Udover den manglende ensretning af, hvordan man behandler de ledige med læse- og skrivevanskeligheder, er en del af problemet kulturen blandt folk med læsevanskeligheder. ”Ledige med læse- og skrivevanskeligheder oplever ikke deres vanskeligheder som et problem. De tager det ikke lige så alvorligt, som folk der er på arbejdsmarkedet. De oplever ikke behovet for at kunne læse, så de ved ikke, hvad kravene er ”, siger Carsten Elbro. Jobcentrene vejleder for få til FVU. Centrene har ved første møde med den ledige pligt til at vurdere, om den ledige har behov for at skulle have en læsetest. Læsetesten vil så vise, hvilket tilbud fra FVU den ledige skal benytte for at forbedre sine evner.
”De spurgte ikke ind til mine dansk- og matematikkundskaber, og jeg følte ikke, at der blev lavet en vurdering. De spurgte, hvad jeg gerne ville. Jeg fortalte, at jeg gerne ville være strisser, hvilket gjorde konsulenten glad. Alt i alt tog det første møde 5 minutter,” siger Lars Petersen, som har været arbejdsløs i 13 måneder. Da Lars Petersen senere søgte ind på Politiskolen, dumpede han den skriftlige optagelsesprøve. For at øge sine chancer for at komme ind til næste prøve, er han startet på FVU og har desuden taget kurset Politiforskolen. ”Jeg fik ingen information om FVU nede på jobcentret. Det er noget, som jeg selv har fundet på nettet. Jeg ved, at det er mit dansk og engelsk, som hæmmer mig i at komme ind på politiskolen. Så jeg ringede selv til FOF, som laver FVU kurser” siger Lars Petersen. Lars Petersen er ikke alene om ikke at få afdækket sit behov for undervisning. Ifølge konsulentfirmaet Deloitte er der årligt 72.000 ledige, som har behov for FVU for at forbedre deres læse- og skrivekundskaber. Deloittes rapport viser, at jobcentrene kun hjælper 22.500 til læsetest. Ekspert:” Større krav til læse- og skrivefærdigheder”