Issuu on Google+

Emil Lykke 6B

Trekantshandelen


Trekantshandelen

Indledning Jeg har valgt at skrive om trekantshandel. Det har jeg gjort, fordi at jeg gerne vil undersøge, hvad man lavede rundt omkring i verden i gamle dage, og fordi emnet har været rigtig spændende i historietimerne. Jeg synes, at det er interessant, at undersøge hvordan Danmark var en del af trekantshandlen og dermed slavehandlen.

Problemformulering Jeg vil undersøge: •

Hvad var trekantshandelen

Her vil jeg beskrive, hvad trekantshandelen fik ud på.

Danmark og trekantshandlen

Her vil jeg beskrive, hvornår og længe trekantshandelen varende, samt hvorfor Danmark startede trekantshandelen.

Hvad betød trekanthandelen for Danmark

Her vil jeg beskrive, hvad Danmark fik ud af at være med i trekantshandelen.

Slaver under trekantshandelen


Her vil jeg beskrive, hvad slavehandel gik ud på og hvordan slaverne levede.

Hvordan ser der ud efter trekantshandelen

Her vil jeg beskrive, hvad er skete efter trekantshandelen med slaverne på Vestindien og Afrika.

Arbejdsform og metode Min arbejdsform og metode har været, at jeg først fandt ud af, hvad jeg ville skrive om. Så læste jeg MP’s rapport-opskrift og gode råd og lavede så min problemformulering. Jeg tog på Greve bibliotek, hvor jeg lånte nogle bøger om trekantshandelen. Jeg gik også på internettet og søgte på en masse hjemmesider samt opfriskede mine noter fra historie timerne. Så gik jeg i gang med indholdet, hvor jeg besvarede de spørgsmål, som der var i min problemformulering. Til sidst lavede jeg rapportens konklusion. Det har været rigtig spændende at skrive om trekantshandelen.

Hvad var trekantshandelen Trekantshandel var noget Danmark var med i. Danmark manglede penge og gav derfor tilladelse til at danske skibe kunne sejle ud for at få skatter og told til landet. Selve Trekantshandelen foregik på den måde, at Danmark sendte skibe med moderne geværer og glasperler ned til Guldkysten i sydvest Afrika, hvor de så købte slavere for alle geværerne og glasperlerne. En slave blev købt for ca.25 geværer. Der var ikke så meget plads på skibene. De var så fyldte, at slaverne kun fik 182 cm i længden og 41 cm i bredden ellers kunne de ikke være der alle sammen. Fyldte slaverne mere kunne de ikke ligge udstrakte.


Under vejen til St. Croix på Vestindien døde mange slaver under de forfærdelige vilkår, fordi der ikke var meget plads på skibene, og fordi der var mange bakterier, sygdomme og infektioner på skibene. Lige inden skibene nåede til St. Croix blev slaverne vasket og fik smurt brunsæbe ud over deres krop, så de ved klar til auktionen, hvor de blev solgt for rom, sukker, kaffe og rå bomuld. Da skibene kom til St. Croix blev slaverne sejlet ind i kanoer. Derefter kom slaverne til auktioner inden i byen. Da alle slaverne var blevet solgt, sejlede de danske skibe hjem med deres varer igen og sådan fortsatte det, igen, igen og igen.

Jeg har lavet en figur, som viste trekanthandlen mellem Danmark, Afrika og Vestindien.

Danmark og trekantshandelen Koloniseringen af St. Thomas I 1625 spurgte hollænderen Willem Danmark om vi ville starte et kompagni sammen med Holland, som så skulle handle med Vestindien, men det blev ikke til noget. Der gik næsten 30 år efter Willem’s tilbud, inden Danmark fik varer sejlet direkte fra Vestindien.


I 1652 lå der et skib ude i Københavns havn, som skulle sejle til St. Thomas ledsaget af Erik Smit. Et år efter kom skibet hjem med lasten fuld af eksotiske varer. Efter de kom hjem blev Danmark mere tiltrukket af at have forbindelser til Vestindien, men det var først i 1665, at det blev til noget. I april 1665 blev kongen præsenteret for et nyt projekt, der gik ud på at kolonisere øen Skt. Thomas. Øen havde en meget stor naturhavn, der skulle bruges til modtage skibe. Øen var ubeboet, og det var den største fordel ved øen, at man bare kunne kolonisere sig på den. Den danske konge var kun 3 uger om at svare, og det var positivt. Nogle år efter at Danmark havde koloniseret sig blev der krig mellem øerne og Danmark forlod øen. Men senere vendte Danmark tilbage og fik øen igen. Danmark nåede også at få koloniseret sig på andre øer f.eks. Skt. Croix og Skt. Jan.

Trekantshandel I 1672 foreslog Jens Juul at lave en trekantshandel. Den gik ud på, at et dansk skib skulle sejle ned til Guldkysten og købe slaver for geværer og så sejle til Vestindien og sælge slaverne for sukker, rom, kaffe og rå bomuld, og så sejle hjem til Danmark igen. Men det lykkes ikke. Trekantshandelen blev forsøgt startet omkring 1698. Fra 1745 til 1755 fragtes der ca. 3000 slaver fra den danske Guldkyst. Danmark var ikke det eneste land der fragtede slaver, også Frankrig, Spanien, Portugal, Holland og England. De vigtigste havne i England for slave handel var London, Bristol og Liverpool. Først i sommeren 1767 kom der for alvor gang i en dansk trekantshandel, som blev indført af Ernst Schimmelmann.

Portræt af Ernst schimmelmann

Hvad betød trekantshandelen for Danmark


Danmark startede trekantshandlen med tilladelse fra kongen, fordi vi manglede penge og regeringen lavede derfor told og skat for de varer, der blev fragtet til og fra kolonierne, så pengene strømmede ind i den danske statskasse. I Danmark tjente det Schimmelmannske firma godt på rom, sukker og bomuld fra plantagerne. F.eks. blev sukker efterspurgt i hele Europa og var en af tidens vigtigste handelsvarer. Geværfabrikken i Hellebæk tjente også godt på geværer, som blev sendt til Afrika. I den sidste halvdel af 1700 tallet kunne Danmark udnytte de mange krige mellem de andre europæiske lande til egen økonomisk fordel. Krigene gjorde at mange sendte deres varer med danske skibe, så længe Danmark holdt sig neutralt i krigene. Meget af den europæiske handel på Vestindien gik over danske havne med danske købmænd som sørgede for transporten, hvilke de tog sig godt betalt for.

Slaver under trekantshandelen Da slaver skulle føres over til Vestindien blev der ikke taget hensyn til slaverne. Hvis en hel familie bestående af en mor, en far, en søn og en datter, det var meget sandsynligt at den lille familie blev skilt ad til forskellige plantager rundt om på Vestindien. Det var kun børn under 3-4 år, der kom sammen med moderen i forbindelse med salg. Salget foregik på store slaveauktioner. Når slaverne kom til deres ejer fik de for det meste et brandemærke med ejernes bomærke, og blev betragtede som dyr. Slaverne skulle ikke blot arbejde, man også gøre alt, hvad man fik besked på af deres ejer. Hvis slaverne ikke gjorde det, fik de pisk eller noget der var værre. Som kvinde kunne man også blive seksuelt misbrugt og på de Vestindiske øers var der derfor også en del mulatter. Hvis en mor havde et barn, fik hun ikke lov til at bestemme over det. De fleste slaver arbejdede ude på plantagerne hvor slaverne høstede sukkerrør eller plukkede rå bomuld. Enkelte slaver arbejdede som tjenestefolk i huset. De fleste slaver arbejdede fra klokken 4 om morgenen til 6 om aftenen og havde kun en kort pause til morgenmad og en lidt længere til frokost. Der var slavefogeder, som holdte vagt ude i marken og piskede de slaver, der ikke arbejdede hele tiden.


Når slaverne havde fået fri, boende de for dem selv i små slavehytter, hvor de selv havde et meget lille stykke jord, hvor de selv dyrkede deres grøntsager. Der var flere gange, hvor slaverne gjorde oprør, f.eks. havde slaverne i november 1843 overtaget hele magten på St. Jan, men i maj 1844 var det slut. I 1847 blev alle nyfødte slaver født frie og 1859 blev andre slaver frie.

Hvordan ser der ud efter trekantshandelen Det har medført store forandringer, at der har været slaver på Vestindien. F.eks. racisme som ramte slavernes efterkommere og medførte dårligere levevilkår. Det har også gjort, at de har fået dårligere muligheder for uddannelse og arbejde. I dag i USA er der 8 gange større risiko for at havne i fængsel som sort end som hvid. Men USA er ved at komme igen f.eks. med en sort præsident Barack Obama. Præsident Barack Obama

På Jamaica har hundrede års undertrykkelse medført modreaktioner hos de sorte og flere af dem siger, at folk med afrikanske rødder har en særlig herskerrace og et had til hvide. Hvis ikke trekantshandelen havde været der, og hvis afrikanerne ikke var blevet flyttet over på Vestindien havde jazzmusik, hiphop, gospel, reggae og voodoo religionen ikke været der i dag. For mange af slavernes efterkommere er slavehandel ikke nået nyt, og det har medført, at der er nogen store grupper, der kalder sig for Africans-Americans. En anden stor gruppe der kalder sig for Blacks. Tilfælles har disse grupper, at de har særlige måder, at snakke til hinanden på.


Hvert år rejser mange millioner efterkommere af slaver ned til Afrika for, at se om de kan se, hvor de kommer fra. Flere af slave forterne er i dag er museer, hvor du kan komme rundt og se fortet, og se hvordan slaverne havde det dengang inden de skulle på skibene og sejles over til Vestindien. Det vigtigtest fort er Elmina, som er skrevet på UNESCOs liste over verdens kulturarve. På Elmina er der blevet indrettet en restaurant, hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe eller hvad man finder på at skulle have. Men mange amerikanere har klaget over forholdene på restaurant.

Elmina i dag

Mange mennesker siger også, at det er et dårligt sted, fordi det har dannet ramme om tusindvis af lidelser, og at man derfor ikke kan nyde sin mad eller hvad man har bestilt.

Konklusion Efter at have besvaret spørgsmålene i min problemformuleringen ved jeg nu, at Danmark var aktive i slavehandel med deres forter på Guldkysten og de danske øer på Vestindien. Danmark var med i trekantshandelen, fordi kongen af Danmark havde givet tilladelse til, at danske skibe kunne sejle med slaver fra Guldkysten til Vestindien og hjem til Danmark igen med sukker, rom, rå bomuld og kaffe. Jeg ved også nu, at Danmark gav tilladelse til dette for at få told og skatter til landet. Ligesom mange andre europæiske lande også gjorde. Jeg ved også at slaverne havde meget dårlige vilkår på Vestindien, ligesom mange døde på de skibe, som sejlede dem fra Guldkysten til Vestindien. Efterkommerne af slaverne har også haft det meget svært også selv om de ikke var slaver mere. Jeg synes, at der er rigtigt godt, at trekantshandelen er stoppet og at de sorte efterkommere i dag har fået det meget bedre. Alle mennesker skal være lige og vi skal respekterer hinanden.

Emil Lykke 6B.


Litteraturliste over hjemmesider og bøger.

Hjemmesid e

http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/USA _og_Nordamerika/Nordamerikas_kolonisationshistorie/trekantshandel

Hjemmeside http://www.lensa.dk/Sukker%20og%20slaver.htm

Hjemmeside http://www.danskhistorie.dk/emner/oekonomi/trekantshandlen/

Bog

Slaveri _ fra Afrika til Amerika af Christine Hatt

Bog

Sukker, slaver og skĂŚbner af Christian Vollmond

Bog

Slaver af Inger Byrjalsen

Skole

Historie noter.

Skole

Merete papirer.


Trekansthandel