a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 58

PERSPEKTIV

Jeg begyndte at tage lykkepiller, fordi ... ... jeg konstant var bekymret og på vagt, som om tusind farer lurede rundt om hjørnet anytime. Jeg var så presset, og samtidig var jeg helt paralyseret. Isolerede mig. Orkede intet, men paradoksalt med hele nervesystemet oppe at ringe hele tiden. Så jeg havde brug for at få hjælp til at få lagt bare lidt ro på, så jeg måske kunne opnå bare at være på et normalt udgangspunkt. Jeg havde tidligere fået henvisning til psykolog fra min læge. Depression, mener jeg, henvisningen lød på, men egentlig har jeg ikke været depressiv. Jeg havde døjet med, hvad jeg senere har fattet var langtidsstress, som havde sat sig. Egentlig vidste jeg godt, hvad jeg burde gøre, men jeg havde ikke overskud til at gøre alle de ting, der kunne prøves af: sund mad, meditation, lange gåture, trække stikket i en måned. Den slags. Pillerne har gjort, at jeg kunne mærke mig selv lidt bedre og tænke mig om.  – Kvinde, 43 år, har spist lykkepiller i tre år

Jeg begyndte at tage lykkepiller, fordi ... ... jeg havde en mand, der løj og havde affærer. Det gjorde mig utryg og vred, men jeg kunne ikke overskue at gå fra ham, selvom jeg led af angst og bekymring. Jeg sov dårligt om natten og var stresset. Set i bakspejlet skulle jeg da hverken have accepteret mit ægteskab eller vilkårene på min arbejdsplads, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gøre noget ved det. Ærligt talt: Det, jeg fejlede, var ikke noget mentalt – det var ganske almindelig livsduelighed og -evne, jeg var nede på. Det at kunne klare livets nedture og træffe modige, selvstændige beslutninger var jeg som andre i min generation ikke særlig godt opdraget til. Mine forældre ville bare gerne have, at jeg skulle lykkes og ikke miste mit ”gode” job eller min ”gode” mand. Jeg blev ikke gladere eller fik mindre angst af lykkepillerne. Det virkede mest som at få en hammer i hovedet. De gjorde mig apatisk.  – Kvinde, 58 år, spiste lykkepiller i cirka otte måneder.

Jeg begyndte at tage lykkepiller, fordi ... ... jeg blev sygemeldt med stress. Det startede med voldsom præstationsangst i forbindelse med mit studie. Da jeg blev sygemeldt, var det lige så meget på grund af det, der skete på hjemmefronten som på mit arbejde. Der skete for meget på en gang med parforhold, nyt hus, lille barn, fertilitetsbehandlinger, to graviditeter uden for livmoderen. Jeg vidste ikke, om det at tage piller var den rigtige beslutning, men jeg havde to veninder, der tog dem, og de foreslog det. For mig var det at spise lykkepiller noget, man talte nedladende om. Det var ikke en løsning, men en måde at lægge låg på problemerne. Men jeg var desperat. Jeg havde svært ved at håndtere min hverdag og havde angstanfald, der var så voldsomme, at jeg ikke kunne fungere. Pillerne lagde låg på mine udsving. De løste ikke mine problemer, men gav mig måske større handlefrihed til at finde løsninger andre steder.  – Kvinde, 41 år, har spist lykkepiller i otte år

58

L IME

Profile for LIME

LIME marts 2020  

LIME marts 2020