a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 52

PERSPEKTIV

De lunefulde lykkepiller Undersøgelser viser, at de ikke virker. Og undersøgelser viser, at de virker. Der er tale om lykkepiller, som en kvart million af os sluger hver eneste dag for at holde hverdagen ud. Bliv klogere på pillen, der har over 30 år på bagen i Danmark – og i øvrigt intet har med lykke at gøre. TEKST JO BRAND ILLUSTRATION LOTTE ANDKILDE

K

ontroversen starter allerede med navnet: lykkepiller. Nogle bliver sure, når man siger det, for som de påpeger: Navnet er misvisende, for pillerne gør dig ikke lykkelig. Andre vælger alligevel at bruge ordet, for det gør alle andre, og det har de gjort siden midten af 80’erne, hvor de første former for SSRI-medicin kom på markedet og fik den mundrette betegnelse lykkepiller. SSRI er en forkortelse for, hold nu fast, Selective Serotonin Reuptake Inhibitor, og det refererer logisk nok blot til midlernes biokemiske virkning på vores hjerneceller. Kært barn har som bekendt mange navne, og lykkepillerne blev hurtigt et kært barn. I dag er der en kvart million af os, der spiser dem. Men kontroversen handler ikke kun om, hvad vi skal kalde dem. Hvad der er endnu vigtigere, er jo, om de små tabletter virker eller ikke virker. Og skal man tro overskrifterne i medierne, så viser det ene studie, det ene, og det andet studie det andet: “Det er en meget polariseret debat,” erkender psykiater, overlæge og professor Poul Videbech, der er leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning. Så lad os for god ordens skyld starte med, hvor han selv står: “Som professor følger jeg med i forskningen i hele verden, og jeg føler ikke, at jeg tilhører nogen fløj. Jeg mener, at nogle mennesker har brug for medicinen, men at der samtidig også er brug for samtaleterapi. Jeg har i mange år ved siden af mit professorat arbejdet med psykoterapi med mennesker med depression og behandlet mange med svære depressioner. Og min erfaring er, og

52

L IME

den er der også videnskabeligt belæg for, at vi er nødt til at bruge mange forskellige behandlingsformer, for depressionsspektret dækker over så mange forskellige sygdomme. Så hvis man har en sekteriskhed, hvor man enten er for eller imod medicin, så har man ikke sat sig ordentligt ind i området. Man er nødt til at råde over forskellige behandlinger,” siger han.

KUN TIL SVÆRT DEPRIMEREDE Poul Videbechs holdning er altså, at medicinen er nødvendig at have til rådighed som behandlingsmetode. Men hvis det er tilfældet, hvorfor er der så nogle undersøgelser, der viser, at den ikke virker? “Helt grundlæggende har de, der står bag de undersøgelser, ikke erfaring med at skræddersy en behandling til det enkelte menneske. De undersøger for eksempel én form for antidepressiv medicin og ser om den virker, men i praksis gør vi det anderledes. Der giver vi et stof, og hvis det ikke virker, prøver vi med et andet og så måske et andet og så måske en kombination. Derfor er resultaterne også bedre i praksis,” siger Poul Videbech. Han forklarer, at den her type medicin blev opfundet i 80'erne, og dengang havde den færre bivirkninger end den medicin, der tidligere havde været på det område – og effekten var fin. Men dengang gav man medicinen til folk med svær depression, og når undersøgelser så viser, at effekten er blevet dårligere, så er det, fordi man historisk set er begyndt at give lykkepiller til folk med lettere og lettere depressioner. ➻

Profile for LIME

LIME marts 2020  

LIME marts 2020