Page 28

PERSPEKTIV

P iger i en drengeverden

“Det er det første, jeg tænker på, når jeg vågner” Pigeskater-crewet ’Don’t Give a Fox’ mødes hver uge for at stå på skateboard. Skate er det, der holder dem sammen, men fællesskabet er meget mere end et bræt med fire hjul.

E

n dag for cirka tre år siden samlede Sofie Ekerdine (th.) et par piger til en skaterdag kun for piger. For sådan nogle findes der ikke så mange af i en sport, der er domineret af drenge. Men i dag har det udviklet sig til meget mere end en flok piger på skateboards for de 13 medlemmer i pigegruppen, der kalder sig ’Don’t Give a Fox’. “’Don’t Give a Fox’ er det, jeg tænker på, når jeg vågner. Også selv om jeg har en eksamen, eller der er en fyr, jeg synes er sød. Jeg vil ikke gå glip af det mindste af det,” fortæller Pauline Bülow (tv), der også er med i skaterfælleskabet. Pigerne skater en gang om ugen. Det binder dem sammen, for de falder og slår sig, græder og griner, så tårerne løber ned ad kinderne. Men de laver også events, hænger ud eller tager på roadtrips sammen. “Vi er sammen på en måde, som jeg ikke er med mine andre venner. Det går dybere end venskab, det her. Vi bliver faktisk irriterede på hinanden, hvis ikke vi støtter og bakker op om hinanden, for det er essensen. For det er det, vores crew går ud på,” siger Sofie.

FORANDRET FOR ALTID

Engang kunne de fleste af pigerne i crewet helst lide at hænge ud med drenge. Men så fandt de hinanden. Og når der opstår problemer, bliver de løst i fællesskab. Pengeproblemer, drengeproblemer, pigeproblemer, for meget rod i tøjskabet – nogen, der har fået smadret en guitar. Alt. “Det er som et endeløst impulsivt party, hvor der er plads til, hvis nogen har brug for noget særligt – og til alles mærkelige personligheder og kanter,” siger Sofie og forklarer, at hun bare føler sig lidt mere i live, når hun er sammen med crewet. Det allervigtigste er, at man er der for hinanden i ’Don’t Give a Fox’. Men pigerne har også fået en lang række kompetencer af deres særlige fællesskab. “Jeg kan gøre ting nu, jeg aldrig troede, jeg ville kunne. Holde superfede events. Hjælpe mine veninder, når de har

28

LIME . DK

det rigtig skidt. Og så er det bare ekstrafedt, at jeg også har lært at skate og lave kickflip,” siger Pauline.

DRØMMEN OM AT VÆRE SIG SELV

I ’Don’t Give a Fox’ er der plads til at drømme stort, for crewet handler også om at skabe noget. Nogle gange drømmer de også om at lave et kollektiv på en firlænget gård og skabe en stor 'familie'. Både Pauline og Sofie fortæller, at de tidligere var meget optaget af, hvad andre tænkte om dem. Men i skaterfællesskabet med de andre piger har de lært at tackle tankerne på en anden måde. “Jeg bliver så glad, når jeg tænker på ’gamle’ og på ’nye’ Pauline. Jeg har fundet ud af, hvem jeg gerne vil være her. Og at det f.eks. er okay, at jeg har en dårlig dag eller ikke lige har vasket hår i en uge. Jeg kan bare være mig selv, og det hele er okay, for vi passer på hinanden,” siger Pauline. I dag ved de, hvordan man er sammen med andre piger på en god måde, siger de. Og at man ikke skal lave om på sig selv for at være sammen med andre piger. For når piger er sammen, skal de bakke hinanden op. De kendte ikke hinanden så godt, da de tog på deres første roadtrip rundt i Danmark. Men det blev til en berusende lykkefølelse, at ting, man sætter sig for, kan lade sig gøre, fortæller Sofie, og den glæde kunne hun også mærke fra de andre. “Jeg fik følelsen af: Sker det her virkelig? Er det en drøm, eller har jeg lige skudt papegøjen og fået 12 helt nye fantastiske veninder, som kan lide mig, og som jeg kan lide, og som er med på den værste.” ’Don’t Give a Fox’ 4ever.

EG KAN BARE ‘‘ JVÆRE MIG SELV, OG DET HELE ER OKAY, FOR VI PASSER PÅ HINANDEN.

Kort om ’Don ’t G ive a Fox ’

• ’Don’t Give a Fox’ er et pigeskatercrew med base i Roskilde på 13 medlemmer. De mødes hver tirsdag i Hal 12 for at skate. • Sammen har de skabt et pigefællesskab, der når ud over skaterampen. Formålet er at skabe nye venskaber, inspirere andre piger til at begynde at skate og bakke hinanden op. • De er ligeglade med, hvad andre tænker om dem, og de vil selv bestemme, hvad det vil sige at være voksen. • Se dokumentaren ’Skaterpigerne’, der handler om crewet, på dr.dk. • Følg dem på Instagram på #dontgiveafoxgirlskate.

Profile for LIME

LIME oktober 2019  

LIME oktober 2019