Page 34

PERSPEKTIV

Fællesskab gennem 100 år

“Pigespejderne er der for hinanden” 'De grønne pigespejdere' har igennem et helt århundrede lært piger og kvinder at stå sammen. Hele livet.

D

e grønne pigespejdere har igennem et helt århundrede lært piger og kvinder at stå sammen. Og om selvudvikling, natur, ansvar, lederskab – og mod. Hvis du tror, at spejderbevægelsen kun handler om at mødes et par gange om ugen og binde lidt knob, så bliver du snart lidt klogere. For at være pigespejder er en hel identitet, fortæller 24-årige Pia Bremmer, der har været pigespejder, siden hun var lille. “Jeg har nogle gange tænkt over, hvem jeg ville have været, hvis jeg ikke havde været pigespejder. Svaret er, at det ved jeg simpelthen ikke. Jeg ville føle, jeg manglede noget af mig selv. Det er det, jeg brænder for og identificerer mig mest med,” siger hun. ’Danmarks stærkeste pigefællesskab – vi får piger til at turde mere,’ beskriver pigespejderkorpset sig selv. Og Pia nikker genkendende. Men hvordan gør de egentlig det?

MEGET MERE END VENSKAB

Pigespejderne har eksisteret i 100 år. Måske fordi, at det ikke bare er noget, man går til i sin fritid. Det skaber med årene en gruppe piger og kvinder, man stoler blindt på, og som man altid kan trække på. Både når det handler om at drikke et par øl fredag aften, når det er helt personligt, og når man senere i livet har brug for hjælp med f.eks. at finde job – og når man er i fuld sving med sin karriere, har man et netværk, der er guld værd i baghånden efter mange år som spejder. “Pigespejderne er der for hinanden for livet,” fortæller Caroline, der også har været spejder, siden hun var barn. “Det er et netværk, som for mig underliggende altid er med. Det er fællesskab. Et sted, jeg hører til, og et sted, jeg kan gøre noget godt. Og vi lærer også alle at give noget tilbage til det fælleskab, der har givet os så meget.”

I VOKSER OP ‘‘ VMED FØLELSEN

AF, AT DER IKKE ER NOGET, VI IKKE KAN.

KUN KVINDER – PÅ DEN GODE MÅDE

Det er et helt særligt rum, man skaber, når man er et fællesskab, der kun består af kvinder, fortæller Caroline.

34

LIM E . DK

Profile for LIME

LIME oktober 2019  

LIME oktober 2019