Page 50

MÅLTID

SHEPHERDS PIE TIL 4 PERSONER

Det skal du bruge: Kødsauce 1 stort løg, finthakket 500 g hakket oksekød eller lam 2 store gulerødder, groftrevne 2 stængler bladselleri, groftrevne 2 fed hvidløg, finthakkede 2 spsk. tomatpuré 1 dl rødvin 2 spsk. worcestershire sauce 2 dl boullion 1 tsk. tørret timian eller 1 spsk. frisk 1 spsk. rosmarin, finthakket 1 spsk. smør Salt og friskkværnet peber Kartoffelmos 1 kg kartofler, skrællede 75 g smør, skåret i tern 3 spsk. piskefløde eller sødmælk 2 spsk. parmesan, friskrevet 1 spsk. rasp Lidt bredbladet persille, finthakket Salt og friskkværnet peber Sådan gør du: KØDSAUCE: Sautér løg i en gryde med smør, til de er klare og bløde. Tilsæt kød, og brun det godt igennem ved høj varme. Skru ned for varmen, og tilsæt gulerødder, bladselleri, hvidløg, tomatpuré, rødvin, worcestershire sauce, grøntsagsbouillon samt timian, rosmarin, salt og peber. Kog op, og lad det simre i 10 minutter. Tilbered imens kartoffelmosen. KARTOFFELMOS: Kog kartoflerne i en gryde med rigeligt vand uden salt til de er møre. Kom dem i en stor skål sammen med smør, og pisk godt igennem med en håndmikser, til kartoffelmosen er cremet og luftig. Tilsæt piskefløde, og smag til med parmesanost, salt og peber. Fordel saucen i et smurt ovnfast fad, og læg et ‘låg’ af mos over. Glat mosen pænt ud, og lav et mønster med en gaffel (se billede). Drys rasp og parmesan over. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 30-45 minutter. Drys med persille, og servér. ///////////////////////////////////////////

Tip!

Retten kan tilberedes i forvejen og sættes på køl i nogle timer, hvorefter den skal bages i ovnen inden servering.

50

LIME . DK

Profile for LIME

LIME oktober 2019  

LIME oktober 2019