Page 84

❤ ESKE WILLERSLEV ❤

“Min kone har været så fucking træt af mig” DNA-forsker Eske Willerslev er gået fra kun at være god til husgerning til i dag at undersøge dna i iskerner, og så har han haft så svært ved ikke at arbejde, at det fik ham til at nedprioritere sine børn. Læs her, hvad livet har lært Willerslev om … TEKST Elisabe th Hamerik Schwarz FOTO Cen tre for GeoGenetics og Mikal Schlosser

AT VÆRE TVILLING à Det er på én gang en belastning og en styrke at være tvilling (tvillingebroren er Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet, red.). Når man er to, bliver man ikke mobbet, men man får også kun delegaver og bliver set som én person, og det er belastende. Samtidig opdragede vores far os til at konkurrere, og det synes jeg var en kæmpe fejl, for vi har konkurreret hele vores liv, og det har påvirket vores forhold. I perioder er det stadig anspændt, men nu har vi dog fundet hver vores vej, og det hjælper. Men vi konkurrerer stadig til familiefester, hvor vi hver især forsøger at dominere selskabet, hvilket nok kan være ret irriterende at se på.

AT KNOKLE à Jeg var kun god til husgerning og formning i skolen, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle være forsker. Jeg var også ligeglad. Jeg festede og røg hash i stedet. Men da jeg i 9. klasse sad til en skole-hjem-samtale, hvor ingen af lærerne havde noget godt at

84

LIME . DK

sige om mig – tysklæreren ville endda have mig over på B-niveau, som dengang var for taberne – samlede frontallapperne sig. Jeg skulle fandeme ikke være en taber! Jeg gik hjem og læste og læste og endte med at få 11 til eksamen på A-niveau. Jeg hadede folkeskolen, fordi der kun var ét rigtigt svar, men gymnasiet tændte ilden i mig, for der var det OK at have en anden holdning, så jeg studerede som en gal og endte med det næsthøjeste gennemsnit på min årgang til studentereksamenen. Det er mit bevis på, at du kan, hvad du vil – hvis du knokler for det.

1993-94. Men det var sindssygt hårdt, så da jeg kom hjem, var jeg i vildrede, for jeg havde ikke længere lyst til at være pelsjæger eller vildmarksfarer. I mellemtiden var jeg kommet ind på biologi, men universitetet var samtidig også kedeligt, for vi lavede alle de samme eksperimenter, så vi kendte jo resultaterne på forhånd. Jeg holdt dog ud til specialet, hvor jeg fik lov til at eksperimentere og lave nye opdagelser, og jeg endte med – som den første nogensinde – at vise, at man kan få dna ud af iskerner, så man kan belyse, hvordan sammensætningen af mikroorganismer har ændret sig over tid. Mit speciale blev trykt i et stort internationalt tidsskrift, og kort efter ringede Nasa for at invitere ‘professor Willerslev’ til en vild konference på et krigsskib i Chile med helikoptere, så vi kunne flyve ud og studere isen. Det var endnu federe end vildmarken, og jeg opdagede, at videnskab også kan være et eventyr.

EG HAVDE JO ‘‘ JVÆRET DEN

SYGESTE NØRD, HVIS JEG IKKE HAVDE FÅET KONE OG BØRN.

AT KOMME I TVIVL OM SINE DRØMME à Jeg har været besat af indianerne, siden jeg var en lille dreng, så da jeg blev student, ville jeg bruge sabbatåret i 1991 på den ultimative vildmarkstur i det nordøstlige Sibirien, hvor der boede et folk, man mente var beslægtede med indianerne. Endemålet var at blive pelsjæger, og det var jeg fra

Profile for LIME

LIME maj 2019  

LIME maj 2019