrog på toppen. Bagved den ligger de sygeplejerskestuderendes grå bygninger. ”De to uddannelser har et langt og traditionsrigt forhold til hinanden”, smiler Allan med et glimt i øjet. Nærmest symbolsk skal man krydse broen for at komme fra den gamle bydel på Als til Alsion på Jyllands-siden. Den stærke satsning på udvikling i byens kultur- og uddannelsesliv har da også skabt en vis opdeling mellem det gamle og det nye Sønderborg. ”Men det er ikke noget, vi er så opmærksomme på”, siger Pato. ”Det er ikke, fordi vi ikke har lyst til at have noget med resten af byen at gøre. Men de to grupper har ikke rigtig brug for at række ud til hinanden, fordi de hver især har nok at lave for sig selv og nok mennesker at dele det med”, tilføjer han. Merete, der er vokset op i Sønderborg, kender selv til kløften mellem universitetet og resten af byen. ”Da jeg gik på handelsskole, havde jeg aldrig nogensinde regnet med, at det var sådan her at læse på universitetet. Jeg kendte ingen men-

nesker, der studerede der. Jeg vil godt vædde med, at mange af dem, der flytter herfra, ville blive boende, hvis de vidste, hvordan det er at studere på universitetet”. DET FREMMEDE De fleste studerende på SDU i Sønderborg er tilflyttere som Allan og Pato. Allan tilbragte sine teenageår i Fredericia, og han husker, hvordan de begrænsede uddannelsesmuligheder bidrog til byens tristhed. ”Der var bare ingenting. I dag er der ikke nogen steder, jeg synes, jeg kan kalde hjem, udover Sønderborg”, siger han. Når Allan er i København og fortæller folk, at han bor i Sønderborg, kigger de ofte mistroisk på ham. ”Folk tror jo, at vi har grise og køer gående i gaderne”, griner Merete. Og det er ikke nogen stor by. Selvom der sker meget, kan Sønderborg ikke hamle op med studiebyer som København og Aarhus. Alligevel vender tidligere studerende ofte tilbage og besøger byen, fordi de savner at bo der. Der er en helt særlig stemning og åbenhed, mener Merete. Det er Pato dog ikke helt enig i. Han er glad

for at bo i byen, men han har haft svært ved at komme ind på livet af de lokale. ”Danskerne er enormt søde, men meget reserverede. Det er svært at lære dem at kende som fremmed. Men på universitetet er det en helt anden historie. Der er et internationalt miljø med folk fra mange forskellige lande, som alle er meget åbne”, siger Pato. Sådan er det ifølge Merete generelt. De studerende på universitetet er tvunget til at være åbne og lære hinanden at kende. Hun håber, det måske kan sprede sig lidt til resten af Sønderborg. På trods af den store udvikling i byen er mange stadig lidt utrygge ved forandring og fremmede ting og mennesker, mener hun. Det plejer dog at gå over efter et par øl, griner Pato. ”Det er ligesom med vejret. Man kan ikke lave om på det, så der er ikke nogen grund til at brokke sig over det. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det er bare sådan, det er”. Ikke desto mindre har en flok faretruende skyer samlet sig over Sønderborg. Vinden begynder at tage til. Det er blevet tid til at vende hjemad mod stationen. Allan stiger på cyklen og slingrer derudaf. ”Mojn!”  ■

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

29


RUST

Nr. 4 • 2012

KIM ANDERSEN, STATSKUNDSKAB, SDU ODENSE

BOG: ALKYMISTEN AF PAULO COELHO Det er den tid på året, hvor man skal ud. Tid til opbrud og fornyelse. Alkymisten, skrevet af brasilianske Paulo Coelho, handler om dette. I selskab med fårehyrden Santiago drager man ud på en rejse, der handler om at forfølge ens drømme og finde sig selv. Bogen er fuld af livsfilosofi og giver stof til eftertanke – både til ens eget liv og den verden, vi lever i.

30

FILM: TRILLINGER FRA BELLEVILLE (LES TRIPLETTES DE BELLEVILLE) AF SYLVAIN CHOMET Også i den franske animationsfilm Trillingerne fra Belleville handler det om at forfølge ens drømme. Det er kampen mellem det gode og det onde. Det er anderledes, medrivende og smukt. I filmen møder man Madame Souza, en ældre dame, der bor sammen med sit melankolske og livstrætte barnebarn, Champion. Men med hjælp fra bedstemoderen genfinder drengen livsglæden gennem cykelsporten. Champion bliver professionel cykelrytter og skal deltage i Tour de France. Men så dukker den franske mafia op og kidnapper Champion, og bedstemoderen må igen i aktion…

Forår

ALBUM: DEATH VALLEY SLEEPERS AF DEATH VALLEY SLEEPERS Det danske band Death Valley Sleepers har netop udgivet deres debutalbum. Og det på et meget passende tidspunkt, for musikken er fuld af forår og ny energi. Man får lyst til at sætte sig på cyklen og race derudad som en anden Champion. Det er melodiøst, støjende, psykedelisk rock. Og det flyder som smør i øregangene. Fyld tasken med et par øl og en bold og sæt kursen mod den nærmeste park – sommeren er på vej!


RUST

Nr. 4 • 2012

3-2-1 til sofaen Af Christian Birk Foto: Michael Nguyen

BOG: A VISIT FROM THE GOON SQUAD AF JENNIFER EGAN Ja, jeg ved ikke hvor forårsagtig den er, men jeg har lige læst den, og det er forår, så det kvalificerer vel. Det var den helt rigtige bog for mig lige nu. Den foregår i sådan et rockagtigt miljø, men den springer i både tid, sted og synsvinkel. Så en person kan være biperson i et kapitel og fortæller i næste. 25 år efter. Virkelig frisk og flot roman.

FILM: MANHATTAN AF WOODY ALLEN Jeg tænkte forår > forelskelse > Manhattan. Mest på grund af slutscenen, hvor Woody finder ud af , at han faktisk er forelsket i Mariel Hemmingways figur og spurter gennem Manhatten for at nå hende, inden hun rejser til London. Det er sådan en fin beskrivelse af forelskelsens underlige veje.

ALBUM: CLOSER AF JOY DIVISION Forårets paradoks er, at midt i glad-ilåget-viben er det samtidigt højtid for selvmord og depressioner. Og det er egentlig ikke, fordi jeg betragter Closer, som en suicidal-plade, men den har en nærmest overnaturlig, afklaret stemning, som jeg godt kan spinde ind i foråret. NIKOLAJ NØRLUND, MUSIKER

31


BYG FESTIVALDRØM Gæsternes egen festival. Det skal Dream City skabe på næste Roskilde Festival. Af Nina Aagaard Foto: Michael Flarup

Næste år bliver en del af Campingområde P til Dream City. Her skal festivalgæsterne bygge deres drømmes festival. Ideen er, at deltagerne gør Roskilde Festival til deres egen, fortæller Signe Dragsbjerg Pedersen, kommunikationsansvarlig for Dream City. “Vi vil gerne have, at Roskilde Festival er mere end bare en uge i deltagernes liv”. Alle kan komme med ideer på Dream Citys hjemmeside. En festivalgæst har foreslået at bygge et trygt sted, hvor lidt for fulde folk kan sove rusen ud, en anden et telt med yogatimer. Tanken er, at festivalgæster skal hjælpe hinanden med at føre ideerne ud i livet. Før festivalen gennemser folkene bag Dream City ideerne. De skal leve op til tre dogmer: Ideerne skal komme alle til gode, de skal være forsvarlige, og alt, der bliver bygget, skal rives ned efter festivalen.

UD AF TELTET På Roskilde Festival skal gæsterne ikke bare være gæster, men en del af festivalen. De skal være med til at skabe festivalen, mener holdet bag Dream City, og mens de gør det, håber Signe Dragsbjerg Pedersen, at de lærer nye mennesker at kende: “Hvis man har lyst til at sidde nede i sit telt med sin ghettoblaster og drikke øl, er det selvfølgelig også fint. Men så interagerer man måske ikke med så mange mennekser, udover sine venner”. Musikken er ikke nok? “Det er et godt spørgsmål. Det handler ikke mindre om musik, det handler bare også om noget andet. Efter at man har bygget et tårn eller en stor hest af øldåser, kan man måske gå ned og se noget musik sammen”. 

DREAM CITY Kommer til at ligge i Campingområde P på Roskilde Festival Ideer kan lægges op på Dream Citys hjemmeside: www.dc.roskilde-festival.dk De skal leve op til tre dogmer: ✭✭ De skal komme andre festivalgæster til gode, ikke bare en selv ✭✭ De skal være forsvarlige ✭✭ Alt, hvad der bliver taget ind i Dream City, skal ud igen efter festivalen

Vindere af Roskilde Festival-konkurrence I sidste nummer udlovede RUST to billetter til dette års Roskilde Festival. Konkurrencen lød på, at man skulle sende et billede af sig selv eller nogle andre i færd med at gøre noget, der er ”Rock ’n’ Roll”. Billedet skulle også indeholde farven orange. RUST har nu udpeget de to heldige vindere, som får personlig besked om sejren fra redaktionen. Stort tillykke til Eva Nielsen og Niels Christian Buhl!

32


Dream big Dream up a city Del Dine Drømme og se Dem blive til virkeligheD tør du drømme stort? og har du modet til at udleve dine drømme på roskilde Festival? i år skaber vi et særligt sted, hvor du kan bygge og skabe lige det, du drømmer om. vi kalder det Dream City. en by designet og bygget af dig – og dine drømme. til glæde for hele roskilde Festival. realisér dine drømme på dette års roskilde Festival. gå i gang med det samme på dc.roskilde-festival.dk

Få inspiration her!

dc.roskilde-festival.dk


RUST

Nr. 4 • 2012

Du er, hvad du googler

De søde katte er især populære i Kolding Af Kristian H. Nielsen De andre campus byer kan til dagligt virke meget fjerne. Det er dog muligt at lære dem lidt bedre at kende ved at se, hvad de googler. Når de travle studerende render rundt med næsen ned i bøgerne kan de let komme til at glemme, at Syddansk Universitet faktisk ikke kun ligger i den by, de nu engang har slået sig ned i. SDU har campusbyer spredt over flere landsdele. Nogle få syddanske studerende har endda spredt sig så langt som til Tyskland. Med så store afstande kan det være svært at vide, hvad der rører sig i de andre campusbyer. Frygt dog ej. Internettet bliver en stadig vigtigere del af vores liv. Vi betror mange hemmeligheder til søgefeltet, og en persons søgevaner kan være den korteste vej ind til sjælen. Vi har set på googlesøgninger i de forskellige campusbyer for at få et indblik i deres kollektive psyke. SLIKMUNDE OG TØRSTIGE GANER Første stop på turen gennem søgehistorikken starter i det kulinariske. Hvis du nogensinde skal på besøg i Slagelse og vil tage en kage med til kaffen, giver Google her dig en hjælpende hånd. Cupcakes er den mest googlede kage på egnen. Måske har de en svaghed for smørglasur? Nu fra søde sager til våde varer. Odense tager førstepladsen i antallet af studerende. De tager dog også førstepladsen i antallet af søgninger på ordet ”øl”. Om øllet flyder mere frit i Odense er uvist, men odenseanerne tåler

34

åbenbart øllen dårligt. Ordet tømmermænd er nemlig også populært. Hvis du vil holde noget hemmeligt, skal du undgå Esbjerg. Her topper søgninger på ordet gossip. De esbjergensiske sladretasker får alt den saftige sladder fra ”Se og Hør, som er det mest googlede magasin.

Skribentens note: Dette er en helt igennem uvidenskabelig artikel pyntet med faktuelle oplysninger.

”DYREVENNER”

http://www.google.com/insights/search/

Nu skal vi en tur syd på og under bæltestedet. Sønderborg er det mest sexglade campus. De er så glade for sex, at det meste populære sexrelaterede søgeord er ”sex sex sex”. Derudover har Sønderjyderne på det seneste fundet interesse i søgningen ”animal sex”. Den detalje er til fri fortolkning for læseren. I Kolding interesserer de sig også for dyr dog på en lidt anden facon. Billedsøgninger på katte er det helt store hit, men hunde får også deres kærlighed. De har i hvert fald lige så stor trang til google menneskets bedste ven. URO I SYD? Til sidst har vi den lille Syddanske enklave, der har fundet sig vej til Flensburg. Umiddelbart skiller sig intet ud. Ved nærmere eftersyn virker Interessen for ordet revolution imidlertid en smule atypisk. Tiden må vise om, vi kommer til at se et nordtysk forår, eller om revolutionen bliver bag tastaturet. I mellemtiden kan du se dine medstuderende fra hele SDU i helt nyt lys- helt fra det sladrelystende Esbjerg til det ”dyrevenlige” Sønderborg.   ■

Du kan selv dykke ned søgehistoriens mysterier på:

Hvad googler SDU? Top10 1 Facebook 2 Youtube 3 Af 4 Google 5 Krak 6 Spil 7 Tv2 8 You 9 TDC 10 DMI


RUST

Nr. 4 • 2012

NOTITS

Peter Lykkegaard Hansen Formand, Syddanske Studerende Syddanske Studerende er en fælles studenterforening ved Syddansk Universitet

RUST

MARTS 2012

Nr. 2 • 2012

Jeg prøver altid bare at være sød og åben. Det er sgu det letteste,

ikk’?

1

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 1

21/02/12 14.29

RUST

RUST

Nr. 2 • 2012

Nr. 2 • 2012

Studieliv i balance

Knuste drømme på Med nedlæggelsen af flere tilvalg er nogle biologistuderende i en situation, hvor de kan se sig nødsagede til at tage orlov eller droppe ud for at undgå fag med dyreforsøg. Kristine Hauch Fenger fortæller om den uheldige situation, hun er havnet i.

”Hvis jeg fik nogle ordentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle lave de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer”

Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Kristine Hauch Fenger har taget orlov fra biologistudiet, da hendes etiske overvejelser ikke kunne gå hånd i hånd med udannelsens opbygning FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen Indtil nu, har det ikke været et problem for bioI faget ”eksperimentel dyrefysiologi”, er der tale logistuderende Kristine Hauch Fenger at læse om dyreforsøg med blandt andet levende mus biologi på Syddansk Universitet, men hun har og rotter, hvor dissekeringer er forsøg med alnu set sig nødsaget til at tage orlov fra uddanlerede døde dyr. Ved dyreforsøg skal dyret nelsen efter at have afsluttet 3. semester. være bedøvet, sådan at det ikke oplever nogen Efter at have valgt hele to tilvalg, som eftersmerte, men for Kristine Hauch Fenger overskrifølgende blev nedlagt, har hun valgt at tage der det en personlig og etisk grænse, selvom pause fra studiet for ikke at skulle udføre de reglerne for dyreforsøg overholdes. dyreforsøg, som hun gennem hele sit uddanMulighederne for at søge dispensation for nelsesforløb har taget stor afstand fra. faget er så godt som ikke-eksisterende, og derNu sidder Kristine Hauch Fenger i en situafor har Kristine Hauch Fenger valgt orlov, frem tion, hvor hun for at for at spilde tiden fortsætte med sit ”Det er de demonstrationsforsøg, der fore- på at søge om disstudie kan blive nødt pensation. går på uddannelsen, den er gal med” til at pakke sine etiske ”En anden pige holdninger sammen. på studiet har søgt om dispensation for faget ”Jeg valgte netop SDU, fordi jeg vidste, jeg to gange, uden held, så der er ingen grund til kunne vælge et tilvalg i formidling. Det tilvalg at, jeg skal til at bruge tid på det også”, forklarer gjorde nemlig, at jeg kunne slippe for fag med den nu orlovstagende studerende. dyreforsøg”, fortæller den fortvivlede studefarVel til drømmeuddannelsen rende. Kristine Hauch Fenger har hele tiden været klar over, at hun ikke kunne undgå dissekeringer af dyr, lige meget hvilket tilvalg hun valgte, men det fag hun har frygtet allermest, er nu det eneste alternativ til at fortsætte på uddannelsen.

Efterfølgende blev tilvalg i kultur, miljø og natur også nedlagt, og det har gjort, at Kristine ikke længere føler, at hun kan få den uddannelse, hun har drømt om siden 8. klasse. På Biologisk Institut er man også kede af nedlæggelserne, selvom lektor på Biologisk Insti-

tut, Knud Ladegaard Pedersen, udtaler, at ingen kan slippe for dissekeringer, uanset tilvalg. Han fortæller ligeledes at de studerende har mulighed for at træde et skridt tilbage, og lade en medstuderende føre kniven, men for Kristine Hauch Fenger handler det ikke kun om at have skalpellen i hånden eller ej. For hende er det en etisk principsag, og hun kan slet ikke se nødvendigheden i det, hvis man alligevel bare kan lade andre udføre arbejdet. For Kristine er det en balancegang, for hun kan godt se, at det på forskerniveau kan være nødvendigt at udføre dyreforsøg, men for hendes eget vedkommende finder hun det ikke nødvendigt for at kunne erhverve sig titlen som biolog. ”Jeg kan godt forstå, at man bruger det til reel forskning. Det er de demonstrationsforsøg, der foregår på uddannelsen, den er gal med”, uddyber Kristine Hauch Fenger. udland eller uetisk Hun er samtidig ked af ikke at kunne fortsætte på Syddansk Universitet, som hun ellers er rigtig glad for, men skal Kristine Hauch Fenger fortsætte med sin nuværende uddannelse, må hun rykke til udlandet. Her er der udviklet flere

alternativer i undervisningen, så studerende have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det ikke er nødsaget til at overtræde deres etiske er en basal viden om livets udvikling og mangprincipper. Ærgerligt det ikke er en mulighed i foldighed”, forklarer Thomas Berg. Danmark, mener Kristine Hauch Fenger, da hun Kristine Hauch Fenger er enig i, at man selvgerne så, at hun kunne fortsætte på drømmefølgelig være skal i besiddelse af en basal viden, uddannelsen i Odense, uden at skulle igennem som ifølge hende selv kan tilegnes på andre fag, der intet har at gøre med, hvad hun senere måder end ved forsøg med dyr, sådan som det hen vil foretage sig indenfor biologien. i andre lande er påvist. ”Uddannelsen burde rettes ind efter, hvad ”Uanset forsøgsdyr eller ej, kunne man i det det er for en retning man vil hen imod, mindste tage men når det virkede så omsonst, om ”Jeg ser det som et kendskab snakken om det jeg overhovedet kunne blive biolog, biologer bør have, uanset hvad etiske i det. Hvis så jeg ingen grund til at blive på stude beskæftiger sig med. Det er jeg fik nogle diet og glemme alt om etik, forklarer ordentlige arguen basal viden om livets udvik- menter for, hvorKristine Hauch Fenger. ling og mangfoldighed” for jeg skulle lave argumenter ikke Holdbare de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer. Snakker man med uddannede biologer, er det Dem har jeg bare ikke fået”, siger hun. dog ikke en overrepræsenteret holdning, at forsøg med dyr ikke skal være for alle. støtteerklæring HJælper ikke Thomas Berg har en Ph.d. i biologi fra Københavns Universitet og arbejder nu på naturhistorisk museum Naturama i Svendborg. Han mener, at forsøg med dyr skaber en elementær viden, som er nødvendig for at danne en forståelse af den klassiske biologi. ”Jeg ser det som et kendskab, biologer bør

Selvom Kristine Hauch Fenger har haft held med at få en støtteerklæring fra foreningen DOSO (DyreværnsOrganisationerne SamarbejdsOrganisation), har det ikke hjulpet på situationen. I støtteerklæringen bakker DOSO op om, at biologistuderende skal have ret til

9

8

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 8

dispensation, sådan som det også er tilfældet i en række andre lande, og de bakker også op om muligheden for alternativer i undervisningen. Problemet for Kristine Hauch Fenger er, at hun ikke ved, hvor hun skal gå hen med støtteerklæringen, så lige nu ved hun ikke, hvad der skal ske i fremtiden, og om det overhovedet bliver biologi, hun fortsat skal læse. ”Siden 8. klasse har biologi været mit drømmestudie, så det er ærgerligt, at der ikke er nogle, der har fortalt mig om det her problem noget før”, siger hun. Knud Ladegaard Pedersen, lektor på Biologisk Institut, synes stadig ikke at, reglerne for dyreforsøg i undervisningen bør ændres, selvom det sætter nogle studerende i en position, hvor de ikke kan fortsætte på studiet. ”Det med at dissekere dyr forsvinder aldrig, men jeg vil kæmpe med næb og klør for at sådan noget pop ikke kommer ind i undervisningen”, siger han om, hvorvidt alternativer skal implementeres i undervisningen. Fremtiden er stadig uvis for Kristine Hauch Fenger, men hun håber på, at hun før eller siden får den uddannelse, hun altid har drømt om, uden at skulle gå på kompromis med sine etiske forestillinger. ■

21/02/12 14.29

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 9

21/02/12 14.29

Biologisk Institut ved Syddansk Universitet har ønsket at knytte en kommentar til artiklen ”knuste drømme på biologistudiet”. Artiklen blev bragt i marts-udgaven af RUST. På Biologisk Institut (BI) er vi meget kede af, at Kristine Hauch Fenger overvejer at stoppe med at læse med den begrundelse, at de tiltag, hun er interesseret i, er blevet nedlagt. Biologistudiet er netop blevet omlagt sidste år, således at de studerende lettere kan vælge blandt alle de tilvalg, som udbydes på SDU. Der er således rig mulighed for at vælge et alternativ til de to tilvalg, som nævnes i artiklen. B.I. anbefaler, at studerende som Kristine med interesse indenfor formidling søger tilvalget ”kommunikation, retorik og formidling”, som udbydes af Det Humanistiske Fakultet. Der er også andre muligheder, og i år har biologistuderende blandt andet søgt om optagelse på nordisk friluftsliv og på dansk-studiet.   ■

Der er store forventninger til os studerende. Det er os, der skal sikre Danmark fremtid. Det er os, der skal få Danmark ud af krisen ved at skabe vækst og nye arbejdspladser, til at erstatte de mange vi har mistet til udlandet. Studerende bliver presset fra alle sider. Politikerne vil gerne have os hurtigst muligt igennem, erhvervslivet forventer, at vi udover gode karakterer også har tid til relevant erhvervserfaring og praktikophold, men det største pres er det vi selv ligger på vores skuldre, for vi vil alle gerne have den bedst mulige uddannelse, så vi kan få et job efter studiet. Det er kun sundt med høje forventninger, men der skal være balance mellem forventninger og virkeligheden, så presset ikke bliver for hårdt. Den balance er der rigtig mange studerende, der har svært ved at finde. Ifølge en studiemiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet oplever mere end hver tiende studerende ved universitetet stærke stresssymptomer i dagligdagen, såsom hukommelsestab, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Hver tredje studerende oplever stresssymptomerne under eksamensperioden, hvilket har negative konsekvenser for deres præstationer. Der er altså mange studerende, der har store psykiske problemer under deres studietid. Og med den store stigning af antallet af studerende på universiteterne, hvor især unge uden akademisk baggrund starter på et universitetsstudie, så bliver problemet meget større, hvis der ikke bliver grebet ind nu. Når studerende i dag oplever psykiske problemer såsom stress, så har man mulighed for at få hjælp hos Studenterrådgivningen, men mange studerende oplever helt uacceptable ventetider på op til 8 uger. Det er meget skadeligt, at man skal vente flere måneder for at få hjælp, og det kan resultere i, at mindre symptomer bliver til alvorlige psykiske problemer. Der er behov for at styrke Studenterrådgivningen, så ventetiden kommer ned. Men det er kun symptombehandling på problemet at styrke hjælpen til de studerende, der falder igennem og mister balancen i studielivet. Problemet er, at nogle studerende har svært ved at finde balancen mellem studie, arbejde, fritid og familie. Det kan ramme os alle. Ikke kun studerende med ikke-akademiske forældre. Det handler om at lære at studere på universitet, hvordan man lærer bedst, og hvordan man prioriterer sin tid. Det er svært, når man oplever så mange forventninger fra så mange sider. Derfor er der behov for at alle studier tager problemet alvorligt og styrker arbejdet for, at nye studerende lærer at skabe balance i deres studieliv.  ■

35


STORE SCENE 26. APRIL - 4. JUNI

U1 8 og studere nde

50 % RABAT

D’Artagnan har skiftet kården ud med en guitar og er klar til at rocke verden! I DE TRE MUSKETERER - THE MUSICAL møder fortidens røverhistorie nutidens populærkultur i et forrygende genhør med en række af 1980’ernes største hits.

www.odenseteater.dk

Scan koden, læs mere om forestillingen og køb billetter


SDU-studerende kommer ikke på græs