{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 47

PERSPEKTIV

ÅSKE SKAL VI VÆLGE FEM-SYV VENNER I ‘‘MSTEDET FOR AT HAVE KONTAKT MED 200. OG MÅSKE SKAL VI OPGIVE AT FÅ TOPKARAKTERER I ALLE FAG OG I STEDET UDVIKLE NOGET SAMMEN MED ANDRE.

ensomme, hvis de bliver kede af det og trækker sig fra det sociale. Men hvorfor er det et tabu at føle sig ensom? Torben Bechmann Jensen peger på, at vi i vores tid med høje krav til karakterer og spidse albuer ikke må virke sårbare. Så er vi nemlig ikke konkurrencestærke. Derfor forsøger vi at se ud, som om vi har styr på det hele. Men hvornår bliver ensomhed problematisk – er det, når vi mærker et lille jag af længsel efter kontakt i maven, eller er det først, når den ligger tungt over os som en dyne, vi ikke kan vikle os ud af?

FORHOLD TIL FØLELSER Ifølge John Cacioppos forskning er det vigtigt at erkende, at man har brug for en fortrolig, derefter at forstå, hvad ensomheden gør ved kroppen, og sidst gøre noget ved problemet. Og netop kontakten til sig selv er Troels W. Kjær optaget af. Han mener, at vi er blevet dårligere til at lytte til vores krop – og at det kan være en af grundene til, at vi kan føle os ensomme. Derfor kan det være meget sundt at have oplevet følelsen af ensomhed – så længe den ikke bliver langvarig. “Det kan være godt at kende lidt til ekstremerne, så vi lærer os selv at kende. Et af de største problemer i moderne tid er, at vi ikke er særlig meget i kontakt med vores krop. Er vi ikke opmærksomme på os selv, bliver det svært for os at forholde os til vores følelser. Hvis vi får en opgave, vi godt ved, vi ikke kan nå, så vil nogle af os måske alligevel pukle os ud af det. Også selvom vores hænder er klamme, og hjertet banker, og der er alt muligt, der fortæller os, at vi ikke kan nå det og har brug for hjælp. Derfor er det godt at være i kontakt med det, der sker i hjernen og i kroppen.” Det samme gør sig gældende, hvis vi ikke føler, vi kan tale ordentligt med vores venner om problemerne. Lytter vi til os selv, er det måske lettere at tage hul på svære emner, siger Troels W. Kjær. “Jeg tror, det er et sundhedstegn, at vi føler os ensomme, når vi ikke har fået snakket om det, der fylder. Det er jo udtryk for, at de behov, vi har, ikke er blevet opfyldt, fordi kontakten har været overfladisk. Sådan tror jeg egentlig altid, det har været. Men det er klart, at det bliver mere ekstremt, når teknologien så direkte opfordrer til overfladiskhed.”

TAL OM ENSOMHEDEN Troels W. Kjær er ikke tilhænger af, at størstedelen af vores samtaler rykker over på de sociale medier, hvor vi ikke kan mærke hinanden og os selv. “Det er svært, fordi det her chatteri er så upersonligt. Vi kan bruge det til at aftale, hvor og hvornår vi skal mødes. Det personlige møde og måske til nøds telefonen er meget bedre end at skrive. Vi skal tage fat i hinanden og give hinanden en krammer. De sociale medier er fyldt med billeder, hvor tingene er sat på spidsen. Det er kunstigt.” Vi er nødt til at demonstrere, at vi føler os sårbare, og italesætte ensomheden,” mener Torben Bechmann Jensen. Det er nemlig en af de ting, vi har svært ved lige nu. “Vi er gode til at fortælle det, hvis vi har en diagnose. Men vi vil ikke lytte til en, der fortæller om, at det generelt går skidt. Det er, fordi vi desværre kommer til at bruge hinanden som midler til at nå egne mål, frem for at det at være sammen er et mål i sig selv. Det er meget problematisk. Det ligger i strukturen, at vil vi frem i verden, må vi være sammen med dem, der kan tilbyde os mest muligt. Så overser vi, at nogle af dem, der ikke umiddelbart giver gevinst, faktisk kan tilbyde os meget.” I de nationale mål for danskernes sundhed står der, at andelen af ensomme over 16 år skal reduceres med 10 procent. Og for Torben Bechmann Jensen er det afgørende, at ensomhed bliver løst politisk og strukturelt. Men der ville det også hjælpe, hvis vi alle besluttede os for at arbejde målrettet på at fjerne ensomheden. Det ville kræve, at vi slukkede for de sociale medier og begyndte at holde tæt kontakt til dem omkring os. “Måske skal vi vælge fem-syv venner i stedet for at have kontakt med 200. Og måske skal vi opgive at få topkarakterer i alle fag og i stedet udvikle noget sammen med andre. Men det sker ikke over night. Vi kan ikke bruge 15-25 år på at bygge den her ensomhed op og så ordne det med et snuptag. Alternativt kan vi håbe på, at vores forventninger i højere grad kommer til at matche realiteterne, så vi vænner os til at leve med ensomheden. Gøre ensomheden til normalen. Så er spørgsmålet, om det er den måde, vi vil leve på.

L IME. D K

47

Profile for LIME

LIME februar 2020  

LIME februar 2020