Issuu on Google+

06 MagasinSøndag

Berlingske . søndag 8. juli 2007

Siderne er redigeret af Grethe Nielsen

der over i tidlig søvn før TV-avisen. Tankerne om, at han ikke skulle blive helt rask igen, plager ham aldrig, siger han. Heller ikke i de mange ensomme timer i bussen, eller mens han slider på cyklen ud og hjem: »Jeg tror fuldt og fast på, at når jeg er færdig, så er jeg helbredt,« siger han: »Jeg vil ikke lade de negative tanker køre af sted med mig. Måske bliver det anderledes, men det kan selv de vise jo ikke sige noget om, vel?« Kello Strange tager et par skarpe hjørner, kører under en viadukt og drejer så med et blødt sving ind på gårdspladsens grus. Han hilser på en ellevild, badutspringende Mick, som bærer hans jakke inden for til Ellen og duften af mad. Endnu et skridt på vejen mod den helbredelse, han håber og tror på er taget. Det er, siger Ellen, »som en boksekamp; det handler om at holde ud«. Så Kello Strange hænger på. I morgen er der atter en dag. Men også én bustur mindre.

Der er øl, panerede koteletter og smørsovs til sen frokost hos Ellen. Og hjemmebagt kage til kaffe. »Det er der hver dag, jow jow,« siger Kello Strange.

lin@berlingske.dk

LÆS I MORGEN

»

KELLOS LANGE REJSE ... fra morgen til aften og hjælpe til, selv om sønnen Henrik for længst har overtaget den daglige drift. Men han klager ikke: »Det er god service, jeg får her. Jeg føler mig så afgjort i gode hænder, og det gjorde jeg også, da hjertet gjorde vrøvl. Der er måske lidt mere besvær herinde, og man er en lille brik i et stort hus. I Nykøbing bliver der pylret mere om patienterne. Det rene undertøj bliver langt frem og sådan. Til gengæld kan de ikke gøre så meget andet end at vurdere, om man overlever. Hvis det skal være professionelt og behandlingerne skal være i top, så må vi ind til København. Det gør ikke noget, at det er så stort; når først man er inde på en afdeling og i rutinen, så er man hjemme,« siger han. Han vurderer Café Rigets udbud på

vej ud til bussen, men der er ikke meget, der frister. Fem kilo er der røget på sidebenene, siden Kello Strange blev syg. Det daglige slid på gården mangler i regnskabet. Og selv om han ikke ligefrem må tabe sig under behandlingen, er han bevidst om at holde formen. Hvilket er svært med en kok som Ellen derhjemme. Hun venter med en sen, varm frokost. Præcis klokken 12 triller bussen væk fra Rigshospitalet igen. Denne gang fyldt med patienter. Der er en 80-årig kvinde, hvis brystkræft er brudt ud igen efter års kontrol, yngre kvinder med hatte og huer og en midaldrende mand med prostatakræft, der har spredt sig til hele kroppen. En mand med fuldskæg fejrer dagens overståede behandling med

en medbragt dåseøl, men de fleste, også Kello, læner sig tilbage og lader sig lulle i søvn, mens bussen duver ned over Sjælland. Jo flere dage i strålebehandling, jo mere træt bliver han. Han falder næsten altid i søvn på vej hjem nu. Hist og pist sættes patienter af til ventende taxaer. Men ikke Kello, han stiger af i Nykøbing og finder sin cykel. Han kunne også godt få en taxa betalt, men det er godt for kondien at cykle de 12 daglige kilometer, mener han. Knap otte timer efter han at tog hjemmefra, cykler han derfor nu af sted over markerne med vinden i ryggen. Hjem til panerede svinekoteletter, smørsovs og Ellens nybagte stikkelsbærtærte. Til en eftermiddag i stalden og en aften, der som regel gli-

Politikerne har lovet alle danske kvinder over 50 år screening for brystkræft. Det skulle indføres i disse måneder. Men virkeligheden halter år bagefter de gyldne løfter.

Hør Kello Stranges egne ord og se fotograf Sigrid Nygaards billedfortælling.

Ventetiden er det værste Når en kræftpatient som Kello Strange siger, at »ventetiden næsten er værre end sygdommen«, sætter han ord på de fleste kræftramtes frustration. 83 procent af danskerne ville tage til udlandet, hvis de kunne få hurtigere behandling, viser en ny GALLUP-MÅLING. Af Line Holm Nielsen

Når en kræftpatient er gået hele vejen igennem sygehussystemet – gennem forundersøgelser, udredninger, operationer – og endelig når til strålebehandlingen, så har mange patienter bare fået N-O-K af venten. Derfor klager mange patienter især over sidste fase, strålebehandlingen, gætter overlægerne på landets kræftafdelinger, og derfor var det nok ikke tilfældigt, at det blev netop ventetiden på stråleterapi, der udløste sidste efterårs store kræftskandale. I november måned kom det frem, at døende patienter ikke blot ventede i uge- og månedsvis på strålebehandling. Sygehusenes henvendelser til Sundhedsstyrelsen om at få hjælp til at sende de ventende patienter til udlandet blev ignoreret – selv om regeringen har stillet garanti om behand-

ling inden for maksimalt fire uger. Det var både systemsvigt og stik mod et meget udbredt ønske hos danskerne: At kunne komme til udlandet for hurtigere behandling. Ifølge en ny Gallup-måling foretaget for Berlingske Tidende ville hele 83 procent af danskerne rejse til udlandet i tilfælde af en kræftsygdom, hvis det betød chance for hurtigere behandling. Hos personer under 50 år er det næsten ni ud af ti, der ville rejse ud. Men selv hos de ældste adspurgte – dem over 70 år – ville tre ud af fire se stort på nærhed og tryghed og drage udenlands. »Der har været flere undersøgelser fremme, også i dagspressen, som viser, at ventetid koster liv og helbred. Dét og bedre information på sygehusene er med til at motivere folk,« mener direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed.

Skandalen i november måned kostede Sundhedsstyrelsens daværende chef, Jens Kristian Gøtrik, jobbet, en særlig taskforce for strålebehandling blev nedsat for at løse problemerne, og et halvt år senere ser der nu ud til at være kommet skred i tingene: Et stigende antal kræftsyge danskere rejser til udlandet for at få behandling. Ved at prioritere hårdt mellem forskellige patientgrupper kommer de mest syge til først i Danmark. »Det er en svær problemstilling. Alle burde jo få tilbudt behandling i tide, men indtil vi har fuld kapacitet, må de grupper, hvor det er medicinsk forsvarligt, vente lidt eller tage til udlandet,« siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker. Han håber – dog med store forbehold – på, at Danmark med de nuværende planer for kapacitetsudvidelse vil kunne strålebehandle alle danske patienter i løbet af 2008 eller 2009. Til den tid vil der være 46 strålekanoner i Danmark mod de nuværende 34. Men der er andre problemer. Ikke mindst de interne ventetider, dvs. ventetiden på at få sin kræftsygdom

undersøgt, udredt og at blive opereret: »Vi ved, at det har en umiddelbar konsekvens, nemlig at diagnoser i nogle tilfælde bliver stillet for sent, og at der så er sket et afgørende skred i sygdomsstadiet. Uden at have konkrete tal må jeg sige, at det sker alt for tit,« siger Henrik Schultz, ansvarlig overlæge for stråleterapien på Århus Sygehus. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Sundhedsstyrelsen har for nylig lovet handling på dette område. Taskforcen, der har haft held til at nedbringe problemet med strålebehandlingen, udvider sit arbejdsfelt til også at omfatte de interne ventetider. Hos Kræftens Bekæmpelse vurderer man, at de interne ventetider koster mindst ét menneskeliv om dagen, siger Arne Rolighed: »Vi vurderer, at den interne ventetid slår mindst ét menneske ihjel om dagen. Alt det, vi har vundet i forfinede behandlinger, har vi sat til ved, at ventetiden er så lang.«

lin@berlingske.dk


6