Page 36

PERSPEKTIV

Opvaskemaskine 50-60 dB

“I Skandinavien har vi en forestilling om hjemmet som et stabilt og sikkert sted, hvor vi kan føle os trygge. Når du kan høre de andre, får du samtidig en opmærksomhed på, at de andre kan høre dig. Den opmærksomhed kan rokke ved din følelse af at være privat i dit eget hjem,” siger hun. Hvorvidt vi bliver generet af støjen, handler også om, om vi har samme livsrytme, og om vi kan identificere sig os med naboen. “Hvis du kan relatere til dem, der laver lyde, oplever du det ikke lige så hurtigt som støj. For eksempel talte jeg med en ung kvinde, som havde en overbo med teenagere, der ofte holdt fest. Det var generende, fordi det var sent om natten, og hun ikke kunne sove. Men det gjorde hende også nostalgisk og fik hende til at tænke på, da hun var ung. Når faren i lejligheden ovenover hørte Beatles sent om aftenen, var hendes følelse omkring det helt anderledes. Her blev hun provokeret og havde ikke lyst til, at han skulle ‘fylde’ i hendes hjem.” “Vi kan også se, at intim støj som naboens sexlyde eller toiletbesøg opleves som generende og grænseoverskridende. I nogle bygninger kan man høre overboens tis ramme vandet i toiletkummen, hvilket kan føles, som om det kommer lige ned i hovedet på en. Uanset hvor godt et forhold, man har til sine naboer, kan det være svært at spørge, om de kan lade være med at tisse så direkte ned i vandet.”

Normal tale 60 dB

EN MOTORVEJ ELLER ET BRUSENDE HAV?

SÅ MEGET STØJER … Lyd måles i decibel og forkortes dB. På decibelskalaen er 0 den svageste lyd et normalt øre kan opfatte, og 120 er smertegrænsen.

Et stille soveværelse 20 dB Hvisken 40 dB

Støvsuger 70-80 dB Høj musik derhjemme 90-100 dB Udendørs rockkoncert 100-110 dB Rekordhøjt barneskrig 110 dB

Men der er også en dobbelthed ved støjen, og selvom naboens rumsteren (virkelig) kan være frustrerende, er der også noget trygt ved lyden af andre. Lidt ligesom vi godt kan lide at have radioen kørende i baggrunden. “Vi er sociale væsener, der som hovedregel godt kan lidt at være i nærheden af andre mennesker. Når du bor i en lejlighed, kan du ofte høre dem, der bor omkring dig, som lyden af en kollektiv rytme, der kan give dig en følelse af at være del af et fællesskab. Jeg talte med en kvinde, som oplevede, at når hendes vækkeur på telefonen ringede om morgenen, så kunne hun kort tid efter også høre den brummende lyd fra de andres vækkeure i lejlighedskomplekset. Den fornemmelse af, at bygningen vågnede, kunne hun godt lide,” siger Sandra Lori Petersen. Det nikker Jacob Kreutzfeldt, som har en ph.d. i lyddesign og er leder af ➻ lydfestivalen Struer Tracks, genkendende til.

Vidste du, at …

ro er afstressende for de fleste, men at ro ifølge hjerneforsker Troels W. Kjær for nogle kan virke helt modsat? De bliver mere stressede og oplever stilheden som larmende.

36

L IM E.DK

Profile for LIME

LIME januar 2020  

LIME januar 2020