ORIENT'ERING - EN NY BEGYNDELSE - EFTERÅR 2015 NR. 1

Page 1

ORIENT’ERING EFTERÅR 2015, NR. 1

TEMA:

EN NY BEGYNDELSE


2

Orient’ering nr. 1, 2015

Med bidrag fra:

www.c3consulting.dk/ www.linkedin.com/company/c3consulting

www.ca.dk

www.sinodanishcenter.dk

UddannelsesnĂŚvnet (UN) for Global Studies ved Institut for Kultur og Samfund


Orient’ering nr. 1, 2015

En Ny Begyndelse Kære læser Du sidder nu med det nye studieblad på Asienstudier, Orient’ering, i hånden. Måske tænker du på, hvorfor der egentlig er blevet lavet et nyt studieblad, og hvad formålet med det er. Hvad kan du som inder, japaner eller kineser få ud af at læse om de andre lande, og giver det overhovedet mening at lave et blad, der beskæftiger sig med alle tre nationer? Det mener vi bestemt, det gør, og her er hvorfor: Navnet Orient’ering udspringer af den gamle betegnelse for det fjerne Østen, Orienten. De tre lande har altså noget helt grundlæggende til fælles, nemlig geografisk placering. Derudover er de også tre af de mest indflydelsesrige nationer i regionen og har en lang historie med samarbejde og stridigheder, der binder dem sammen. For at forstå den ene må man også forstå den anden. Dette er lige præcist formålet med Orient’ering. Vi tror på, at en større viden og øget forståelse for alle tre lande vil være en fordel i studiet af ens eget land og bidrage til et mere nuanceret billede af de enkelte lande samt deres indbyrdes relationer. Vi håber, at Orient’ering kan skabe øget samarbejde og bedre sammenhold på Asienstudier, og vi arbejder hårdt for at sikre kvalitetsindhold, der både er interessant, nyttigt, og som kan sætte gang i samtaler og debatter studierne imellem. Hvert blad vil have et gennemgående tema, der sætter rammerne for artiklernes indhold, og temaet for denne første udgivelse er meget passende En Ny Begyndelse. Dette kan tolkes på utallige måder, og du vil derfor bl.a. kunne læse om forandringerne efter atombomberne i Japan, nye toner i forholdet mellem Indien og Kina og om de økonomiske forandringer, Kina står overfor. Derudover vil du kunne læse en beretning fra et studieophold, interview med tre ”russere”, interview med en ph.d.-studerende, kultursektionen med film, bøger, events samt meget mere. Lav en kop te, sæt dig godt til rette og læs derudad. Vi håber, bladet vil bibringe ny viden og skabe rammerne for et nyt tværfagligt samarbejde på Asienstudier. God læselyst

Naja Hjortshøj og Martin Jepsen Chefredaktører

3


4

Orient’ering nr. 1, 2015

Den faste redaktion Chefredaktører Naja Hjortshøj Martin Jepsen Redationen

Line Pihl Ida L. Opstrup Benedicte Larsen Esben A. Rasmussen Maria M. Kursch Søren K. Glensholm Mikael K. Sørensen

Skribenter

Naja Hjortshøj Martin Jepsen Line Pihl Ida L. Opstrup Benedicte Larsen Esben A. Rasmussen Søren K. Glensholm Mikael K. Sørensen

Gæsteskribenter

Stig Thøgersen Jeppe Abildgaard Lene Lassen Nanna Lorenzen

Korrektur

Maria M. Kursch Naja Hjortshøj Martin Jepsen Søren K. Glensholm

Layout

Martin Jepsen Naja Hjortshøj Line Pihl Søren K. Glensholm

Foto

Morten Kjær Kidmose Maria M. Kursch

Grafik

Michelle Rivas Joey Rowedder

Forside

Michelle Rivas

Martin Jepsen 5. semester Kinastudier

Naja Hjortshøj 5. semester Kinastudier

Benedicte Larsen 5. semester Japanstudier

Esben Arild Rasmussen 5. semester Sydasienstudier

Ida Lindeskov Opstrup 1. sem. kandidat Kinastudier

Mikael Kjærsgaard Sørensen 1. sem. kandidat Sydasienstudier

Line Pihl 5. semester Kinastudier

Søren Karlsen Glensholm 5. semester Kinastudier

Maria Møller Kursch 5. semester Kinastudier


Orient’ering nr. 1, 2015

Indhold

6 The Post-War Struggles of Japan

14 30 Tema

Kinesiske studerende i Danmark: En ny begyndelse?

Baul Fakir - Bengalens gale og livsbekræftende spillemænd!

Interview

Øvrigt indhold

6

The Post-War Struggles of Japan

10

Studiestart på Asienstudier

20

Det Kulinariske Køkken

14

Kinesiske studerende i Danmark: En ny begyndelse?

22

30

27

Hindi-Chini Bhai Bhai

En dåseåbner til Kina - interview med Asienkorrespondent Kim Rathcke

Baul Fakir Bengalens gale og livsbekræftende spillemænd!

45

Når kunstnere og landsbyboere mødes i øjenhøjde interview med ph.d.studerende Mai Corlin BaggerPetersen

35

På arbejdsophold i Tokyo

40

På studieophold i Varanasi, Indien

49

Asiatisk Fredagsbar

50

Kultursektionen

52

Specialer fra 2015

37

Begyndelsen på enden eller enden på begyndelsen?

5


6

Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

The Post-War Struggles of Japan World War II is looked upon differently in Japan compared to the rest of the world. In Denmark, our focus tends to be on Germany and our own freedom fighters. In the case of Japan, the atomic bombings of Hiroshima and Nagasaki are inevitably imprinted in the minds of the Japanese people, yet the huge changes the country faced after the war, and the way they were dealt with, stand as one of the more profound historical memories of the country.

af Benedicte Larsen, 5. semester, Japanstudier

I

n Japan, World War II often goes by the name of the Fifteen-Year War. The reason for this is that Japan started its war campaign in 1931, with the invasion of Manchuria (what is known as Northeast China today), continued by an all-out offensive on China from 1937 and onwards until their surrender to USA on 15 August 1945. This means that the Japanese had been at war for a very long time already when they attacked Pearl Harbor in 1941, and thus gave USA reason to engage in the war. Being at war for this long had drained the Japanese resources dramatically, and even before the US fire raids, hunger and other hardships were common.

Before USA entered the war, Japan had enjoyed quite a lot of victories, but up to the surrender in 1945, things started looking bleak, and they lost a lot. This, however, was not something the government told the Japanese people, to whom they always announced victories. When the US started bombing Japanese cities, the destruction was extreme. Being prone to fire, the Japanese wood and paper houses were an easy target for the US forces, especially after the technique of creating firestorms had been involved in the raids on German cities like Dresden. As a result, 40 % of Japanese urban buildings suffered destruction during the war, killing hundreds of thou-

sands of people and making even more people homeless. The most destructive was the one on the Tokyo downtown district, killing approximately 100,000 people. The bombings of Hiroshima and Nagasaki happened on the 6th and 9th of August 1945 respectively. It is difficult to give a precise death toll, but according to the Children of the Atomic Bomb website, the death count for Hiroshima was between 90,000 and 120,000 people, and between 60,000 and 80,000 for Nagasaki as by December 1945. These numbers include deaths from injury and radiation. More people have died after, though, especially due to radiation sickness.


Tema // En ny begyndelse

The surrender of Japan came on 15 August 1945. Emperor Hirohito spoke directly to the Japanese people for the first time via a radio broadcast, telling his people that the war did not turn in their favour, and that they had to “endure the unendurable”. For the Japanese people, who had been promised victory, this came as a great shock. On 2 September 1945, the surrender documents were finally signed, and Japan was completely under American control until 1951 because their surrender was unconditional. In a way, the American occupation of Japan has shaped the Japan we know today. Occupation and American Influence Douglas MacArthur, who was assigned as Supreme Commander in Japan, was the leader determining the faith of Japan during the occupation years. From the very beginning he decided that Emperor Hirohito was going to be left out of the question of war responsibility, which was an interesting move, considering Hirohito was Commander-in-Chief during the war. According to John W. Dower, in his book Embracing Defeat – Japan in the wake of World War II, MacArthur got three documents that “established the initial objectives of the occupation”. The first one was the Potsdam Proclamation, the document that announced the terms of surrender, the second one was the “United States Initial Post-Surrender Policy Relating to Japan”, and the third one was a military directive elaborating the post-surrender policy. The Potsdam Proclamation outlined the circumstances the Japanese were facing under

Orient’ering nr. 1, 2015

7

The ”A-bomb Dome” in Hiroshima. This was once the Hiroshima Industrial Promotion Center. Photographer: Lene Jensen

military occupation: Their nation was not going to suffer further destruction, their military would be disarmed, and freedom of speech, religion and thought would be established. The occupation would end when “there had been es-

In a way, the American occupation of Japan has shaped the Japan we know today tablished in accordance with the freely expressed will of the Japanese people a peacefully inclined and responsible government.” The second document made it clear that the Americans would not just impose reform, but also induce democratisation in Japan. The third document was a more elaborated guide on what the occupation authorities were sup-

posed to do. The American occupation meant that the Americans took control of nearly everything in Japanese society, although this did not take place in plain sight. They supported the Emperor and made sure that there was no war responsibility placed on him. They allowed the Japanese government to continue its rule, but pulled the strings from behind the scenes, imposing orders or requests that the ministries in the government had no possibility of refusing. It was clear to everyone, even the people of Japan, that it was the Americans who were in control and used the Japanese government to carry out their reforms. In Februar 1946, they made a draft for the Japanese constitution, when MacArthur decided that the Japanese government could not make the radical changes the Americans required. When the Japanese government first saw the new constitution,


8

Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

they were reluctant to accept it because it was so very different from what they had imagined. After the Americans, led by General Whitney, had presented the draft constitution to some Japanese government officials, they went to the garden. When the Japanese later joined them, Whitney used the sentence “We have been enjoying your atomic sunshine” to remind the Japanese who were the ones on top. By coincidence, a B-29 jet plane flew overhead at the same time, emphasising his words. The officials had no choice but to present the draft to the Cabinet of the Japanese government.

tually does not have a military, since the Japanese government, later on the Americans, has chosen to interpret the sort of ambiguous wording to mean that they can still have a military etc. for the purpose of self-defence. In recent years, the Abe government has attempted to make a change in the constitution on to allow the use of military for war yet again, but has met huge opposition. The

providing military equipment for the war. In the beginning of the occupation they transformed into making household items like Canon’s cameras or Honda’s motorcycles, but then it just so happened that the war broke out in Korea, greatly improving the Japanese economy. The war provided the Japanese with the opportunity to produce all kinds of goods for the American forces, ranging between textiles, raw materials, food, tobacco and ammunition. They also earned on recreational activities for the American forces, as well as that of their families, plus other facilities. Some Japanese were worried that they would once again rely on war, but the Korean Japanese has been accustomed to War stimulated not only the Japaand has embraced the idea of be- nese economy, but economy in ing a peaceful, pacifist country. other countries too, meaning that even after the war, the Japanese An Economy Rising in the could take advantage of exportWake of the War ing goods. The constitution was, however, not the only thing that helped Ja- Following the aftermath of World pan getting out of the crisis it was War II, Japan faced many chalfacing after World War II. The lenges, but at the same time, the Japanese government success- country was also given the chance fully made changes to the coun- of a new beginning, hence creattry’s economic policies allowing ing great opportunities for the an otherwise wrecked economy Japanese that did not exist prior to reach pre-war levels already to the war. in the early 1950’s, and Japan therefore soon got a reputation for having one of the most dramatically growing economies in the world that perhaps could be seen as a threat, even to the US.

They allowed the Japanese government to continue its rule, but pulled the strings from behind the scenes

It took a year for the Japanese government to accept the constitution, to which some minor changes were made. For example, the new constitution gave women the right to vote, denounced Japan’s right to go to war, and made sure that the Japanese system was a monarchical constitution, placing the Emperor as a “symbol of the state”. Especially Article 9 in the new constitution has come to be a constant point of debate for the Japanese. Even though the Americans practically called the constitution and forced it upon the Japanese, the Japanese people in general welcomed the changes that it brought. Article 9 is the point of the constitution that says that Japan denounces its right “as a sovereign nation” to go to war and to maintain a military and navy. This does not One of the big contributors to this mean, however, that Japan ac- economic boom was the factories


HVILKEN A-KASSE SKAL DU VÆLGE? Orient’ering nr. 1, 2015

9

- den der bedst kender dit fagområde IT & SINESS E-BUS SUPPLY CHAIN MANAGEMENT

LEDELSE

MARKETING & KOMMUNIKATION

PROJEKTLEDELSE

IVÆRKSÆTTERI & SELVSTÆNDI DG

HR

ØKONO M & FINA I NS

JURA CONSULTING

CA er din karrierepartner og bindeleddet til erhvervslivet og livet efter studiet. Vi kender dit fagområde og ved, hvad virksomhederne efterspørger, og derfor kan vi hjælpe dig med at planlægge din karriere og jobsøgning – også til studiejobbet.

WWW.CA.DK

Ann_asienstudier_AU_nov15

Læs mere og meld dig ind på


10

Orient’ering nr. 1, 2015

Studiestart på Asienstudier af Esben Arild Rasmussen, 5. semester, Sydasienstudier

Mandag d. 24. august markerede en ny start for alle de håbefulde nye studerende, der var kommet ind på enten Japan-, Kina- eller Sydasienstudier. Undertegnede var blandt det team af tutorer, der skulle forsøge at give de nye studerende en god start på Aarhus Universitet. Både Kinastudier og Japanstudier var hver stærkt repræsenteret med over 30 nye studerende, mens Sydasienstudier måtte nøjes med 14 nye ansigter. Traditionen tro forløb rusugen med sociale aktiviteter som Beerumon, S.T.R.I.P. og pub-crawl. Til alles store overraskelse var det for første gang et hold fra Japanstudier, der løb med sejren i S.T.R.I.P.

Den 23. oktober drog russere og tutorer i samlet flok helt ned til grænsen mod syd, hvor den stod på hytte-tur over weekenden. Der benyttede jeg lejligheden til at få snakket lidt med nogle af de nye studerende og høre, hvordan starten på deres studie havde været. Jeg fandt sammen Mikkel Wulff Kristensen fra Kinastudier, Tobias Stjernholm fra Sydasienstudier og Julie Hakonsen fra Japanstudier et nogenlunde stille hjørne, hvor jeg kunne stille dem et par spørgsmål.


Orient’ering nr. 1, 2015

Hvorfor har I valgt netop jeres studie? Julie: Jeg valgte Japanstudier på baggrund af en interesse for kulturen. Vi så vel alle Dragon Ball, da vi var små. Jeg begyndte at interessere mig for Japans populærkultur, da jeg var 10 år, og det er vigtigt for mig at studere noget, som jeg interesserer mig for. Mikkel: Jeg synes, det er spændende at lære et nyt sprog, og gennem folkeskolen og gymnasiet havde man allerede prøvet kræfter med nogle af de europæiske sprog. Så muligheden for at studere et fremmedsprog samt en spændende kultur synes jeg var ideel. Så vægtede det også, at fremtidsmulighederne er gode i et land som Kina, hvis man kan kinesisk. Tobias: Jeg valgte primært studiet for sjov. Jeg søgte oprindeligt ind på Arabisk- og Islamstudier, men kom desværre ikke ind. Så var jeg heldig, at der var en friplads på Sydasienstudier, og jeg tænkte: “Det smager da lidt af Arabisk- og Islamstudier”. Men som udgangspunkt er det ikke noget, jeg skal bruge i fremtiden, da jeg gerne vil på Den frie Lærerskole på Fyn. Jeg er bare ikke færdig med Aarhus, og så vil jeg hellere bruge tiden på at studere en spændende kultur end på at arbejde. Det skal jo ikke være forbudt at opsøge viden bare for videns skyld. Mikkel og Julie, har I en idé om, hvad I skal bruge uddannelsen til? Julie: Jeg har ikke et specifikt job eller branche i tankerne, men man kommer helt sikkert ud med nogle evner, som ikke alle besidder, og jeg er overbevist om, at der er muligheder nok. Det er jeg ikke så bekymret for.

11

Hvordan har det været at starte på universitetet? Er der noget, der har overrasket positivt eller negativt? Tobias: Jeg troede, det ville være hårdere, og at man skulle lægge flere timer i det, end man gør. Derved ikke sagt, at man ikke skal arbejde for det, men det er ikke så hårdt som forventet eller frygtet. Og så havde jeg nok en idé om universitetet som noget meget formelt, hvor man sidder stille og lytter til store forelæsninger. Men det synes jeg egentligt ikke, det er. Julie: Det overraskede også mig, at der er så meget holdundervisning, som man kender det fra gymnasiet. Men hvordan skulle vi ellers kunne lære et nyt sprog? Det fungerer rigtig godt med holdundervisningen, og underviserne er virkelig engagerede.

Man kommer helt sikkert ud med nogle evner, som ikke alle besidder, og jeg er overbevist om, at der er muligheder nok

Mikkel: Man kan virkelig mærke undervisernes engagement, og modsat gymnasiet og folkeskolen så føler jeg, at underviserne ikke bare underviser ud fra den lærebog, man sidder med, men at de er så meget inde i stoffet, at de sagtens kan gå udover Mikkel: Som sagt synes jeg, uddannelsen var et den. Og så er jeg også enig med Tobias i, at det er godt match mellem noget interessant og fremtids- mere uformelt end forventet. muligheder. Jeg har en idé om, hvilken retning det skal gå, men lige nu er jeg nok mere sikker på, hvad det ikke skal bruges til.


12

Orient’ering nr. 1, 2015

Jeg ved, I alle tre har undervisere fra de for- Der bliver altid lavet sjov med de forskellige skellige lande, I studerer. Har I oplevet kul- fordomme eller stereotyper, der er studierne turelle forskelle i timerne? imellem. Har I selv nogle fordomme om de folk, der går her? Mikkel: Helt bestemt. Når man har en kinesisk underviser, så er der ikke noget, som hedder ”nej”. Det er ikke ligesom i gymnasiet, hvor man måske godt kunne sige fra, hvis man ikke lige havde lyst til at læse højt. Så er vi jo heller ikke vant til at tiltale vores lærer med en bestemt titel. Det er ikke, fordi de retter på os, hvis man glemmer at tiltale dem korrekt, men jeg er sikker på, de lægger mærke til det. Og så forstår kineserne bare ikke sarkasme.

Mikkel: Jeg fik før første fredagsbar at vide, at det kun er dem fra Japanstudier, der klæder sig ud til fredagsbaren og den slags. Og så gør man selvfølgelig grin med deres (Japanstuderendes, red.) interesse for Anime og Manga.

Julie: Omvendt har man vel en idé om dem fra Kinastudier som mere businessorienterede. Det er folk, der kommer fra HHX og skal handle med det Julie: Vi siger sensei om alle vores undervisere, og store marked i Kina. Man havde måske hørt, at folk det er jo også en respektfuld titel. Ellers er japan- fra Sydasienstudier kunne være nogle SU-klippere, erne bare enormt høflige, og de siger tak 100 gange. der lige skulle have lidt til huslejen. Tobias: Sådan er det ikke hos os. Vi tiltaler ikke underviserne på en bestemt måde. Vivek, vores hindiunderviser, lægger meget vægt på, vi skal se det som en times hindi og en times stand-up.

Jeg havde nok en idé om universitetet som noget meget formelt, hvor man sidder stille og lytter til store forelæsninger. Men det synes jeg egentligt ikke, det er

Tobias: Jeg har ikke rigtig noget billede af folk fra de andre studier, men stereotypen på en fra Sydasienstudier er vel sådan en spirituel type, der dyrker yoga og interesserer sig for Hinduisme og indisk filosofi.

Til spørgsmålet om det har været hårdt at starte på de forskellige studier, er alle enige om, at man godt kan mærke, det er et fuldtidsstudie. Er man syg et par dage og går glip af nogle sprogtimer, så er man bagud og har noget at indhente. Så det kræver disciplin. De er også enige om, at niveauet i undervisningen og undervisernes forventninger passer rigtig godt til, at man starter fra nul med et nyt sprog, og derfra stille og roligt bygger mere og mere på. Da jeg nævnte Fremdriftsreformen og spurgte, om den havde haft nogen indflydelse på deres valg af studie, var der også bred enighed om, at den slet ikke var blevet skænket en tanke. Som Tobias sagde det: “Fremdriftsreformen er jo bare politik. Hvorfor skulle man lade politik påvirke ens valg af studie, og hvad man gerne vil beskæftige sig med?”.


Orient’ering nr. 1, 2015

13


14

Orient’ering nr. 1, 2015

Tema // En ny begyndelse

Kinesiske studerende i Danmark: En ny begyndelse? Når man som udvekslingsstuderende for en stund tages ud af sine vante omgivelser og kommer ind i en ny kontekst, kan der skabes et rum for, at man på en anden måde begynder at reflektere over egne værdier, drømme og meningen med tilværelsen. Artiklen handler om, hvad der sker, når kinesiske studerende opholder sig en længere periode i Danmark. af Stig Thøgersen, professor i Kinastudier, Aarhus Universitet


Tema // En ny begyndelse

Gennem de seneste tre-fire år har Anders Sybrandt (postdoc, Kinastudier, red.) og jeg fulgt forskellige grupper af kinesiske studerende i Danmark. Vi interviewer dem først, inden de tager afsted hjemmefra. Så snakker vi med dem igen, mens de er i Danmark, og slutter af med et eller flere interview, når de er vendt tilbage til Kina. Formålet er at finde ud af, hvad et studieophold i udlandet betyder for de studerende. Er det en nødvendig fase i et strømlinet karriereforløb, eller er det virkelig en “ny begyndelse”, der ændrer deres selvforståelse og syn på verden? Vi er også interesserede i, hvad de studerende kan fortælle os om deres generation. Når man kommer ud af sine vante omgivelser, bliver alting mindre selvfølgeligt. Man ser sine egne handlinger, ideer og værdier i skarpere relief og er derfor parat til at tænke – og tale – om tilværelsen på en ny måde. Anders interviewede elitestuderende fra kinesiske topuniversiteter, som var i Aarhus som udvekslingsstu- Fotograf: Morten Kjær Kidmose derende, mens mine informanter var kommende pædagoger, som læste det sidste år af en fireårig bachelor i Aarhus. Fælles for næsten alle var, at opholdet handlede om meget mere end bare at få et eksamensbevis. Hvis man fx kun er ude efter et stabilt job som pædagog, er der faktisk ingen grund til at tage til udlandet. Startlønnen for en pædagog ligger på under 3.000 kroner, så et år i Danmark vil aldrig kunne tjene sig hjem rent økonomisk. Studieopholdet drejer sig derfor (også) om noget andet. Først og fremmest forventer de studerende, at det fører til personlig udvikling. De har tillid til, at det vil gøre dem til mere modne og selvstændige personer, og at de vil få ”udvidet deres horisont” (开拓视野 Kaituo Shiye), som flere af dem udtrykte det. Og de fleste af dem syntes faktisk, at de fik det mål opfyldt.

Orient’ering nr. 1, 2015

15

For nogle af de studerende betød mødet med Danmark, at de fik rodet grundigt op i deres syn på tilværelsen. De elitestuderende, som Anders talte med, havde hele livet igennem knoklet målrettet frem mod den ene eksamen efter den anden med ”drømmejobbet” som et fjernt endemål. I Danmark oplevede de pludselig at have en masse tid, som de selv kunne – og faktisk skulle! – bestemme over. Samtidig var de fysisk placeret i, hvad de nærmest oplevede som et tomt rum: De boede – ofte for første gang – helt alene i deres eget værelse, og sammenlignet med Beijing eller Shanghai virkede gader og butikker i Aarhus affolkede. Når tempoet faldt, og det fysiske tryk fra alle de mange mennesker forsvandt, blev der skabt et rum til at overveje meningen med tilværelsen. Som en af dem sagde: “Da jeg kom hertil (Danmark), fandt jeg ud af, at livet ikke bare er en uafbrudt konkurrence om, hvem der først tager det næste skridt. Man skal sætte pris på hver enkelt periode i sit liv.”1 De pædagogstuderende, som jeg fulgte, var ikke på samme måde del af en elite, men havde flere gange lidt nederlag i uddannelsessystemet. De så næsten alle dansk pædagogik og de danske børnehaver, hvor de kom i praktik, som et forbillede for Kina. Ikke forstået på den måde, at kineserne bare skulle kopiere den danske model, men kinesiske børn skulle have meget mere tid til fri leg, og forældre og pædagoger skulle tage deres synspunkter mere alvorligt. Det ville føre til gladere børn og fremme den kreativitet, som alle i Kina har travlt med at sige bliver en nødvendig kvalifikation på fremtidens arbejdsmarked.


16

Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

“Da jeg kom hertil (Danmark),

fandt jeg ud af, at livet ikke bare er en uafbrudt konkurrence om, hvem der først tager det næste skridt. Man skal sætte pris på hver enkelt periode i sit liv

De studerende fremhævede især fire kernebegreber, som de satte pris på i danske børnehaver: Frihed, rettigheder (dvs. børnenes ret til en vis grad af selvbestemmelse), lighed (mellem børn og voksne og mellem ledere og ansatte i institutionerne) og kreativitet. Det var karakteristisk, at de ikke formulerede deres synspunkter som et opgør med en autoritær politisk model, men snarere som en kulturel kritik, der skulle gøre op med traditionelle hierarkiske forestillinger om familie og samfund.

man igennem nogle prøver, som afspejler de gældende normer. Som en af de hjemvendte forklarede, så havde hun lært i Danmark, at børn skulle have lov til at udfolde sig rytmisk på grydelåg og kasseroller, men det nytter ikke meget, når det kinesiske system i stedet tester, om man kan spille violin efter noder.

De fleste af dem endte dog med at få job, men ude på institutionerne havde de svært ved at vinde gehør for deres nye ideer. Kinesiske børnehaver er styret Flere af de studerende så helt klart sig selv som ak- af ret stramme læseplaner, som lederne skal sørge tører i en ny begyndelse for kinesisk pædagogik. for bliver overholdt. En af de hjemvendte klagede De følte, at de havde et nyt og alternativt tilbud til over, at hun ikke fik meget plads til at føre sine egne de forældre fra især middelklassen, der gerne ville tanker ud i livet, og hun var bange for, at hendes give deres børn en lykkeligere barndom. Efter hjem- måde at tænke på ville “blive kinesisk igen”, som komsten til Kina fandt de dog ud af, at det ikke var hun udtrykte det.2 så let. Når man søger job som pædagog i Kina skal


Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

17

Fotograf: Morten Kjær Kidmose

For de fleste kinesiske studerende blev opholdet i Danmark en anledning til at genoverveje deres eget liv og deres sociale kontekst i Kina. Det er en velkendt mekanisme, at udlandet kan bruges som spejl for egne problemer, og Kinas historie i det 20. århundrede er da også fuld af eksempler på, at studerende er vendt hjem fra USA, Japan, Europa eller Sovjetunionen fyldt med planer om, hvordan man kan “redde nationen”. Forskellen fra tidligere bølger af studerende er måske, at de unge i det 21. århundrede taler mindre om at ændre nationen og mere om, hvordan de kan ændre deres eget liv.

med kinesiske studerende i Danmark. Her finder forfatterne, at når de kinesiske interviewpersoner oplevede, at der var forskelle i den akademiske stil mellem Danmark og Kina, så prøvede de at tilpasse sig til de danske normer, som de opfattede som de internationalt gyldige. De danske studerende opfattede derimod nærmest per automatik det danske system og dets undervisningsmetoder som det “rigtige”, og de vurderede derfor den kinesiske institution og dens lærere ud fra, hvor godt de levede op til danske normer3. Så måske er studieopholdet ikke en “ny begyndelse” for danske studerende på samme måde, som det kan være det for de kineGør studieophold i udlandet det samme ved danske siske? studerende? Et delvist svar findes i en interessant artikel, der sammenligner danske studerende i Kina

1

Man kan læse mere om de elitestuderendes oplevelser i Anders Sybrandt Hansen (2015). “The Temporal Experience of Chinese Students Abroad and the Present Human Condition”, Journal of Current Chinese Affairs, 44, 3, 49–77. 2

Der er mere om de pædagogstuderende i Stig Thøgersen, (2015), “I will change things in my own small way”: Chinese Overseas Students, “Western” Values, and Institutional Reform, Journal of Current Chinese Affairs, 44, 3, 103–124. 3

Kirsten Jæger and Malene Gram. “(Self)Confidence or compliance: students’ experience of academic quality in study abroad contexts”, Learning and Teaching, Volume 8, Issue 3, Winter 2015 (forthcoming)


18

Orient’ering nr. 1, 2015

TOKYO BY DAY Fotograf: Morten Kjær Kidmose


Orient’ering nr. 1, 2015

19


20

Orient’ering nr. 1, 2015

Det Kulinariske Køkken ”Svinekød i strimler med fiskesauce” 鱼香肉丝 (yu xiang rou si)

af Søren Karlsen Glensholm, 5. semester, Kinastudier

Til 4 personer. Sorte svampe og chilipasta kan fås i et asiatisk supermarked. - En svinemørbrad - 1 lille pose sorte svampe evt. i skiver (ca. 75 g.) (木耳 (mu er)) - 3 store gulerødder - 1 bdt. forårsløg - 1 spsk. ingefær - 3 tsk. chilipasta (辣椒酱 (la jiao jiang)) - 6 fed hvidløg - 3 tsk. salt - 3 tsk. sukker - 8 spsk. kartoffelmel - 3 tsk. soyasauce - 3 tsk. vineddike (醋 (cu)) - 3 spsk. fiskebouillon - Olie til stegning - Ris


Orient’ering nr. 1, 2015

1. 2. 3. 4. 5. 6.

21

Forbered de sorte svampe ved at lægge dem i blød i koldt vand i 20-30 minutter. Puds din svinemørbrad, skær den i strimler og kom dem i en skål. Tilsæt salt og 5 spsk. kartoffelmel, og bland godt. Hak forårsløg, ingefær og hvidløg fint. Skær de sorte svampe og gulerødderne i strimler. Bland sukker, soyasaucen og eddiken sammen.

7. Tilsæt hernæst salt, forårsløg, ingefær, bouillon, 3 spsk. kartoffelmel til ovenstående blanding. Dette udgør selve ”fiskesaucen”. 8. Kom olie på en pande, og steg svinekødsstrimlerne i olien under omrøring. 9. Tilsæt chilipasta og steg til retten ”skifter farve”. Tilsæt derefter svampe og gulerodsstrimlerne samt fiskesaucen, og steg hele retten kortvarigt. 10. Serveres med ris.

I det kinesiske køkken er det almen praksis, at man sætter sit eget præg på retten, når der skal laves ”家常菜” (jia chang cai), hvilket betyder hjemmelavet mad. Vi taler ikke bare om mængden af salt og peber, men langt de fleste ingredienser i en kinesisk opskrift angives uden mængde. Dette kom bag på min gode ven Christian Agger (fra Kinastudier) og jeg, da vi gik i gang med at oversætte opskriften fra en kogebog, jeg havde anskaffet mig i Kina. Vi spurgte rådvilde vores kinesiske venner til råds og fandt ud af, at dette er helt normal praksis. Vi fulgte deres råd og egen intuition og nåede frem til denne velsmagende opskrift, som er lavet med ingredienser, der alle kan fås i Danmark. Vi vil naturligvis opfordre til, at man helt i den kinesiske køkkentraditions ånd selv fortolker på retten.


22

Orient’ering nr. 1, 2015

En dåseåbner til Kina Kina er et land, hvor mediecensur er normen, og hvor journalister derfor arbejder under forhold, der er markant anderledes end dem, der findes i Danmark. Men hvordan er det at arbejde under disse forhold, og hvordan giver man som journalist et sandfærdigt billede af Kina? Er dette overhovedet muligt? Orient’ering har mødt Kim Rathcke, der bor i Kina, og som arbejder som korrespondent for Politiken. af Line Pihl, 5. semester, Kinastudier


23

Orient’ering nr. 1, 2015

af de internationale forretninger som Michael Kors, Nike og Apple. Imellem futuristisk og farverig arkitektur ligger en åben plads, hvor børn og barnlige sjæle leger i et springvand, mens kopihajer prøver at sælge iPhones til de forbipasserende. Området er et stort samlings-punkt for alt, hvad Beijing står for; ambassadekvarteret ligger lige om hjørnet, det samme gør diplomaternes boligblokke, Bar Street vågner ved 20-tiden, og lige overfor ligger det nye SOHO, der primært huser kontorer og restauranter. Siden 2012 har Kim Rathcke været Politikens korrespondent i Kina, og har inden da arbejdet

cielt forhold til. Jeg fik en interesse for et mærkeligt land, som jeg senere backpackede rundt i. Der var smæk på, og det var underligt, så jeg sugede bare til mig med indtryk i en hel måned. Der var mange cykler, og de var i gang med at bygge overalt, og alt var helt anderledes end Danmark.” Udover backpackerturen, boede, og læste, Kim Rathcke også tre måneder i Qingdao og et år i Nanjing i løbet af sin BA i Kinastudier. Det er velkendt, at mandarin er et svært sprog at mestre. Tegnene, tonerne og udtalen er årsag til, at mange bliver skræmt

var smæk på, og det “Der var underligt, så jeg sugede bare til mig med indtryk i en hel måned

næsten fem år som korrespondent for Berlingske. Han gik på Jeg befinder mig på linje 10 i Danmarks Journalisthøjskole i Beijings metro, mere præcist i Aarhus fra 1999 til 2003, hvoreftnærheden af Sanlitun, hvor jeg er han tog en BA i Kinastudier skal mødes med Kim Rathcke, på Aarhus Universitet fra 2003Kina- og Asienkorrespondent 2007. for Politiken. Jeg går direkte op på gaden, følger skiltet mod Bar Kim Rathckes interesse for Street, og efter 5 minutters gang Kina begyndte, da han for første passerer jeg gaden, og fortsætter gang læste Vilde Svaner af Jung ind i området ved siden af. Her- Chang. Bogen er en af de mange inde kan man lægge byens bil- kinesiske bøger, som er censurister, der dytter ligeså ofte, som eret i Kina, og som hos mange de trækker vejret, bag sig. Der er starter en interesse for Kina: stadig støj, en støj man aldrig helt “Det lyder banalt, og som en klikan undgå her i Beijing, men nu che, men min interesse for Kina er det mere en summen af hippe går tilbage til da jeg læste Vilde unge kinesere, der går ind og ud Svaner, som jeg i dag har et speFotograf: Line Pihl

fra at give sig i kast med sproget. Men for Kim Ratchke var det netop det, der gjorde, at han fik lyst til at lære mandarin. Interessen har senere udviklet sig, og handler nu om mere end kun sproget: “Kina er et interessant land at arbejde i. Kina forandrer sig hele tiden. Det gør alle lande, selvfølgelig, men det går stærkt, og det er enormt spændende at følge med i udviklingen. Det er også sjovt at formidle hverdagen, men på samme tid er det også udfordrende at gøre Kina forståelig for den danske læser, som har en hverdag, der er meget langt fra en kinesisk.


24

Orient’ering nr. 1, 2015

For mig har det at have læst kinastudier været en dåseåbner til Kina, så jeg forstår ikke, at erhvervslivet ikke har efterspurgt flere Kina-kendere

Jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor Kina ikke fylder mere i Danmark når udviklingen i Kina har været, og stadig er, så stor.” For Kim ligger der også et ansvar hos ham som formidler i at gøre Kina tilgængeligt for alle. Han ved, han skal være mere detaljeret, når dem, han formidler til, ikke kender Kina i forvejen: “Man formidler på en helt anden måde, når det er overfor nogen, der ikke kender Kina i forvejen. Jeg tilstræber mig at være objektiv og kritisk på samme tid, som hvis jeg havde været journalist i Danmark. At være kritisk er ikke det samme som at være negativ, for så ville man bevidst udelade oplysninger for at tegne et bestemt billede af at emne. Men jeg har ikke nogen interesse i at fremstille Kina på en bestemt måde, men prøver blot at fortælle om, hvad det er, jeg ser. Men jeg vil aldrig, for eksempel, påstå, jeg er en ekspert i Kina.”

kunnet være foruden i sit arbejde: “Kinastudier er jo en specialisering, som har givet mig en general viden om Kina, og derudover har jeg fået en større akademisk ballast, så jeg akademisk kan sætte mig ind i tingene, og jeg kan bruge flere ekspertkilder. Journalistik har derimod givet mig andre researchredskaber.” Udover at skrive for Politiken har Kim Rathcke også kinablog.dk, hvor han deler egne, såvel som andre internationale, artikler om Kina.

”For mig har det at have læst Kinastudier været en dåseåbner til Kina, så jeg forstår ikke, at erhvervslivet ikke har efterspurgt flere Kina-kendere. Sproget er ikke det eneste vigtige, for bare fordi man taler flydende mandarin, betyder det ikke, at man forstår Kina. På Kinastudiet får man både sprog og historisk baggrund, som giver en god ballast. Mit eget mandarin er ikke det bedste, men jeg klarer mig. Der er langt flere journalister og udenlandske En dåseåbner til Kina medier til stede i Kina i dag, og Journalistikken og Kinastudiets det gør, at omverdenen også får metoder er ikke de samme, så et bedre billede af Kina i dag ved at kombinere de to fag har end før. Vi har som journalister Kim Rathcke fået en anden ind- en større forståelse for Kina end gang til Kina, som han ikke har tidligere, og journalistikken har

også udviklet sig siden 80’erne.“ For Kim Rathcke er der historien, han finder ved skrivebordet, og historien, han finder ude i virkeligheden. Et konkret eksempel på en skrivebordshistorie er Hu Jintaos besøg i Danmark. Det er dog reportagerne, som Kim synes er mest interessante, og hvor det kommer til udtryk, hvad journalistikken kan i forhold til det akademiske: “Reportager er en undersøgelse af virkeligheden. Et eksempel er engang, hvor jeg lavede en historie om et lokalområde, der var afhængig af kul, men hvor kulminerne og hele kulindustrien begyndte at lukke, fordi man jo satser mere på vedvarende energi. Formålet var at tage derhen og snakke direkte med dem, historien handlede om. Det journalistikken kan, som det akademiske ikke kan, er at være ude i virkeligheden og give et øjebliksbillede af de faktiske forhold lige nu.” De store historier I de sidste par år er der sket meget i Kina, og mange af disse nyheder har fyldt meget i de danske og andre vestlige medier.


Orient’ering nr. 1, 2015

25

Bragt med tilladelse fra Kim Rathcke

Med indsættelsen af Xi Jinping i 2012 fulgte også hans anti-korruptions kampagne, som senere skulle vælte både Bo Xilai, Chongqings tidligere partisekretær, og Zhou Yongkang, Kinas tidligere sikkerhedschef. Occupy Central i Hong Kong drevet af Paraply Bevægelsen, der med demonstrationer udfordrede magten i det centrale Kina, og skabte associationer til demonstrationerne på Tiananmen-pladsen i det centrale Beijing i 1989, har også skabt overskrifter og nyhedsindslag. Derudover kan også nævnes skibsulykken på Yangtzefloden og eksplosionen i Tianjin tidligere i år. Men hvilken begivenhed har gjort størst indtryk på Kim Rathcke igennem hans tid i Kina? “Et politisk korrekt svar ville være Zhou Yongkang, men for mig er det interviews med almindelige mennesker, der har gjort størst indtryk. Jeg var for eksempel ude ved nogle

chilibønder i Guangxi provinsen, hvor sønnen var migrantarbejder, men var hjemme, fordi han havde maveproblemer. Familien havde ikke råd til at sende ham til lægen, og han fik derfor ikke nogen behandling.” Det er denne slags historier, han finder mest interessante, og som han har lyst til at fortælle videre: ”Det er slet ikke de store begivenheder, der fylder mest i medierne, som berører mig mest.”

helt store forskel på vestlig og kinesisk journalistik er netop censuren. Vi har ikke censur i Danmark, og slet ikke selvcensur, hvilket mange kinesiske forfattere og journalister desværre forfalder til. I Danmark har vi stor tradition for objektivitet, men man kan ikke generalisere, og mange kinesiske journalister vil meget gerne undersøge katastrofer som fx bådulykken på Yangtze floden tidligere i år, men de bliver holdt tilbage og får ikke Det er alment kendt, at der er adgang. “Man skal altid prøve censur i Kina, og Kim Rathcke at stille spørgsmålstegn ved altmener, at den kinesiske regering ing, når man arbejder som jourskyder sig selv i foden, når den nalist i Kina. Man skal passe på udtrykker utilfredshed med rygter sig selv, men endnu vigtigere, om, hvad der foregår i visse man skal passe på sine kinesiske dele af Kina, men samtidig ikke kilder.” Kim Rathcke mener med tillader journalister at rapportere andre ord, at man skal have en fra disse områder. Han har dog vis ydmyghed over for, hvor stort aldrig følt, at han ikke har kunnet et land Kina egentlig er, for der fortælle en historie; den er bare findes nemlig ikke kun én sandblevet fortalt på en anden måde, hed om Kina. end han først regnede med. Den


26

Orient’ering nr. 1, 2015

Japansk Café

日本語カフェ Japansk Café is a collaboration between the Japanese language students and the Japanese exchange students, where students of Japanese can get a chance to practice their language abilities, and the Japanese exchange students can practice their English (or Danish!). We meet every Friday, usually from 14:00 to 16:00, and the place is announced on our Facebook group the day before. Come and join, and get a chance to talk about all things Japanese and Danish!

SYDASIATISK DISKUSSIONSGRUPPE

Vær med når vi debatterer emner vedrørende Indien

Vi sørger for kaffe, the og kage

Få mere at vide på Facebook: ”India Today – Sydasiatisk diskussionsgruppe”


Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

27

Hindi-Chini Bhai Bhai The Start of a New Beginning? For more than a century, India and China have not been the best of neighbours. Ongoing conflicts and difficulties, centred on a border dispute, are what characterise the past 100 years. Recent events hint towards a brighter future for the collaboration of these two great nations of Asia, but will they be able to bury the hatchet and finally turn a long history of quarrel and rivalry into a bountiful partnership?

af Mikael Kjærsgaard Sørensen, 1. semester kandidat, Sydasienstudier

The Roots of the Conflict

and it seems like there might be Narendra Modi, the Prime Min- a chance for a new beginning beister of India, and Xi Jinping, the tween the two nations. However, President of China, had a meet- why is there a problem with the ing in autumn 2014. Afterwards, border? What are the factors that it was reaffirmed that the two have strained the relationship benations have an unsolved border tween two of the biggest coundispute. Modi made a statement, tries in Asia? though, making it clear that the two countries will work towards The dispute came into existence a solution on the issue regarding when the British fixed the bortheir 4,338 km long borderline, der between China and India at

the end of the 19th century and the beginning of the 20th century. During the Simla Accord of 1914, the borders between India, Tibet, and China were negotiated – the dispute was officially put on the political agenda after this meeting. It involved the regions of Aksai Chin and Arunachal Pradesh.


28

Orient’ering nr. 1, 2015

China

Aksai Chin

Tibet

Arunachal Pradesh Nepal

India

Bhutan Myanmar Bangladesh

One should see the border dispute between two of Asia’s biggest nations as the primary instigator regarding the bad blood that exists between the two in contemporary times. That is not to say that there are no other factors to consider. The Gwadar port in Pakistan and other naval bases in Sri Lanka, Bangladesh, and Myanmar (in unison being the String of Pearls), built by China, and the Chinese government’s aid to Pakistan’s nuclear missile programme in the 80’s, India’s earlier support of Tibet, and India’s “peaceful” nuclear programme, are all elements that have strained the relationship between the two nations.

party’s territory, and to ensure equality and peaceful coexistence between them, overall promoting non-aggression and noninterference. Even though the two countries had a disagreement pertaining to Tibet, the 50’s were a more peaceful period peaceful period due to the treaty of 1956. The Hindi term Hindi-Chini Bhai Bhai (later rephrased as HindiChini Bye-Bye), meaning IndiaChina brotherhood, was used to define the relationship between the two neighbouring countries as being a cooperative one – it gathered momentum around the Indian subcontinent during the 50’s. This did not last, and border standoffs happened frequently, as they also do today.

ject was revealed to the Indian Government in 1958, roughly, 2-3 years after the construction had begun, and it changed the relationship between Beijing and New Delhi for good. Following these events, there were more clashes between military forces of the two countries, and the outcome was the Indo-China war that lasted from 20 October to 21 November 1962.

In 1962, on 21 November, the war ended with the defeat of the Indian forces. The fighting lasted approximately a month, leaving the concept of Hindi-Chini Bhai Bhai in shambles. After the war, diplomatic ties between China and India had diminished radically. There was no Indian One Step Forward, Two In 1959, a rebellion against the ambassador in China; likewise, Steps Back India, after independence in Chinese authority broke out in there was no Chinese ambas1947, was one of the first non- Tibet and the Indian government sador in India. The situation did communist countries to recog- chose to grant asylum to the not get better when India chose to nise the People’s Republic of Dalai Lama. At that time, China test the “peaceful nuclear bomb” China and the two signed a treaty was in the middle of constructing called Smiling Buddha in 1974, on 29 April 1956. It was a mutual the Sinkiang-Tibet road in Aksai however, in 1976 diplomatic reagreement to respect the other Chin. The existence of this pro- lations were resumed.


Tema // En ny begyndelse

In 1986, China made an official statement denouncing India’s decision to grant Arunachal Pradesh Indian statehood. After various other skirmishes, the Peace and Tranquillity Agreement was signed in 1993 in order to solve border clashes and to prevent them from happening in the future. The pact recognised that the border dispute remained unsettled, and that led to a meeting in 1996 where a line between the two countries was drawn. The meeting, though, failed to

Orient’ering nr. 1, 2015

29

the Chinese Prime Minister Wen Jiabao presented a map showing Sikkim to be within India’s territory.

ing 2015 – this economic bond has come to be due to joint endeavours in multiple enterprises, such as power generation, consumer goods, steel, chemicals, The recent meetings between Xi minerals, mining, transport, inJinping and Narendra Modi have frastructure, info-tech, and telegiven birth to a joint statement of communication. cooperation. By stating that, both parties have reaffirmed their in- Looking at the current relationtentions to recover mutual trust ship between India and China, it and respect. China and India do is plain to see that the two counhave unsolved business, but the tries are not letting the past hineconomic bilateral ties between der their growth in the present. the two countries have quelled Whether a new Hindi-Chini Bhai

The Hindi term Hindi-Chini Bhai Bhai, meaning India-China brotherhood, was used to define the relationship between the two neighbouring countries as being a coorporative one” define and demarcate the line on the ground. This is why incursions across the border still take place today, such as the Daulat Beg Oldi Incident in 2013, where Chinese and Indian forces had a conflict.

tensions and created a more peaceful bond between the two nations. Leaders, such as Wen Jiaboa, have stated that the two countries should focus on their bilateral trade instead of the border dispute, as it will take a long time to resolve. That China is one of the biggest economic powNo Rose Without a Thorn In 2003, a major change hap- ers in the world, along with the pened in the Sino-Indian rela- fact that India’s economy is on tionship. India accepted and rec- the rise, implies that both counognised Tibet as being a part of tries will not let the possibility Chinese territory, strengthening for further economic cooperation the ties between the two coun- slip by. This is evident, as the tries. This was reciprocated by economic relationship between China when Indian Prime Minis- the two has expanded in the last ter Manmohan Singh visited Chi- twenty years, even with the conna in 2008 and signed an agree- tinuation of the border dispute. ment, consisting of a boost in Bilateral trade has gone from 350 economic trade between the two million US dollars in 1993, to 70 countries, which amounted to 60 billion in 2012. Current tendenbillion dollars of bilateral trade cies indicate that it could go bein the year 2010. In this meeting, yond 100 billion US dollars dur-

Bhai will emerge or not is difficult to say. What is certain, though, is that despite the fact that the two most populous countries in the world disagree on their borders, they will not let events of times gone by stop them from integrating their economic bonds further. They are both keen on a new beginning emphasising mutual economic benefits and growth.


30

Orient’ering nr. 1, 2015

Alle billederne i denne artikel er bragt med tilladelse fra Jeppe Abildgaard


Orient’ering nr. 1, 2015

31

Baul Fakir Bengalens gale og livsbekræftende spillemænd!


32

Orient’ering nr. 1, 2015

Jeppe beretter i denne artikel om sit møde med Baul Fakir; en musiktradition, der udbreder forestillingen om det gode liv og den gode moral, og som i dag stadig virker som en samlende kraft, der formår at krydse religiøse, politiske og klassemæssige skel i det indiske samfund. af Jeppe Abildgaard, 5. semester, Sydasienstudier

B

engalen i det nordøstlige Indien rummer en unik historisk, lingvistisk og musikalsk kultur, der bærer præg af den evige menneskelige og kulturelle ekspansion, som igennem tusinder af år har præget det nordlige indiske subkontinent. På trods af at være en stærk lingvistisk enhed måtte Bengalen, som følge af Partition i 1947 og dens religiøse agenda, deles op i, hvad der den dag i dag kaldes Westbengalen og Bangladesh. Selvom de to områder er adskilt af et religiøst og politisk paradigme, har de stadig kulturen og derigennem sproget og Baul Fakir-folkemusikken tilfælles.

I forbindelse med mit feltarbejde i Indien i 2014, hvor jeg kort sagt undersøgte guruens (lærermesterens) betydning for unge musikeres lærdom set i forhold til de

galske folkesjæl, og som stadig har stor opbakning og betydning både i millionbyen Kolkata og ikke mindst blandt folkene i de små landsbysamfund. Baul Fakir er oprindeligt en pseudoreligiøs enhed af omvandrende folk, der har opsagt deres plads i samfundet hvad angår kaste og sociale position, og som igennem musik og sang udtrykker deres kærlighed til Gud og det gode menneske Moner Manush. Baul, der rent semantisk betyder skør og oplyst, er folk, der har moderne kulturelle strømninger, rødder i Hindusimen, og Fakir endte jeg efter et tip fra en gammel er muslimske af baggrund. Men svensk rejsekontakt i Westbenga- fælles for dem er, at de tror på, at len. Her stiftede jeg bekendtskab Gud er gemt i hjertet på alle menmed en fantastisk musiktradition, nesker og derfor ikke kan findes der er dybt forankret i den ben- gennem en organiseret religion,

De tror på, at Gud er gemt i hjertet på alle mennesker og derfor ikke kan findes gennem en organiseret religion, et tempel, en moské, men derimod igennem guddommen i dem selv


Orient’ering nr. 1, 2015

et tempel, en moské, men derimod igennem guddommen i dem selv. De bruger blandt andet musikkens kraft til at opnå kontakt til det hellige, mens de prædiker om det gode liv og den gode moral.

ige områder og lytte til musik og sang fra guruen og hans nærmeste disciple, der interessant nok hovedsageligt var kvinder fra Japan, men som i mange år

fra den højeste samfundsklasse, men som identificerede sig med Baul Fakir-traditionens værdier. I en uge tog han mig med rundt på sin motorcykel og viste mig, hvor stor en betydning musikken spillede blandt folk i landsbyerne. Det er meget normalt, at hvert område har en lille musikhytte, hvor interesserede folk, primært kun mænd i alle aldre, kommer og dyrker musikken i 2-34-5 timers lange seancer næsten hver aften. Alle er aktive enten ved at spille instrumenterne, synge med eller klappe, og det skal også siges, at indtagelse af cannabis og hjemmebrændt risvin er en praksis for mange af de deltagende. Jeg undlod dog cannabis-delen, men gjorde brug af risvinens sociale egenskaber samt mine færdigheder som musiker og, for at bruge et kendt etnografisk udtryk, active participation til at

De dyrker fællesskabet i musikken, lærer at spille på instrumenterne og viderebringer sangenes umiddelbare budskaber, der vægter den gode moral og det gode i mennesket over alt andet

Active participant i et musikalsk fællesskab I min rejse rundt i det frodige Westbengalen var det interessant at se, hvordan musikkulturen bliver dyrket på mange forskellige planer og på tværs af sociale sammenhænge. Jeg boede bl.a. nogle dage i et såkaldt ashram, smukt beliggende ved en flod langt fra moderne civilisation, hos en af de mest respekterede og elskede Baul Fakir-guruer. Her gik dagen med at vandre rundt i de frod-

havde boet i Westbengalen og levet gennem musikken og i overensstemmelse med guruens visioner om det gode liv. Jeg blev også gode venner med en ung nyuddannet fyr, som var

33


34

Orient’ering nr. 1, 2015

bidrage til det unikke og højereliggende musikalske fællesskab. Eftersom jeg lærte en del udøvende musikere at kende, blev jeg tit hevet med til forskellige musikfestivaller, der satte fokus på Baul Fakir-musikken. Her skulle jeg ofte sidde på scenen sammen med de farverige og ekstatiske spillemænd, da jeg jo var en discipel af traditionen og helst skulle være helt tæt på, og så mente de desuden, at det så godt ud med en hvid mand på scenen. En multikulturel indikator Selvom musikken er meget udbredt i Westbengalen, er der mange, der primært stifter bekendtskab med den ved de store festivaller, som den indiske befolkning generelt holder så meget af. Til disse festivaller er der også mange musikere fra Bangladesh, og i dette forum bæres der ikke præg af de naturlige konflikter, som en opdeling af en historisk og lingvistisk enhed fører med

sig. De fleste ser her musikken som en kulturel sangskat fra gamle tider, der minder dem om, at de to områder tilhører en kulturel og sproglig enhed, hvor religion ikke er den afgørende faktor. Interessant er det også, at Baul Fakir-traditionen begynder at fylde rigtig meget blandt mange moderne unge og studerende i megabyen Kolkata. De lever på mange måder et liberalt liv som det, vi lever som studerende i den vestlige verden. Men ligeså meget som de er optagede af Vestens kultur, så har de også en stor opmærksomhed på deres eget kulturelle bagland. De dyrker fællesskabet i musikken, lærer at spille på instrumenterne og viderebringer sangenes umiddelbare budskaber, der vægter den gode moral og det gode i mennesket over alt andet. Set fra et rent musik-etnografisk synspunkt bærer de musikalske karakteristika i Baul Fakir-musikken præg af mange

forskellige indflydelser, og sangteksterne rummer gode menneskelige budskaber. Derfor vil jeg argumentere for, at musikken som helhed både bærer et stærk lokalt præg gennem det bengalske sprog, men også er en indikator for den multikulturelitet, som er en umiskendelig del af det indiske samfund. Det er mit håb, at man bruger Baul Fakir-musikken som et symbol på, at forskellige mennesker og kulturer sagtens kan fungere sammen og lære af hinanden, og at man vil anvende den som et redskab mod, at den radikalisering, som eksisterer mange andre steder i verden, også spreder sig på det indiske subkontinent. Jeg tror i hvert fald på, at musikken i fremtiden, som den altid har gjort det, vil være en katalysator for den gode moral og det gode fællesskab, og forhåbentligt vil dens budskaber fortsat blive spredt ud i den store verden.


Orient’ering nr. 1, 2015

35

På arbejdsophold i

Tokyo

Nanna har trodset fremdriftsreformen og taget springet. Hun er nu på arbejdsophold i Japan, hvor hun arbejder i Tiger. Her er en hilsen til os på AU fra virkelighedens verden. af Nanna Lorenzen, BA i Japanstudier

D

er var for nylig en artikel på nettet, der omhandlede angsten for at tale i telefon med fremmede. Det tror jeg på. Jeg

kan se. Det var bestemt ikke mindre nervepirrende at vente på det afgørende opkald fra Japan, der skulle bestemme, om jeg kunne få et job hos Tiger eller

Jeg havde ikke øvet mit japanske i lang tid, da vi ikke havde nogen japansktimer det sidste år på bacheloren. Men i ugerne op til telefonopkaldet begyndte min

Mit udvekslingsophold for to år siden var mit livs bedste oplevelse. Det var den første gang i lang tid, jeg følte mig lykkelig, og det var en følelse, jeg gerne ville opleve igen har haft den, siden jeg var lille og begyndte at ryste bare ved at skulle bestille pizza. Jeg bliver dog ikke så nervøs længere, men det er stadig nervepirrende at snakke med fremmede, man ikke

ej. Telefonsamtalen havde været aftalt flere uger i forvejen, men jeg havde kun fået en minimal mængde information og vidste ikke engang, om samtalen ville foregå på engelsk eller japansk.

hjerne alligevel at udtænke sætninger, der muligvis ville være brugbare i tilfælde af, at jeg skulle formulere mig på japansk. Jeg fik dog ikke brug for japansk. HR-manageren, Sugama, kunne


36

Orient’ering nr. 1, 2015

Flying Tiger i Omotesando, Tokyo. Fotograf: Nanna Lorenzen

klare sig nogenlunde på engelsk, og vi fik aftalt, at jeg skulle møde butikschefen i Flying Tiger Copenhagen, Omotesando Store, så snart jeg ankom i Japan. Jobsamtalen skulle foregå 10 dage efter min ankomst, og denne gang skulle det foregå på japansk. Jeg brugte derfor de foregående 10 dage til at snakke så meget japansk som muligt. Jeg mødtes med en del af mine gamle venner. Både japanske venner, jeg havde mødt i Danmark, og dem som jeg mødte, da jeg var på udveksling. Derudover fik jeg også hurtigt nye venner og dermed flere chancer for at øve mit japanske. Jeg troede, den største udfordring ville være sproget. Men selvom det helt klart var en udfordring på mit nye arbejde, så var det alligevel økonomien, der var sværest at få styr på. Mit budget hjemmefra var måske ikke så godt, som det kunne have været. Med lidt hjælp fra venner og familie gik det dog i orden til sidst. Men jeg holder stadig igen med at bruge penge og laver mere mad derhjemme, end jeg spiser ude. Lønnen i Japan er ikke så høj, men

jeg tjener mere om måneden, end jeg fik i SU i Danmark. Jeg arbejder så også hårdere for det. De mange nye oplevelser gjorde mig gladere, end jeg havde været i lang tid hjemme i Danmark, og det var meget sjovere at lære japansk på denne måde; at komme væk fra bøgerne og i stedet få flere chancer for faktisk at bruge dét, jeg har tilbragt 3-4 år på at lære. Indtil nu har jeg ikke holdt nogen pauser fra skolelivet. Jeg gik direkte fra 9. klasse til handelsskolen og derefter direkte videre til universitetet. Jeg havde været skoletræt lige siden, jeg begyndte på Japanstudier, men det første år gik fint, eftersom det var nyt og spændende at lære japansk. Ikke desto mindre var jeg fast besluttet på at tage en pause efter at have afsluttet bacheloren - og det skulle fremdriftsreformen ikke ændre på, selvom den fik mig til at overveje, om det nu alligevel var bedre at fortsætte på kandidaten. Men jeg nød ikke længere at studere, og selvom kandidaten er kort, kunne jeg ikke se nogen mening i at knokle mig igennem

halvandet år mere, hvor skolearbejdet bare skulle overstås. Ærligt talt, så tror jeg bare, at jeg trængte til at komme væk fra lille, trygge Danmark. Jeg ville ud og se noget nyt - eller rettere: Se mere af Japan. Mit udvekslingsophold for to år siden var mit livs bedste oplevelse. Det var den første gang i lang tid, jeg følte mig lykkelig, og det var en følelse, jeg gerne ville opleve igen. En af de bedste oplevelser indtil videre har været min fødselsdag. Både min familie, mine venner og mine kolleger ville gerne fejre mig, hvilket resulterede i 4 dages fejring og alt for meget kage. Det var bestemt 4 dage, der var værd at føle sig lykkelig og taknemmelig for. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at give en særlig tak til Christian og Louise for deres hjælp i processen og for at have efterladt gode indtryk hos Tiger i Japan, så jeg kunne få den samme mulighed. Jeg har stadig kun været her i 3 måneder, og mit eventyr er kun lige begyndt, men jeg ser frem til flere nye, spændende oplevelser.

Billede taget i forbindelse med en Halloween-kampagne til brug i butikken. Fotograf: Miyuki ”Shiny” Murauchi


Orient’ering nr. 1, 2015

37

Begyndelsen på enden eller enden på begyndelsen? De seneste år er skyhøje vækstrater i Kina blevet afløst af mere moderate vækstrater. Er dette et tegn på en begyndende recession i den kinesiske økonomi, eller er det blot næste skridt på vejen mod en mere stabil vækst? af Søren Karlsen Glensholm, Martin Jepsen og Naja Hjortshøj, 5. semester, Kinastudier


38

Tema // En ny begyndelse

Orient’ering nr. 1, 2015

I

1978 tiltrådte Deng Xi- Kina i stor stil eksporterede, men og 2014. Hvad har pludselig aoping som leder af Kinas også kapital. Det udmøntede sig bragt Kinas vækstrate ned under Kommunistiske Parti, og i storstilede investeringsprojek- det magiske tocifrede tal? For det det blev begyndelsen på en ter i udlandet, fx i Afrika. Kina første har massive investeringer reformæra, der lagde det økono- er ikke langt fra officielt at blive i blandt andet ejendomssektoren miske fundament til det Kina, vi godkendt som markedsøkono- betydet, at der er blevet bygkender i dag. Lederskiftet gjorde mi af WTO, og det vil yder- get meget mere, end det reelt er en ende på Kinas planøkonomi, mere forbedre landets konkur- muligt at sælge. I samme periode som havde eksisteret under Mao renceevne på det internationale har spekulationerne i ejendomsZedong, hvor landet nærmest var marked. Kinas økonomi er altså markedet ført til en voldsom hermetisk lukket for kontakt til blevet tættere og tættere forbun- stigning i huspriser. Det største det kapitalistiske Vesten. Siden det med verdensøkonomien og problem har imidlertid været den har Kinas økonomi stødt bevæget dermed også med dens op og gæld, som de stats-ejede banker sig mod markedsøkonomi. nedture. har stiftet ved at låne penge ud Fra slut-70’erne og op gennem til entreprenører i byggesektor80’erne oprettede man fire Spe- En ”Ny Normal” en, som de nu ikke kan betale cial Economic Zones, hvor in- I forbindelse med finanskrisen tilbage. Overkapaciteten i ejenvesteringer og handel fik friere i 2008 lykkedes det dog Kina domssektoren har medført et fald tøjler end i resten af landet. Der nogenlunde helskindet at und- i væksten med det resultat, at reblev skabt grobund for, at private gå at blive ramt af den verdens- laterede industrier, som producentreprenører kunne starte forret- omspændende økonomiske re- erer materialer til byggesektoren ning, og flere statsejede virksom- cession. Årsagen var primært, så som stål, glas og cement, har heder blev privatiseret. at den kinesiske regering i oplevet et fald i produktionen. 90’erne blev indledt med faldende 2008-2009 lancerede et storsti- For det andet er Kina i løbet af vækstrater. Hovedårsagen var la- let investeringsprogram, der de seneste år blevet ramt af en vere udenlandsk interesse nedgang i eksportsektori Kina ovenpå massakren en. Denne nedgang er for på den Himmelske Fredsdet første forårsaget af, at Landet skal omstille sig plads i 1989 og de økon- fra at være en økonomi, der der efter finanskrisen geomiske sanktioner, som nerelt er mindre global primært er drevet frem af inveslandet i den forbindelse efterspørgsel på kinesiskblev påført. Det satte dog teringer i infrastruktur og producerede varer, samt at på ingen måde en stopper ejendomssektoren, til at være stigninger i kinesiske lønfor den økonomiske udninger og den kinesiske en økonomi, der er drevet frem vikling i Kina. Fremganvaluta Renminbi har begen blev nu primært skabt af privat forbrug tydet en stigning i prisen af massive investeringer i på kinesiske varer. tung industri, og senere i 90’erne postede massive beløb ind i ki- For det tredje er Kinas demoogså af eksport, og store in- nesiske infrastrukturprojekter og grafiske udvikling også en af årfrastrukturelle konstruktionspro- den i forvejen ophedede kinesis- sagerne til, at landet nu står overjekter. Over tiden førte den ultra- ke ejendomssektor. Men så snart for økonomiske forandringer. På hurtige økonomiske fremgang til effekten af dette investeringspro- den ene side er andelen af ældre en overkapacitet i produktions- gram var aftaget, måtte Kina begyndt at stige i forhold til ansektoren, og i et forsøg på at fast- indse, at tre årtier med skyhøje delen af arbejdsdygtige kinesere, holde den tårnhøje vækst startede vækstrater ikke kunne fortsætte. der kan forsøge dem. Samtidig man en aggressiv investering i I 2012 – samme år Kinas nu- har Kina over de seneste mange ejendomssektoren. værende præsident Xi Jinping år oplevet en kraftig migration Efter årtusindskiftet blev Kina tiltrådte embedet – kom Kinas fra land til by – og dermed en optaget i WTO (World Trade Or- vækstrate til at ligge under 8 %, udvikling væk fra den knap så ganization). Det var nu ikke læn- efterfulgt af de ”skuffende” 7,7 produktive landbrugssektor til gere bare varer, som det moderne % og 7,4 % i henholdsvis 2013 de mere produktive urbane sek-


Tema // En ny begyndelse

Et afgørende spørgsmål er, om det fremover vil lykkes Kina at få privatforbruget til at stige. Billede fra en shopping-mall i Shanghai.

Den amerikanske økonom Paul Krugman udtalte i 2013: “The Chinese model is about to hit its Great Wall”. Han mener, at det blot er et spørgsmål om tid, før den kinesiske økonomi kollapser. Hans udtalelser bygger bl.a. på økonomen W. Arthur Lewis’ teori om, at udviklingsøkonomier kun kan opretholde en høj økonomisk vækst, så længe der er overflod af billig arbejdskraft. Kina er nået til et punkt, hvor denne billige arbejdskraft er opbrugt og derfor begynder arbejdernes løn at stige. Det fører til lavere udbytte af investeringer, som igen fører til færre investeringer, og da næsten halvdelen af Kinas BNP udgøres af investeringer, vil det ramme økonomien hårdt. Krugman mener dog ikke, at privatforbruget er i stand til at stige hurtigt nok til at dække faldet i investeringer, og dette vil blive fatalt for den kinesiske økonomi. Fremtidsperspektiver for Yu Yongding, formand for ChiKinas vækst Det er forskelligt hvor positivt, nese Academy of Social Scieller negativt, eksperter omtaler ences, er mere moderat i sine den kinesiske økonomis fremtid- udtalelser og mener, at de udfordringer, som kinesisk økonosudsigter. mi står over for, kan løses. Ifølge torer. Men eftersom væksten i migration er aftaget, påvirker det naturligvis også den overordnede økonomiske fremdrift i Kina. Samlet set betyder disse forandringer, at Kinas præsident Xi Jinping i 2014 for første gang brugte begrebet ”Ny Normal” om den nye æra, som Kinas økonomi er trådt ind i. Overordnet set vil Kina gå fra en periode med vækst i høj fart og ind i en periode med mere moderat vækst. Den nye begyndelse i Kinas økonomi handler samtidig om, at landet skal omstille sig fra at være en økonomi, der primært er drevet frem af investeringer i infrastruktur og ejendomssektoren, til at være en økonomi, der er drevet frem af privat forbrug. I dag udgør forbrug 36 % af Kinas bruttonationalprodukt; et tal, der gerne skulle stige over de kommende år.

Orient’ering nr. 1, 2015

39

ham er et af de vigtigste punkter for at fremme privatforbruget forbedringer i det sociale system. Kinesere sparer ca. 30 % af deres indkomst op. Dette skyldes hovedsageligt, at de skal bruge penge til at give deres børn en uddannelse, men også at de ikke stoler på det sociale system og derfor selv sparer op til pension, lægebehandling etc. Hvis dette problem kan løses, vil det dog være et stort skridt på vejen til at etablere en forbrugsdreven økonomi. Hu Angang, professor ved Tsinghua University i Beijing, er mere positiv og mener, at forudsigelser om Kinas forestående undergang er overdrevne. Han ser nedgangen i Kinas vækst som et naturligt skridt mod en veludviklet og sund økonomi. Han fremhæver bl.a., at Kinas servicesektor allerede er steget fra 43 % af BNP i 2010 til lidt over 48 % i 2014, hvilket harmonerer med ideen om en ”Ny Normal” – altså en mere moderat og sundere økonomisk vækst båret af især privatforbrug. Selvom den kinesiske økonomi har mange markedsøkonomiske elementer, er Kinas Kommunistiske Parti stadig magtfuldt nok til at styrke visse dele af økonomien og samtidigt holde hånden under andre. Én ting er dog sikker: Kinas økonomi er under forandring. Det spændende er, om denne forandring er begyndelsen på en reel recession, eller om der snarere er tale om, at de markante vækstrater, der begyndte for tre årtier siden, nu blot erstattes af mere moderate, ”normale” vækstrater. Med andre ord: Om den ”Ny Normal” markerer begyndelsen på enden eller enden på begyndelsen.


40

Fotograf: Lene Lassen

Orient’ering nr. 1, 2015

På studieophold i Varanasi, Indien

af Lene Lassen, 3. semester, Sydasienstudier

Sammen med sine medstuderende på Sydasienstudier er Lene dette semester på studieophold i Varanasi, Livets By, der betegnes som et af Indiens helligste steder.


Orient’ering nr. 1, 2015

Namasté! Opholdet i Indien på 3. semester er en fantastisk rejse gennem studiet og ikke mindst livet i sig selv. Det er her al introduktion til sproget, kulturen og historien fra de forgangne semestre bliver realiseret, og man møder en masse udfordringer i hverdagen både fagligt, socialt og personligt. De første par uger er meget overvældende, da der er rigtig mange nye ting, man skal sætte sig ind i. Det kan være meget hårdt i starten pludselig at skulle indstille sig på at indrette sig efter indernes samfundsregler og kulturelle traditioner. Eksempelvis tager det tid at vænne sig til en hverdag, hvor man skal være meget bevidst omkring sin påklædn-

Studielivet

af undervisningen. Det har også Studielivet i Varanasi er ikke at den fordel, at vi kan dele de forsammenligne med studielivet i skellige undervisningsoplevelser Århus. På vej til sprogskolen, med hinanden på tværs af holdsom er en mindre bleget gul byg- ene, da holdopdelingen giver os ning, skal man først bane sig vej nogle timer væk fra hinanden. gennem den kaotiske trafik, som vækker alle sanser; lyden af de Hverdagen i Varanasi mange auto-rickshaws der kon- Varanasi er en meget hellig by, stant dytter, synet af inderne der muligvis Indiens helligste. Her hver især er optaget af deres egne udspiller både livs- og dødsritudaglige gøremål, og ikke mindst aler sig langs ghaterne ved den den unægtelige væmmelige lugt berømte Ganges flod, som de af urin gennem gaderne som man fleste indere anser for at være ren gør sit ypperste for at negligere. og hellig. Det er til trods for, at Ved indgangen til skolen bliver man på floden ser ting som lig man hver dag mødt af skolens i sække (ikke alle har råd til at gate-keeper, der lukker os ind og blive brændt) komme flydende, ud i et meget sløvt tempo, hvilket samt køer og vandbøfler der karakteriserer samtlige inderes står og tygger skrald og dumper arbejdsattitude! Man ser typisk deres afføring lige ved siden af fire personer i Indien lave det folk, som bader og udfører puja (religiøse ritualer). En rigtig god måde at opleve byens stemning på er at stå tidligt op og deltage i morgenyogaen nær badetrapperne, hvor man samtidig kan nyde solopgangen over Ganga, mens det summer i hele kroppen af yogiernes beroligende lyde. Jeg smugkigger gerne under yogaen; det er faktisk ret så fascinerende at se så mange forskellige mennesker møde op ved Assi samme arbejde, som én person Ghat for at dyrke yoga sammen, ville gøre i Danmark. inden dagen starter for dem hver især. Hver aften samme sted er Lokalerne er små, men ganske der også mulighed for at tænde fine. I de sidste par måneders et lotuslys og lade det flyde med uudholdelige varme har vi haft strømmen ned langs foden. Det stor glæde af på skift at stå un- er rigtig hyggeligt at overvære, der vores aircondition – især da og der bliver spillet musik, mens der ingen aircondition findes på gadebørnene forsøger at sælge vores værelser i klassens fælles så mange lys som muligt. For at lejlighed. Undervisningsmetoden få morgenstundens tumult med er anderledes fra den, man kend- i alle dens farver og facetter har er derhjemme. Her i Varanasi er vi været på en bådtur ved daggry. vi inddelt i hold på forskellige Det var arrangeret af skolen, og niveauer, så hver studerende har på denne tur sejlede vi forbi flere mulighed for at få det bedste ud forskellige ghater. De udstråler

Det sværeste har hidtil været at tvinge sig selv til at overhøre gadehundenes gøen, såvel som deres smerteskrig, når en bil eller auto-rickshaw drøner over et ben eller to ing samt måde at agere på, når man træder ud af døren fra sit hjem. Endvidere har det sværeste hidtil været at tvinge sig selv til at overhøre gadehundenes gøen, såvel som deres smerteskrig, når en bil eller auto-rickshaw drøner over et ben eller to. Det kræver godt nok, at man holder ud, men det er det hele værd, for Varanasi er virkelig et unikt sted, der giver mange oplevelser for livet. Varanasi er også kendt som Benaras og Kashi (Livets By) og er en af verdens ældste kontinuerligt beboede byer.

41


42

Orient’ering nr. 1, 2015

Da jeg kom tilbage til Varanasi efter to ugers ferie (til New Delhi/Goa), var jeg meget ramt af hjemve efter Danmark, men vores lokale købmand blev så glad for at se mig, at han gav mig en chokoladebar og sagde velkommen tilbage. Det hjalp bare på det hele, og jeg føler mig igen klar til de sidste seks uger af opholdet. Varanasi er en by, hvor man ikke kan undgå at få hjemve, men samtidig er det også en by, som man glædeligt vil vende tilbage til og vise frem for andre.

Fotograf: Lene Lassen

spirituel energi; nogle steder vasker de tøj på trapperne, andre steder bliver der brændt afdøde, nogle bader foran trapperne, mens andre sidder i skovhuggerstilling et par trin længere oppe og lader deres afføring falde til frit skue for forbipasserende. Det gælder om at tage en dyb indånding, når man bor i en by som Varanasi. Det er det mest paradoksale sted, som jeg, i mit ellers meget berejste liv, har befundet mig. Byen har masser af farverige, smalle og charmerende gader, og samtidig er den kaotisk og provokerende. Det er en ubeskrivelig oplevelse at prøve sin hverdag af i en så anderledes by som denne. Jeg glæder mig virkelig over at have kastet mig ud i det, da jeg i den grad mærker, at mit Hindi giver pote på denne måde. Mange har en overraskende tålmodighed til at lade dig tale færdig og hjælper derefter gerne med at formulere den rette sætning. Usikkerheden, der fandt sted i starten af opholdet, forsvinder hurtigere, end man ved af. Lægger man frygten til side og kaster sig ud i at tale Hindi med de lokale, så ender de med virkelig at blive glade for at se dig.


Orient’ering nr. 1, 2015

43


44

Orient’ering nr. 1, 2015

Boghandleren i Bishan. Fotograf: Mai Corlin Bagger-Petersen


Orient’ering nr. 1, 2015

45

Når kunstnere og landsbyboere mødes i øjenhøjde - interview med ph.d.-studerende Mai Corlin Bagger-Petersen.


46

Orient’ering nr. 1, 2015

I knap 3 år har Mai Corlin Bagger-Petersen som ph.d.-studerende på tæt hold kunnet følge et projekt, der udspiller sig i landsbyen Bishan i det centrale Kina. Projektet kredser om forholdet mellem land og by, hvilket er en af de vigtigste problemstillinger i dagens kinesiske samfund. af Naja Hjortshøj, 5. semester, Kinastudier

M

ais ph.d.-afhandling omhandler landsbyen Bishan, beliggende i provinsen Anhui i det centrale Kina. I denne landsby har en kendt kinesisk kunstner, aktivist og filmskaber, Ou Ning, sammen med sin kollega Zuo Jing igangsat et projekt, der tager udgangspunkt i en utopisk drøm om at

migranter, der har søgt mod storbyen. Samtidig er projektet også en kritik af den måde, urbaniseringen i Kina foregår på; huse der rives ned for at give plads til endnu større bygninger, veje mv. Alligevel er det ikke Ou Ning og Zuo Jings pointe, at det urbane er en dystopi, og det rurale liv skal romantiseres. For dem handler det om at skabe en bedre balance

som Bishan Harvestival i 2011. Her lagde udefrakommende filmskabere, kunstnere, fotografere mv. vejen forbi landsbyen med henblik på sammen med landsbyboerne at udarbejde diverse workshops, koncerter og kunstudstillinger – et projekt, der tiltrak utrolig meget opmærksomhed udadtil, og som resulterede i et stort publikumsopbud.

Han sagde, at landsbyboerne burde hæve deres hoveder og kunstnerne sænke deres hoveder – så landsbyboerne og kunstnerne kom i øjenhøjde skabe et anarkistisk samfund, hvor folk lever sammen i fred og fordragelighed, og gensidigt hjælper og støtter hinanden. At de netop har valgt en landsby som udgangspunkt for deres projekt, er ingen tilfældighed. Projektet knytter sig til en bredere diskurs i Kina, der hævder, at landområderne er i krise. Alle de unge er flyttet ind til byen og har fundet arbejde; de eneste, der er tilbage i landområderne, er gamle mennesker og børn af de

i forholdet mellem land og by. De ønsker, at landområderne og befolkningen bliver anerkendt som en central ressource, der er vigtig for Kinas fremtidige udvikling. Konkret har Ou Ning og Zuo Jing haft som intention at skabe en stærkere dialog og udveksling mellem landsbyboerne og bybefolkningen med kunst som medie. I praksis har de således siden 2011 igangsat diverse kunstprojekter i Bishan, hvilket har kulmineret i storstilede projekter

Et projekt i forandring Nu, nogle år efter projektets start, er der i Bishan bl.a. åbnet en boghandel med tilhørende café og diverse gallerier, hvor der foregår forskellige arrangementer – ofte foranstaltet af folk, som Ou Ning og Zuo Jing kan trække på gennem deres store kunstnernetværk. Det er dog tydeligt, at projektet har forandret sig. Hvor det oprindeligt lagde ud med storstilede aktiviteter som ovennævnte festival, har det flyttet sig


Orient’ering nr. 1, 2015

til nu at fokusere på arrangementer af knap så storstilet karakter. Samtidig har Ou Ning, der i sin tid formulerede skitsen til det utopiske projekt om et alternativt, eksperimenterende fællesskab på landet, måttet erkende, at nogle af de forestillinger, han havde om, hvad han kunne gøre i landområderne, er noget andet end det egentlige behov. Det behov, som landsbyboerne har, handler først og fremmest om, at der bliver skabt flere arbejdspladser, således at de unge ikke behøver tage ind til byen for at opbygge en tilværelse der. Indtil videre er det delvist lykkedes at inkorporere dette ønske indenfor projektets rammer. Eksempelvis er der 3-4 personer fra landsbyen, der er blevet ansat i boghandleren, og der er folk, som arbejder på at sætte gamle huse i landsbyen i stand. Den måde, projektet har udviklet sig på, betyder dog ikke, at den utopiske drøm ikke længere eksisterer. Blot kan man sige, at den praktiske side af livet gradvist er blevet en del af diskursen omkring formålet med Bishan-projektet. En forskers indgang til felten Mai har i næsten tre år på tæt hold kunnet følge med i den udvikling, Bishan-projektet har gennemløbet. Hun er nu i gang med at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling med titlen Utopian Imaginaries in Rural Reconstruction – Urban Artists in Rural China, der skal afleveres om lidt under fire måneder. Hun fortæller, at hun i sin tid skrev speciale om dokumentarfilm, som behandler forskellige dele af nedrivningsprocessen i Beijing. Ou Nings film Meishi Street var én af dem. I denne forbindelse begyndte hun at følge med på

47

På undersøgelse i felten. Bragt med tilladelse fra Mai Corlin Bagger-Petersen.

hans blog og blev grebet af de tanker, Ou Ning havde om igangsættelsen af Bishan-projektet. Hvordan kan man lykkes med skabe et anarkistisk samfund i dagens Kina? Mai skrev til kunstneren og fik lov til at komme og følge projektet. Gennem sine ophold i Bishan har hun boet hos Ou Ning og hans familie, der har et stort hus i landsbyen. Hun har prioriteret ikke at opholde sig for længe i landsbyen ad gangen, men til gengæld komme ofte. Samtidig har hun rejst en del rundt i Kina og interviewet diverse personer, som har deltaget i Bishan-projektets arrangementer. ”Jeg har ikke villet tiltrække for meget opmærksomhed ved at blive i landsbyen i al for lang tid”, fortæller Mai og forklarer, at dette hænger sammen med forholdet til de lokale myndigheder i området. Selvom myndighederne som udgangspunkt er glade for Bishan-projektet, der trækker turister og penge til et underudviklet område, så balancerer myndighedernes forhold til projektet hele tiden på en knivsæg. Der er således større kunstar-

rangementer, der er blevet lukket ned – bl.a. fordi nogle af de inviterede tidligere havde været engageret i aktiviteter, der er ”politisk følsomme” for den kinesiske regering. Disse episoder har samtidig betydet, at Mai i sit projekt har været begrænset i at kunne gennemføre formelle interviews med de embedsmænd, der befinder sig højere oppe i det politiske system på lokalplan. Utopien, der aldrig forsvinder Den måde, Mai har integreret sig i Bishan på, har bl.a. været ved at ”hænge ud” i den lokale boghandel, som desuden er ejet af Ou Nings bekendte Qian Xiaohua, der har flere store bogbutikker rundt om i Kina. I boghandleren har Mai kunnet snakke om løst og fast med de ældre mænd og kvinder, som kommer der hver dag. Disse uformelle samtaler har givet hende et unikt indblik i, hvordan landsbyen historisk set har udviklet sig. Kvinderne sidder sammen og kigger i bøgerne, der eksempelvis handler om landområdernes situation, og som følge heraf opstår der ofte diskussioner


48

Orient’ering nr. 1, 2015

om, hvordan disse bøgers indhold forholder sig til deres eget liv og tilværelse. Når Mai spørger de ældre, hvad Bishan-projektet har bragt af gode ting, påpeger de, at der er blevet meget mere livligt, da der nu er mange flere mennesker, som lægger vejen forbi landsbyen. ”Generelt er dem, der kommer i boghandleren, nogen som synes, Bishan-projektet er en god idé”, siger Mai. Hun forklarer, at der er meget forskellig grad af involvering i projektet blandt landsbyboerne. En af de landsbyboere, der kan betegnes

som en kernefigur i projektet, er Wang Shouchang, der arbejder i boghandleren. Mai fortæller, at denne ældre herre på et tidspunkt sagde noget meget passende til hende: ”Han sagde, at landsbyboerne burde hæve deres hoveder og kunstnerne sænke deres hoveder – så landsbyboerne og kunstnerne kom i øjenhøjde. Hermed mente han måske, at de udefrakommende kunstnere i Bishan nogle gange kan fremstå lidt arrogante, og at disse er nødt til at komme på niveau med landsbyboerne. Samtidig mangler lands-

byboerne måske også i hans øjne noget selvtillid – de bør løfte deres hoveder og være stolte over dem, de er. Jeg synes, dette er en fin måde at forstå det på. Det handler om respekt. Det handler om en forestilling om, at det er muligt at nå frem til en form for lighed”. Wang Shouchangs tanker om, at kunstnerne og landsbyboerne bør mødes i øjenhøjde, viser, at Ou Nings utopiske drøm om skabe en mere ligeværdig udveksling og dialog mellem landbefolkningen og bybefolkningen i Kina stadigvæk lever.


Orient’ering nr. 1, 2015

49

Asiatisk Fredagsbar T

emaet for denne fredagsbar var “det omvendte køn”. Pigerne skulle derfor klæde sig ud som mænd og fyrene som kvinder. Her på siden er et par billeder fra aftenen, hvor du kan se nogle af udklædningerne. Hvor godt det er lykkedes, udtaler vi os ikke om...

Fotograf: Morten Kjær Kidmose

D

er er normalvis fredagsbar en gang om måneden. Husk at like “Asiatisk Fredagsbar” på Facebook og hold øje med, hvornår den næste fest bliver holdt.


KULTURSE 50

Orient’ering nr. 1, 2015

Events Cosplayer! - Manga og Menneske Ny permanent udstilling på Nationalmuseet i København. Udstillingen handler om, hvordan japansk populærkultur bliver skabt, formet og genskabt på tværs af fysiske og visuelle grænser imellem Japan og Danmark. Udstillingen åbnede 13. marts 2015. Se mere på www.natmus.dk In your heart and in your city Udstilling med fire japanske stjernekunstnere – Chiharu Shiota, Yukihiro Taguchi, Takafumi Hara og Tatsumi Orimoto – på Køge Kunstmuseum. Et gennemgående træk for de udstillede værker er deres dialogiske karakter. Kunstnerne inviterer således beskueren til aktivt at involvere sig i værkerne. Som et led i udstillingen vil den ene af kunstnerne, Tatsumi Orimoto, opføre en performance, hvor 100 bedstemødre inviteres til at spise et simpelt japansk måltid på museets forplads. Udstillingen finder sted i tidsrummet 5. marts – 6. september 2016. Se mere på www.koes.dk A New Dynasty – Created in China Udstilling på ARoS med 25 kinesiske samtidskunstnere, herunder den prominente systemkritiske kunstner Ai Wei Wei. Udstillingen inkluderer maleri, installationskunst, video, skulptur og fotografi og præsenterer den enkelte kunstners syn på Kina i dag. Udstillingen finder sted i tidsrummet 21. november 2015 – 22. maj 2016. Se mere på www.aros.dk

Nye Udgivelser India (2015) En af verdens mest anerkendte fotografer Steve McCurry, der bl.a. er kendt for billedet ‘Afghan Girl’, tager i sin nye udgivelse os med til Indien. I bogen dokumenterer han livet i Indien gennem smukke billeder, som skildrer indernes hverdag. Kan købes online hos forlaget Phaidon eller på den amerikanske Amazon. Lenins Kys (dansk udgave, 2015) Lenins Kys fra 2013 er en absurd og humoristisk fortælling om det kinesiske samfund. En landsby bliver pludselig ramt af en snestorm, som ødelægger høsten og gør, at de må finde en alternativ måde at klare sig på. I planen indgår gøgleri og Lenins balsamerede lig. Dansk oversættelse af Susanne Posborg hos forlaget Tiderne Skifter.


EKTIONEN Orient’ering nr. 1, 2015

51

Film The Sea of Trees (2015) Instrueret af Gus Van Sant Skuespillere: Ken Watanabe, Matthew McConaughey Filmen omhandler to mænd (en japaner og en amerikaner), der tilfældigt mødes i en særlig selvmordsskov for foden af Fuji, Japan. Sammen beslutter de sig for at finde tilbage til livet. Denne film var deltager i hovedkonkurrencen ved Cannes Filmfestival 2015. The Man Who knew Infinity (2015) Instrueret af Matthew Brown Skuespillere: Dev Patel (kendt fra Slumdog Millionaire) og Jeremy Irons. Filmen omhandler den indiske dreng Srinivasa, der blev født i 1887, og som i en tidlig alder udviste et stort potentiale indenfor matematikken. På trods af sin korte levetid betragtes han som én af de største matematikere i det 20. århundrede. Filmen har premiere 21. januar 2016 i de danske biografer. Marnie - Min hemmelige veninde (OMOIDE NO MÂNÎ) (2015) Instrueret af Hiromasa Yonebayashi Denne animationsfilm er lavet af det japanske animationsstudie Studio Ghibli, og omhandler en ung pige, Anna Sasaki, der tilbringer en sommer på landet, hvor hun finder en stor villa, som er omgærdet af mystiske begivenheder. Filmen har premiere 25. december 2015. The Assassin (Nie Yin Niang) (2015) Instrueret af Hsiao-Hsien Hou Skuespillere: Qi Shu, Chen Chang Filmen udspiller sig i Kina under Tang-dynastiet i det 7. århundrede e.Kr. og omhandler en kvindelig lejemorder, Nie Yinniang, der bliver beordret til at dræbe en korrupt politisk leder. Som straf for ikke at kunne fuldføre missionen, bliver hun i stedet sendt ud for at dræbe sin tidligere elsker. Om filmen får dansk premiere er endnu usikkert. A Touch of Sin (Tian zhu ding) (2013) Instrueret af Zhangke Jia Skuespillere: Wu Jiang, Baoqiang Wang Filmen udspiller sig i det moderne Kina og kredser omkring fire personer, der lever i forskellige kinesiske provinser, og som drives til at begå voldelige handlinger. Vandt pris i Cannes for bedste filmmanuskript.


52

Orient’ering nr. 1, 2015

Specialer fra 2015 I 2015 dimitterede otte studerende fra Asienstudier, hvoraf seks var fra Kinastudier og to var fra Japanstudier. Her kan du læse, hvad nogle af dem skrev om og måske endda få lidt inspiration til dit eget speciale. af Ida Lindeskov Opstrup, 1. semester kandidat, Kinastudier ”De kinesiske forældres refleksioner omkring deres børns opvækst og fremtid” ”Jeg tog en måned til Chengdu for at foretage feltarbejde og lavede interviews med 23 forældre fra to dansk-inspirerede børnehaver. Til at starte med havde jeg en forestilling om, at børnenes uddannelse ville være i centrum for interviewet. Det er (tværtimod) børnenes lykke, der får en afgørende betydning. Forældrene vil ikke stille for mange krav til deres børn. Udover at de ikke kræver, at deres børn skal score højeste karakter, forventer de heller ikke, at de skal forsørge dem i fremtiden. Alt dette er tegn på, at det kinesiske samfund (i hvert fald i middelklassen) gennemgår en individualiseringsproces(...)” Gitte Trang (Kinastudier) ”Human-Animal Relations in Contemporary China: Changing Perceptions of Animal Ethics” ”I mit speciale forsøger jeg at give et mere nuanceret billede af kinesernes forhold til dyr, og jeg argumenterer for, at idéen om dyrevelfærd ikke udelukkende kommer fra vestlig indflydelse, da sådanne idéer om den korrekte behandling af dyr også bliver behandlet indenfor traditionelle kinesiske filosofiske og religiøse traditioner. Specialet konkluderer, at det lader til at flere og flere kinesere, særligt fra middelklassen, bliver bevidste omkring dyrevelfærd og dyrs rettigheder og ønsker en mere omfattende lovgivning på området.” Camilla Kjær Christensen (Kinastudier) ”It Is Not Easy To Be A Woman: Constructing Gender in 90s Chinese TV-Drama ’Kewang’” 80’erne og de tidlige 90’ere (..) var begyndelsen på tilbagegangen for kinesiske kvinders ligestilling og frigørelse. Den konfucianistiske renæssance sætter rammerne for den populære serie ”Kewang”. Med afsæt i moderne liberal feminisme og visuel analyse undersøger jeg i mit speciale, hvordan hovedpersonens kønsbestemte identitet er konstrueret, og hvordan denne rolle passer ind i den historiske og kulturelle udvikling af kinesiske kønsroller, samt dens placering i den samtidige kønsdiskurs.” Henrietta Maria Jensen (Kinastudier) ”Elevers anvendelse af læringsstrategier i gymnasiefaget kinesisk - En undersøgelse af en 2.g klasses strategibrug i forbindelse med læring af kinesisk skriftlighed (kinesiske tegn)” Sahra Hjort Normann (kinastudier) “Marriage is Life’s Graveyard: Japanese Women Postponing Marriage and Family” ”Specialet søger at finde svar på, hvorfor stadig flere kvinder er single i Japan i dag. Specialet tager sit udgangspunkt i interviews med ti japanske kvinder, der alle er ugifte og i trediverne. Der er overvejende en lyst til at gifte sig, men kvinderne er afholdt fra det af to primære årsager: De har endnu ikke mødt en passende partner, eller de er endnu ikke klar. De japanske kvinder stiller visse krav, som manden dårligt kan leve op til. Derudover stiller ægteskabet ligeledes nogle krav til kvinden, der gør, at hun først vil udvikle sig, selv inden hun lænker sig til et ægteskab og en familie.” Mads Kristiansen (Japanstudier)


Orient’ering nr. 1, 2015

53

Kildehenvisninger “The Postwar Struggles of Japan”: John W. Dower (1999): Embracing Defeat : Japan in the Wake of World War II. New York: W.W. Norton & Co. Murray Sayle (1995): “Letter from Hiroshima: Did the Bomb End the War?” The New Yorker, July 31, 1995. “Kinesiske studerende i Danmark: En ny begyndelse?”: “... I forbindelse med projektet har Anders og jeg redigeret et temanummer af Journal of Current Chinese Affairs med titlen Going Out: The Lives of Chinese Students Abroad, hvor der er antropologiske artikler om kinesiske studerende i Danmark, England, Hongkong, Japan og USA. I kan finde artiklerne (gratis adgang!) her: http://journals.sub.uni-hamburg.de/giga/ jcca/. Vi har også redigeret et nummer af Learning and Teaching, (2015, vol. 8, no. 3). Her er fokus mere på kulturforskelle, jf. titlen: Coping with Cultural Difference: Chinese Students and the Internationalisation of Higher Education”. Til december i år skulle dette temanummer gerne dukke op her: http://journals.berghahnbooks.com/ltss/.” (Stig Thøgersen, 2015) “Hindi-Chini Bhai Bhai - the Start of a New Beginning?”: Jairam Ramesh (2005): Making Sense of Chindia: Reflections on China and India. India Research Press. Jørgen Dige Pedersen (2012): “China Rising - India Responding” i The Rise of China, pp. 153-171, Aalborg Universitetsforlag. Neville Maxwell (1970): India’s China War. Pantheon Books. Neeta Lal (2013): “India and China Seek Economic Integration” (internetartikel, Asia Sentinel). Arvind Kumar (2010): “Future of India - China Relations: Challenges and Prospects.” UNISCI Discussion Papers (artikel). “Begyndelsen på enden eller enden på begyndelsen?”: Paul Nash (2012): “China’s “Going Out” Strategy” (internetartikel, Diplomatic Courier). Francisco Urdinez & Gilmar Masiero (2015): “China and the WTO: Will the Market Economy Status Make Any Difference after 2016?” i The Chinese Economy, 48, pp. 155–172. Alessia Amighini (2015): ”China’s Economic Growth. Heading to a ”New Normal”” (rapport). Wusheng Yu (2015): “Kinas “Ny Normal”: Derfor aftager væksten” (internetartikel, Ræson). Yang Yao (2015): “A New Normal, but with Robust Growth: China’s Growth Prospects in the Next 10 Years” (rapport). World Economic Forum (2015): “Chinese Premier Li Keqiang’s speech at Davos 2015.” Neil Gough (2015): “China’s Export Data Points to a Deepening Industrial Downturn” (internetartikel, The New York Times). Paul Krugman (2013): “Hitting China’s Wall” (internetartikel, The New York Times) Yongding Yu (2014): “Restructuring the Chinese Economy” (tale ved World Economic Forum) Dexter Roberts (2015): “The Chinese can’t kick their savings habit” (internetartikel, Bloomberg Businessweek) Angang Hu (2015) : “Embracing China’s “New Normal”” (internetartikel, Foreign Affairs)