{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 21

ÆRLIGT TALT

god rolle, der kræver længere tid i udlandet, kommer, så skal familien med. Det trækker en del, når man sidder derhjemme og ser for eksempel ‘The Crown’. Så tænker jeg bare, at jeg vil have roller som skuespillerne i den serie.”

VAR ENORMT HÅRDT ‘‘DATETBLIVE VOKSEN, FOR

på barndommen ved Esrum Sø i Nordsjælland med stor glæde, men også med en klar idé om, at hun var svøbt i kærlighedens vat. “Jeg havde en enorm frihed. Min mor var lægesekretær, og min far var stadsgartner, men de lukkede virkelig op for kreativiteten og legen derhjemme. Vi måtte sætte klistermærker op, hvor vi ville, og vi blev hele tiden opfordret til at lave noget sjovt. Min bror og jeg stod blandt andet bag nogle små film, hvor han filmede, og jeg optrådte. Det var nok dér, min interesse for skuespil begyndte,” siger hun og fortæller, at hendes mor dog havde én klar regel. Man skulle kunne håndtere et instrument: “Jeg lærte at spille violin, og det har givet mig virkelig meget. Instrumentet lærte mig fordybelse, og det var nok det, der reddede mig igennem skoletiden. Jeg var ikke særlig boglig, men fordybelsen fik mig igennem det hele.” Når man er et barn, der elsker at underholde, men samtidig også får al den ros, der kan gives, kan det give bagslag. Og det gjorde det. Julie Agnete Vang kom ind på skuespillerskolen i første hug allerede som 18-årig, og det var lidt af en brat opvågnen til virkeligheden at flytte hjemmefra og møde massiv kritik fra underviserne: “Det var enormt hårdt at blive voksen, for jeg var helt klart et curlingbarn. Jeg kunne slet ikke holde kritikken ud, da jeg flyttede hjemmefra og startede på skuespillerskolen. Det var et massivt mandehold, jeg var på, og jeg havde meget ondt af mig selv, men jeg blev hurtigt tvangsmodnet.”

JEG VAR HELT KLART ET CURLINGBARN.

FESTPIGEN ER BLEVET MOR Julie Agnete Vang er hertillands ofte røget over i komediekassen som den sjove, letlevende skuespiller. Men det er ved at ændre sig, og grunden til dette er hendes fireårige datter. “Indtil jeg blev mor, havde jeg en lettere tilgang til skuespillet, og jeg kunne rigtig godt lide at fjolle i pauserne. At blive mor har gjort mig til en langt mere sensibel skuespiller. I dag har jeg en større skrøbelighed i mit spil. Moderskabet har givet mig mulighed for at finde følelser frem fra et dybere sted, fordi mit liv er blevet mere sårbart. Siden jeg blev mor, har jeg tudet i kirken juleaften. Det kunne jeg aldrig finde på for fem år siden.” Datteren er altså kommet ind i hendes liv med nye perspektiver. “Jeg har haft et stille og roligt liv uden store omvæltninger, og lige netop dér har min datter virkelig ændret mit liv. Indtil jeg fik hende, var jeg en rigtig festpige, som ikke kunne slås ud. Jeg har nok altid været følsom, men jeg tror, jeg er gået fra at leve stærkt og larmende til at nyde at leve mere stille og eftertænksomt,” siger hun og puster kort til kaffen, inden hun ser op igen: “Efter jeg er blevet mor, kan jeg hele tiden se, hvad der kan gå galt, fordi der er så meget kærlighed. Det har givet mig en ny indsigt, og jeg er meget bevidst om, hvordan jeg opfører mig. Både som mor og som skuespiller. Jeg tror godt, man kan sige, at jeg er blevet mere fokuseret. Min egen mor var meget beskyttende og bekymret. Det har jeg nok fået med, men jeg prøver også at være mere kontant og at skære igennem. Det, tror jeg, er vigtigt, så det ikke bliver alt for følsomt.” “Jeg ville egentlig gerne have været mor tidligere, for jeg kunne som barn selv mærke, at min far var ældre end de andre børns forældre. Men det havde jo været ret uheldigt, hvis jeg havde fået børn tidligere, for så havde jeg jo ikke været sammen med min datters far – eller fået min datter.”

MØDDING OG VIOLIN Der lugter af mødding, hvor Julie Agnete Vang er vokset op. Men der er også en natur, som kan tage pusten fra de fleste. Skuespilleren tænker tilbage

UD AF CENTRUM I dag har hun lært at tage kritikken til sig. Ellers er det simpelthen for svært at begå sig i en branche, hvor man bliver rettet til hele tiden. “Jeg er ikke sublim til at få kritik, men jeg har lært, at hvis en film eller forestilling skal løftes som en samlet helhed, så må man også sige tingene ligeud. Men derfor er dårlig kritik nu ikke altid lige let, og sådan har jeg det faktisk også med ros. Det ved jeg aldrig helt, hvordan jeg skal reagere på. Ros er ligesom at få gaver til sin fødselsdag. Det er dejligt, men man er pludselig virkelig meget i centrum som sig selv. Og det er jeg ikke nær så god til som til at være i centrum i en rolle,” siger hun. Også her har det hjulpet hende at blive mor. Ud over datteren på fire år har hun to lidt ældre papbørn, som hendes mand – skuespiller Thomas Voss – havde med sig ind i ægteskabet, og det har gjort Julie Agnete ➻

L IME

21

Profile for LIME

LIME februar 2020  

LIME februar 2020