Page 53

AGENDA

Marilyn

Det evige ikon

For præcis 60 år siden udkom filmen ‘Some Like it Hot’, der strøg til tops med Marilyn Monroe, der dengang var på toppen af sin karriere. Filmen husker nogle, men Marilyn husker vi alle, og lige nu skabes den 13. film om hendes liv, personlighed og skæbne, som synes evigt aktuel. For Marilyns hverdag er noget, vi aldrig holder op med at gå op i. Hvorfor? TEKST CASPER HINDSE FOTO RITZAU/SCANPIX

O

m et par dage rammer hammeren bordet til en kæmpe auktion i Hollywood. Fire selskabskjoler er på podiet, og de er alle blevet båret af selveste Marilyn Monroe. Navnet, vi alle kender, og smilet, vi alle ser for os. For et par år siden blev en bunke af hendes private ejendele solgt. En brugt Revlon-læbestift gik for 135.000 kroner. En check, hun havde skrevet, en tilfældig stak regninger, ja, selv hendes gamle ansigtscreme blev købt. For nok elsker vi berømthederne for deres glamour og helt særlige status, men den helt store fascination ligger i det almindelige ved de ualmindelige. Deres hverdag, der fortæller, at de er mennesker, præcis ligesom os. Og i Marilyns tilfælde har det i den grad vist sig, at der var et helt almindeligt – og ret interessant – menneske bag rollen Monroe. Måske er det derfor, at hun lever videre i vores fascination, trods sin tidlige sortie i 1962. Men hvorfor blev hun så stort et ikon? Lad os begynde med hendes historie. Da krigen sluttede, startede Marilyn Monroe. Den kun 20-årige californiske kvinde havde allerede en bagage, der kunne skræmme de fleste: Hun kendte ikke sin far, og moren var så psykisk ustabil, at barnet ved navn Norma Jeane Mortenson – som hurtigt blev ændret til Norma Jeane Baker efter moren – i sin tidlige barndom boede seks år hos en plejefamilie. Men en dag blev Norma hentet af sin mor, der mente, at hun selv kunne passe datteren. Da moren fik et

nervesammenbrud, var lille Norma Jeane dømt til en barndom på diverse børnehjem og i enkelte andre plejefamilier i Californien. Der skulle et tidligt ægteskab som 16-årig til, for at hun fik sin første faste bopæl. Desværre ville hendes mand hurtigt hellere deltage i 2. Verdenskrig end blive hos hende – og hjemmegående havde den unge kvinde selvsagt aldrig været. Derfor fik hun job på en fabrik, der producerede materialer til krigsflyvemaskiner, og da der en dag skulle tages billeder af de heroiske kvinder, som arbejdede her, faldt fotografen pladask for hendes smil og nærvær foran kameraet. 2. Verdenskrig sluttede, Norma blev skilt, tog navnet Marilyn Monroe og indledte en modelkarriere, der lynhurtigt førte hende ind i filmbranchen. Her traf hun et valg, som gjorde hende ikonisk, og som får kvinder i alle aldre til at efterligne hende den dag i dag. Marilyn Monroe afblegede sit hår og skabte en ny kvindetype i filmrullerne. “Hun blev straks et sexsymbol. Marilyn Monroe var smuk, men hun ramte også noget nyt i tiden,” siger køns- og medieforsker Vibeke Pedersen og forklarer, at Monroe revolutionerede den måde, kvinder så ud på oppe på det store filmlærred: “Hvis man tænker på de kvinder, der var kendte i 1940’erne, så var det skrappe kvinder som Katharine Hepburn, der blev set op til. De kvinder var udearbejdende, fordi mændene skulle til fronten, men Marilyn Monroe passede ind i et nyt kvindebillede. Stemningen skiftede efter krigen, og ➻

VI ELSKER BERØMT‘‘ HEDER, MEN FASCINATIONEN LIGGER I DET ALMINDELIGE VED DE UALMINDELIGE.

L IME. D K

53

Profile for LIME

LIME november 2019  

LIME november 2019