PERSPEKTIV
ROTHENKRUG, HADERSLEBEN, AGGERSCHAU, TONDERN OG APENRADE. MAN HAR AD FLERE OMGANGE FORSØGT AT INDFØRE BYSKILTE PÅ BÅDE TYSK OG DANSK I SØNDERJYSKE BYER. HVER GANG VÆKKER DET EN OPHEDET DEBAT, MENS DET EN ENKELT GANG HAR RESULTERET I DECIDERET HÆRVÆRK. FLENSBORG HAR HAFT TOSPROGEDE BYSKILTE SIDEN 2009.
Forfatteren
HVILKEN GENFORENING? Erling Jepsen er 64 år, vokset op i Gram i det centrale Sønderjylland og bor nu på Islands Brygge i København. Erling er forfatter til en håndfuld romaner, som tager udgangspunkt i sønderjysk historie. Tidligere på året udkom “Erna og rumæneren”, som måler temperaturen i Sønderjylland 100 år efter 1. verdenskrig. “Fejringen af Genforeningen er hyklerisk. Jeg synes ikke, der er meget at fejre her 100 år efter. I 1920 blev det, der nu hedder Sønderjylland, godt nok løsrevet fra Tyskland. Men det blev faktisk aldrig rigtig en del af Danmark. Sønderjylland er aldrig blevet integreret. Heller ikke i dag. Efter 1. verdenskrig havde mine bedsteforældre store forventninger til den nye grænse, fordi de blev lokket og lovet, at Sønderjylland skulle blive et nyt centrum i Nordeuropa. Men det modsatte skete. Den danske stats eneste tak for, at vi stemte dansk, har været at lukke det hele. Staten giver ingen kærlighed og ingen opmærksomhed til landsdelen. Og der er ikke noget værre for os mennesker end at blive overset. Så bliver vi bitre, stemmer på mærkelige partier og tror ikke på autoriteter. Mange rejser væk fra
Sønderjylland, så nu bliver der også indavl. Jeg er selv flyttet derfra og til Islands Brygge, fordi der er for meget kriminalitet i landsdelen – narko, vold, prostitution og ulovlige våben. Jeg vil gerne tilbage, hvis landsdelen bliver tysk igen og bliver mere civiliseret. Som Sønderjylland er nu, vil jeg ikke engang tage en overnatning på et hotel derovre. Det er for farligt. Og nogle af de gamle slægtsgårde, som har stået tomme i lang tid, er blevet købt af rumænere. De dyrker hash, altså skunk, og driver det, de kalder massageklinikker, altså prostitution. Det står skidt til, og jeg tror, at Sønderjylland vil drage fordel af at blive en del af Tyskland igen, fordi det er dem, der holder landsdelen kørende. Jo tættere på grænsen jeg holder foredrag, jo mere opbakning er der til en ny folkeafstemning. Jo nærmere jeg kommer København, kan man slet, slet ikke forstå tanken. Men københavnerne har jo ikke været der, de aner ikke, hvad de snakker om. Og de har slet ikke lyst til at komme der. Vi skal bruge 100-året for Genforeningen til at se det aktuelle problem i øjnene. At Sønderjylland aldrig blev genforenet med Danmark. Mon ikke det var på tide, at de blev det efter 100 år? Vi skal til at have gang i den genforening.”
SØNDERJYLLAND ER ‘‘ ALDRIG BLEVET INTEGRERET. HELLER IKKE I DAG. ”
30
L IME