a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 54

PERSPEKTIV

“Fordi det koster omkring tre milliarder kroner at opfinde et nyt lægemiddel, og medicinalfirmaerne er jo interesseret i at tjene penge, og derfor laver de undersøgelser til sundhedsmyndighederne, hvor de tager mennesker ind, som ikke er særligt syge, men hvor resultaterne viser, at medicinen lige akkurat hjælper.” Av. “Derfor er man i dag også kommet til den erkendelse, at man ikke skal give lykkepiller til folk med lette depressioner. Den gunstige effekt, man kan opnå, står slet ikke mål med bivirkningerne i sådanne tilfælde,” fortæller Poul Videbech. Sundhedsstyrelsen tog faktisk for nyligt deres anbefalinger på det her område op til rutinemæssig genovervejelse – men de ændrede ikke på noget. Medicinen skal ikke være førstevalg, siger de, men den er afgørende i behandlingen af særligt stærkt deprimerede patienter. Her kan den faktisk redde liv. Men selvom man i dag er nået dertil, hvor man kun anbefaler pillerne til folk med svær depression, kan man ikke være helt sikker på, at de virker: “Der er nogle mennesker, som oplever en fantastisk effekt, og som fuldstændig slipper af med deres depression, og så er der nogle, hvor de slet ikke virker,” siger Poul Videbech.

af de små piller, der lover lykke. Men sådan er det ikke længere. Nu ligger vi nummer otte, og det går støt nedad med antallet af danskere, der tager pillerne for at komme gennem hverdagen. Der er færre, der tager dem – men til gengæld tager de, der spiser lykkepiller, dem i længere tid end tidligere. “Hvis du spørger dem, hvorfor de ikke stopper, vil mange af dem sige, at de har prøvet, men at de er faldet tilbage, og det vil de ikke opleve, så hellere tage medicinen fast. Der er sikkert også nogle, som tager den, fordi de frygter tilbagefald, men som sikkert ikke har den store gavn af det,” siger Kaj Sparle Christensen, der er praktiserede læge, professor i almen medicin og konstitueret forskningsleder ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Han mener, at Danmark stadig ligger på et højt tal på over 400.000, der spiser antidepressiv medicin – og en kvart million af dem er på lykkepiller. Og det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor er vi så deprimerede? “Der er mange belastninger for individet i det moderne liv. Vi forstår stadig stress ud fra ressourcemodellen: Hvis mængden af udfordringer overstiger ressourcerne, får vi stress. Er der tale om kortvarig stress, udskiller vi noradrenalin, men er der tale om langvarig stress, så udskiller vi kortisol, og det har en række skadelige effekter, blandt andet at det kan give depressive symptomer. Så depression hænger altså sammen med, at vi er udsat for nogle langvarige belastninger. I dag kan vi for eksempel holde folk i live ➻

MAN ER INTERESSERET I, ER ‘‘DATET,FINDE EN GENTEST, SÅ MAN PÅ FORHÅND KAN TESTE, HVEM DER VIL HAVE GAVN AF PILLERNE, OG HVEM DER IKKE VIL. MEN DER ER VI SLET IKKE ENDNU.

ER DEN MODERNE HVERDAG FOR HÅRD? For 12 år siden lå vi danskere, ‘verdens lykkeligste folk’, nummer to på OECDs liste over lande, der slugte flest lykkepiller. De første 10 år af det her årtusinde fordoblede vi rent faktisk vores forbrug

54

L IM E

Profile for LIME

LIME marts 2020  

LIME marts 2020