{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 46

Vidste du, at …

350.000 danskere over 16 år oplever alvorlig ensomhed? Næsten en sjettedel af unge danskere på 19 år er ikke tilfredse med livet. 44 procent af de 18 til 35-årige har flere gange følt sig ensomme inden for de seneste fire uger. Generelt mistrives de unge i højere grad end før, og tallet stiger. Det viser undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Mary Fonden.

der ikke er et sikkerhedsnet. Tidligere havde vi livsvidner – mennesker, vi havde kendt i mange år, og som kendte os ud og ind. De er rigtig vigtige, for de giver dybde. De kan sætte livet i perspektiv på en anden måde, end vi selv kan. Hvis vi selv skal regulere vores eget liv hele tiden, så overser vi måske alt det gode eller alt det dårlige. Det er et stort tab, at vi har mistet kontakten til de gamle, tætte venner.”

HØJ HASTIGHED Der er sket noget med den hastighed, vi bevæger os gennem livet – og dermed også venskaber – med. Det kan godt påvirke hjernen og det system, den bruger til at navigere i vores forskellige sociale konstellationer. Det fortæller Troels W. Kjær. “Hjernen er bygget op af nerveceller, der er forbundet med det, der hedder synapser. Det er ikke sådan, at der kun er én synapse, der er aktiv ad gangen. Det vil sige, at der nogle gange er overvejende aktivitet ét sted og andre gange et andet sted. Det er ligesom et hav, der skvulper. Den højeste bølge er ikke hele tiden samme sted, og det gør, at hjernen i virkeligheden flytter rundt på, hvad den fokuserer på – om det er den ene eller den anden sociale konstellation. Jeg tror egentlig

46

L IME.DK

godt, den kan finde ud af at tage sig af mange forskellige ting, men problemet er, at de ændrer sig meget hurtigere i dag end før i tiden. I gamle dage skulle vi måske huske en masse jagtruter, masser af viden om stammens historier, eller hvad det nu var, hjernen skulle forholde sig til. Men dengang var det stort set de samme ting, der skete hver dag.” Snakker vi venskaber, påpeger Troels W. Kjær, at det er blevet hurtigere synligt, hvis vi bliver dolket i ryggen af en veninde. Den, som er blevet fravalgt eller unfollowet – og alle andre i netværket – kan se det med det samme. Det gør, at en konstellation kan være helt anderledes på to sekunder. “Jeg tror, det er en konsekvens af den her vælg-frakultur, hvor vi med et enkelt swipe kan vælge andre til eller fra. Det at blive valgt er også en del af det sociale liv. Det skal vi forholde os til, også selvom hjernen måske ikke er programmeret til det. Jeg tror, hjernen kan vænne sig noget af vejen til den nye kultur. Men den hastighed, hvormed det sker, er fuldstændig ufysiologisk. Nogle af os kan nå at følge med, andre kan ikke. Det kan medvirke til, at nogle bliver desperate og søger væk fra sociale konstellationer, fordi det simpelthen stresser dem.”

PÅ MED FACADEN De seneste år har vi hørt meget om de ensomme, der er fysisk alene. I dag ulmer en generation af fortabte unge, hvoraf flere og flere bliver depressive, stressede, ensomme eller noget helt fjerde. Men det er ikke så ofte, at vi står over for et andet menneske, der blankt indrømmer, at han eller hun føler sig ensom. Ensomhed er for mange et tabuiseret emne, der er forbundet med at føle sig forkert. Derfor kan det virke uhåndgribeligt, når det kun er i medierne, de ensomme unge findes. Mathias Lasgaard ser en klar tendens i, at den unge generation vender problemerne indad. “Det er en tendens, at unge skjuler deres problemer for omverdenen. De holder facaden, og ofte er der ikke mange, der er klar over, at de mistrives. Her går ensomheden hånd i hånd med selvskade eller depression. Der er også generelt noget, der tyder på, at ensomhedsfølelsen hos unge kan forårsages af andre mistrivselsproblemer. For eksempel kan de blive mere

Profile for LIME

LIME februar 2020  

LIME februar 2020