Page 1

Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund • December 2012

Inspiration til fremtidens velfærdssamfund

Social kapital

Ny hjemmeside

#72

1


Økosamfund i Danmark Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, økologiske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt. Nogle gange udgives et temanummer, et dobbeltnummer, der gør det ud for 2 blade. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Redaktionen: Carsten Ørting Andersen Linda Kristiansen, Sekretariatet Layout og DTP: Rasmus Rolsted Forsidefoto: Ditlev Nissen Sted: Hallingelille Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Trykt hos KLS Grafisk Hus A/S Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) info@okosamfund.dk Tlf: 50557212 Hjemmeside: www.okosamfund.dk LØS er støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust.

Giro: 596-6752 Bank: 8401-1007584 ISSN 1395-1270 Annoncer i bladet: Rubrik 200 kr. (ingen billeder) 1/6 side 340 kr. 1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr. 2/3 side 1000 kr. 1/1 side 1600 kr. Bagside 1400 kr. Alle priser er vejledende og ekskl. moms. Se krav til materiale mm. på www. okosamfund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2013: * Enkeltperson: 250 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 125 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 610 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 970 kr. Over 50 deltagere: 1460 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 310 kr. * Virksomheder 610 kr. Abonnement på bladet: 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Formand: Ditlev Nissen Tlf: 3048 4941 E-mail: ditlev@okosamfund.dk

Foreningen er stiftet 7. Marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Økosamfund og fællesskaber: A70 Toustrup Mark, Sporup Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Friland, Feldballe v. Rønde Fjordvang, Snedsted i Thy Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup,Thy Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern

Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Birgitte Brøbech Advokatfirma, Århus Brugzen, Bjedstrup Cittabo, Svendborg Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille GAIA Trust, Birkerød/Farum Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Klodshanskaravanen, Danmark Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst


4 Indholdsfortegnelse Leder

4

Hvad er Økosamfund

5

Ny hjemmeside

9

At designe og dyrke samfund

14

Finanslov

16

Nærvær og sammenhold

18

Fælleskab genererer social-kapital

20

Landsbypædagogik

24

Vintermad

28

GEN-europe

31

Kalender

32

10 28

20

24

3


Økosamfund som inspiration til fremtidens velfærdssamfund Af Carsten Ørting Andersen Er det at tage munden for fuld, at komme med sådanne udsagn? Hvorfor er det lige, at vi skal blande økologi og velfærdssamfundet sammen med denne udgave af Økosamfund? Det skal vi, fordi det er tydeligt, at når vi ser ud over økosamfundsbevægelsen i Danmark og mange andre lande, så er netop impulsen til at leve bæredygtigt i høj grad også en social impuls. Vi har brug for hinanden, vi vil rummeligheden og en bæredygtig livsstil. Det får forskellige udtryk fra Hertha, der er blevet forbillede med omvendt integration og spydspids ved ”Lev Godt Konferencerne” i det østjyske område, og hvor Hjortshøj med ”Min Baghave” på fornem vis har samlet bolden op og præsterer et fantastisk initiativ, hvor det udover at få RealDania fonden med på initiativet også lykkes med at samle 700.000 kr. sammen til realisering af grundkøb til etablering af dette sociale initiativ. Dog er der stadig et stykke vej til de 2,2 mill. Som Aarhus kommune skal have for grunden. Umiddelbart kan det virke mærkeligt at kommunen ikke kan sælge grunden billigere, da den formentlig under

alle omstændigheder ellers er usælgelig. Formålet taget i betragtning ville det være en god ting, og så kunne de mange penge fra RealDania fonden komme til at arbejde. Årsagen skal findes i regler om udbud. Gamle fællesskaber som Christiania, Hesbjerg og Toustrup mark, der bare altid har været steder, der kan rumme meget forskellige mennesker. Åndehuller som på mange måder er uundværlige i et strømlinet samfund, med meget lidt plads til forskellighed. Flere økosamfund har på fornem vis forstået at blande forskellige boligformer, f.eks. Hjortshøj og Munksøgård ved Roskilde med både lejeboliger for unge og ældre, andelsboliger og ejerboliger. Fælles for alle fællesskaber er bestræbelserne på at udfordre og leve det gode livsammen med andre. Ofte slår det gnister, frustrationerne kan være mange, men det giver mening og det udfordrer ikke kun de mennesker, der bor i fællesskaberne, men også det omgivende samfund. Det er en læreproces, der varer hele livet og giver dyb mening for den enkelte og samfundet. I de forskellige økosamfund er vi på mange måder optaget

af, hvordan det bedst mulige liv kan leves. Velfærdssamfundet er under forandring. En større del af ansvaret lægges over på den enkelte. For mange er det svært at bære. Vi har måske nøglen til en kærlig forandring, der vil inklusion. Vi skal blive bedre til at dele vores erfaringer og inspirere indadtil og udadtil. I bestyrelsen for Landsforeningen for Økosamfund ønsker vi at arbejde for større bredde og mere involvering. Vi vil i dialog med det omgivende samfund og med jer, der er medlemmer. Udviklingen af bladet, vores ny flotte hjemmeside og en facebookgruppe er nogle af de nye ting. Håber i tager godt imod det. Det skal ikke være noget ganske specielt avantgarde at beskæftige sig med økosamfund, men en enkel nødvendighed for at fremme et økologisk og socialt bæredygtigt samfund.


Hvad er et økosamfund? af Daniel Greenberg, Living Routes, USA

”et økosamfund er en bosætning i en menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter med flere-centrede initiativer, i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, som kan fortsætte til evig tid.” Dette er tydeligvis en ordentlig mundfuld. Hvis man anvender en stringent fortolkning af denne definition kan man rent faktisk argumentere, at der slet ikke findes nogle økosamfund på Jorden i dag. Så ligegyldig hvilken definition vi benytter, er det bedre at

tænke på et økosamfund som et fællesskab, der stræber mod disse idealer, snarere end et realiseret utopia. Hos Living Routes ser vi økosamfundene som levende laboratorier – ”beta test centre” – for en mere rimelig, retfærdig og bæredygtig fremtid. De skaber en livsstil der både er ”høj livskvalitet”, en ret og rimelig adgang til ressourcer og energi og ”lille påvirkning”, idet den efterlader et minimalt økologisk fodaftryk. Derfor definerer vi økosamfund som ”samfund der stræber mod at leve lettere og smukkere på jorden”. Miljømæssigt og socialt ansvar ved at bruge denne simple definition bliver det tydeligt, at der er to retninger frem mod målet i modellen for økosamfund. Økosamfund indenfor de udviklede ressourcestærke lande er typisk skabt ud fra bevidste intentioner. Medlemmerne udforsker, hvordan det er muligt at bringe deres egen miljømæssige påvirkning ned på et niveau, der er under den lokale og

globale bæreevne, mens de samtidigbevarer en livsstil af høj kvalitet. Desuden udfører disse økosamfund en dybtgående undersøgelse af de økonomiske og politiske systemer, der har placeret deres land på ”toppen”. De er ligeledes ofte involveret i arbejdet med social lighed og retfærdighed både i det omkringliggende nærsamfund, i deres land og i verden. Økosamfund indenfor de ressource-svage lande, der udgør 2/3 af verden, er generelt oprindelige, traditionsprægede samfund, der arbejder på at hæve deres levestandard over en ”Equity Baseline” (bundgrænsen for et godt og rimeligt liv), og samtidig vedligeholde deres lave økologiske fodaftryk. De ønsker adgang til tilstrækkelig rigdom og ressourcer, samt mulighederne for at medvirke til politisk og social forandring. Disse samfund er tilbøjelige til at have stærke sociale bånd og stræber mod at ære, bevare og dele deres lokale kultur og historier. Historier som ofte indeholder en dyb visdom omkring, hvordan vi kan trives i en post-bæreevne verden.

Både de intenderede og de traditionsbaserede bevægelser hen imod økosamfundet er gyldige og nødvendige i vores søgen efter at skabe anvendelige modeller for bæredygtige samfund i menneskelige målestok. På denne måde hjælper økosamfund med at afgrænse en ”beboelige zone”, en zone vi alle må befinde os indenfor, hvis vi skal overleve som art. Lidt optimistisk kan man måske sige, at alle menneskelige bosættelser er spirende økosamfund, eller økosamfund under udvikling.

Økosamfund i Danmark

Økosamfund er fællesskaber på forkant med bæredygtig menneskelig udvikling. Men hvad er et økosamfund helt præcist? At definere udtrykket er en udfordring, fordi ”økosamfund” – ligesom ”bæredygtighed” – bliver brugt med varierende betydning i mange forskellige sammenhænge. Robert Gilman kom med en tidlig og stadig gyldig definition i 1991, da han skrev:

5


Mangfoldighed af økosamfundsmodeller Global Ecovillage Network har en liste på omkring 500 selvudnævnte økosamfund rundt om i verden. Men det er sandsynligt, at der er over 1000 og måske mange flere – især hvis man inkluderer de ca. 1800 medlemslandsbyer i Sarvodaya netværket i Sri Lanka. Dertil kommer mere end 300 såkaldte Transition Towns, samt et stigende antal bofællesskaber med et grønt fokus, men det er et fåtal af disse der identificerer sig selv som økosamfund.

Følgende træk er karakteristiske for de fleste økosamfund: • Passende teknologier og vedvarende energisystemer.

Forskelligheden af økosamfundene er forbløffende: •N  ogle har mindre end 30 medlemmer og er måske bedst at tænke på som sociale eksperimenter, lærings- eller demonstrationscentre; andre har meget veludviklede økonomiske og sociale systemer med hundrede- eller tusindvis af medlemmer.

•Kommunikationsevner og konfliktløsning.

• Økologisk landbrug og fællesskabsbaserede madordninger. • Genoprettelse og forvaltning af de naturlige omgivelser. • Selvforvaltning og konsensusbaserede beslutningsprocesser.

Miljø Institut angiver, at Findhorn i Skotland har det mindste økologiske fodspor noget sted i den udviklede verden – kun halvt så meget som det britiske gennemsnit. Men selvom dette helt bestemt er en prisværdig præstation, så ville vi, hvis alle på jorden levede som i Findhorn, stadig have brug for adskillige planeter til at understøtte vores livsstil. Økosamfundene forsøger at forberede os til nogle alvorlige ”prøvelser” i den virkelige verden, som vi som menneskehed står overfor. Men der er stadig langt til mål.

• Fælles arbejde og fælles fester.

• Nogle er en del af nationale netværk; andre er mere uafhængige.

• værkulturel indstilling og bevidsthed om mangfoldighed. • Social retfærdighed og lighed i adgangen til velstand og energi.

•N  ogle ligger i byen; men de fleste ligger på landet.

• Holistisk syn på sundhed og ernæring, samt alternativ medicin.

Økosamfund er ikke færdige produkter, de er rigtig meget en proces. Virkelige mennesker – som du og jeg – er i færd med at udvikle disse unikke samfund, og ofte under besværlige forhold. De sædvanlige udfordringer inkluderer utilstrækkelige financielle og menneskelige ressourcer, restriktiv landzoneinddeling, lokalbefolkningens frygt og misforståelser, og endda sproglige barrierer indenfor disse ofte meget internationale samfund. Økosamfund møder de samme forhindringer, som enhver ny virksomhed står overfor, mens de samtidig opbygger både boliger, strukturer for beslutningstagning og inter-personelle relationer. Det er hårdt arbejde!

•N  ogle er verdslige; andre er religiøse; de fleste er ”spirituelle” på en måde, hvor beboerne følger hver deres individuelle retning.

Økosamfund er ikke utopier Mennesket går stadig i børnehaven, når det kommer til at udvikle bæredygtige relationer til hinanden og til planeten. Selvom økosamfund måske befinder sig et sted mellem 1. og 7. klasse, så er de fleste mere eller mindre indlejret i større energi og ressource intensive infrastrukturer (såsom transport, produktion, bearbejdning) og ulige økonomiske og sociale systemer. Af denne årsag findes der få, hvis nogen, økosystemer, som er både over ”bundgrænsen for et godt og rimeligt liv” (Equity Baselinien) og under den lokale og globale bæreevne (det vil sige indenfor ”Livable Zonen”, som beskrevet ovenfor). Et eksempel: Et studie lavet af Stockholm

Oversigt over artiklerne i serien ”Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene” 1. Hvad er et økosamfund – Introduktion til bloggen 2. Konventionel vs. Eksperimenterende 3. Hierakisk vs. Heterakisk (flad struktur) 4. Konkurrende vs. Samarbejde 5. Fragmenteret vs. Tværfaglig 6. Adskilt vs. Forbundet 7. Teoretisk vs. Anvendeligt 8. Sekulær vs. Spirituel 9. Stort økologisk fodaftryk vs. Lille økologisk fodaftryk 10. Problemorienteret vs. Løsningsorienteret

•Nogle har fællesøkonomi; andre opererer med individuelle indtægter og udgifter.

•N  ogle få stræber mod selvforsyning; men de fleste har gode forbindelser og fungerer som katalysator for positiv forandring indenfor deres biologiske region. • Nogle  har endda medlemmer som afviser betegnelsen ”økosamfund”, fordi de føler, at det er en falsk betegnelse der antyder, vvvat deres vision er fuldt ud manifesteret. Hvad økosamfund har tilfællesSelvom modellerne er meget varierende, deler alle økosamfund intentionen om at udvikle og integrere nye og mere bæredygtige former for økonomisk, miljømæssig og social udvikling, ja selv udvikling af verdenssyn. De er alle bevidste og deltagende eksperimenter i at designe en mere forbunden og beboelig fremtid.

• Udøvelse af mindfulness, såsom yoga og meditation. • Økologisk design, grønt byggeri og samfundsudvikling. • Social ansvarlighed, miljømæssig uddannelse og aktivisme.

Økosamfund er ikke færdige produkter, de er rigtig meget en pro med at udvikle disse unikke

samfund, og ofte under besværlige forhold.


Oven i købet bliver meget af det, der forsøges i økosamfund, isoleret set gjort bedre andre steder. Man kan nemt finde andre initiativer, der er mere succesfulde og mere på forkant indenfor vedvarende energi, grønt byggeri eller økologisk landbrug, ja selv indenfor beslutningsprocesser. Det, der gør økosamfundene unikke og relevante, er ikke de individuelle komponenter, men derimod at de forsøger at stykke delene sammen til samfund i menneskestørrelse; til helheder, der er større end summen af enkeltdelene. Økosamfundene skaber nye kulturer og historier om, hvad det vil sige at leve i indbyrdes afhængighed med hinanden og med vores planet. Partner økosamfund Living Routes anerkender dette kernearbejde, og er stolte af at samarbejde med et antal udvalgte økosamfund, der fungerer som ”campus’er”, hvor studerende kan lære om bæredygtighed, mens de samtidig rent faktisk lever derefter. Udover at tilbyde modeller for økonomisk, miljømæssig og social udvikling, som beskrevet ovenfor, kan følgende siges om Living Routes’s partner økosamfund: • De er forskelligartede og ”helhedsorienterede”, og de er i stand til at tilbyde en mangfoldighed af både akademiskog fællesskabserfaring. •D  er er gode overnatningsfaciliteter, gode klasseværelser og internet adgang. •D  er er højt uddannede og erfarne professionelle, der er engageret i bæredygtig udvikling i praksis. •  De er beliggende i stimulerende omgivelser med minimale sundhedsog sikkerheds risici.

Økosamfund i Danmark

Denne blog er skrevet af Daniel Greenberg (PhD). Daniel, bor i Sirius Community i Massachusetts, USA,er leder af Living Routes,der arrangerer “Lev & Lær” kurser i økosamfund over heleverden for amerikanske universitetsstuderende. Denne artikel er den første af 10, oversat af Signe Thybækog Ditlev Nissen.

7


TO BESLUTNINGER DER PÅVIRKER ALLE MEDLEMMER På generalforsamling 2012, der blev afholdt den 5. maj, blev der truffet to beslutninger, som alle medlemmer påvirkes af. 1. Det blev besluttet at gå fra fire årlige udgivelser af bladet til to. Årsagen er produktionsudgifterne for fire blade er for store i forhold til kontingentsatsen. Samtidig er statens portostøtte faldet til et niveau, hvor økonomien ikke længere hang sammen. Beslutningen skal også ses i samklang med den opfordring, der er kommet fra de to forrige generalforsamlinger om, at foreningen skal satse mere på elektronisk og mindre på trykt formidling. 2. Kontingentsatserne er steget med omkring 12 %.

Besøg www.okosamfund.dk for at læse referat, beretning, forslag til fremtidig beslutning m.m. Her finder du også Helle V. Petersens stemningsberetning fra årsmødet.


Ny hjemmeside på Økosamfund.dk

• A  nnoncer: Gør dit produkt, serviceydelse eller event mere synligt ved hjælp af en annonce på www.økosamfund.dk. Indhold • Nyheder fra ind- og udland. • Foreningsstof: Mødeindkaldelser, referater og debat om foreningens arbejde.

• Senere på vinteren forventer vi at præsentere en oversættelse af kursuskompendiet fra Ecovillage Design Education • Facebookprofil til at formidle de gode historier. Vi giver gerne administratorrettigheder til formidlere/redaktører fra de enkelte økosamfund!

•Formidling af det dybere perspektiv. • Denne vinter oversætter vi løbende Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfund, en blog på10 afsnit fra www.livingroutes.org.

Spørgsmål og ideer vedr. hjemmesiden rettes til webmaster@okosamfund.dk.

Økosamfund i Danmark

Det er med glæde at bestyrelsen i samarbejde med Linda Kristiansen kan præsenterer foreningens nye hjemmeside. Her kan I og vi formidle fortællinger og muligheder, der kan inspirere andre, der ønsker en bæredygtig livsstil i et socialt fællesskab. Vi håber, at I som medlemmer vil byde ind på følgende områder: • Nyheder: Fortæl hvad der sker i jeres fællesskab. Fx hussalg, dronningebesøg, indvielse af ny bogruppe, åbning af virksomhed, forårets program fra kulturforening eller … • Aktiviteter: Brug kalenderen, opslagstavlen og annoncemodulet til at formidle aktiviteter, lokale produkter og serviceydelser! • Ressourcebank: Fortæl om de ressourcer du professionelt eller frivilligt gerne vil tilbyde folk, der har interesse i økosamfund! Alle medlemmer, individuelle såvel som bosiddende i et medlemsfællesskab, kan oprette en profil! • Vidensbank: På mange af de møder, der er afholdt i LØS de sidste år, er der ytret ønsker om en vidensbank, der samler erfaringer, fx inden for energi, vandrensning, beslutningsprocesser, udvikling af arbejdspladser m.m. Indtil videre er vidensbanken nærmest tom. Vi håber, at mange af jer vil bruge et par vinteraftener til at skrive jeres vigtigste erfaring til vidensbanken. • Organiser det du brænder for: Mange gange har vi hørt ønsket om Ferie-HusBytte mellem økosamfund i Danmark/ Europa. Måske kan det startes på www. økosamfund.dk? • Tidligere numre af foreningens blad: 5 numre ligger der allerede. 66 har vi til gode. Send gerne en kort anmeldelse af dit favorit nummer, så lægger vi det øjeblikkeligt på hjemmesiden! • Medlemsoversigt: Informationerne om de enkelte økosamfund, virksomheder m.m. kommer fra den gamle hjemmeside. De er ikke opdateret. Vi opfordrer jer til at opdaterer teksten, hvis den ikke er tidssvarende. Send gerne et billede eller to. • Web-shop: Salg af økosamfundsprodukter. LØS formidler salget til 20 % af salgsprisen. Oprettelse gratis. Du sender ud til kunden fra eget lager.

9


Fremtidens villakvarter Af Per Clauson-Kaas , Levefællesskaber Hertha Økologi der giver liv For tiden er det som om hele verden holder vejret i spænding over, hvordan det vil gå med menneskene og jorden. Isen smelter – mennesker sulter – naturen lider – der er krig med terror og trusler - verdensøkonomien er truet, og løsningerne og svarene kender vi ikke. På mange områder føler vi os sat på tilskuerpladserne, hvor vi kan følge ”Verdenspillet”, som det udvikler sig uden at vide, hvad femtiden bringer. De sidste års hændelser har vist at udviklingen sker i pludselige ryk fra den ene dag til den anden, og ikke forudsigeligt som når man læser statistiker og fremtidsforskere, der baserer sig på fortidens hændelser og tal. Der er to områder, der har afgørende betydning for det enkelte menneske og for menneskeheden, uanset hvor på jorden og i hvilken kultur vi befinder os - det er sundhed og tryghed. De er afgørende for, hvordan vi hver især oplever livskvalitet. Skulle man med et lægetermometer måle jordens temperatur ud fra dens sundhedstilstand i dag, med forurening, issmeltning, CO2 påvirkning, vil den nok have 39-40

graders feber som følge af hedeslag, forurening og stress. Måler vi menneskehedens sociale temperatur, vil det modsatte være tilfældet. Vi glider mere og mere ud af vore bærende kulturrammer. Egoisme, ensomhed og fremmedgørelse er vokset, samtidig med at kommunikation og medier giver os mulighed for at følge med i et globalt fællesskab, hvor muligheder, chancer og ansvar er helt skævt fordelt i denne store sammenhæng. I vor søgen efter tryghed dannes der nationale og internationale fæstninger, der søger at beskytte velfærdskulturen, eller der dannes kultursociologiske forsvarsværker, der søger at begrænse den enkeltes frihed. Menneskeheden lever i en socialt underafkølet tilstand, hvor parallel-samfund og terror bliver mere og mere synlig. Skulle man igen tage lægetermometeret frem her, vil temperaturen være 35-36 grader. Vi lever således i et spændingsfelt mellem en jord, der er ved at miste sin sundhed og en menneskehed, der har sværere og sværere ved at skabe social forståelse. Vi bevæger os her med de stor linjer, men kan I skabe forandring ved egne handlinger og dermed skabe jordforbindelse? Så lad os nu bliv mere konkrete og tage hver-

dagseksempler frem. Her bliver to områder betydningsfulde. For det første, det at mødes med hinanden, som når vi, i familien eller med naboer, på arbejdet eller ved tilfældige møder, oplever det ægte menneskemøde, hvor der opstår en ægte varme parterne imellem. For det andet, at det sted vi bor, er et sted, vi kan forbinde os med. At vi føler, vi er en del af den natur og det samfund, der omgiver os, og at vi kan være ansvarlige og medskabende i de sociale og de naturgivne rammer, der omgiver os. Da bliver vi en del af det sted, vi bor. At betragte og beskrive et sådant sted, hvor mennesker mødes i en levende udveksling med hinanden kan gøres på mange forskellige måder og ud fra flere forudsætninger, synsvinkler og retninger. Virkeligheden Her skal vi betragte et projekt, der for 25 år siden begyndte som en idé, og i de sidste 16 år har været virkelighed. Vi vil betragte denne idé og dette projekt gennem det, der for mange mennesker er det mest virkelige, nemlig penge / økonomi, og se, hvordan dette kan forvandle sig til liv og ny kultur. Økonomisk set er vi som mennesker stærke fra det 20. til 65. år. Her er vi produktive og


• Købe 40 tønder land jord og rejse 6 millioner kroner fra fonde og gaver. • Lave en samarbejdsaftale med de lokale myndigheder. • Lave lokalplan for de 40 tønder land. • Samtidig vil jeg gerne bo sammen med 30 andre, der har brug for varig omsorg, og vil det som jeg vil. • For at vi kan bo og arbejde på stedet har vi brug for 50 millioner kroner til boliger og arbejdspladser. • Dertil skal følge 20-25 ansatte, der kan varetage den omsorg og læring, vi har brug for. foretagsomme. I det vi kunne kalde den anden halvdel af livet, de bløde år fra 0-20 og fra 65-85, er vi afhængige af offentlige midler og skattekroner. I de såkaldte bløde år er vi børn eller gamle, eller vi lever et livslangt liv med et handicap, hvor vi har brug for hjælp. Her har vi tradition for at overlade ansvaret til de offentlige myndigheder, der ansætter folk til at forvalte omsorgsopgaven. Ansvaret glider ud af det familiemæssige og de medmenneskelige rammer, specielt når man som person, der modtager livslang omsorg, overskrider det 18 år og mere og mere overlades til det institutionelle. Lad os vende tilbage til det konkrete projekt, og lade en omsorgskrævende person, en udviklingshæmmet, retarderet voksen, der har brug for livslangt tilsyn og omsorg, få ordet og lade vedkommende få sin vilje og udforme en ”ønskeseddel”, beskrevet i tal med kroner og ører: ”Mit ønske er at blive en levende accepteret del af det omgivende samfund, hvor jeg kan få den omsorg, jeg har brug for, samtidig med, at jeg kan komme til at føle frihed og udfolde de specielle interesser og behov jeg har. Inkludering er et godt ord, men hvad skal der til for virkelig at få opfyldt disse ønsker?

Rundt omkring mig som naboer, har jeg brug for at 120 såkaldte normale med familier og børn slår sig ned, køber grunde, bygger huse og lejligheder, der bliver deres hjem sådan i alt for 100 millioner kroner. Det lyder som Utopia, men sådan er mit liv i dag. Stedet hvor jeg bor blev til virkelighed, formet af mig selv og en gruppe mennesker. I løbet af de sidste 16 år, fra de første sten blev lagt på en stor bar mark, til et helt nyt boligkvarter fuld af liv.” Når civilsamfundet, det offentlig og det private får fælles berøringsflader og mål kan der skabes uventede resultater med stor kulturel og social gennemslagskraft og med en virkelig inkluderende hverdag for de mennesker, der bor der, men også for naboer og omgivelser. Så den bare bygmark er blevet til et gennem kultiveret samfund med: • Børn, unge, gamle og voksne. • Villaer, lejligheder, ejerboliger, lejeboliger. • Landbrug med 10 malkekøer • Danmarks mindste mejeri med 700 l. mælk om ugen. • Gartneri, der forsyner 150 mennesker fra en

3 tdr. land kæmpe have med de dejligste grøntsager. • Et bageri der laver for ½ mil. kr. brød om året. • Drama, teater, koncerter. • Mad til landsbyskolens børnehave. • En vuggestue til 10 børn. • Et forskningslaboratorium. • En sølvsmed. • En arkitekt tegnestue m.m I alt er der skabt 30 arbejdspladser. Hertil kommer 15-20 aktivitetsgrupper i et tæt samarbejde med nabolandsbyen, hvor den stedlige Dagligvare Brugs overlevede som følge af dette projekt. Yderligere besøges stedet om året af ca. 4000 mennesker, der måske går inspireret derfra med nye ideer om, hvor de er i livet. I mødet mellem det offentlige det private og civilsamfundet opstår der mange uventede positive situationer, man når længere end bare til gode hensigter. Lad vor person, der har brug for livslang omsorg få ordet: ”På de andre steder og institutioner, hvor jeg kan bo, har de den samme økonomi. Der deles ikke ud af ansvarlighed, og naboerne bliver mest i det private. En egentlig inkludering finder ikke sted. Der opstår institutionelle parallelsamfund i tavse villakvarterer. Først når økonomierne mellem det offentlig, civilsamfundet og det private berører hinanden i et fælles partnerskab og tør dele ansvaret, opstår der liv og synergi. Så føler jeg accept som menneske og oplever, at jeg er en del af samfundet med de muligheder og rettigheder, der gives.” Hvis man efter at have boet her i 16 år mellem køer, mennesker og gode naboer, skal videregive erfaringer til de, der kunne tænke sig at lave en ny by eller omdanne en gammel, skal det være, at der må findes en balance mellem det.

Økosamfund i Danmark

Jeg har brug for en gruppe mennesker, der vil beskrive, hvad det er, og hvad det forudsætter. • Der må findes 100 mennesker, der synes det er så god en ide, at de er villige ud af egne lommer finde 10.000 kr. hver altså 1 million kroner således, at man kan sige der er folkelig opbakning til ideen.

11


at kunne varetage og pleje jorden med dens liv og ressourcer, og det at der må opstå social forståelse mellem hinanden indbyrdes. Lige som der nu er stor opmærksomhed på CO2 udledning og økologiske forhold i naturen, lige så konkret og målrettet må der skabes tiltag, der åbner op for de skjulte samfundsressourcer til mennesker, der har brug for varig omsorg rummer. Vi må skabe foranstaltninger, der på nye måder skaber social forståelse mellem forskellige mennesker og alles betydning, hvad enten de er hæmmede, gamle, svage eller bare har svært ved at finde ind i vor kultur. Dette kan bl.a. ske ved at omforme ansvarlighed, og gøre det til et ægte samfundsanliggende, hvor indsatsen fra det enkelte menneske betyder noget.

Per Clauson-Kaas en af initiativtagerne til Hertha Levefællesskab, i 1987 afholdtes første møde om initiativet i Silkeborg i 1995 blev de første spadestik taget i Herskind 20 km. øst for ÅrhusI dag bor der 135 personer hvoraf de 20 er udviklingshæmmede. I løbet af de kommende par år vil målet om at være 150 mennesker hvoraf 30 er udviklingshæmmede være nået. Det er den størrelse af et mindre samfund vi anser for passende, således at der opstår en passende balance mellem fællesskab og privatliv. Målet er at realisere en integration mellem en gruppe landsbybeboere og en gruppe voksne udviklingshæmmede. Det idemæssige grundlag bygger på Rudolf Steiners antroposofi. Dette betyder ikke man behøver vide noget særligt om antroposofi, men er indforstået med, at mange beslutninger træffes ud fra denne særlige baggrund.

Det lyder som Utopia, men sådan er mit liv i dag. Stedet hvor jeg bor blev til virkelighed, formet af mig selv og en gruppe mennesker. I løbet af de sidste 16 år, fra de første sten blev lagt på en stor bar mark, til et helt nyt boligkvarter fuld af liv.


Årstidsmandala Med en årstidsmandala, får du et arbejdsredskab, hvor du med ét blik kan orientere dig om, hvor du er i årskredsløbet. Du kan let påføre egne notater med iagttagelser, arbejdsplaner og årstidsfester. Årstidsmandalaen kan bruges i mange forskellige sammenhænge af både børn og voksne. Årstidsmandalen er udarbejdet af kunstneren Ingemai Fabricius Andersen, og fås som plakat i 100×100 og 50×50 cm. i kraftigt papir. Bestil via www.groenomsorg.dk, e-mail groenomsorg@gmail.com eller telefon 52 90 05 84.

Grøn Omsorg hjælper offentlige og private virksomheder med at bruge naturens og landbrugets potentialer til sundhedsforebyggelse, pædagogik og terapi.

Drømmer du om

bofællesskab? Så flyt til Odsherred I Odsherred er der flere byggegrunde til salg, der er udlagt til bæredygtige bofællesskaber.

Bliver du set?

Det er ikke ligegyldigt hvilke medier din virksomhed optræder i. Vil du være sikker på at ramme din må målgruppe, så er en annonce her i bladet eller på okosamfund.dk måske stedet. Annoncér fra 200,ekskl. moms. Se mere på okosamfund.dk/ annoncer

Så går du med en drøm om at bo i eller etablere et bofællesskab, og synes du det vil være fint med kommunens håndholdte service, så kig ind på www.odsherred.dk/bo eller ring til bofællesskabskontoret på 59 66 68 29. Vi hjælper dig gennem hele processen.

13


Lær faget: At designe og dyrke samfund Af Camilla Nielsen-Englyst, foreningen MiMundo, Økosamfundet Hallingelille Trængsel i fælleshuset og engelsk, portugisisk og afrikanske sprog over fællesspisningen farvede august måned i Hallingelille. Både lokale og nationale medier havde travlt med at fortælle historien om, hvorfor disse mange (fyrre) internationale gæster befandt sig i en lille, midtsjællandsk (øko)landsby. Baggrunden var, at Hallingelille afholdt et 4 ugers kursus i Ecovillage Design Education (EDE) og desuden var vært for en international workcamp med Mellemfolkeligt Samvirke. I slutningen af august startede derudover et nyt ’Haver til Maver’ projekt for omegnens skoleklasser. Husene i vores forholdsvis nye økosamfund er endelig opførte - lad nye, spændende projekter optage os! Økosamfund som en ressource i lokalsamfundet Som i andre økosamfund har vi en vision i Hallingelille om at udgøre et inspirerende eksempel for fremtidens fællesskaber. Det drejer sig f.eks. om at være engagerede lokalt, tage aktivt medborgerskab og som økosamfund at udgøre en ressource i lokalsamfundet. Flere beboere i Hallingelille er aktive i f.eks. skolebestyrelser, politiske partier, borgerrepræsentanter i kommunale udvalg og generelt aktive lokalt. Desuden vil vi i Hallingelille gerne ’bruges’ af både private, organisationer og institutioner; meget mere end, hvad vi gør i dag. Vi har derfor ansøgt og modtaget LAG midler (Lokal Aktions Gruppe, denne her i Ringsted) til at opføre en 50 m2 ti-kantet bygning, en såkaldt zome, i bæredygtige materialer. Det var bl.a. opgaven for workcampen med de 20 unge mennesker. Zomen skal bruges som

mødested og til undervisningsformål, f.eks. til de skoleklasser, der besøger Hallingelille gennem ’Haver til Maver’, men også af lokale spejdergrupper og organisationer, der vil afholde aktiviteter i Halllingelille. Denne åbenhed overfor lokalsamfundet ser vi som et bidrag til at skabe et aktivt fritids- og kulturliv i landområderne. En velkendt forestilling blandt økosamfund om at være økonomisk uafhængige og holde sig fri af offentlige tilskud bliver nu udfordret i Hallingelille. Vi har fået tilskud fra LAG og LOA (Lokale- og Anlægsfonden) til opførelse af vores zome – og Friluftsrådet giver tilskud til en overdækket bålhytte. Initiativer, der udgør en invitation ’indenfor’ i vores hyggelige øko-reservat, hvor man fremover kan gøre andet end at gå søndagstur og kigge på de sjove huse. Som økosamfund er vi en aktiv del af lokalsamfundet og dermed også det danske velfærdssamfund, der bl.a. er karakteriseret ved gode muligheder for borgerindflydelse i forhold til diverse pulje- og støtteordninger. Ved at være aktive indenfor f.eks. LAG programmet får vi styrkede muligheder for som økosamfund at blive anset som værdsatte samarbejdspartnere i forhold til samfundets fortsatte udformning. Ét gode ved dette er bedre muligheder for at realisere nogle af vores drømme, men vi kan også dele ud af dem og gøre dem tilgængelige for andre. Dette gør op med levnet fra en hippieagtig forestilling om økosamfund som stående udenfor samfundet, på en opgivende, ligeglad eller måske direkte modstandsagtig

’vi kan selv og vil noget helt andet’ facon. Vi vil meget gerne dele, inspirere og lade os inspirere – hvilket bl.a. har resulteret i, at vi her i sommer har afholdt et EDE kursus, en international workcamp og startet Haver til Maver projektet. Vi har til sådanne formål oprettet foreningen MiMundo (www.mimundo.org), som holder til i Hallingelille. At inspirere til bæredygtigt liv og at arbejde med levende læring er formålet, og alle interesserede kan melde sig ind for sammen at skabe fremtidens fællesskaber. Fællesskab indadtil – afgørende for åbenhed udadtil At vi i Hallingelille har haft en travl sommer betyder ikke, at alle 52 beboere i Hallingelille har været sammen om at afholde kurser, søge midler og opstarte nye projekter. Det har krævet en dedikeret initiativgruppe, der har trukket det store læs. Men det kunne lade sig gøre, hvis ikke Hallingelille som økosamfund var med på at invitere verden indenfor for en tid og være center for forandring i en summen af liv og visioner, hvor Hallinger har kunnet bidrage, lade sig udfordre og rive med, afhængig af tid og lyst. Det er ikke kun en fysisk økosamfunds-scene, der skal være på plads, men også en tiltro til øvrige Hallingers velvilje og engagement. Flere EDE deltagere boede privat hos Hallinger, der også afholdt ugentlige private middage for mindre grupper af de udenlandske gæster. Mange Hallinger lagde vejen forbi workcampen med en hilsen og en kage: flere tog fri fra arbejde for at kunne arbejde med, side om side med vores gæster. At afgive fælleshuset i Hallingelille til formålet i en hel måned var også


At designe fremtiden EDE kurset som udtænkt af GAIA Education handler netop om at designe fremtidens bud på bæredygtigt liv og gode fællesskaber. At skabe en bedre verden med os selv og

hinanden, i harmoni med vores jord. Dette opnås bedst i samspil og ikke i isolation. Vi har i Hallingelille knyttet gode og inspirerende kontakter med EDE deltagerne fra hele verden, men også lokalt og i de andre økosamfund, som vi har besøgt under kurset. Idéen om den lille EDE, der over fire weekender giver alle interesserede mulighed for at snuse til EDE’s fire dimensioner, byder vi ind på med en weekend om den sociale dimension. Det handler om, at vi ikke må gå i stå i vores økosamfund, men bør være med til at udvikle og udfordre rummeligheden, foretagsomheden og de innovative bud på

det gode liv. Perspektivet er, at vi gennem LØS og den danske økobevægelse er med til aktivt og fremsynet at skabe fremtidens velfærdssamfund, der netop kan bygge på de fine kvaliteter, som økosamfund står for og forsøger at leve ud. Vi kan alle være en del af denne proces – men det handler om at finde de måder, der giver mening; for LØS, økosamfund og deres beboere. Så vi bliver hørt og set, for hvad vi har at bidrage med.

Økosamfund i Danmark

et bidrag, som initiativgruppen ikke kunne være foruden. Den indre sammenhængskraft i Hallingelille og åbenhed for nye initiativer bestod sin prøve, her i august. Dette på trods af, at flere næppe er flyttet til Hallingelille med udadvendtheden for øje, men snarere for at finde ro og fred. Det handler måske mest om at skabe en balance.

15


Ny finanslov giver muligheder for Økosamfund. Af Carsten Ørting Andersen, medlem af bestyrelsen Regeringen har fået mange stryg, for ikke at holde hvad de lover, men når vi ser på de sidste mange års ørkenvandring på miljøområdet, så er der virkeligt gode intentioner og viljer at spore. Ikke mindst i den nyligt vedtagne finanslov. Herunder har jeg skrevet lidt af de mest relevante afsnit sammen til inspiration. Jeg lægger hele finansloven på www.oekosamfund.dk til nærstudie. Der er oplæg til puljer, fonde og forskning, som vi kan få glæde af. Og ikke mindst afsnittet om socioøkonomiske virksomheder kan blive relevant i relation til dette blads tema. Finansloven lægger i høj grad op til at der skal tages borgerinitiativer, så vi må se at få smøget ærmerne op og vise, at hos os gror idéer og virkelyst. Fra aftale om finansloven for 2013 Styrket miljø og grønne arbejdspladser Danmark er i gang med en ambitiøs grøn omstilling. Der er allerede igangsat omfattende indsatser på energiområdet, inden for klimatilpasning, grøn teknologi og i forhold til vandmiljø og natur. Med energiaftalen fra foråret 2012 er den mest omfattende og ambitiøse grønne omstilling af energiforsyningen i verden igangsat. Aftalen sikrer, at den vedvarende energi udbygges massivt med bl.a. store havvindmølleparker på Kriegers Flak og Horns Rev. Samtidig er der i 2013 afsat midler til forskning i fremtidens energisystemer. Også med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013 tages der store skridt mod et grønnere Danmark. Investeringer i klimatilpasning for 2,5 mia. kr. og nye og mere fleksible regler for klimatilpasning vil medvirke til at håndtere den fremtidige udfordring fra kraftigere skybrud. Samtidig er der skabt bedre rammer for, at regionerne kan investere i energiforbedringer i sygehusbyggerier via en lånepulje. Desuden er der afsat i alt 318 mio. kr. i perioden 2013-2015

til kommunernes indsats for mere natur og bedre vandmiljø. Den ambitiøse linje er tilsvarende båret igennem med udmøntningen af forskningsreserven for 2013. Der er således afsat yderligere 180 mio. kr. til grønne forsknings- og udviklingsformål i 2013, herunder økologi. Regeringen har nedsat Natur- og Landbrugskommissionen, som kommer med anbefalinger til en bæredygtig grøn fødevaresektor samt en styrket natur-, vandmiljø- og klimaindsats. Desuden har regeringen nedsat et Ministerudvalg for ny erhvervs og vækstpolitik, ligesom regeringen vil præsentere en klimaplan, der peger frem mod reduktion af udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020. I forlængelse af disse ambitiøse grønne satsninger er regeringen og Enhedslisten enige om at afsætte i alt 1,5 mia. kr. til initiativer, som bidrager til et bedre udbytte af vore grønne erhvervsmæssige styrker og potentialer, udbygning af en grøn kollektiv trafik og dermed til den grønne omstilling. Indsatsen sigter på at styrke en grøn omstilling, dermindsker ressourcebelastningen, fremmer den økologiske omstilling, reducerer energiforbruget og skaber nye grønne jobområder. Danmark har stærke kompetencer inden for grøn teknologi, men vi skal blive bedre til at omsætte gode ideer og projekter til konkurrencedygtige løsninger og dermed arbejdspladser. Det gælder fx den danske fødevaresektor, der indenfor økologi har et potentiale for øget produktion og eksport, samt grøn miljøteknologi med bedre ressourceudnyttelse, nye innovative energiteknologier og økologisk byggeri. Samtidig vil en grønnere kollektiv trafik være mere attraktiv for brugerne, reducere forureningen samt bidrage til målet om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.

Grøn omstilling og beskæftigelse De kommende år forventes stigende global efterspørgsel efter løsninger, der kan mindske miljøbelastningen, reducere energiforbruget og sikre effektiv og bæredygtig ressourceudnyttelse. Danske virksomheder har stærke kompetencer på disse områder, ligesom den danske fødevaresektor har en stærk position på de globale markeder og i international sammenhæng er langt fremme i udviklingen af bæredygtige produktionsformer. Regeringen og Enhedslisten er enige om at gøre en aktiv indsats for at omsætte disse danske styrkepositioner til fremgang og nye arbejdspladser. Samlet afsættes 220 mio. kr. i 2013: Der afsættes i alt 85 mio. kr. i 2013 til en særlig, offensiv indsats for at få del i de voksende globale markeder for grønne løsninger. Indsatsen målrettes udvikling, demonstration og eksport på områder med danske styrkepositioner. Det kunne fx være miljørenovering af skibe, bedre udnyttelse af affaldsressourcer samt udvikling af vandteknologi. Der afsættes 40 mio. kr. i 2013 til etablering af en grøn omstillingsfond, der kan understøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter. Der afsættes 60 mio. kr. i 2013 til understøttelse af fremgang og grøn omstilling i fødevaresektoren. Puljen skal bidrage til fremdrift i udviklingen af bl.a. nye bæredygtige produktionsformer og -teknologier, fx økologi og dyrevelfærd. Der afsættes 15 mio. kr. til at yde tilskud til et grønt iværksætterhus, der skal medvirke til, at iværksættere kan overkomme udfordringer, der er forbundet med at starte virksomheder indenfor bæredygtig produktion. Der afsættes 20 mio. kr. til bl.a. lokalt forank-


rede samarbejdsprojekter, der understøtter oplysning om og formidling af viden om grøn omstilling mv. samt etablering af et bedre vidensgrundlag. Mere og bedre grøn teknologi Regeringen og Enhedslisten er enige om at styrke forskning og udvikling af teknologier, der kan medvirke til at skabe danske teknologivirksomheder på det grønne område. De nye teknologier kan samtidig bidrage til fx lavere miljøbelastning, reduceret energiforbrug og bedre ressourceudnyttelse samt fremme omstilling til vedvarende energi og grønne arbejdspladser. Samlet afsættes 145 mio. kr. i 2013: Der afsættes yderligere 65 mio. kr. i 2013 til styrkelse af miljøteknologier i regi af Miljøministeriets teknologiindsatser, herunder 20 mio. kr. til økologisk byggeri. Der afsættes 50 mio. kr. i 2013 til en særlig målrettet forsknings- og teknologi indsats for bæredygtig fødevareproduktion. Der afsættes 30 mio. kr. i 2013 til fremme af nye energiteknologier i regi af Klima, Energi- og Bygningsministeriets teknologi indsatser, herunder 25 mio. kr. til solceller og brint. Herudover afsættes 25 mio. kr. til forskning, udvikling og demonstration inden for energieffekiv transport. Midlerne udmøntes i et samarbejde mellem Det Strategiske Forskningråd og Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram. Indsatsen finansieres med 15 mio.

kr. fra bevillingen på forslaget til finanslov for 2013 til Det Strategiske Forskningsråds program vedrørende fremtidens energisystemer og 10 mio. kr. fra bevillingen på forslaget til finanslov for 2013 til Det Energiteknologiske Udviklings- og demonstrationsprogram. I sammenhæng med udmøntningen af forskningsreserven betyder det, at indsatsen for grøn forskning og teknologiudvikling på miljø-, fødevare- og energiområdet styrkes markant.

repulje målrettet den almene boligsektor. Med puljen kan boligorganisationer og -afdelinger søge støtte til udarbejdelse af energihandlingsplaner og til forsøgsprojekter vedr. nye måder til at opnå energiforbedringer.

Flere energibesparelser Regeringen og Enhedslisten er enige om at understøtte gennemførelse af energirenoveringsprojekter i den offentlige bygningsmasse og den almene boligsektor. Projekterne mindsker energiforbruget og giver dermed også lavere energiomkostninger. Der afsættes 15 mio. kr. i 2013 til energirenovering af offentlige kontorejendomme med de laveste energistandarder. Det forventes, at der i forlængelse heraf vil kunne iværksættes yderligere brugerfinansierede rentable energiinvesteringer på 5 mio. kr. Der afsættes yderligere 5 mio. kr. i 2013 med henblik på at analysere erfaringer med anvendelsen af ESCO og udbrede kendskabet til modellen. Modellen kan bidrage til at overvinde barrierer for gennemførelse af rentable energirenoveringsprojekter, fx som følge af manglende information eller kapital. Der afsættes 5 mio. kr. til erfaringsopsamling og formidling om energi. Der afsættes 20 mio. kr. til en særlig energispa-

17


Nærvær og sammenhold styrker kreativ udvikling i lokalsamfundet Af Peter Haugård , Odsherred Kommune I Odsherred understøtter man meget gerne bæredygtige boliger og bofællesskaber, fordi de rummer stort socialt potentiale og bidrager til klimastrategiens målsætning om et renere miljø. Bæredygtige økologiske bofællesskaber, båret af nærvær, sammenhold og kreativt engagement, styrker både nærdemokratiet og kommunens klimastrategi om reduktion af CO2-udledningen og er derfor et oplagt fokusområde i et af Danmarks mest naturskønne områder, Odsherred i Nordvestsjælland. Henover sommeren 2012 har kommunen gjort en særlig indsats for at fremme og understøtte etableringen af bofællesskaber og alternativt byggeri, fordi der er stort politisk og erhvervsmæssigt fokus på at fremme bosætning, gerne som alternative og nye boformer og gerne med innovation og afprøvning på dagsorden. Fleksibel kommune ” Vi har en meget fleksibel og åben attitude både i administrationen og politisk over for at understøtte etableringen af bofællesskaber, hvad enten det er unge studerende, som finder sammen, familier på tværs af generationer, seniorer eller interessefællesskaber i øvrigt. Det skal naturligvis være inden for lovens rammer, men vi er åbne over for eksempelvis afprøvning af nye bæredygtige byggerier” siger chefkonsulent Paya Hauch Fenger, Projekt og Intern Udvikling, som oven i købet tilbyder håndholdt service i forbindelse med myndighedernes sagsbehandling og afklaring af, hvor der er mulighed for etablering af bofællesskaber. Den foreløbige indsats er sket gennem en særlig hjemmeside, www.odsherred.dk/bo, i reklamer på de lokale busser, annoncer og artikler i landsdækkende blade og interessemagasiner som nærværende magasin fra Landsforeningen for Økologi. Samt ikke mindst den direkte dialog både pr. telefon

og ansigt-til-ansigt mellem interesserede arkitekter, bygherrer og borgere, som ringer til ”bofællesskabskontoret” ved Paya Hauch Fenger, og som gerne videreformidler en direkte her- og nu- kontakt til direktionen eller relevante fagchefer. “Vi har oplevet en vedvarende og stigende interesse. Lørdag den 22. september 2012 samlede vi de foreløbige interessenter til et lille seminar om bofællesskaber, og det var meget bekræftende og opløftende” siger Paya Hauch Fenger. Foreløbig har kommunen udpeget otte grunde spredt over hele kommunen, hvor bofællesskaber med fordel kan etableres. Der er allerede interesse for bofællesskaber, der bygger på spiritualitet og social og økologisk bæredygtighed.

mennesker er tv-programmet ”Bonderøven” meget populært. Måske fordi det repræsenterer drømmen om at kunne skabe og leve i harmoni. Både som individ, familie og i pagt med nature”, siger Michael Kjeldgaard. Han peger på, at bofællesskaber på landet appellerer til det moderne menneskes behov på en række fronter. Måske har man som forældre en værdi, der handler om, at ens børn skal vokse op i nærhed og fællesskab med andre børn. Måske har man som voksne en værdi om at kunne benytte fællesarealer sammen med andre. Det kan give både økonomisk, social og kulturel værdi. I Odsherred har kommunen blandt andet været med til at hjælpe foreningen ”Økosam fundet Fri & Fro”, som har bidraget med stor udvikling til lokalsamfundet i Egebjerg. Det

Det nære fællesskab betyder, at man som menneske får identitet. Du bliver genkendt og inviteret på en

anden måde. Hvor storbyen tilbyder anonymitet, tilbyder livet på landet engagement og indflydelse

Fleksibel kommune Den politiske bevågenhed er også til stede. Formanden for social- og sundhedsudvalget Michael Kjeldgaard siger således om at bo på landet: “Livet på afstand af storbyerne har meget mere at tilbyde end de traditionelle fordele som ofte fremhæves: horisontblik, natur og ren luft. Det nære fællesskab betyder, at man som menneske får identitet. Du bliver genkendt og inviteret på en anden måde. Hvor storbyen tilbyder anonymitet, tilbyder livet på landet engagement og indflydelse.” ”Og så bliver det mere og mere moderne at leve og bo miljørigtigt. På landet er der plads til økobyg-fællesskaber. Trenden lige nu er godt bakket op af antiforbrugerisme og pro-genbrug. Hos rigtig mange

betyder meget for den lokale skole, men i særdeleshed også for kommunens identitet. “Bofællesskaber som disse er fx med til at understøtte Odsherred kommunes målsætninger som klimakommune, og beboerne er en ressource for vores egn. Derfor arbejder vi bevidst med nye boformer på tværs af generationer,” siger social- og sundhedsudvalgsformanden. For mange er det dog lidt af et spring at skulle fraflytte storbyen for at flytte ”på landet”, uanset afstandene fra Odsherred til København og Århus ikke er meget mere end en times tid, og området byder på halvtimes bus- og togdrift, gode færgeforbindelser til både Nordsjælland og Jylland samt næste sommer en ny tosporet motortrafikvej.


Faktisk er netop afstanden til København en positiv ting, hvis man spørger Nastasja Ernst og Stig Skov Mortensen, som i sommeren 2012 skiftede postnummeret1616 København Vesterbro ud med Annebergparken og 4500 Nykøbing Sjælland i Odsherred i Nordvestsjælland. Lykken er også her Den generelle tendens, hvor flere og flere vælger at bosætte sig tæt på især København og Aarhus ser det unge par nemlig kritisk på: Stig kigger lidt skeptisk på det lave fjordvand i Nykøbing Bugt neden for hans nye boligområde, inden han fortsætter: “Fremtiden peger tydeligt imod mere fokus på bæredygtighed, og der er det en hjørnesten, at man kan fastholde et nærmiljø, både hvad angår social stabilitet og fødevareproduktion. Derfor dur det heller ikke, hvis vi affolker hele regioner i Danmark og lader dem sygne hen. Man kunne måske kalde vores flytning en form for forsøg på lokal bæredygtighed,” siger Stig, inden han begiver sig ned ad stigen og ned på sandbunden.

Det handler om mere end penge

www.merkur.dk Netbank · Opsparing · Lønkonto · Kassekredit · Betalingsservice · Pension · Rådgivning · Investering · Boliglån · Billån · Realkredit · Børneopsparing

Økosamfund i Danmark

Økologi · Etik · Klima · Kultur · Sociale initiativer

19


Fællesskab genererer social kapital Af Ditlev Nissen, formand for LØS Uanset forskellighed i værdier, struktur og historie, er fællesskabet motoren i alle økosamfund. Mange af disse fællesskaber løfter opgaver der sædvanligvis løftes af myndigheder og virksomheder. Økosamfund, og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion, bør forskere og beslutningstagere se som en inspirationskilde i fornyelsen af velfærdssamfundet. Økosamfund opstår, fordi mennesker vil noget med sig selv, med hinanden og med samfundet. De vil leve det gode liv, de vil være med i beslutnings- og arbejdsprocesserne, og de vil bidrage til, at samfundet udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Udenforstående kan opleve økosamfund som selvtilfredse enklaver, der er så optaget af deres eget liv, at de glemmer, at de er en del af et større samfund. I mine øjne handler det om, at det at skabe et økosamfund er en krævende proces. Rammerne for hverdagslivet skal etableres før man for alvor kan engagere sig i det omgivende samfund. Flytter man i lejlighed eller i parcelhus har det omgivende samfund sørget for, at den nødvendige infrastruktur er til stede fra første dag. Sådan er det ikke i et økosamfund. Fra navle til kommunalbestyrelse Økosamfund udvikler sig i en spiralbevægelse. Startende i navlens jeg vil realisere min drøm, til at finde sammen med en gruppe mennesker, der har en fælles vision. Købe jord, lave lokalplan, byggemodne, bygge eget hus og fælleshus. Og ikke mindst at deltage i den sociale lim; selvforvaltning, arbejdsdage og kulturliv. Børnefamilierne engageres i (etablering af ) vuggestue, børnehave og senere hen skole. Når basisstrukturerne fungerer laves der julecafe, festival og høstmarked. Enkelte økosamfund ser sig som læringslandsby, hvor folk fra ind- og udland kommer på flere ugers lev og lær-uddannelse i økosamfundet. Andre engagerer sig i det politiske liv. F.eks. sidder en Svanholmer i kommunalbestyrelsen i Frederikssund og i Vidracco i Italien er borgmesteren beboer i

økosamfundet Damanhur. Mangfoldighed på mange planer En af kvaliteter i økosamfundenes velfærd er, at de favner det hele liv. Her lever unge og gamle, børnefamilier, singler og kollektiver dør om dør. Drift og udvikling er afhængig af, at alle engagerer sig. De fleste opgaver udføres som frivilligt arbejde. Der sigtes efter fælles løsninger, lokale arbejdspladser og en høj grad af selvforsyning inden for energi, fødevare og affaldshåndtering. Blandede ejerformer bidrager til social og økonomiske mangfoldighed. Dette ses blandt andet på Munksøgård ved Roskilde, der består af fem forskellige boliggrupper: Ungdom og lejere (begge ejet af et socialt boligselskab), andel, ejere og en senior bogruppe. Meningsfyldte relationer Økosamfundenes sociale struktur skaber rammer for et liv fuld af meningsfyldte relationer. Jo mere udviklet et økosamfund er, jo mere liv er der i soveby-tiden fra 8 til 16. De ældre, der har lagt arbejdslivet bag sig lægger et stort engagement i fællesskabets mange opgaver. Og de spiller en aktiv rolle i det rige børneliv. Mange fællesskaber har en bogruppe eller et oldekolle for ældre. Jeg har ikke hørt om egentlige plejehjem, men flere steder bor både tredje og fjerde generation af samme familie i fællesskabet. Børnenes vilkår er unikke. Økosamfund er bilfrie og der er altid mange børn og voksne omkring det enkelte barn. Børnene vokser op med arbejdsdage og fællesmøder. De opdrages igennem aktiv deltagelse til at være engageret i fællesskabet. Økosamfund går ikke fri for skilsmisser. Til gengæld har jeg set flere lykkelige skilsmisser, forstået på den måde, at mor og far skilles og flytter til hver sin bolig i fællesskabet. Men begge er fortsat nærværende i børnenes opvækst og familieliv. Gensidig afhængighed Daniel Greenberg fra Sirius Community, USA, skriver om mangfoldighed i bloggen

Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene (www.økosamfund.dk): ”Økosamfund har oftere en flad end en hierarkisk struktur. Her er der generelt en bred mangfoldighed af relationer mellem medlemmer, der interagerer på mere eller mindre lige fod. To personer kan lave mad sammen den ene dag, sidde i et økonomimøde den næste dag og hjælpe med at høste grøntsager en tredje dag. Disse forhold af gensidig afhængighed gør, at medlemmerne lærer hinanden at kende på mange niveauer og det hjælper dem til bedre at forstå kompleksiteten i levende systemer.” Mødernes mange funktioner I en afhandling om økosamfund i Danmark påpeger sociologen Bella MarckMann, at der er en udbredte frustration over mødernes manglende effektivitet. Men som Bella pointerer, så bliver møderne brugt til mange andre ting end blot at være fora for beslutninger. Selvforvaltningens direkte demokrati giver adgang til at møde hinanden på måder, der går ud over det traditionelle naboskab. På trods af frustration og besværligheder er det at forvalte, træffe beslutninger og udvikle sig i fællesskab, en social lim der giver glæde, identitet og integration i fællesskabet. Løser velfærdsopgaver Som det fremgår andets sted i magasinet har Levefællesskabet Hertha og Andelssamfundet Hjortshøj, begge i Østjylland, et leve-og bofællesskab for fysisk og psykisk handicappede integreret i deres fællesskab. Andre steder bruges økosamfundets rammer til aflastnings- og retreat-sted, hvor psykisk sårbare unge kan møde sig selv og fællesskabet på nye og opbyggelige måder. Det vil ikke undre mig, hvis vi inden for de kommende år vil se fællesskaber tage velfærdsopgaverne, fx ved at åbne dørene for misbrugsbehandling. Det kunne danne baggrund for lokale arbejdspladser og en mulighed for, at økosamfundets mange daglige aktiviteter kunne indgå i en terapeutisk


Anerkendelse går i dybden Sidste vinter underviste jeg på et 6 weekenders lev og lær-kursus inspireret af Ecovillage Design Education (EDE). Her var to bemærkelsesværdige resultater, der udspringer af økosamfundenes anerkendende kultur og af et læringsmiljø, hvor det faglige indhold konstant relateres til den enkeltes oplevelser og til fællesskabets muligheder og ønsker. Efter kurset har kursisterne etableret et læringsfællesskab med det formål at arbejde videre med omstilling på det personlige og lokale niveau. Kurset bidrog yderligere med empowerment til mennesker på marginaliseringens kant. En fortalte, at dét, at hun kunne være åben omkring, at hun var langtidssygemeldt pga. udbrændthed, gav hende energi til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En anden, der har været førtidspensionist i mange år, fortalte, at succesoplevelsen med at søge 170.000 kr. til finansieringen, headhunte 20 deltagere i det lokale økologinetværk og være tovholder for den overordnede proces, gav et løft i selvværdet, så hun nu, på trods af rollen som førtidspensionist, ser sig selv som en ressource i lokalsamfundet.

Socialeudviklingsdynamoer Økosamfundenes udviklingskraft kommer fra to forskellige sociale dynamoer. Den ene, rugbrødsdynamoen, drives af idealisme og en stærk individuel energi. Rugbrødsdynamoen har en tendens til at havne i interne spændinger, hvor dele af fællesskabet lider og har et ønske om forsoning og konfliktløsning. En anden skygge er, at nogle nybyggere brænder 1-2 ægteskaber af, fordi husbyggeri og økoidealer er for krævende i forhold til de menneskelige ressourcer. Den anden, relations-dynamoen, har udover idealisme og den individuelle energi en konfliktforebyggende overbygning bestående af nedskrevne værdier og visioner, hvilket skaber klarhed omkring fællesskabets rammer og udviklingsretning. Her er der en vilje til at lytte og benytte dialog- og udviklingsprocesser når uoverensstemmelser og konflikter melder deres ankomst. Spirituel overbygning Nogle fællesskaber har en spiritueloverbygning. Det er som om, at disse fællesskaber har en hurtigere og mere funderet udvikling. Min forklaring er, at en del af det spirituelle arbejde går ud på, at forholde sig til konflikter, modsætninger og dualitet på nye måder. I stedet for at projicere på hinanden og gøre hinanden forkerte på grund af forskellighed, forsøger man i stedet at transformere, forvandle og omforme de vante forståelser og reaktionsmønstre. Herved bliver der plads til

nye måder at møde verden på. Det betyder at energien flyttes fra fællesskabets indre spændinger til vækst og udvikling. Eksempel på relations-dynamo I Sieben Linden i Tyskland har de tre typer møder, der er fundamentet i deres beslutningsprocesser: 1. Møder, hvor de deler følelser: Det kan handle om konflikter, arbejdsløshed, skilsmisser eller situationer, der vækker glæde og stolthed. Formål: at styrke kærlighed, medfølelse og gensidig tillid. 2. Møder, hvor de deler verdensbillede: Om vores værdier, holdninger og erkendelser. Om synet på naturen, krig og fred, dyrkningsmetoder, meditation, økonomi m.m.. Formål: at vække bevidsthed, finde og styrke de fælles værdier. 3. Organisationsmøder: Fælles-, budget-, visions-, arbejdsgruppe- og mange andre typer møder. Formål: at virkeliggøre vores drømme i fællesskab. Dette er et eksempel på en måde, hvor det hele liv inddrages i beslutningsstrukturen. Økosamfund er en eksperimenterende kultur præget af forsøg og tag fejl. Her høstes mange unikke og innovative erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Fx har Sieben Linden et CO2 udslip der er en tredjedel af det tyske gennemsnit. Det giver dem ikke ondt i livskvaliteten. Tværtimod giver det stolthed og styrker fællesskabet!

Økosamfund i Danmark

ramme. Her er filosofien ikke ”dem og os”, men en udveksling, der er til gensidig glæde for både brugere og økosamfund. Men det kræver lokalt mod og samfundsmæssig støtte at løfte en sådan opgave.

21


Odsherred er frontløber Som det fremgår andet sted i magasinet, så tilbyder Odsherred, som den første kommune i Danmark, at lave en særlig ”håndholdt” indsats for at gøre etableringsprocessen for kommende grønne bofællesskaber så nem så mulig. Hvilken kommune bliver den næste der gør den slags? Hvornår bliver det regeringens politik? Er beslutningstagerne i tvivl om potentialet får I her nogle tal: • 26 fællesskaber er medlem af LØS. Min vurdering er, at dobbelt så mange fællesskaber kunne være medlem. Og 8 grønne bofælleskaber er under etablering. • E t økosamfunds tilblivelsesproces er lang og krævende. 3-4 gange så mange mennesker, som flytter ind, har deltaget i det forberedende arbejde, men de trækker sig, fordi vejen er for lang eller økonomien for trang. Mon ikke de stadig længes efter den livskvalitet, som ligger i denne boform?

Bæredygtig velfærd I lyset i økosamfundenes mangfoldige erfaringer er det oplagt at lave forskning i økosamfunds tilblivelses-, organisations- og hverdagsprocesser. En dybdegående forståelse og erfaringsdeling, kunne bidrage med ny viden og bæredygtige perspektiver i den nødvendige fornyelse af vores højt værdsatte velfærdssamfund. Landsforeningen for Økosamfund stiller gerne viden og ekspertise til rådighed!

Her lever unge og gamle, børnefamilier, singler og kollektiver dør om dør. Drift og udvikling er afhængig af, at alle engagerer sig. De fleste opgaver udføres

som frivilligt arbejde. Der sigtes efter fælles løsninger, lokale arbejdspladser og en høj grad af selvforsyning inden for energi, fødevare og affaldshåndtering.


Social kapital Hvordan skal vi udvikle den sociale kapital? Det fællesskab og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion genererer social kapital. Ligeledes bygger staten og kommunernes frivillighedspolitik også på social kapital. I en leder i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev den 17. september 2012 skriver redaktøren følgende under overskriften: Vi skal bruge de frivillige mere aktivt ”Den økonomiske krise i de seneste år har ramt mange lande, virksomheder og enkeltpersoner hårdt. … Frivilligt arbejde er derfor kommet i positivt fokus. Der har altid været ildsjæle, som har trukket et stort læs i alle dele af samfundet. Som fodboldtrænere, besøgsvenner, bestyrelsesmedlemmer eller noget helt fjerde. Men der er et stort potentiale for, at frivillige kan bruges langt mere aktivt i det danske samfund. Det gælder både i sportsklubber og foreninger, men det gælder også inden for de områder, der traditionelt primært har været varetaget af det offentlige. Forstå mig ret, der skal ikke pilles ved, at samfundet har det overordnede ansvar for at sikre en ordentlig pleje til vores ældre og syge. Men der er afgjort plads til, at vi får et bedre samspil mellem det offentlige og den frivillige sektor. Derfor er det også overordentlig gode nyheder, at dagens Momentum-måling viser, at der er et betydeligt potentiale for at få flere danskere til at yde et større stykke arbejde som frivillig. Det gælder ikke mindst inden for netop social- og sundhedsområdet, hvor flest af de potentielle frivillige peger på, at de gerne vil yde et stykke arbejde.” En rig og mangfoldig social kapital er både en forudsætning for og en konsekvens af et velfungerende demokrati. Det er derfor at de skandinaviske velfærdssamfund kan bryste sig af, at have et højt niveau af social kapital. I det lys skal vi være opmærksom på, at samfundets politik både kan opbygge og nedbryde den sociale kapital! I et demokratisk perspektiv kan man stille spørgsmålet, om borgernes frivillige engagement skal udvikles fra vælger til omsorgshjælper eller fra vælger til medskaber. Frivillighedspolitikken er et eksempel på det første, økosamfundene et eksempel på det sidste. Mine iagttagelser siger mig, at det er en bedre investering hvis borgernes frivillige engagementbruges til at udvikle en ny og mere bæredygtig version af velfærdssamfundet, frem for,at det frivillige engagement lapper huller i en økonomi der ikke evner at løfte velfærdssamfundets fordringer. Borgerne har kompetencerne. Har politikerne modet?

Økosamfund i Danmark

Social kapital ”Social kapital er et udtryk for et samfundssammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk har værdi. Begrebet er et udtryk for sammenhængskraften i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Indgåelsen i netværk vil ofte have et positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål.”

23


”Landsbypædagogik” i Andelssamfundet i Hjortshøj Af Ditlev Nissen, formand for LØS Kan tro flytte bjerge? Eller i hvert tilfælde bygge huse? - Ja, hvis man spørger manden bag visionen, Erling Deigaard, som sammen med sin kollega Henrik Kjærsgård og andre ildsjæle i Andelssamfundet har arbejdet utrætteligt på at realisere drømmen om et bosted for udviklingshæmmede med tilknyttede socialøkonomiske arbejdspladser i Andelssamfundet, så kan tro bygge huse. Tro og så en hel del arbejde bl.a. med at overbevise politikere, embedsmænd og mange andre. Nu ligger der 16 sammenhængende boliger og et fælleshus midt i Andelssamfundet. Bofællesskabet i Hjortshøj hedder det. Byggeriet er finansieret af Århus Kommune og RealDania har doneret 5,6 millioner kroner til etablering af de kommende værksteder. Husene ligger som en lille selvstændig enklave, med fælleshuset i midten og en dejlig åben plads, som leder ud til de andre huse i Andelssamfundet. Det er bygget sådan, at hver beboer har deres egen lejlighed med indgangsdørene ind imod fælleshuset. På den måde er de samtidig med i fællesskabet, i det omfang de har lyst. Lejlighederne er nu beboede og torsdag d. 4. oktober blev snoren (eller brættet) der var sømmet for indgangen, officielt brækket ned og beboere og medarbejdere kunne invitere indenfor til fest i deres nye hjem og på deres nye arbejdsplads.Der er en skøn stemning, når

man træder ind af døren. Både beboere og medarbejdere er glade og stolte over deres sted. Og der pakkes ivrigt ud ovre ved gavebordet, der blandt andet består af et fantastisk gammelt herregårdslokum, som er forvandlet til en hyggelig topersoners sofa. Det er en gave fra de andre beboere i Andelssamfundet. Gaven har en særlig historie. Den blev nemlig doneret til Andelssamfundet i forbindelse med at en gruppe frivillige fik en kæmpe støttefestival op at stå i Pinsen. Der manglede penge til at købe den grund, hvor værkstederne skulle bygges på. Så hvad gør man i AiH? Man laver visioner for millioner og ud af de visioner voksede bl.a. en fantastisk musik og -teaterfestival i Hjortshøj med optrædende kunstnere fra hele landet, økologisk mad, ungdomsfest og meget mere. Festivalen blev en succes på flere måder. Penge blev der samlet ind, men hele oplevelsen af at få en herlig begivenhed op at stå på meget kort tid, har været mindst lige så vigtig. Det har givet en rigtig god energi i Andelssamfundet og den nye bo gruppe. Ligeledes var der rigtig mange frivilligehjælpere fra Hjortshøj med i festivalen og den type oplevelse skaber mere åbenhed i lokalsamfundet. Måske var det årsagen til at der kom rigtig mange mennesker til det årlige høstmarked, hvor Vimby havde en meget velbesøgt cafe.

Når jeg spørger beboerne, om de er glade for at være flyttet herud, siger dem jeg har snakket med ja med stor overbevisning.” Her er meget bedre både på grund af omgivelserne og dem, der bor her. Man kan være sig selv, hvis det er det man vil, eller hygge sig sammen med de andre, og der er mange gode ture at gå i området. Man er fri som fuglen ” siger Karen Horsdal. Hun er en af de nye tilflyttere og sammen de 15 andre er hun i gang med at skabe sig en ny hverdag i bofællesskabet. ”Jeg er rigtig glad for min lejlighed. Men det bedste er, at alle her snakker med hinanden,” siger Frank Bohnhardt, der ikke bare sætter pris på samværet med de andre i bofællesskabet, men også på kontakten til naboerne i andelssamfundet. ”Den familie der bor ved siden af, snakker jeg tit med. Vi taler om, hvordan det går, og hvad vi laver.” ”Det unikke ved stedet her er, at vores beboere er ønskede” siger Pia Mauritzen, som er afdelingsleder af bofælleskabet. Det giver en hel særlig stemning og ånd. Og hun nævner i samme åndedrag, at der følger en særlig forpligtigelse med, når to af hendes medarbejdere, Erling Deigaad og Henrik Kjærsgaard, har arbejdet i deres fritid i 11 år for at få stedet op at stå. Det indgyder respekt og ydmyghed og kalder på at alle gør deres bedste.


”Nyt syn på økonomien”. Frem med kalenderen! D. 18. – 20. februar afholdes på Friland det 2. week-end-kursus i LØS’s kursusrække på 4, inspireret af Gaia-educations program ”Ecovillage Design Education”. Dette kursus’ emner går fra ”Økonomi i økosamfund” til ”Økosamfunds bidrag til en ny økonomisk verdensorden”.

Flere oplysninger – se http://okosamfund.dk/ai1ec_ event/nyt-syn-pa-okonomien/?instance_id= Henvendelser og tilmelding til Frands Frydendal: frandswf-@ gmail.com - 51 76 84 86

Økosamfund i Danmark

På tegnebrættet ligger nu de værksteder, der skal etableres. Det er tanken, at der skal bygges et bageri, en købmandsbutik, et væksthus, en cafe, en stald og et værksted, hvor beboerne og de ansatte fra den nye bo gruppe kan arbejde sammen med frivillige både fra Andelssamfundet og Hjortshøj. Tanken er at skabe nogle meningsfulde job for de udviklingshæmmede, der understøtter tilhørsforholdet til resten af landsbyen. Bageriet vil fx kunne tiltrække folk fra Hjortshøj, der normalt ikke kommer i Andelssamfundet og på den måde skaber vi med dette initiativ bedre muligheder for at integrere de forskellige mennesker og livsformer, der findes i byen til glæde for alle. I øjeblikket forbereder frivillige i andelssamfundet sig på at klæde arkitekterne godt på til den spændende byggeopgave. Det kan jo hurtigt løbe op når man først sætter sig ned og begynder at fordele de forskellige kvadratmeter på de ønsker og behov der er. Så det bliver en stor udfordring at udnytte kvadratmeterne på en optimal måde. Når arkitekterne har læst på oplæggene bliver der afholdt en byggekonference, hvor de forskellige interessenter bliver indkaldt for at være med til at videreudvikle byggeriet. Udover frivillige fra Andelssamfundet er også Udviklingshæmmedes Landsforening med, samt kyndige fra de faggrupper der skal arbejde i værkstederne. Forhåbningen er, at værkstederne vil være etableret i sommerferien fortæller Erlin Deigaard. For at skabe netværk på fritidsfronten har støtteforeningen ”Landsbyliv i Hjortshøj” søgt og fået midler fra Satspuljen til en frivilligkoordinator, som skal organisere arbejde med at finde mennesker der vil hjælpe med at bygge bro mellem bofællesskabet, Andelssamfundet og byen Hjortshøj og andre lokalsamfund i landet. De frivillige bl.a. kan indgå i værkstederne og være med til at skabe et naturligt socialt tilhørsforhold for de udviklingshæmmede til folk i byen. ”Jeg håber virkelig, at dette projekt kan være med til at stimulere rummeligheden i vores nærsamfund og gøre en forskel, og med denne her fantastiske realisering af en vision, bliver jeg ved med at tro at tro kan flytte bjerge” udtaler Elisabeth Groot, nyansat frivilligkoordinator.

25


Input til ”Økosamfund i Danmark” november 2012 Af Thorkild Ljørring Pedersen, medlem af bestyrelsen Som tidligere beskrevet her i vores medlemsblad, er vi en arbejdsgruppe der forsøger at få ”Den grønne fond” til at genopstå i en nutidig og brugbar udgave som vi kalder ”Civilsamfundets fond for bæredygtig omstilling”.

Arbejdsgruppen består i øvrigt af følgende: • Erik Lemcke, TransitionsDanmark • Hans Henrik Samuelsen, Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. • Carsten Ørting Andersen, LØS • Thorkild Ljørring Pedersen, LØS Og vi kan kontaktes på e-mail: Thorkild@okosamfund.dk.

Formålet med fonden er at hjælpe almindelige danskere med en omstilling i det daglige til mere klimavenlig adfærd indenfor kort sagt alt det vi ”forbruger”. Her tænkes på både produktion, transport og forbrug af vores fødevarer, vores energiforbrug, boligindretning og vedligeholdelse, vores transport mv. og som en tillægsgevinst håber vi, at det vil fremme fællesskabet, som vi arbejder på i LØS. Vi forestiller os, at der på den årlige finanslov afsættes midler, der primært er tiltænkt det vi kalder civilsamfundets aktører at kunne søge midler til at fremme omstillingen og gerne i samarbejde med kommuner og erhvervslivet når det findes hensigtsmæssigt. Vi forestiller os, at det kunne være klima- eller miljøministeriet, der var ansvarlig for fonden og at der i tilknytning hertil blev nedsat et råd med repræsentanter fra civilsamfundet, som har fingeren på pulsen og dermed være rådgivende overfor regering og folketinget om, hvor indsatsen bør sættes ind. Indtil videre har repræsentanter for den nye regering afvist at støtte ideen, i modsætning til repræsentanter fra Enhedslisten og SF, der synes ideen er rigtig god. Selvom det forekommer at være op ad bakke fortsætter vi arbejdet med at skaffe allierede for vores ide og har i denne sammenhæng brug for at høre, hvad du mener? Jeg skal hermed invitere til at du henvender dig til os med dine ideer og tanker om, hvilke projekter du brænder for kan blive sat i gang så snart som muligt og som forudsætter medfinansieringl.


Minestrone Grøntsagssuppe

150 g. Udblødte bønner 150g. Landbrød 1 stk. Løg ½ stk. Broccoli ½ stk. Hokkaido 1 stk. Porre 1 stk. Courgette 1 stk. Gulerod 3 stk. Kartofler 1 stilk Bladselleri 1 dåse Flåede Tomater 25 g. Parmesanost 2 stk. fede hvidløg Olivenolie Salt & Peber Merian, Timian, Persille.

Bønnerne skal hvile i vandet natten over. Kog dem i rent vand. Skræl og skær løg, hvidløg og kartofler. Vask og skær resten af grøntsagerne. Finskær også Merian og Timian (hvis de er friske). Varm en stor gryde med olie i og steg først løg, og når det tager farve og bliver blødt, tilsæt først hvidløg og krydderi (i ½ min.) og så de andre grøntsager, i 2-3 min. ved stadig omrøring. Så kommer vand (brug også bønnernes vand!) og det skal dække det godt (ca. 2 cm.). Når grønsagerne er kogte, tilsætter man bønnerne og blender halvdelen. Skær brødet i tynde skiver og rist dem lidt i ovnen. Når de kommer ud af ovnen, stryg lidt hvidløg på dem og hæld lidt rå olivenolie på. Dæk bunden af hver tallerken med en skive, drys lidt reven parmesanost på den og dæk den med suppen. Drys lidt mere parmesanost og finskæret persille på overfladen.

Årstidens opskrift er leveret af Matawan Baio, der til daglig bor i Dyssekilde og bl.a. underviser på aftenskole i hvordan man laver vegetarmad. ø! nere milj for et re

Rens dit spildevand med et beplantet filter - en god investering til gavn for miljøet!

Du sparer både kloaktilslutning og spildevandsafgift og du kan tjene din investering tilbage på 3 år!

www.kilianwater.com | tlf. 7575 7901 27


Vintermad Af Carsten Ørting Andersen, medlem af bestyrelsen I skrivende stund er det oktober, det blæser, skyerne driver hen over den blå himmel. På marken står der stadig rødbeder, kål, selleri og porrer, men snart skal de også op, for der bliver lovet nattefrost. Fællesskab og fællesmad, det hænger helt naturligt sammen, for de fleste af os. Men vi kender det alle sammen. Hvordan henter vi ny inspiration og liv til samlingerne, så det bliver mere end blot og bar rutine. Det skulle gerne være sådan, at glæden, sansningen og hyggen er med til at bære igennem, når byggeriet kokser op, økonomien klemmer eller myndighederne bare er for besværlige. Jeg håber, jeg med denne artikel kan åbne for, at andre vil dele deres opskrifter, tips og ikke mindst oplevelse fra fælleskøkkener, fester og arrangementer. Det kan både være med små indlæg til vores facebook-side, men også gerne til bladet. Vi skal give plads til hverdagen og de små højdepunkter, der gør det unikt at være en del af et fællesskab. Jeg hører ikke til dem, der taler om efterår og vinter som ”rodfrugthelvede”. Alle de dejlige vintergrønstager som det bugner med lige for tiden, giver både saft og kraft. De smager helt vidunderligt og kan næsten ikke undgå at gøre alle glade, hvis vi tilbereder dem rigtigt. Samtidig står buskene med timian, rosmarin, citronmelisse og mynte til langt hen på vinteren og kan give det hele, lige det der skal til, for at give det prik over i´et, der gør, at vi er opmærksomme og nyder maden. Inden jeg går i gang med grøntsagerne, vil jeg imidlertid give et lille bagetip, der har gjort livet lettere for mig, og som har gjort mine madbrød bedre. Når jeg skal bage kuvertbrød, så er det lettest og mest velsmagende med langtidshævet brød, der laves af en rørt dej, der hæver ca. 8 timer på et minimum af gær. Jeg slår dejen op til små brød med en ske og fingre dyppet i vand. Når der skal laves store portioner, er der en tendens til (for mit vedkommende) at dejen bliver lidt for tynd og klistret efter hævning. Dette afhjælpes let ved at tilsætte lidt loppefrøskaller/økologiske Psyllium-frøskaller, som forhandles af Urtekram. Mængden fremgår

af pakningen. Man rører frøskallerne op i vand og lader gelen trække ud, hvorefter det hele tilsættes blandingen. Dejen bliver med dette mere smidig, elastisk og nem at vende i f.eks. sesamfrø. Brødene står fint på pladen uden at falde sammen ved efterhævningen og resultatet bliver en god og saftig krumme med en sprød skorpe. Tilbage til grøntsagerne. En god måde at gemme smag og vitaminer på er mælkesyregæring. I Pionergruppen på Kragebjerg, hvor jeg tidligere har været, har min hustru og jeg, både produceret og afholdt kursus i mælkesyregæring. Det er en forholdsvis enkel proces til husholdningsbrug, og når man

først er kommet i gang, og resultatet bliver godt, så vil man få lyst til at eksperimentere og udvikle nye opskrifter. Tidpunktet nu, er det rigtige. Vintergrøntsagerne er de letteste og bedste til formålet og saftspændingen skal være tilpas. Ikke for meget og ikke for lidt. Kvaliteten af grøntsagerne skal være i orden. Grøntsager der er sprøjtet og overgødede egner sig meget dårligt og drop den med de frasorterede tørre og ormebefængte gulerødder. Der er altid en eller anden, der får den idé at anvende frasorteringer til mælkesyregæring, men det er en dårlig idé. Brug de bedste grøntsager og få succes. Kunsten er at få gæringen til at forløbe roligt


Alle de dejlige vintergrønstager som det bugner med lige for tiden, giver både saft og kraft. De smager helt vidunderligt og kan næsten

ikke undgå at gøre alle glade, hvis vi tilbereder dem rigtigt. nået hen i februar/marts og har virkeligt brug for den livseliksir, som gode syrnede grøntsager er. En suppe spædet op med syrnede grøntsager er virkeligt godt. En ægte russisk Bortsch er oprindeligt lavet på syrnede rødbeder. Metoden er ikke helt i tråd med moderne betragtninger om fødevare hygiejne. Men den gode Bortsch, skal have den der helt rigtige balance imellem surt, sødt og umami. Sidstnævnte får vi ved at koge fond på et stykke oksetværreb eller lignende, men er det vegetarisk køkken vil tilsætning af mælkesyregærede grøntsager give noget

af det samme. Jeg tror, det er gæringen der både tilfører syre og smagsfylde, som vi også kender det fra f.eks. miso. Når jeg koger Bortsch bruger jeg kun røde grøntsager 1 del rødløg, 2 dele rødkål, 3 dele rødbeder. Mange kan godt lide, at der tilsættes hakkede tomater eller puré. Jeg krydrer med timian, kommen, laurbær, sennep, peber/chilli og salt. Til sidst justerer jeg smagen med honning, mælkesyregærede grøntsager eller æbleeddike. Håber I kan bruge det til noget og at jeg til næste nummer får en masse gode tips og idéer, som jeg kan sætte i bladet.

Økosamfund i Danmark

og kontrolleret. Man kan bruges specielle gæringskrukker med vandlås, så der ikke kommer ilt til. Vi bruger ganske almindelige syltetøjsglas med metallåg og gummipakning og man kan bruge glas med patentlukning. Kål er den urt, der lettest syrner, så kål er godt i de fleste blandinger og kan selvfølgelig anvendes alene, krydret med kommen. Også gulerødder, porrer, selleri og løg er godt. Brug gerne krydderurter som basilikum, timian, estragon og koriander, men husk at skolde dem, for der kan være jord med, især på tørrede krydderurter. Vi har syrnet rødbeder, som er skønne med Belle de Boskop æbler, hvidløg, rødkål og koriander. Men rødbeder er sværere at styre og opbevare. Fremgangsmåden er den samme, uanset. Riv grøntsagerne og bland med krydderier og salt. Salt der skal tilsættes er ca. en spiseske til 2 kg. grønt. Ikke for meget og ikke for lidt. Tilsæt evt. syrner. Det kan være en rest mælkesyregærede grøntsager fra i fjor, eller man kan lave en syrner ved at trække valle af en økologisk tykmælk. Hæld tykmælk i et klæde og lad vallen dryppe af. Den meget faste tykmælk der bliver tilbage kan bruges i madlavningen til f.eks. tzatziki. Når det hele er blandet godt sammen stoppes det på glas. Gør det i en ren balje, hvor du stiller glasset, så det vand der presses ud over kanten, samles op. Stop glasset grundigt, så der ikke er luft. Stærke fingre iklædt gummihandsker er fint, men en rund træstok kan også være et godt hjælpemiddel. Tænk på, at det er vigtigt at grøntsagernes cellevægge godt må få et tryk, så de åbnes for processerne. Når der er stoppet til kanten og du har fyldt dine glas, så topper man op med den væske, der er blevet til overs og de skoldede låg sættes på. Det gælder om, at der er så lidt luft i glasset som muligt. Herefter stilles glassene mørkt v. 20 grader i to døgn. Stil dem på noget, der kan opsamle væske, der plutter over. Når gæringen er gået godt i gang flyttes de til 15 grader i 14 dage, hvorefter de sættes på kølelager/køleskab i 2 mdr. Først herefter er de klar til at prøvesmage. Men så er vi også

29


Spreading The Word Ulrike and Leila Secretariat Global Ecovillage Network - Europe Sieben Linden Office E-Mail: secretariat@gen-europe.org Phone: +49 (0) 39000 903198 Web: http://www.gen-europe.org

Facebook: http://www.facebook.com/ geneurope Twitter: http://www.twitter.com/geneurope

Dear Ecovillagers, We are starting a new initiative to cooperate

something you would tell your best friend

more intensively with media and mainly press.

„did you hear that...“, the global context of the

We call it: ”GEN PR Spreading the Word about

solution you offer

the Knowledge and the Solutions of Ecovillages”. We want to send interesting news stories from

- to be up to 3/4 of a page

Ecovillages to magazines and papers all over

- a link to your ecovillage

Europe as press releases. The same stories will

- the name of the author

be used for a GEN-newsletter and the websites. For this we need of course the news stories and

Something about photos:

also a database of interested media.

A good press photo

We need your help! We ask every ecovillage

- has landscape format (3:2)

or initiative to choose one communication

- tells a story

partner to be in contact with us.

- shows people (faces) ideally involved in some typical sustainable activity

Here is what we ask from you:

- is not a group photo, so people sitting in a

1. Please send us once all your media contacts,

circle are not interesting to look at

journalists, papers, online-magazines - everybody

the background could show your ecovillage

who ever published about you or asked to do

or landscape

so - or just magazines of your countries which

These are merely suggestions, guidelines that

could be open for the topics of Ecovillages. We

should help you and not stress you.

want to create a GEN Europe media database.

We will still be there and edit and work on the

We will use these contacts only for the press

photos, if needed.

releases for GEN, they will not be used for other purposes. 2. Send us your news stories! How to write a News story? An  ews story needs - to be in English (don´t worry, we will edit) - a headline - 1  -3 good and informative photos (best 600:400) - a „hook“ which leads the reader into the story – something interesting, eyecatching, an event,

THANK YOU! Happy to hear from you soon!


GEN-Europe Generalforsamling og Konference i Krishna Valley, Ungarn. Af Frands Frydendal, Randers.

Budapest, så dalen er det stærkeste Krishnasamfund i Europa. Krishna Valley deler årligt sin livsform med ca. 30.000 gæster og støtter mange andre Krishna-samfund. Vi konferencegæster oplevede to aftener, hvordan Hare Krishna musik og dans kan skabe ekstase så godt som nogen rockfestival. Den første aften tilskrev jeg det de åbenlyse evner hos Jayadev, manden på trækharmonika og sang. Jayadev har en fortid som John Richardson/the Rubettes (googl lige det!); men til afslutningsfesten

Det var meget inspirerende, og GEN-møderne giver heldigvis også plads til at puste ud med

sang, leg og latter, så man ikke kvæles i info og power-points

er GENOA (Asien og Australien), og ENA (Nord- og Sydamerika). EU’s Grundtvig-fond for Livslang Læring støtter manges deltagelse (i år var jeg selv blandt de heldige) og bidrager derved til GEN-E’s økonomi og handlekraft, og så vidt jeg ved er GEN-E den mest aktive tredjedel af det globale netværk. GEN-E møderne besøger på skift økosamfund som kan beværte omkring 200 mennesker, og mødet med årets vært er derfor interessant i sig selv. I år var det Krishna Valley, et spirituelt fællesskab knapt 200 km sydvest for Budapest. Dalen er udviklet som en drøm om Indien; her lever ca. 200 Krishna-tilhængere lacto-vegetarisk i indiske dragter, i marker, skove og en velplejet park med fredfyldte pavilloner, yndige damme og nydelige bygninger, så nær på Taj Mahal man nu kan med sparsomme, ungarske penge og hvide elefanter af fiberglas. Trækarbejdet i landbruget deles mellem traktorer og okser, og landbruget er økologisk og effektivt: Dalen er mere end selvforsynende med grøntsager, korn, brændsel, mælk og honning; overskuddet sælges ikke på markedet, men bruges til velgørenhed i

skete det igen, bare uden Jayadev. Da var det såmænd Krishna Valleys bestyrelsesformand Zoltan Husszu, der gav den gas. Han blev siden valgt ind i GEN-E’s bestyrelse. Konferenceprogrammet rummede foredrag i plenum med debat, samt mange små ”Open Space” møder, hvor alle deltagere kunne annoncere emner at fremlægge eller udveksle erfaringer om. De var herlige; frygteligt blot, at man må vælge. Om aftenen korte præsentationer af øko-initiativer fra Rusland til Kapstaden. I plenumforedragene hørte vi f.eks. om Rio+20 konferencen ved Kosha Joubert (Findhorn) og at de spansktalende økosamfund i Mel-

lem- og Sydamerika nu har dannet et nyt netværk, CASA. Robert Hall fra Suderbyn, Gotland fortalte om ”Learning Partnerships” og om at danne netværker efter andre fælles forhold end landegrænser, f. eks. omkring Østersøen eller i Donau-bækkenet. Christian Felber viste en veludviklet erstatning til målestokken BNP, nemlig CGBS – Common Good Balance Sheet (www.common-welfareeconomy.org). Geseko von Lübke fortalte bl.a. om dybdeøkologi, forbundethed med naturen som personlig oplevelse, dybere end forståelse. Der var desuden nyt fra de fremvoksende netværk GEN-Africa, Ghana og Senegal. Det var meget inspirerende, og GEN-møderne giver heldigvis også plads til at puste ud med sang, leg og latter, så man ikke kvæles i info og power-points. Blandt de mange initiativer valgtes to (fra hhv. Afrika og Europa/ Mellemøsten), som modtog en ”Ecovillage Excellency Award”, doneret af Gaia Trust, Danmark. Generalforsamlingsdelene var mest udramatiske; nogle vedtægtsændringer og nyvalg til bestyrelsen. Desuden blev de næste års møder lokaliseret: 2013 mødet i Schweibenalp, Alperne, 2014 hos ZEGG i Tyskland – og Findhorn i Skotland vil gerne beværte i jubilæumsåret 2015 - det bliver stort. Jeg glæder mig allerede! Læs mere på: www.gen-europe.org www.økosamfund.dk

Økosamfund i Danmark

GEN-Europa’s årlige stormøde organiseres over en uge med sigte på både faglig udveksling og personlige venskaber. Det er en stor glæde at møde nye fra hele verden, som hurtigt bliver del af familien, og gamle, som kender og husker en fra tidligere GEN-møder, og på disse møder at næres ved hinandens beslægtede visioner. The Global Ecovillage Network (GEN) organiserer planeten Jorden i 3 hovedområder, så GEN-Europa omfatter også Rusland, Mellemøsten og Afrika. De to andre dele

31


Afsender: LØS, Svanholm Alle 2 4050 Skibby

Modtager:

Kalender 2012-2013 18.-20. januar 2013 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Økonomisk dimension på Friland

14.-21. juli 2013

25.-27. januar 2013

10. august 2013 – 7. september

Bestyrelsesmøde på Samsø Vindakademi

Ecovillage design education training for sustainability

6.-28. april 2013

30. august – 29. september 2013

Årsmøde 2013 og 20 års jubilæum

Ecovillage Design Education & Permaculture Design Course

INSPIRING CHANGE - Best Practices in Green Education

3.-5. maj 2013 Fire weekender, Fire Dimensioner i Fire Økosamfund Økologiske dimension i Den Selvforsynende Landsby

Kampagne frem mod 20 års jubilæet i foråret 2013

økosamfundsbevægelsen - lokalt og globalt.

kende på medlemmernes lyst til at formidle

Målet er at vi på tværs af fællesskaberne læ-

bevægelsens grundlæggende budskab -

rer af hinanden og udvikler nye initiativer

Et godt liv i bæredygtige fællesskaber.

SAMMEN ER VI FLERE

og samarbejdsformer, der kan bidrage til, at

Gå ind på hjemmesiden www.okosamfund.dk/

LØS har brug for din hjælp til at:

omstillingen af Danmark får endnu et skub.

kampagne og se hvad du konkret kan gøre.

• Gøre økosamfundenes fortællinger og res-

Bestyrelsen kender ikke indgangen til poten-

Vi håber du vil hjælpe med at gøre

sourcer mere synlige i forhold til hinanden

tialerne, men vi ved, at der lokalt og globalt de

”Sammen er vi flere” til virkelighed!

og til omverdenen.

sidste 20 år er udviklet erfaringer og løsninger,

På forhånd tak

der kan danne grundlag for et nyt spring fremad.

De bedste hilsner

af fællesskaber med udgangspunkt i de livs-

Sammen er vi flere!

LØS BestyrelsenDet handler

kraftige og innovative tiltag, der er udviklet i

Kampagnen er fri for penge. Den bygger udeluk-

• Skabe synergi ved at samarbejde på tværs

ÅRSMØDE 2013 - LØS 20 ÅRS JUBILÆUM Hvad: Workshops - foredrag - fremtidscafeer leg - dans - musik - markedsplads Hvornår: 26.-28. april 2013 Hvor: Økosamfundet Dyssekilde

Vil du bidrage med indhold eller praktisk hjælp hører vi gerne fra dig! Skriv til info@okosamfund.dk Når programmet er helt på plads vil det bliver lagt på okosamfund.dk.

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmeside. http://okosamfund. dk/kalender/ Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalenderen så send det til webmaster@okosamfund.dk.


Økosamfund i Danmark  

Magasinet Økosamfund i Danmark - nr. 72

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you