{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 36

REJSETEMA

Vidste du, at …

Litauen var det sidste af de tre baltiske lande til at indføre euro? I dag kan du betale med euro i alle tre lande.

HELT SÆRLIGE FRIKADELLER De populære cepelinaier kan bedst beskrives som en slags dumplings eller kogte kartoffelfrikadeller. Retten har mættet mange sultne maver i de iskolde litauiske vintre og består af revne kartofler, ofte tilsat hakket svine- eller oksekød. Selvom cepelinaier kan findes i hele landet, skal du ikke forvente, at det er samme smag hver gang. Der findes et væld af lokale opskrifter, og de små ovale frikadeller kan blandt andet fås med mynte, svampe, kål eller ost. Navnet refererer til det ovale Zeppeliner-luftskib, som dunserne ligner.

Tag på vandretur i Aukštadvaris’ skove og oplev Djævelens hul, som er et af de mest mystiske naturfænomener i Litauen. Stedet med det småuhyggelige navn er 40 meter dybt og formet som en tragt med en flad cirkelformet bund. Forskellige myter om djævle og præster forsøger at forklare hullets opståen, men ingen ved med sikkerhed, hvorfor det er der.

3 STEDER, DU SKAL OPLEVE Kors i højen 100.000 kors og krucifikser står tætpakket på pilgrimshøjen Kryžiu Kalnas ved byen Siauliai i det nordlige Litauen. Man mener, at nogle af de første kors blev sat til minde om de faldne i kampen mod zarstyret i midten af 1800-tallet. Under kommunismen blev korsene flere gange brændt og fjernet. De voksede dog hurtigt frem igen, og i dag får korshøjen lov til at være, som den er.

Svæv over hovedstaden Hovedstaden Vilnius er en overskuelig storby, som passer godt til en weekendtur eller som stop på et roadtrip gennem de baltiske lande. Lad dig fascinere af byens forskelligartede arkitektur, shop på Gediminas prospekt, find roen i den gamle klosterhave Bernadinerparken eller book en tur med luftballon

36

L IM E

og se storbyen fra oven. Du kan også besøge Museum of Occupations and Freedom Fights i en bygning, som både har været hovedkvarter for Gestapo og KGB. Det kræver dog lidt is i maven, da museet fortæller om deportationer til Sibirien, tortur og frygtelige fængselsophold.

Besøg gakket kunstnerrepublik Hvis du er til udsmykkede huse, fantasi og skæve indslag, bør du ikke gå glip af kunstnerrepublikken Užupis. Užupis var i begyndelsen af 1990’erne et kvarter i Vilnius med et småblakket ry. Det betød billige boliger, studier og værksteder til kunstnere og

studerende. I 1997 erklærede Užupis sig som selvstændig med egen regering, præsident og en forfatning, der blandt andet giver dig ret til at lave fejl og til at være både lykkelig og ulykkelig. Og selvom republikken mest af alt er en spøg, er det en spøg, som litauerne trives godt med. 

Profile for LIME

LIME februar 2020  

LIME februar 2020