Page 4

LEDER

Er det bare mig, eller lyder det helt vildt fremtidssyret, at vi nu skriver år 2020? Det er sådan et år, der har ligget og danset helt ude i horisonten hos mig, og hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg måske forestillet mig noget med flyvende biler og robotter, der sørger for rengøring og indkøb. Men jeg har nok bare set lidt for mange 80’er-film. Jeg læste engang, at Time Magazine tilbage i 1960’erne skrev, at når vi ramte 2020, så ville maskiner producere så meget for os, at vi mennesker næsten ikke behøvede at arbejde – vi ville simpelthen alle være uafhængige og velhavende og kunne bare nyde livet, fordi maskinerne fik samfundet til at køre rundt. Gad vide, hvad vi så ville få tiden til at gå med? Og om vi kunne finde ud af at finde mening i tilværelsen uden arbejde som det bærende bræt at balancere på? En hurtig Google-søgning fortæller mig, at der også er blevet spået andre utænkelige scenarier om året 2020: Det er for eksempel det år, hvor flere har sagt, at mennesket ville sætte sine fødder på Mars. Og hold nu fast. Vi skulle også kunne telepatere, teleportere og spå om fremtiden, og derudover burde det være muligt at gå i terapi hos en robot. Og at alle familier ville have mindst én helikopter stående i garagen – og at posten ville blive bragt ud med raketter. Nogen har også sagt, at vi nu allesammen ville være vegetarer – og endnu bedre, at vi faktisk ikke ville behøve at spise mad længere, fordi nanobotter ville fodre vores celler med det, vi skulle bruge. Lidt kedsommeligt at forestille sig.

SNAPSHOTS FRA MÅNEDEN, DER GIK Her er Ida Marie Winge. Hun er journalist, en rigtig god en af slagsen, og i denne måned har du fornøjelsen af at læse hendes fine artikel på side 28 om støj i vores hverdag.

4

LIME.DK

FOTO: Morten Germund

Halløj 2020!

Og så er der den med, at vi ville gå rundt med hatte med antenner i, og at bogstaverne c, x og q ville være forsvundet helt fra vores alfabet, fordi vi simpelthen ikke gad bruge dem mere. Farvel. På den lidt mere makabre bane blev det tilbage i begyndelsen af sidste århundrede spået, at vores ydertæer ville være forsvundet nu, så vi reelt bare havde en storetå på hver fod. Og i 1930’erne spåede Nikola Tesla lystigt, at vi i 2020 ikke længere ville “forgifte os selv med tobak, kaffe og te”, fordi det ville blive anset som værende “no longer in vogue”. Der går nok et par år endnu, før vi bliver så kloge. Godt nytår – og tak, fordi du læser med.  Isabella Hundt Røhmann Redaktør

I denne måned skød vi billeder af forsidedame Kira Skov i et studie i København. Og vi havde besøg af en sød firbenet ven. Tak til Wilson, der fandt sig i at være model for en dag.

Redaktion Ansvarshavende chefredaktør Pernille Kleding | pernille.kleding@otw.dk Redaktør Isabella Hundt Røhmann isabella.rohmann@otw.dk Journalister Ida Marie Winge, Cathrine Eriksen Fris, Lea Hammersholt Malmos, Casper Hindse, Maria Præst, Susse Wasmann, Jo Brand, Christina Bølling, Thora Bruun Makita, Josefine Hedemann, Lea Pagh Layout Line Auchenberg | Aller Grafisk Design Kirsten Nielsen | Aller Grafisk Design Forsidefotograf Jonas Pryner Andersen Korrektur a1kommunikation Annoncesalg DG Media Produktchef Gitte Kastrup | gitte.k@dgmedia.dk Salgschef Jim Kanlund | jim.kanlund@aller.com Tryk

Aller Tryk A/S, oplag: 150.000 Læsertal: 229.000, 1. halvår 2019 Distribution: 500 Netto-butikker

Udgiver OTW er Nordens førende contentbureau med fem kontorer og mere end 200 dedikerede medarbejdere. I OTW skaber vi fortællinger, der skaber forandring. Med engagerende og effektivt indhold løfter vi vores kunder ud af støjen og tættere på deres mål og modtagere. OTW er partner på flere af landets gratismagasiner: LIME i Netto, SKØN i Matas og Kulør i SPAR, som tilsammen når ud til over 520.000 læsere. Læs mere på OTW.dk LIME udkommer 12 gange årligt og udgives i samarbejde med Netto. ISSN: 1904-1985 LIME tager forbehold for trykfejl. Artikler i LIME må citeres, når det sker med tydelig angivelse af LIME som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer, der citeres fra. Tillige skal citatreglerne overholdes. For manuskripter, der indsendes uopfordret, påtager LIME sig ikke noget ansvar.

Profile for LIME

LIME januar 2020  

LIME januar 2020