Page 23

ÆRLIGT TALT

 EG ER BLEVET MINDET ‘‘ JOM, AT VI IKKE ER UDØDE-

“Der blev det så tydeligt for mig, hvad der betyder noget her i livet,” fortæller hun. Sisse var blevet træt af at tjekke ind på DR hver morgen, blive sminket og gå i studiet og interviewe politikere om emner, de egentlig ikke rigtig gad at svare på. Efter 20 år var tv-jobbet blevet ren rutine, og hun havde lyst til at gøre noget andet. Så hun sagde op. I starten arbejdede hun stadig freelance med tv, skrev en bog om sine oplevelser fra ‘Livets opskrift’ og holdt foredrag, men det var opgaverne med SMILfonden, hun allerhelst ville bruge sin tid på. I november sidste år gik hun all in, og i dag er de fire ansatte på fuldtid, fire på deltid og har over 50 frivillige over hele landet. “Jeg savner ikke tv-branchen et sekund. Jeg kommer aldrig til at lave tv på fuldtid igen – så skulle det kun være noget, der handler om de her børn, jeg beskæftiger mig med nu. Så ville det give mening. Det giver mig en helt anden taknemmelighed. Som journalist kan du rykke noget for folk og inspirere, men for hver time jeg lægger her, er der mennesker, vi gør en forskel for,” fortæller Sisse. Ordene gløder i luften, mens hun lader blikket vandre ud over de grønne marker, der omgiver kontoret. “Det her er det bedste arbejde, jeg har haft. Det med at være i tv og blive sminket hver dag og inviteret til events med rød løber, det lyder måske glamourøst, men det siger mig ingenting længere,” slår hun fast. Det kan godt være, hun kun tjener det halve af, hvad hun gjorde som tv-vært, men hun føler ikke, hun har givet afkald på noget. Tværtimod.

“Jeg har været dybt ulykkelig i perioder og bare grædt og grædt hjemme på sofaen. Men jeg er født med et sindssygt positivt livssyn og har altid været god til at finde det positive i situationen alligevel,” fortæller hun. Så da hun ikke kunne løbe, begyndte hun at gå. Hun købte et Garmin-ur og dystede med sin mor og søster i Nordjylland om, hvem der kunne gå flest skridt. Og selv om lægerne havde sagt, at hun aldrig ville komme til at løbe igen, gjorde hun det selvfølgelig. “Jeg var lige ved at græde af glæde, da jeg løb min første tur efter operationen. Det var kun 500 meter, men jeg var bare så glad. Hele forløbet har ændret mit syn på livet. Jeg er blevet mindet om, at vi ikke er udødelige, og jeg føler mig virkelig heldig. I dag sætter jeg pris på hver eneste dag,” fortæller hun og afbryder hurtigt sig selv. “Ej, det lyder klichéagtigt at huske at sætte pris på livet, men det er virkelig sådan, jeg har det. Jeg har et job, jeg ikke ville bytte ud for noget. Jeg har fundet manden i mit liv og føler virkelig, jeg har skudt papegøjen, og jeg har verdens bedste børn,” siger hun med det kæmpestort smil. Det sætter på en måde livet i perspektiv at arbejde med alvorligt og kronisk syge børn hver dag. Sisse og hendes kolleger har lige måttet slette tre billeder på deres hjemmeside, fordi nogle af børnene derpå er døde. Når du møder familier, der hver dag kæmper med sygdom og uendelige hospitalsindlæggelser, bliver det tydeligt, hvor små ens egne hverdagsdilemmaer egentlig er. “Mine største bekymringer lige nu er, om vi skal rejse til Sardinien eller Sicilien i efterårsferien, eller om mine børn skal have leverpostej eller pålægschokolade med på madpakken. Det er jo vanvittig privilegeret,” konstaterer Sisse.

LIGE, OG JEG FØLER MIG VIRKELIG HELDIG.

SÆTTER PRIS PÅ HVER DAG Siden Sisses rygsmerter tvang hende til at ligge stille i 100 dage, har der været flere op- og nedture, men i 2017 fik hun en rygoperation, der satte fire skruer og en protese i ryggen – og det virkede. I dag er hun fuldstændig fri for smerter, og selv om hun faktisk ikke gider at snakke mere om den åndsvage ryg, har oplevelsen sat sine spor. Sisse har altid været aktiv. Hun har løbet flere maratonløb, cyklet til Paris og dyrket alle former for sport, så da hun pludselig ikke kunne tage et eneste løbeskridt, uden at det gjorde vanvittigt ondt, mistede hun nærmest sin identitet.

RO PÅ HVERDAGEN Da Sisse Fisker sagde farvel til jobbet på DR, var der pludselig ikke længere noget, der bandt hende til byen, så for et års tid siden rykkede hun sammen med sin mand og to drenge fra Vanløse til Virum. “Det er så godt for min indre bonderøv. Jeg er født med gummistøvler på og elsker skov, mark og strand.

L IME. D K

23

Profile for LIME

LIME november 2019  

LIME november 2019