{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 24

HEADER

Vang skarpere at have unger omkring sig. Men det betyder nu ikke, at hun er nogen som helst form for fejlfri mor: “Der skal være plads til fejl, for ellers bliver tilværelsen ret svær at være i. For man fejler jo hele tiden! Hjemme hos os skal vi helst ikke se for meget fjernsyn, men hvis jeg har været ude med nogle veninder dagen før, så kan jeg altså ikke lade være med at sætte en film på, når ungerne vil lege. Sådan er det bare, og det omfavner jeg altså.”

SPIRENDE KLIMAAKTIVIST Den danske skuespillerindes karriere buldrer derudaf med tiltagende alvorlige roller, og det giver hende selvfølgelig stof til eftertanke. “Det er lidt sjovt, for jo mere min karriere tager fart, jo mere drømmer jeg om at lave alt muligt andet. Hvis jeg kunne tøjle mit temperament, ville jeg gerne være politiker, og jeg er da også politisk engageret, for det at hjælpe andre er meget meningsfuldt. Jeg tror, det handler om, at jeg interesserer mig for samfundet og for, hvordan vi kan gøre verden til et bedre sted at være.” Hjemme i privaten er hun blevet flexitar, og der er generelt mere grøn mad på menuen end røde bøffer. Det skyldes klimaforandringerne. “Jeg har altid haft den holdning, at hvis en skuespiller er meget eksponeret privat, så sidder folk og fokuserer på det, og det ødelægger oplevelsen. Jeg ville være ked af, hvis det skulle overgå mig, og derfor

24

L IM E

har jeg aldrig haft lyst til at dele ud af mit privatliv og mine tanker om verden. Det er der både eksperter og forskere til, og de kan gøre det bedre end skuespillere, vil jeg mene, men i de senere år har jeg fået det sådan, at klimaforandringerne er så alvorlige, at jeg gerne vil tale om dem,” siger hun og nipper til kaffen: “Klimaet er den vigtigste sag i vores verden, og det kommer det til at være i de kommende mange år. Jeg tror, at man kan rykke noget ved det hele, hvis man råber op. Så det vil jeg til at begynde på. Især for børnenes skyld.” Faktisk har Julie Agnete Vang det for første gang i sit liv sådan, at hun ville blive stolt, hvis hendes tre unger huskede hende for noget, hun havde sagt om klimakampen, frem for noget, hun havde sagt om skuespil. Og det samme gælder egentlig for de mennesker, der genkender hende ude i det offentlige rum: “Hvis folk en dag sagde om mig, at de genkendte mig mere som klimaaktivist end som skuespiller, ville jeg blive glad. Hvis du har en stemme, så er det din pligt at gøre noget og råbe op, hvis noget presserende er forkert i samfundet. Jeg vil hellere tale om, at vi bør gøre noget og åbne øjnene over for de enorme forandringer, vi som menneskehed står og kigger ind i, end jeg vil tale om skuespillets finere nuancer.” 

STEMME, ‘‘HSÅVISERDUDETHARDINENPLIGT AT GØRE NOGET OG RÅBE OP, HVIS NOGET PRESSERENDE ER FORKERT I SAMFUNDET.

Profile for LIME

LIME februar 2020  

LIME februar 2020