Page 47

MÅLTID

CHORIZOSUPPE MED KARTOFLER OG GRØNKÅL TIL 4 PERSONER

Det skal du bruge: 2 løg, finthakkede 4 fed hvidløg, finthakkede 50 g chorizo, skåret i skiver 1 tsk. tørret timian 700 g kartofler, skåret i små tern 100 g grønkål, finthakket 9 dl grøntsagsbouillon 1 dl piskefløde 1 håndfuld frisk grønkål, finthakket 1 spsk. smør 1 spsk. olivenolie Salt og friskkværnet peber Til servering: Godt brød Sådan gør du: Varm smør og olivenolie op i en gryde ved middelvarme, og sautér løg og hvidløg heri, til løgene er bløde og klare. Tilsæt chorizo, timian, kartofler og grønkål, og varm det godt igennem i cirka 5 minutter. Kom bouillon, fløde, salt og peber i gryden, og lad det simre i cirka 15 minutter, til kartoflerne er møre. Servér den varme suppe i dybe tallerkener med et drys finthakket frisk grønkål og godt brød til.

///////////////////////////////////

Tip!

Hvis du gerne vil have en endnu mere mættende suppe, så kom lidt ekstra kartofler i. Hvis den skal være mere cremet, kan du fiske chorizostykkerne op, blende suppen og servere de krydrede pølsestykker som topping. Men de skal endelig koges med fra start – det er hele tricket bag den skønne krydrede smag. LI ME .DK

47

Profile for LIME

LIME oktober 2019  

LIME oktober 2019