a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 25

ÆRLIGT TALT

ikke er så mærkelig, som man går og tror.” Til gengæld indrømmer hun gerne, at hun ikke er den store samtalepartner i privatsfæren: “Når jeg har fri, snakker jeg ret lidt med mine veninder. Vi skriver sammen, men mine samtaler er ofte helt tømte, når jeg har interviewet. Det lyder måske underligt, men samtalen imellem to mennesker skal være ordentlig. Den skal handle om noget, for ellers er det svært at forstå hinanden. Og hvis vi ikke forstår hinanden, bliver vi jo ensomme. Det er jeg også selv i overhængende fare for at blive, tror jeg, og derfor er jeg også modstander af ‘det opdaterende venskab’, hvor man bare hører, hvad den anden laver. Jeg vil have intime relationer, hvor man ved alt om hinanden!” Hendes venskabskreds er lille. Nogle er barndomsvenner fra musiktiden i teenageårene, andre er nytilkomne voksenvenner. Fælles for dem er, at de kan rumme hende – måske sommetider bedre end hun kan rumme sig selv: “Mine venner har nok bedre styr på, hvem jeg er, end jeg selv har. Det skal ikke lyde, som om jeg ikke er tilfreds, for det er jeg generelt, men det kræver også klare valg. Jeg holder for eksempel mine udgifter nede, for at jeg kan arbejde med det, jeg gør. Jeg bor billigt og handler ikke dyrt ind, for jeg prioriterer at have råd til ikke at få store lønninger, men i stedet have et arbejde, hvor jeg kan fordybe mig. Det, der interesserer mig allermest, er menneskers bevæggrunde og tanker.”

føltes rigtigt, og det er også sommetider et valg. Alt skal ikke gennemtænkes hele tiden – især ikke på privatfronten,” siger hun og ler, inden hun forklarer, hvordan det har betydet enormt meget for hendes personlige udvikling at blive mor: “Da jeg fik et barn, var jeg meget i tvivl om, hvad det ville betyde for mig, for jeg har rigtig svært ved at tilsidesætte mig selv, hvis det ikke handler om noget fagligt. Jeg fatter ikke, at nogle forældre kan sige, at forældreskab er det hele værd, selvom de ikke har været i bad i en uge på grund af hverdagsstress. Hvis det skete for mig, ville jeg blive sindssyg! Jeg skal have tid til mig selv, og det tager jeg mig så.” Til gengæld har sønnen åbnet for noget andet. For tanker og ikke mindst for samtaler om verden på et nænsomt og nærværende plan, som kun børn kan. “Jeg er begyndt at finde ind til min søn på en ny måde. Jeg lægger ham tidligere i seng, end jeg normalt ville gøre, for putningen gør, at han begynder at snakke om sin dag. Ordene flyder bare fra ham, og alle de små historier pibler frem. Det er uden tvivl de bedste timer i løbet af min dag,” siger Zeuthen og grunder kort over det næste spørgsmål. For har blandingsforholdet imellem privat- og arbejdsliv ændret sig, efter hun er blevet mor? “Her burde jeg sige ‘ja’, ik’? Men altså … Fagligheden har været ekstremt afgørende for den, jeg er blevet. Jeg var ikke blevet den kvinde, jeg er, uden min faglighed. Som kvinde er man født ind i en kultur, hvor man må kæmpe sig ud, og dér har min insisteren på at gøre, hvad jeg ville i mit arbejdsliv, hjulpet mig til at træde i karakter som menneske. Fagligheden er blevet min identitet, og noget, jeg er tryg ved. Jeg skal være tryg for at fungere. Derfor er radioen også mit sted.” Iben Maria Zeuthen kører hånden igennem håret, som om hun trækker en sidste tanke ud af det. “Dybdegående radiointerviews var egentlig ikke et valg. Det var en nødvendighed for mig, da jeg opdagede det. Der er en slags ro over at lave radio. Det kan lukke larmen ude og give én mulighed for at låse sig inde i et lille rum og tale om noget dybere,” siger hun og skeler over imod døren, som holder den høje musik ude. 

HVIS VI IKKE FORSTÅR HINANDEN, BLIVER VI ‘‘ JO ENSOMME. DET ER JEG OGSÅ SELV I OVERHÆNGENDE FARE FOR AT BLIVE, TROR JEG. ”

FAGLIGHEDENS FANEBÆRER Nu sidder du måske og tænker: Hvor må det være skønt at kunne tage sig så meget tid. Tid til fordybelse i andre menneskers tanker. Tid til at finde ro. Hende Iben må være lidt af en enspænder. En solorytter uden ansvar for så meget andet end sig selv. Men sådan forholder det sig nu ikke. Slet ikke. For Iben Maria Zeuthen er mor til en dreng på fem år, som hun har hver anden uge. “Jeg havde ikke taget stilling til, om jeg skulle have børn, men jeg blev virkelig forelsket i min søns far, og så føltes det bare rigtigt. Så jeg flød med. Det ville sikkert have været nemmere at planlægge det hele, men det valg traf jeg ikke. Jeg sprang bare ud i det, fordi det

L IME

25

Profile for LIME

LIME marts 2020  

LIME marts 2020