Page 59

NETTO LIGE NU

7 ting, du måske ikke vidste om halloween Hvor stammer den dystre højtid fra, og hvorfor skærer vi egentlig sjove ansigter på græskar? Få svarene her, og bliv klar til den uhyggeligste dag på året TEKST

Na tasja Gamborg Rasmussen FOTO Shu tterstock

1. HALLOWEEN ER SLET IKKE AMERIKANSK Måske hører du til dem, der synes, at halloween er noget opreklameret, amerikansk fis, som er endnu en måde for butikkerne at tjene penge på. Men faktisk stammer traditionen slet ikke fra USA, men fra Irland. Vi skal faktisk 2.000 år tilbage til de irske keltere, som afholdt høstfesten Samhain den 31. oktober. Festivalen markerede det nye år og den årlige høst, og irerne tog traditionen med sig, da de emigrerede til USA i 1800-tallet.

2. MASKENS KRAFT Det er ikke uden god grund, at vi den dag i dag har masker, kostumer og anden udklædning på, når vi fejrer halloween. Kelterne bar nemlig masker og kostumer, så spøgelser og ånder ikke ville kunne genkende dem. På den måde kunne de narre dem til at tro, at de også var døde, så de ville lade dem være i fred. De lagde også mad på de dødes grave, så ånderne ikke slog sig ned andre steder.

3. LYSENDE KÅLROER Når irerne fejrede høstfesten, sørgede de for at holde de onde ånder væk ved at sætte lys i kålroer og andre grøntsager, der havde skræmmende ansigter. I USA på det tidspunkt var der slet ikke så mange roer, men derimod græskar, hvorfor det blev og stadig er, den amerikanske tilføjelse til halloween.

4. HALLOWEEN OG ALLEHELGENSDAG ER IKKE DET SAMME Den største forskel er datoen, for allehelgensdag fejres den første søndag i november (tidligere var det 1. november, red.), og halloween er jo 31. oktober. Allehelgens er desuden en dag, hvor kristne mindes de døde ved gudstjenester og sætter lys på kirkegården, og halloween har fokus på at skræmme onde ånder væk.

L I ME .DK

59

Profile for LIME

LIME oktober 2019  

LIME oktober 2019